LGBT+ Danmark oplyste den 13. februar 2020, at i januar 2020 mødtes otte nordiske LGBTQI-organisationer i København for at udveksle erfaringer og lave en fælles indsats for det, de oplever som fælles udfordringer for LGBT+personer i Norden. Resultatet af mødet blev en fælles deklaration omkring forbedringer for vilkårene for LGBT+personer i regionen.
Et særligt fokus i deklarationen er en forbedring af transkønnede og interkønnede personers rettigheder, herunder adgang til juridisk anerkendelse og kønsbekræftende sundhedstilbud. Derudover udtrykker organisationerne en samlet bekymring omkring rettighederne for LGBTQI-personer på Færøerne og opfordrer den færøske regering til aktivt at arbejde for lige rettigheder for alle LGBTQI-personer.
Deklationen, som er på engelsk, hos LGBT Asylum.
[1. juni 2021. Deklationen findes ikke mere på LGBT Danmark hjemmeside. Tina Thranesen.]
* * *
De otte LGBTQI-organisationer:
FPES (Sverige)
FRI (Norge)
LGBT+ Danmark (Danmark)
LGBT Asylum Danmark (Danmark)
LGBT Färöyar (Færøerne)
Samtökin 78 (Island)
RFSL (Sverige)
Finnish Rainbow Families Association (Finland)