LGBT Danmark sendte den 26. august 2014 en skrivelse til CPR-kontoret med kopi til to ministre og to folketingsudvalg om CPR-kontorets vejledning og ansøgningsformular til ansøgning om juridisk kønsskifte (nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn), som blev offetliggjort den 25. august 2014.
LGBT Danmark finder, at proceduren er for besværlig for især ansøgerne, men også for det offentlige. Foreningen har derfor skrevet til CPR-kontoret med ønske om og forslag til ændring af proceduren.
Ligestillingsudvalget har den 26. august 2014 registreret henvendelsen som: Alm. del 2013-14: Bilag 65.
Skrivelsen gengives i sin helhed herunder.
Tirsdag den 26. august 2014.
Til:
CPR-kontoret
Kopi til:
Børne-, ligestillings-, integrations- og socialminister, Manu Sareen
Økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager
Ligestillingsudvalget
Retsudvalget
Vedrørende CPR-kontorets vejledning om og ansøgningsformular til ansøgning om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn
CPR-kontoret offentliggjorde i gÃ¥r – mandag den 25. august 2014 – vejledningen og ansøgningsformularen til brug for ansøgning om nyt personnummer ved juridisk kønsskifte.
LGBT Danmark fremsendte den 24. august 2014 en skrivelse om uheldige og besværlige forhold i forbindelse med tildeling af nyt personnummer og ændring af fornavn til et kønskorrekt fornavn, som CPR-kontoret modtog i kopi.
Foreningen må desværre konstatere, at CPR-kontorets procedure vedrørende tildelingen af nyt personnummer ikke tager højde for de forhold, som blev påpeget.
Foreningen ønsker med sin henvendelse at bidrage til, at ansøgningsproceduren ved juridisk kønsskifte og eventuelt fornavneskift bliver så let som muligt for de transkønnede og samtidig giver det offentlige en enkel procedure.
Bemærkninger til vejledningen
Der anføres bl.a.
Ansøgning om nyt personnummer skal indgives skriftligt til Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor. Det anbefales, at ansøgning indgives via digital post ved brug af NemID eller som et almindeligt brev. |
Det havde været hensigtsmæssigt at anføre adressen til CPR-kontoret. Den fremgår ikke i hverken vejledningen eller i ansøgningsformularen.
Bemærkning:
Der nævnes intet om,
- at det kan være nødvendigt med et fornavneskift, hvis ansøgerens fornavn ikke er kønskorrekt i forhold til det nye køn, eller om,
- at fornavneskift ikke er nødvendigt, hvis ansøgeren i forvejen har et fornavn, der er godkendt til begge køn, eller der allerede er meddelt navneændring efter navnelovens §13 stk. 3.
Det må ubetinget være en administrativ fordel for det offentlige og helt sikkert en lettere procedure for ansøgeren.
Der anføres bl.a.
Den skriftlige bekræftelse vil indeholde nærmere vejledning om konsekvenserne af at få tildelt nyt personnummer tilhørende det andet køn, bl.a. vejledning om adgangen til udstedelse af nye personlige dokumenter og deltagelse i kønsspecifikke screenings-undersøgelser. Disse oplysninger kan indgå i dine overvejelser om det juridiske kønsskifte i refleksionsperioden. |
LGBT Danmark finder, at “vejledningen om konsekvenserne af at fÃ¥ tildelt nyt personnummer” skal indsættes i den offentliggjorte vejledning i stedet for først at blive tilsendt ansøgeren sammen med bekræftelsen pÃ¥ CPR-kontorets modtagelse af ansøgningen.
Det må afgjort være en fordel, at en ansøger kan læse disse informationer, inden ansøgningen indgives, da de i nogle tilfælde kan tænkes at have indflydelse på, om en person ønsker at ansøge om juridisk kønsskifte. Det vil også lette ekspeditionen i de tilfælde, der er omfattet af overgangsordningen i ændringslovens § 2 stk. 2, da det muliggør samtidig ansøgning og bekræftelse for disse.
Endelig vil det gøre det muligt for foreningen som led i sin rådgivningsvirksomhed at kunne henvise dertil.
Der anføres:
Refleksionsperioden er normalt 6 måneder fra ansøgningstidspunktet |
I det vedtagne lovforslag L 182 anføres, at reflektionsperioden er 6 måneder. Der er ikke anført noget om, at den kan være kortere eller længere.
LGBT Danmark anbefaler derfor, at ordet “normalt” slettes, da vi ikke formoder, at CPR-kontoret kan dispensere fra reglen.
Om: 5. CPR-kontoret giver dig meddelelse om det nye personnummer
Bemærkning:
LGBT Danmark finder det uheldigt, at der ikke oplyses, at den pÃ¥gældende automatisk modtager et nyt sundhedskort, hvilket klart fremgÃ¥r af bemærkningerne til lovforslag L 182 under “1. Indledning”.
Foreningen pÃ¥peger, at skal en person have fornavneskift til et kønskorrekt fornavn i forhold til det nye køn, sÃ¥ vil det, som foreningen anførte i sin skrivelse af 24. august 2014, betyde, at CPR-kontoret i første omgang kommer til at udstede et sundhedskort med et ikke-kønskorrekt fornavn, hvilket ikke er i overensstemmelse med navneloven. Og, nÃ¥r fornavneskiftet derefter er foretaget, igen (for anden gang) udstede et nyt sundhedskort – denne gang med et kønskorrekt fornavn.
Foreningen henviser endvidere til sine bemærkningerne til “2. Hvad skal ansøgningen indeholde?” vedrørende problemerne, nÃ¥r en person skal have fornavneskift til et kønskorrekt fornavn i forhold til det nye køn.
Om: Ansøgningsformularen
LGBT Danmark har ud over manglen på adresse til CPR-kontoret ikke bemærkninger til ansøgningsformularen set i lyset af den procedure, som CPR-kontoret har besluttet.
Såfremt ansøgningsproceduren ændres, vil det selvfølgelig betyde en ændring af ansøgningsformularen.
Afsluttende bemærkninger
LGBT Danmark håber med disse bemærkninger, at det bliver muligt at ansøge om nyt personnummer og et eventuelt kønskorrekte fornavn på én gang, og at CPR-kontoret koordinerer en eventuel navneændring med personregisterføreren.
Det vil betyde en let ansøgningsprocedure for ansøgeren og en enkel procedure for det offentlig.
LGBT Danmark anmoder om at fÃ¥ tilsendt den i vejledningen under pkt. 3 nævnte “nærmere vejledning om konsekvenserne af at fÃ¥ tildelt nyt personnummer tilhørende det andet køn, bl.a. vejledning om adgangen til udstedelse af nye personlige dokumenter og deltagelse i kønsspecifikke screenings-undersøgelser”.
LGBT Danmark anmoder endvidere om at få tilsendt en forhåbentligt ændret vejledning og ansøgningsformular til udtalelse inden offentliggørelse.
Med venlig hilsen
Vibe Grevsen Transpolitisk talsperson |
Søren Laursen Forperson |
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
* * *
Skrivelsen i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende henvendelsens registrering hos Ligestillingsudvalget
Skrivelsen i pdf-format hos Ligestillingsudvalget