LGBT Danmark sendte den 16. august 2016 en skrivelse til social- og indenrigsminister, Karen Ellemann med anmodning om, at gøre det muligt for unge under 18 år at få juridisk kønsskifte og at fjerne refleksionsperioden på 6 måneder.
Den 17. august 2016 sendtes en kopi til Ligestillingsudvalget.
Forslaget er journaliseret hos Ligestillingsudvalget som LIU bilag 90 – Alm. del 2015-16 – og hos Social- og Indenrigsudvalget som SOU bilag 364 – Alm. del 2015-16.
Social- og indenrigsminister, Karen Ellemann svarede i et brev dateret den 6. september 2014.
Forslaget fra LGBT Danmark
Svaret fra ministeren
Tirsdag den 16. august 2016.
Social- og Indenrigsministeriet
Social- og indenrigsminister, Karen Ellemann
sim@sim.dk
Kopi til Ligestillingsudvalget
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner anmoder social- og indenrigsministeren om at fremsætte forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister. (Fjerne refleksionsperioden på 6 måneder og aldersgrænsen på 18 år for juridisk kønsskifte).
LGBT Danmark foreslår, at dette sker på følgende måde:
- I § 3, stk. 6 slettes, ”og at den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning”.
- I § 3, stk. 6 slettes den sidste sætning ”Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.”.
- I § 3 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke: ”Stk. 7. En person, der er fyldt 15 år kan selvstændigt ansøge om juridisk kønsskifte. For børn og unge under 15 år kan forældrene/værgerne med barnets/den unges samtykke ansøge om juridisk kønsskifte for barnet/den unge.”
- Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.
Norge vedtog den 6. juni 2016 en lov om juridisk kønsskifte uden en refleksionsperiode og med en nedre aldersgrænse på 6 år. [1a]
Malta vedtog den 1. april 2015 en lov om bl.a. juridisk kønsskifte uden en refleksionsperiode og uden en nedre aldersgrænse. [2a].
Vedrørende sletning af refleksionsperioden
Den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende juridisk kønsskifte pegede i sin rapport på, at en refleksionsperiode ville kunne sikre, at ønsket om juridisk kønsskifte ikke var udtryk for en impulsiv beslutning. [3]
LGBT Danmark vurdere, at den tværministerielle arbejdsgruppes bekymringen var ubegrundet, og finder derfor ikke, at der er behov for at opretholde refleksionsperioden. Dette underbygges af de vedtagne love i Norge [1b] og Malta [2b].
Vedrørende sletning af aldersgrænsen på 18 år
Den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende juridisk kønsskifte overvejede, om det skulle være muligt for unge under 18 år at få juridisk kønsskifte, men fandt ikke, at de havde det fornødne grundlag til at vurdere det.
Antallet af unge under 18 år, som oplever sig som tilhørende det andet køn, er stigende. Det ses bl.a. af det stadig stigende antal af unge under 18 år, som frekventerer Sexologisk Klinik.
Unge under 18 år, ja selv børn, der endnu ikke er nået skolealderen, lider meget, når de oplever sig som tilhørende det andet køn. Det er i vid udstrækning begrundet i eller forstærket af uoverensstemmelsen mellem deres kønsidentitet og kønsudtryk og det køn, de er registreret som.
Et juridisk kønsskifte er en stor hjælp. Det synes dokumenteret alene ved det antal voksne, der har fået juridisk kønsskifte siden mulighedens start den 1. september 2014.
I den netop vedtagne norske lov om juridisk kønsskifte er den nedre aldersgrænse 6 år. Grænsen på 6 år er begrundet med, at de unge så kunne få overensstemmelse mellem deres officielle registrering og deres kønsidentitet og kønsudtryk inden de begyndte i skolen. [1c]
Da det er almindeligt, at børn i Danmark inden skolestart er i børnehave, og at skolestarten begynder i 5 års alderen, bør det være muligt for få juridisk kønsskifte inden børnene starter i børnehaven og inden deres skolestart.
Ansøgning fra børn og unge under 18 år
Unge bør fra de er fyldt 15 år selv kunne ansøge om juridisk kønsskifte.
15 år er alderen, hvor unge jf. sundhedsloven skal inddrages i deres behandling og give informeret samtykke til en behandling. Derfor synes det rimeligt, at de også selv kan ansøge om juridisk kønsskifte.
Børn og unge under 15 år skal kunne få juridisk kønsskifte med deres forældres/værges samtykke.
