Udtalelse og positionspapir den 31. juli 2019 fra LGBT komiteen om juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år. LIU spgsm 1 af 8. august 2019. Svar 20. august 2019.

LGBT komiteen har den 31. juli 2019 lavet en udtalelse om de seneste dages debat om juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år og et positionspapir med komiteens forslag til en kommende dansk lovgivning på området.

Udtalelsen og positionspapiret blev sendt til bla. Ligestillingsudvalget, Social- og Indenrigsudvalget og Sundheds- og Ældreudvalget, som har registreret henvendelsen som:
Ligestillingsudvalget, bilag 5 (2. samling 2018-19).
Social- og Indenrigsudvalget, bilag 16 (2. samling 2018-19).
Sundheds- og Ældreudvalget, bilag 23 (2. samling 2018-19).

Ligestillingsudvalget stillede den 8. august 2019 efter ønske fra Mai Villadsen (EL) spørgsmål 1 – (LIU) Alm. del. Samling: 2018-19 (2. samling) – om at kommentere LGBT komiteens skrivelser til ligestillingsminister Mogens Jensen (S), der svarede den 20. august 2019.

Indhold
LGBT komiteens udtalelse
LGBT komiteens positionspapir
Spørgsmålet til ministeren
Svaret fra ministeren
Referencer

* * *
[Til indhold] LGBT komiteens udtalelse

LGBT komiteen

31. juli 2019

Lad ikke misforståede hensyn stå i vejen for en ordentlig løsning

Juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år

Der har de seneste dage været en voldsom debat om transkønnede børns mulighed for at få juridisk kønsskifte. Der har herunder været kritiske røster, ikke mindst fra Red Barnet, som udtrykker et misforstået hensyn til barnet.

Det er ikke noget godt hensyn at nægte et barn eller en ung at få juridisk overensstemmelse mellem sit udseende, sin kønsidentitet og sin officielle identitet.
Det er derimod et skadeligt hensyn, at en lille pige på f.eks. fem år, som lige siden hun kunne begynde at udtrykke sig forståeligt, har insisteret på, at hun er en pige, selv om der på hendes fødsels-/dåbsattest og på hendes sundhedskort er et ulige personnummer og et drengenavn – og dermed, at hun er en dreng. Og modsat for en dreng.

Juridisk kønsskifte er alene en administrativ ændring af personnummeret og eventuelt af fornavnet, men en ændring, som har stor betydning for pigen eller drengens velbefindende. Det er ikke sjovt for en lille pige eller dreng i børnehaven, skolefritidsordningen, i idrætsklubben, på biblioteket og mange andre steder igen og igen skal prøve at forklare, hvorfor der er uoverensstemmelse mellem de officielle dokumenter og det køn, hun eller han fremtræder og identificerer sig som.

Det er ikke sjovt for en pige, at der står “William” på hendes sundhedskort, og at hendes personnummer ender på et ulige tal – en mandetal. Og det er ikke sjovt for en dreng, at der står “Sofie” i hans pas, og at hans personnummer ender på et lige tal – en kvindetal.

LGBT komiteen udsender nu et positionspapir, hvor vi kommer med et bud på, hvordan en dansk lovgivning på området kunne struktureres.

Søren Laursen

Tina Thranesen

* * *
[Til indhold] LGBT komiteens positionspapir

LGBT komiteen

31. juli 2019

Juridisk kønsskifte for børn og unge
Positionspapir

I det følgende beskrives LGBT komiteens position i forhold til juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 år. Der indledes med en kort gennemgang af eksisterende lovgivning. Herefter følger en diskussion, og på basis heraf skitseres et konkret forslag til, hvordan en kommende dansk lovgivning på området kan struktureres.

Lovgivning

Danmark (2014)
Den danske lovgivning tillader transpersoner at skifte juridisk køn, det vil sige at få ændret registreringen i Det Centrale Personregister (CPR) til det modsatte køn af det, der er registreret. Der er dog en række betingelser:

Personen skal være fyldt 18 år.
Begrundelsen for ansøgningen skal være, at personen føler sig som det andet køn.
Den skriftlige ansøgning om nyt personnummer skal bekræftes efter en reflektionsperiode på 6 måneder. Først da behandles ansøgningen.

