Skrivelse 21. okt. 2011 til stm. Helle Thorning-Schmidt: LGBT-omrÃ¥det – mandat vedr. seksuel orientering og kønsidentitet.


LGBT Danmark
LGBT Danmark
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
stm@stm.dk
Kopi til ligestillingsminister Manu Sareen

København, 2011-10-21

LGBT-omrÃ¥det – mandat vedr. seksuel orientering og kønsidentitet

Kære Helle Thorning-Schmidt
I LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, har vi med stor glæde noteret os regeringsgrundlagets afsnit om LGBT-forhold, som findes i kapitlet om ligestilling og mangfoldighed. Det er første gang LGBT-emner – altsÃ¥ tematikker vedr. seksuel orientering og kønsidentitet – finder vej til et regeringsgrundlag i Danmark, og det er meget tilfredsstillende.

Vi vil dog bemmærke, at vi finder det uheldigt at afsnittets titel er’seksuel ligestilling‘, hvilket ikke er repræsentativt for omrÃ¥det, som netop omfatter sÃ¥vel seksuel orientering som kønsidentitet. Regeringen bør specifikt nævne kønsidentitet, og gøre omrÃ¥det til genstand for ligebehandlingspolitik, sÃ¥ledes som det ogsÃ¥ ses i andre lande.

Vi må også sige, at vi ærgrer os over, at samlingen under en mangfoldighedsoverskrift ikke er blevet udmøntet i en samling under et ministerområde. Det er landsforeningens opfattelse, at ligebehandling bedst sikres ved en horisontal tilgang[1].

For vores eget områdes vedkommende har vi tydeligt mærket konsekvensen af, at det har været spredt på flere ministerier. Både vi og regeringerne har haft svært ved at placere spørgsmål på vores område.

Atomiseringen af området betyder også, at regeringen ikke er i stand til at lave en samlet indsats. Et rammende eksempel er, at Danmark i Europarådets Ministerkomité har været med til at gennemføre en bred resolution om LGBT-rettigheder[2] Men det er uhyre vanskeligt at følge op på den, idet området er spredt på forskellige ressort. Den foregående regering var således i ministerkomitéen med til at udvikle en samlet politik, men havde på hjemmebanen ikke værktøjer til at efterkomme den. Dette er desværre ikke ændret med den nuværende regering.

Landsforeningen vil derfor gerne pege på behovet for, at LGBT-området samles under én ministers ansvarsområde f.eks. ligestillingsministeren, der kunne varetage en koordinerende rolle i forhold til et tværministerielt samarbejde og samtidig sikre overblik og fremdrift på området. Dette ville også garantere, at der internationalt er én samlet indgang for LGBT-spørgsmål i Danmark, samt at LGBT-spørgsmål i folketingssammenhæng vil kunne drøftes i det nye Ligestillingsudvalg, der som bekendt følger ligestillingsministerens ressort.

Vi håber naturligvis, at en samling af LGBT-området under én koordinerende minister er en mulighed, som du vil forfølge. Dette ville samtidig sikre, at regeringen lever op til de gode intentioner i regeringsgrundlaget for så vidt angår LGBT-området.

Vi ser frem til at høre fra dig i forhold til spørgsmålet om samling af LGBT-området under én koordinerende minister.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Søren Laursen
Retspolitisk talsperson

Noter
  1. [Retur] 2008-09 B114, Bilag 1: Henvendelse fra organisationer fra alle beskyttelsesområderne om en horisontal tilgang i folketingsarbejdet i et ligebehandlingsudvalg.
    https://www.ft.dk/Samling/20081/beslutningsforslag/B114/bilag/1/index.htm
    https://www.ft.dk/samling/20081/beslutningsforslag/b114/bilag/1/668613.pdf
  2. [Retur] Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010)
    [Dødt link]

* * *
Skrivelsen hos Panbloggen.
Omtale af skrivelsen hos Panbloggen.