Hvis et barn eller en ung i løbet af barndommen, ungdommen og puberteten skulle fortryde det juridiske kønsskifte, så er der ingen skade sket.
Det juridiske kønsskifte er jo fuldt reversibelt, idet de efter ansøgning kan få gentildelt deres oprindelige personnummer.
Vi håber, vores forslag kan nyde fremme, og står selvfølgelig til rådighed for yderligere oplysninger.
- Institut for Menneskerettigheders høringsskrivelse af 27. marts 2014 til lovforslag L 182 [4].
- Lovforslag L 182. Vedtaget den 11. juni 2014. Derefter lov nr. 752 af 25. juni 2014 [5].
- Lov om Det Centrale Personregister [6].
Med venlig hilsen.
| Søren Laursen Forperson |
Linda Thor Pedersen Transpolitisk talsperson |
| 1a. [Retur 1a] Norges lov om juridisk kønsskifte. Vedtaget den 6. juni 2016 med ikrafttrædelse den 1. juli 2016. | |
|
|
| 1b. [Retur 1b] I “Høringsnotat” fra Helse- og omsorgsdepartementet anføres bl.a. følgende om en refleksionsperiode: | |
| 6.1.3 Pålagt refleksjonsperiode? Flertallet begrunner sin anbefaling slik: “Flertallet vektlegger at personer som ønsker å endre navn i tråd med sin kjønnsidentitet, i en fremtidig ordning uten krav til diagnose eller kirurgiske inngrep, vil søke om både endring av navn og endring av juridisk kjønn samtidig. Ekspertgruppa mener at det er hensiktsmessig at endring av juridisk kjønn ikke gjøres til en uforholdsmessig lengre prosess enn det som kreves for å endre navn. En venteperiode før innvilgelse av endring av juridisk kjønn vil kunne innebære at søkeren ser seg nødt til å utsette utdanning og arbeid, reiser eller andre aktiviteter. Å sammenligne endring av juridisk kjønn med inngåelse og oppløsning av ekteskap har begrenset verdi, da den enkeltes valg i disse tilfellene har konsekvenser for en annen person. Etter flertallets syn er det stor sannsynlighet for at personer som allerede har brukt tid på å reflektere rundt sitt valg om å endre juridisk kjønn, vil oppleve det som formyndersk og unødvendig med pålegg om ytterligere venting. Flertallet vil påpeke at den største ytre forandringen for personen selv og dennes omgivelser i de fleste tilfeller er endring i kjønnsuttrykk, bruk av fornavn og ønsket pronomen. Disse endringene vil vanligvis finne sted før personen velger å endre juridisk kjønn, og ha en større direkte påvirkning på sosiale relasjoner, og liknende, enn endringen av juridisk kjønn. Flertallet vil fremheve at det å endre juridisk kjønn i de fleste tilfeller ikke vil være resultat av et plutselig innfall, men en veloverveid og reflektert beslutning som de fleste på eget initiativ vil ha drøftet med sine nærmeste og/eller fagpersonell. I praksis antas erklæringsmodellen uten en refleksjonsperiode å medføre en “ventetid” som tilsvarer saksbehandling, utsending av informasjonsmateriale fra vedtaksorganet, innsending av svarslipp, og utsending av vedtak. Det vil kunne forekomme tilfeller der personer søker, og eventuelt også bekrefter, meldingen om endring av juridisk kjønn, uten fullt ut å være i stand til å forstå hva beslutningen omfatter. Flertallet i ekspertgruppa anser at dette hensynet ikke kan tillegges avgjørende vekt da endring av juridisk kjønn er en reversibel beslutning. Omgjøring av beslutninger om å endre juridisk kjønn vil, slik ekspertgruppa vurderer det, heller ikke medføre utgifter av betydning for det offentlige.” |
|
| 1c. [Retur 1c] Norges lov om juridisk kønsskifte. Vedtaget den 6. juni 2016 med ikrafttrædelse den 1. juli 2016. | |
| § 4 Endring av juridisk kjønn for barn Barn som har fylt 16 år kan selv søke om endring av juridisk kjønn. Barn mellom 6 og 16 år må søke om endring av juridisk kjønn sammen med den eller de som har foreldreansvar for barnet. Dersom foreldre har felles foreldreansvar, men søknaden fremmes sammen med bare en av dem, kan det juridiske kjønnet likevel endres dersom dette er til barnets beste. Søknad om endring av juridisk kjønn for barn under 6 år fremmes av den eller de som har foreldreansvar for barnet. Barn som er i stand til å danne seg egne synspunkter om det saken gjelder, skal informeres og gis mulighet til å uttale seg før søknaden fremmes. Det er et vilkår for endring at barnet har en medfødt usikker somatisk kjønnsutvikling. Søker må legge frem dokumentasjon på tilstanden fra helsepersonell. Den vedtagne norske lov om juridisk kønsskifte indeholder ikke bestemmelse om en refleksionsperiode. |