Argentina (2012)
Argentina var det første land i verden til at indføre frit juridisk kønsskifte (2012). Her indførtes ikke nogen begrænsninger, hvorimod der blev givet en metode i forhold til mindreårige:

De, der har forældremyndigheden, indgiver ansøgningen om juridisk kønsskifte til den argentinske registermyndighed på vegne af barnet og med barnets udtrykkelige samtykke.
Det bærende kriterium er barnets bedste, og barnet inddrages i beslutningen under hensyntagen til dets alder og modenhed. Der henvises i loven direkte til FN’s børnekonvention.
Barnet støttes af en ‘børneadvokat’, en særlig rolle Argentina indførte under deres impleentering af FN’s børnekonvention.
Hvis de, der har forældremyndigheden ikke vil eller kan give samtykke, kan sagen overgå til domstolene.

Det første barn, der fik juridisk kønsskifte i Argentina, var 6 år [1]. En kilde fra 2018 nævner, at 35 børn og unge på det tidspunkt havde fået juridiske kønsskifte [2].

Malta (2015)
Malta indførte i 2015 en lov om juridisk kønsskifte. Her er der ingen krav og altså heller ingen aldersgrænse. Myndige personer indgiver en ansøgning direkte til den registrerende myndighed. For mindreårige er proceduren således:

De, der har forældremyndigheden, skal indgive ansøgning om juridisk kønsskifte til en civilretlig retsinstans (som blandt andet tager sig af alle familieretlige og værgemålsforhold).
Retten træffer afgørelser med henblik på barnets bedste og under hensyntagen til barnets alder og modenhed – også her henvises direkte til FN’s børnekonvention. Er afgørelsen positiv beordrer retten den registrerende myndighed at gennemføre det juridiske kønsskifte.

Norge (2016)
Den norske lov er en mellemting med alderskriterier, men uden den reflektionsperiode, vi har i den danske lov.

Unge, der er fyldt 16 år kan selv indgive ansøgning om juridisk kønsskifte til folkeregistret.
Børn mellem 6 og 16 år kan søge sammen med mindst én af de, der har forældremyndigheden.
Er myndighedsindehaverne uenige, kan juridisk kønsskifte stadig gennemføres, såfremt det er til barnets bedste.

Da Norge indførte sin lovgivning, blev 10-årige Anna Thulin-Myge interviewet til medier, herunder TV2 Nyhederne [3].

Diskussion
Som beskrevet, var Argentina det første land til at indføre frit juridisk kønsskifte -herunder også før børn. Den lovgivende forsamling fandt, at det tjente barnets bedste jfr. FN’s børnekonvention.

I Danmark nedsattes i 2013 en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle se på løsningsmodeller for juridisk kønsskifte. Arbejdsgruppen undlod at tage stilling til juridisk kønsskifte for personer under 18 år med den begrundelse, at det endnu ikke var afklaret, “hvilke udrednings- og behandlingstilbud unge transseksuelle under 17-18 år skal tilbydes” [4]. Her blev det altså ikke børnekonventionens krav om barnets bedste, der blev afgørende, men drøftelserne i sundhedsvæsenet om udredning.

Arbejdsgruppens rapport indeholdt tre forskellige løsningsmodeller, og regeringen valgte den mindst restriktive – det frie juridiske kønsskifte, det vil sige helt uden relation til sundhedsvæsenet. Men altså kun for myndige.

I Danmark har man autonomi i sundhedsvæsenet, fra man er 15 år gammel. Tilsvarende er den seksuelle lavalder 15 år. Den tillid, der vises, og det ansvar, der gives til den unge i dansk lovgivning, bør udstrækkes til selvidentifikation i forhold til kønsidentitet.

Transkønnede børn, der har nået kønsudviklingsstadiet Tanner 2 – det vil sige starten af puberteten, som regel hen mod 12-års alderen – kan modtage pubertetshæmmende behandling. Det er derfor ikke til barnets bedste, at dets identitetspapirer fortsat fastholdes i det ved fødslen tildelte køn.

Til spørgsmålet, om der skal være en nedre aldersgrænse, skal bemærkes, at en nedre aldersgrænse er fuldstændig unødvendig, men at den i givet fald skal være før skolestart, så barnet kan indskrives i sit rigtige køn. De fleste børn i Danmark starter i skolen 0. klasse – altså i 5-6 årsalderen.

