Plads til forskellighed i fællesskabet. LGBT+ handlingsplan 2022-2025. Udgivet 15. august 2022.


Plads til forskellighed i fællesskabet. LGBT+ handlingsplan 2022-2025.
Plads til forskellighed i fællesskabet. LGBT+ handlingsplan 2022-2025.

Titel Plads til forskellighed i fællesskabet.
LGBT+ handlingsplan 2022-2025.
Sprog Dansk
Udgivet af Transportministeriet,
Ligestillingsafdelingen
Udgivet 15. august 2022
Antal sider 30
ISBN-13 978-87-93292-70-3 (digital version)

Herunder gengives indholdsfortegnelsen og forordet.

Indholdsfortegnelse.
Forord
Indledning
1. Vi skal anerkende LGBT+ familier
2. Vi skal tage ansvar for LGBT+ børn og unges trivsel
3. Vi skal bekæmpe vold, seksuelle overgreb og had mod LGBT+ personer
4. Vi skal forbedre LGBT+ personers sundhed og trivsel
5. Vi skal stå fast på retten til at være den, man er – også ude i verden

Forord
Alt for mange LGBT+ personer oplever stadig diskrimination, mistrivsel, ensomhed, vold og seksuelle overgreb. Alene fordi de er dem selv. Det sker ikke kun i verden omkring os. Men også i Danmark, og vi har et ansvar for at stoppe det. Ingen må føle sig mindre værd. Ingen skal finde sig i had og mobning.

Danmark har gennem tiden været god til at gå forrest og sikre rettigheder til LGBT+ personer.
Vi har et stærkt civilsamfund, der har bidraget til fremskridt og accept. Mange har måske netop derfor en forestilling om, at det er nemt og lige til at være LGBT+ person i Danmark. Det er helt sikkert også nemmere end i mange andre lande. Men vi er ikke i mål. Det viser tal, undersøgelser og vidnesbyrd. Særligt unge, transpersoner, biseksuelle og LGBT+ personer med minoritetsetnisk baggrund er udsatte.

Når vi ikke anerkender og rummer, at familier kommer i mange forskellige former. Når børn og unge med LGBT+ identitet frygter at være åbne og mistrives i skolerne. Og når vold, overgreb, selvmordstanker og -forsøg blandt LGBT+ personer stadig er langt, langt højere end for befolkningen generelt. Så er vi ikke i mål.

Vi skal have et samfund med respekt for den enkelte. Hvor seksuel orientering eller kønsidentitet ikke er afgørende for den enkeltes trivsel og muligheder i livet. Vi skal stå fast på retten til at være, den man er, elske den man gør. Vi skal insistere på, at der skal være lige muligheder og plads til forskellighed.
Det gavner ikke alene LGBT+ personer, det gavner alle i det danske samfund.

Med handlingsplanen sætter vi bredt ind og kommer med 39 initiativer, der samlet set skal øge trygheden og trivslen for LGBT+ personer, og som skal fremme lige muligheder uanset seksuel orientering eller kønsidentitet.

Denne handlingsplan skal bidrage til at gøre livet bedre for LGBT+ personer – uanset hvilken alder eller køn de har, etnisk baggrund eller hvor i landet de bor. Uanset hvem de er. For i Danmark har vi alle et ansvar for at gøre plads til forskellighed i fællesskabet.

God læselyst.

Trine Bramsen
Minister for ligestilling

* * *
LGBT+ handlingsplan 2022-2025 hos Trafikministeriet, Ligestillingsafdelingen.
LGBT+ handlingsplan 2022-2025 hos Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.
Omtale af LGBT+ handlingsplan 2022-2025 hos Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.