|
|
|
| 2a og 2b. [Retur 2a] [Retur 2b] Maltas lov om kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika af 1. april 2015. | |
| 3. Alle personer, der borgere i Malta, har ret til (a) anerkendelse af deres kønsidentitet, (b) fri udvikling af deres person i henhold til deres kønsidentitet, Mindreårige 7. De personer, der har forældremyndigheden over den mindreårige eller er vejleder for den mindreårige, kan indgive en ansøgning til civilretten (Voluntary Jurisdiction Section) med anmodning om, at retten ændrer den registrerede kønsbetegnelse og fornavnet på den mindreårige, således at de svarer til den mindreåriges kønsidentitet. |
|
|
|
| 3. [Retur 3] Den tværministerielle arbejdsgruppes rapport af 27. februar 2014. | |
| 4. [Retur 4] Institut for Menneskerettigheders høringsskrivelse af 27. marts 2014 til lovforslag L 182 indeholder bl.a. følgende: | |
| Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der indsættes en dispensationsbestemmelse for unge under 18 år. | |
|
|
| 5. [Retur 5] Lovforslag L 182 blev vedtaget den 11. juni 2014 som lov nr. 752 af 25. juni 2014 og trådte i kraft den 1. september 2014. | |
|
|
| 6. [Retur 6] Lov om Det Centrale Personregister (LBK nr. 5 af 9. januar 2013 jf. lov nr. 752 af 25. juni 2014). | |
| § 3, stk. 6. Økonomi- og Indenrigsministeriet tildeler efter skriftlig ansøgning nyt personnummer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn. Tildeling af nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år. | |
|
|
* * *
[Indhold] Svaret gengives herunder.
Social- og Indenrigsministeriet
06-09-2016
LGBT Danmark
Nygade 7
1007 København K
Kære Søren Laursen og Linda Thor Pedersen
Tak for jeres brev af 16. august 2016, hvori LGBT Danmark foreslår, at jeg afskaffer kravet om en refleksionsperiode på seks måneder og kravet om, at ansøgeren skal være fyldt 18 år for at kunne opnå juridisk kønsskifte.
Disse forslag var også genstand for drøftelse på vores møde den 26. januar 2016.
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at jeg glæder mig over den succes, som den gældende ordning for juridisk kønsskifte for de over 18-årige faktisk opleves at være.
Med hensyn til kravet om en refleksionsperiode på seks måneder er det min opfattelse, at der ikke er grund til at afskaffe denne.
Som bekendt var Venstre ikke fortaler for den model for juridisk kønsskifte, som blev gennemført for personer over 18 år. Vi havde hellere set en løsning, hvor der indgik en lægelig vurdering.
Derfor er det heller ikke min opfattelse, at refleksionsperioden bør afskaffes.
Ministeriets sagsbehandling har også vist, at der er tilfælde, hvor det juridisk kønsskifte er fortrudt, ligesom der er tilfælde, hvor en indsendt ansøgning ikke bekræftes efter seks måneder.
Det er for mig at se udtryk for, at juridisk kønsskifte dækker over forskellige livssituationer – lige fra det bevidste, velovervejede valg til den lidt usikre, tøvende beslutning.
Ordningen for juridisk kønsskifte skal kunne rumme begge dele.
Samtidig er det min opfattelse, at en refleksionsperiode på seks måneder ikke er et urimeligt krav for den enkelte.
Med hensyn til juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år har jeg forstået, at der kun foreligger meget beskeden viden om børns og unges kønsidentitetsproblemer.
Det er derfor min opfattelse, at dette forhold maner til betydelig forsigtighed.
Jeg finder derfor ikke for nuværende grundlag for at arbejde videre med modeller for juridisk kønsskifte for børn og unge.
Med venlig hilsen.
Karen Ellemann
* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen til Ligestillingsudvalget.
Forslaget i pdf-format hos Folketingets Ligestillingsudvalg.
Folketingets journal vedrørende henvendelsen, der også er registreret og dermed modtaget af Social- og Indenrigsudvalget.
Forslaget i pdf-format hos Folketingets Social- og Indenrigsudvalg.
Svaret fra social- og indenrigsminister, Karen Ellemann i pdf-format.