Der er også tilfælde i Danmark, hvor et børnehavebarn har måtte skifte børnehave flere gange, før der var en børnehave, der ville anerkende barnets selvidentificerede køn.

Der er ingen tvivl om, at det er en belastning for transkønnede børn og unge at være registreret med det forkerte køn – en registrering, barnet eller den unge i administrations-Danmark igen og igen og helt urimeligt bliver konfronteret med – i sit pas ved rejser, på sit sundhedskort på biblioteket eller ved indskrivning i skole eller fritidstilbud og så videre. Det tjener ikke barnets bedste til stadighed at blive outet og til stadighed at skulle bruge dokumenter, der udtrykker ikke-anerkendelse af barnet eller den unges kønsidentitet.

Endelig skal det erindres, at et juridisk kønsskifte er fuldt reversibelt, såfremt barnet eller den unge senere skulle fortryde.

Forslag til lovgivning
LGBT komiteens skitse til lovgivning er som følger:

Børn og unge skal have mulighed for at få juridisk kønsskifte.
Unge, der er fyldt 15 år, selv skal kunne indgive ansøgningen.
For børn og unge under 15 år skal forældremyndighedsindehaverne samtykke.
Er der uenighed om ønsket om juridisk kønsskifte mellem barnet/den unge under 15 år og forældremyndighedsindehaverne eller mellem disse indbyrdes sender CPR-kontoret ansøgningen til Familieretshuset.
- Opnås der i Familieretshuset enighed om, at barnet/den unge kan få juridisk kønsskifte, meddeles dette til CPR-kontoret, der gennemfører ændringen.
- Opnås der ikke enighed i Familieretshuset, indbringer Familieretshuset sagen for domstolen.
Der ikke skal være nogen reflektionsperiode.

Familieretshuset løser i dag en lang række famileretslige opgaver. Derfor vil Familieretshuset være det rigtige sted at behandle ansøgninger om juridisk kønsskifte for børn under 15 år, hvis der er uenighed mellem barnet og forældremyndighedsindehaverne eller mellem disse indbyrdes.
Opnås der ikke enighed, er det kun rimeligt, at barnet i sidste ende kan få sit ønske om juridisk kønsskifte prøvet i en retsinstans.

Samlet set kan der således opereres med kendte konstruktioner.
Intentionen i skitsen er, at sætte barnets behov for anerkendelse af sin kønsidentitet forrest.

Noter

Søren Laursen

Tina Thranesen

* * *
[Til indhold] Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen til ligestillingsudvalget (alm. del, bilag 5, 2018-19, 2. samling) om juridisk kønsskifte fra LGBT komiteen og desuden fremlægge sine overvejelser vedrørende en ny aldersgrænse for juridisk kønsskifte?

[Til indhold] Svar
Allerede i dag har transkønnede unge under 18 år mulighed for at få hjælp i sundhedsvæsnet, de kan skifte navn, og generelt vælge at leve ud fra det køn, de identificerer sig med. Derfor skal vi også politisk se nærmere på muligheden for, at børn og unge kan ændre deres juridiske køn.

En tværministeriel arbejdsgruppe startede allerede under den tidligere regering et arbejde, der blandt andet ser på mulige modeller for ændring af det juridiske køn under 18 år. Det er en central del af arbejdet at se på mulige aldersgrænser for ændring af det juridiske køn.

LGBT komiteens konkrete forslag til lovgivning og øvrige bemærkninger vil, sammen med indspil mv. fra øvrige interessenter og organisationer, blive inddraget i arbejdsgruppens videre analyse og opstilling af mulige modeller for ændring af det juridiske køn under 18 år. Ligesom arbejdsgruppen i relevant omfang vil inddrage erfaringer fra udvalgte lande.

Når arbejdsgruppens rapport foreligger, ser jeg frem til at drøfte mulige modeller, herunder hvor aldersgrænsen bør være, med Folketingets partier.

Mogens Jensen

* * *
[Til indhold] Referencer
Udtalelsen og positionspapiret hos LGBT komiteen.
Udtalelsen i pdf-format hos LGBT komiteen.
Positionspapiret i pdf-format hos LGBT komiteen.
Folketingets journal vedr. spørgsmål 1 og svaret (LIU) af 8. august 2019.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.