LGBT komiteens input den 31. januar 2022 til LGBTI-handlingsplanen 2022-2025.


LGBT komiteen fremlagde mundligt sit bidrag til regeringens “LGBTI-handlingsplanen 2022-2025” på et online møde den 17. januar 2022, hvor LGBTI-organisationerne var indkaldt af Ligestillingsafdelingen i Beskæftigelsesministeriet til at give input til den nye LGBTI-handlingsplan.
Fra LGBT komiteen deltog Søren Laursen og Tina Thranesen.
LGBT komiteen bemærkede, at der var temaer i den eksisterende “LGBTI-handlingsplanen 2018-2021“, som endnu ikke var gennemført. I tillæg til dem, prøvede LGBT komiteen at slå nogle nye temaer an.
LGBT komiteen har uddbyget den mundtlige fremlæggelse med en skriftlig version med en korte uddybninger af de enkelte forslag, som er grupperet under fire overskrifter.

LGBT komiteens skriftlige input til “LGBTI-handlingsplanen 2022-2025” gengives herunder.

* * *
LGBT komiteen
LGBT komiteen
31. januar 2022

LGBT komiteens input til LGBTI-handlingsplanen 2022-2025

LGBT komiteens input er i uprioriteret orden. Nummereringen er alene for at lette henvisning til de enkelte punkter.

Bekæmpelse af diskrimination i det offentlige rum – herunder i virtuelle fora/sociale medier

  1. Monitorering af diskrimination, forskelsbehandling og hadefuld tale/ytringer
    Med Folketingets vedtagelse den 21. december 2021 af ”Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love”[1] må det forventes, at der kommer et voksende antal sager både i Ligebehandlingsnævnet og ved domstolene. Dette bør monitoreres.
  2. Beskyttelse mod konsekvenser af misinformation
    Misinformation er et voksende problem. Det ses blandt andet i den politiske debat, og også som strukturel misinformation: Det Etiske Råds udtalelse om transbørn og -unges adgang til at skifte juridisk køn er om et emne, som ligger uden for rådets mandat. Ses der på selve udtalelsen, ligger emnet tydeligvis også udenfor rådsmedlemmernes kompetence, for det er noget sludder (misinformation), de har skrevet[2]. Ikke desto mindre har udtalelsen ført til tøven hos indenrigsminister Kaare Dybvad Bek. LGBT komiteens forsøg på at få ministeren til at forholde sig til dette problem, er der gledet af på[3].
  3. Beskyttelse mod bias i algoritmisk databehandling
    I de kommende år vil dataassisteret beslutningsstøtte blive stadig mere udbredt – både i offentligt og privat regi. Det er et kendt problem, at maskinlæringsalgoritmer udviser bias, hvilket skyldes, at de reproducerer de informationer og fortolkninger, der læses ind i dem. Det kan føre til fejlkønning af transpersoner, ukorrekte stikprøvningsmetoder, som leder til mangelfuld repræsentation, osv. osv.
    Det er et område, som er med i EU’s LGBTI-handlingsplan[4], og da Danmark er et af de mest digitaliserede lande i EU, bør Danmark være med i front i dette arbejde.

Regnbuefamiliers rettigheder

  1. Gensidig anerkendelse EU-stater imellem
    Danmark er blandt de mest restriktive lande ift. anerkendelse af forældreskaber, som er anerkendt i andre lande[5]. Danmark opløser familiebånd, der er anerkendt i andre EU-lande, fx når tyske statsborgere med deres i Tyskland anerkendte børn flytter til Danmark[6]. Danmark bør anerkende forældreskaber, som er godkendt i andre lande – ikke mindst i andre EU-lande.
  2. Anerkendelse af flere familietyper
    Som et nyligt borgerforslag[7] har vist, er der stor folkelig opbakning bag anerkendelse af flere familieformer end i dag. Politiske udmeldinger i den forbindelse bakker op, men spørgsmålet har været drøftet jævnligt, og er hver gang faldet på, at det kræver et opgør med mindst ét af de to grundlæggende dogmer: 1) At en person, der føder et barn, automatisk er juridisk forælder, og 2) at et barn højst kan have to juridiske forældre. Når forsøg på initiativer på området altid falder, er det fordi de konsekvent fejes af banen – også af departementet – som værende for vidtgående. LGBT komiteen har imidlertid arbejdet indgående med at vise, hvordan det ville kunne implementeres[8].
    Opbakningen til forandring, som set ved borgerforslaget og de politiske udmeldinger i den forbindelse, tilsiger, at handlingsplanen skal imødegå den automatiske afvisning og fremme den nødvendige revision af området.

