LGBT Danmark sendte den 22. november 2018 en skrivelse til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget om LGBT-familier i relation til de to fremsatte lovforslag.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget registrerede den 22. november 2018 skrivelsen som bilag 6 til L 90 Forslag til lov om Familieretshuset/som bilag 5 til L 91 Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgÃ¥else og opløsning og forskellige andre love – Samling: 2018-19 – og stillede samme dag spørgsmÃ¥l 5 til L 90 /L 91 om at kommentere henvendelsen fra LGBT Danmark til børne- og socialminister, Mai Mercado (KF).
LGBT Danmarks skrivelse:
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
L90, forslag til lov om Familieretshuset, og L91, forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige
andre love
22. november 2018
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, hilser lovforslagene L90, forslag til lov om Familieretshuset, og L91, forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love, velkommen.
Regnbuefamilier, altså familier hvor mindst én af forældrene er en LGBT-person, er på mange måder anderledes end traditionelle familier.
Hvordan sikres, at Familieretshuset er kalificeret til at håndtere regnbuefamilier?
Vil der ske inddragelse af fagfolk med specialiseret viden omkring de særlige problemer, som regnbueforældre kan stå overfor, ved en skilsmissebehandling i Familieretshuset, og i givet fald hvilke?
I regnbuefamilier er ofte mere end to voksne involveret. Dette var fx baggrunden for udformningen af revisionen af børneloven i 2013 og indførelsen af medmoderskab. Her indførtes muligheden for et en mand, en kvinde og dennes kvindelige partner kan indgå en aftale om, hvem af de tre, der skal være de to juridiske forældre til et barn, som manden og kvinden får sammen, idet den fødende altid vil være den ene juridiske forælder [1]. Det betyder med andre ord, at der er familier, hvor det juridiske forælderskab ligger hos de genetiske forældre, men hvor der samtidig ved siden af disse kan være sociale medforældre, som ofte er blandt de primære omsorgspersoner for barnet. For barnet kan opbrud i familien være lige hårdt, uanset om der foreligger et juridisk forælderskab eller ej.
Hvem kan blive betragtet som part? Kan omsorgspersoner, der ikke er juridiske forældre, blive betragtet som parter?
Regnbuefamilier, hvor en af de juridiske forældre er fra udlandet, står overfor særligt komplekse problemer ved opbrud i familien, da familieretten i andre lande adskiller sig fra den danske.
Hvilken form for rådgivning mv. vil Familieretshuset kunne yde til sådanne familier?
Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
| Peder Holk Svendsen Forperson |
Søren Laursen Retspolitisk talsperson |
Note 1: Børnelovens § 27 a.
Spørgsmålet
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 22/11-18 fra LGBT om regnbuefamilier.
Svaret
Med aftalen om ét samlet familieretligt system og de to lovforslag, der skal udmønte aftalen, skabes et nyt familieretligt system, der kan rumme alle familier. Fra de familier, som blot har brug for at få registreret en aftale og måske få viden om egne og barnets reaktioner i brudsituationen, til familier med et højt konfliktniveau og komplekse sociale problemer.
Regnbuefamilier er lige så forskellige som alle andre familier. Det betyder, at også regnbuefamilier skal mødes i det familieretlige system med et forløb, der er tilpasset familiens behov. Det sikres bl.a. ved, at Familieretshuset har en stærk kerne af medarbejdere med børne- og familiefaglige kompetencer og viden om familiernes forskellige problemstillinger, men også ved at Familieretshuset, når det er nødvendigt, inddrager eksterne fagfolk med specialiseret viden.
Andre voksne end barnets juridiske forældre kan være vigtige omsorgspersoner i et barns liv. Det gælder for børn i regnbuefamilier på samme måde, som det kan være tilfældet for børn, der er tæt knyttede til en stedmor eller stedfar. I det nye familieretlige system vægtes hensynet til barnet og barnets trivsel altid højest, og barnets relationer til andre omsorgspersoner end de juridiske forældre kan være vigtige for denne vurdering. At sådanne omsorgspersoner er vigtige for barnet vil naturligt også have betydning for Børneenhedens arbejde – både med at afdække barnets perspektiv, men også i Børneenhedens støtte til barnet. Aftalen om ét samlet familieretligt system medfører derimod ikke ændringer i, hvem der er part i den familieretlige sag.
Aftalen om ét samlet familieretligt system indebærer, at alle familieretlige sager samles i Familieretshuset og familieretten. Dermed samles også viden og kompetencer om komplicerede juridiske problemstillinger, såsom relationen mellem dansk og udenlandsk lovgivning vedrørende regnbuefamilier. Det har betydning for, at der kan findes samlede løsninger for sådanne regnbuefamilier, men det betyder også, at familierne kan søge rådgivning om alle familieretlige problemstillinger i Familieretshuset.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
* * *
Folketingets journal vedrørende LGBT Danmarks skrivelse i relation til L 90.
Skrivelsen fra LGBT Danmark tilsluttet L 90 hos Folketinget i pdf-format.
Folketingets journal vedr. spørgsmål 5 til L 90 og svaret.
Spørgsmål 5 og svaret vedr. L 90 hos Folketinget i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende LGBT Danmarks skrivelse i relation til L 91.
Skrivelsen fra LGBT Danmark tilsluttet L 91 hos Folketinget i pdf-format.
Folketingets journal vedr. spørgsmål 1 til L 91 og svaret, der henviser til svaret på spørgsmål 5 til L 90.
Spørgsmål 1 og svaret vedr. L 91 hos Folketinget i pdf-format.