Transpersoners rettigheder

  1. Juridisk kønsskifte uden aldersgrænse og uden reflektionsperiode
    Punktet er med blandt de initiativer, regeringen fremlagde i august 2020[9]. Punktet er ikke mindre aktuelt i dag.
  2. Ny vejledning om sundhedsfaglig hjælp vedrørende kønsidentitetsforhold
    LGBT komiteen finder, at der er behov for en ny vejledning, da der er væsentlige problemer med den eksisterende.[10]
    Transpersoner, der har behov for sundhedsvæsenets hjælp på grund af deres kønsidentitet, skal behandles på lige fod med andre, der har behov for hjælp i sundhedsvæsenet, hvilket indebærer,
    • at transpersoner ikke skal udsættes for årelange udredninger og gentagne aflysninger og udskydelse af aftalte konsultationer, hvilket bl.a. opnås ved, at kun nedre operation skal betegnes som højt speciale i specialevejledningerne, og
    • at nedre operation skal kunne ske på et hospital/klinik i udlandet efter eget valg efter princippet pengene følger patienten, og
    • at alle andre transrelaterede behandlinger skal nedklassificeres i specialevejledningerne, så disse behandlinger kan udføres på hospitaler/klinikker, som i forvejen udfører sådanne behandlinger (f.eks. brystfjernelse).
  3. Ventetids-/behandlingsgaranti[11]
    Undtagelsen fra ventetids-/behandlingsgarantien[12] fører til meget lange ventetider og hyppige aflysninger af aftaler. Det er en uartig nedprioritering af transpersoners ve og vel.
    Ordet ”kønsskifteoperation” skal derfor fjernes fra § 21, stk. 1 i ”Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.”.
  4. Gennemsigtighed: Retvisende og sammenlignelige opgørelser over behandling
    Kønsidentitetsklinikkerne fører ikke tilstrækkelige og ensartede statistikker om behandlingerne, hvilket betyder manglende gennemsigtighed.
    • Sundhedsstyrelsen bør derfor med jævne mellemrum – f.eks. en gang i kvartalet – modtage indberetninger fra de tre eksisterende kønsidentitetsklinikker om, hvor mange personer, de har i behandling for transkønnethed, antal til- og afgang og årsagerne dertil samt status på behandlingerne.
    • Sundhedsstyrelsen skal i overskuelig form offentliggøre disse statistiske oplysninger.

Udenrigspolitik

  1. Arbejd for sikring af LGBT-personers menneskerettigheder overalt i EU via en aktiv og vedholdende indsats
    LGBT-rettigheder er under pres både
    • i visse EU-medlemsstater som eksempelvis i Polen og i Ungarn[13], og
    • på institutionelt niveau jf. fx punkt 4 ovenfor om familieretlige problemer i forhold til EU-garantier som fri bevægelighed.
    Danmark bør aktivt medvirke til at værne om de europæiske retsinstitutioner, når medlemsstater udfordrer retsstatsprincipperne og søger at underminere de retlige instrumenter politisk. LGBT-befolkningen står typisk forrest i skudlinjen, når retlige institutioner undermineres.
  2. Indtænk LGBT-rettigheder i udviklingsbistanden
    Udviklingsbistand kan være en vigtig forandringskraft til at understøtte en positiv udvikling. Det er vigtigt at udsathed hos befolkningsgrupper ikke tilsidesættes for en overordnet udviklings skyld. Men tilsvarende er det vigtigt, at sådanne befolkningsgrupper – herunder LGBT-personer – ikke bliver syndebukke for et politisk pres på den generelle befolkning.
    Danmark skal fortsætte sin udvikling af en balanceret tilgang.
  3. Støt NGO-er i lande, hvor menneskerettighederne er truede
    Lokale NGO-er er afgørende vigtige både for legitimiteten af kampen for LGBT-rettigheder og for konkrete fremskridt.
  4. Hav en aktiv tilgang til sikring af LGBT-rettigheder i FN
    FN er et vigtigt forum for dialog nationerne imellem, men også en arena, hvor en række lande arbejder strukturelt imod fremme af LGBT-rettigheder. Danmark bør aktivt modarbejde sådanne tiltag og styrke tiltag og redskaber, der kan fremme beskyttelsen af LGBT-personer og udviklingen af LGBT-rettigheder.
  5. Gør alvor af skiftende regeringers løfte om, at Danmark skal være medlem af FN’s LGBTI Core group[14]
    ”Fortsat aktiv dansk indsats for medlemskab af UN LGBTI Core Group” – fra LGBTI-handlingsplanen, juni 2018[15].
  6. Gør Danmarks indsats synlig og transparent
    Danmark stemmer i almindelighed rigtigt ved LGBT-relaterede afstemninger i FN. Men det er svært at få øje på Danmarks indsats. Vis, at det her er et vigtigt politikområde for Danmark.

Noter
  1. [Retur] LOV nr 2591 af 28/12/2021. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2591
  2. [Retur] https://komiteen.dk/?p=1065
  3. [Retur] https://komiteen.dk/?p=1199
  4. [Retur] https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/lgbtiq_strategy_2020-2025_en.pdf
  5. [Retur] Se appendiks C i Kompendium i Inkluderende Familieret, https://komiteen.dk/wp-content/uploads/2021/06/Kompendium_i_inkluderende_familieret.pdf
  6. [Retur] https://komiteen.dk/?p=1103
  7. [Retur] https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-09740 https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b72/index.htm
  8. [Retur] Se Kompendium i Inkluderende Familieret samt Bilag B i LGBT komiteens høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven. Dette bilag indeholder en fuld gennemskrivning af Børneloven, hvor der er gjort op med begge grunddogmer, https://komiteen.dk/?p=1121
  9. [Retur] Regeringsudspillet “Frihed til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer“ af august 2020.
    https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Ligestilling/lgbt_publikation_skaermlaesbar.pdf
  10. [Retur] Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold. VEJ nr. 9060 af 16. august 2018.
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206531
  11. [Retur] Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.
    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/657
  12. [Retur] § 21, stk. 1 i ”Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.” nævner bl.a., at ”kønsskifteoperation” ikke er omfattet af garantierne. Sundhedsstyrelsen definerer enhver form for behandling af transpersoner som et led i en kønsskifteoperation.
    https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/657
  13. [Retur] Rainbow Map: Bekymrende stilstand, ingen fremgang for LGBT-rettigheder i EU: https://komiteen.dk/?p=1109
  14. [Retur] https://unlgbticoregroup.org
  15. [Retur] Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer (p. 35): https://www.regeringen.dk/media/5348/lgbti-handlingsplan.pdf

* * *
LGBT komiteens input til LGBTI-handlingsplanen 2022-2025 hos LGBT komiteen.
Omtale af LGBT komiteens input til LGBTI-handlingsplanen 2022-2025 hos LGBT komiteen.