| Titel | LGBT-sundhed Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner |
| Forfatter | Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Bjarne Laursen og Knud Juel |
| Udarbejdet af | Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet |
| Bestilt og udgivet af | Københavns Kommune |
| Udgivet | 16. oktober 2015 |
| Sprog | Dansk |
| Antal sider | 99 |
| ISBN13 | 978-87-7899-307-6 |
Rapporten præsenterer resultater fra en undersøgelse om helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner og bygger på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelser fra 2013 og en undersøgelse blandt transpersoner.
I forbindelse med undersøgelsen har der været nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra LGBT Danmark og LGBT-liv i AIDS-Fondet. Linda Thor Pedersen var LGBT Danmarks repræsentant i følgegruppen.
Undersøgelsen er udarbejdet for og finansieret af Københavns kommune.
I rapportens resumé anføres om transpersoner:
Konklusionerne vedrørende transpersoner skal betragtes med det forbehold, at transpersonerne i undersøgelse er rekrutteret gennem kontaktfora og derfor ikke, i modsætning til de seksuelle minoriteter, er udvalgt tilfældigt i befolkningen.
Når vi ser på helbred og trivsel, så har transpersonerne et markant dårligere selvvurderet helbred end de øvrige grupper, ligesom en stor andel også har et dårligt mentalt helbred og lider af stress.
Sundhedsadfærdsmæssigt adskiller transpersoner sig fra den øvrige befolkning ved oftere at være undervægtige, dyrke mindre motion og have mere stillesiddende fritidsaktiviteter.
I forhold til sygelighed og sygdomsadfærd lider transpersoner oftere af smerter og ubehag end lesbiske, bøsser og biseksuelle. Transpersoner benytter oftere end de andre grupper og den øvrige befolkning receptmedicin, men dette kan skyldes brug af hormonpræparater i forbindelse med kønskorrigerende behandling som transperson.
I forhold til sociale relationer har transpersoner sjældnere kontakt til familie end de andre grupper og den øvrige befolkning. At være uønsket alene er også meget udbredt blandt transpersoner. En markant andel af transpersonerne regner ikke med at kunne få hjælp ved sygdom eller har nogen at tale med, hvis de har problemer.
Hvad angår seksuel sundhed, så er transpersoner mindst tilfredse med deres sexliv, sammenlignet med de øvrige grupper og den øvrige befolkning. De er ligeledes den gruppe, hvor andelen med manglende sexlyst er størst.
De supplerende spørgsmål til transpersoner omkring kønskorrigerende behandlingserfaringer viser, at mere end halvdelen af transpersonerne ikke føler sig imødekommet i sundhedsvæsenet eller oplever ikke at få adgang til den ønskede kønskorrigerende behandling i sundhedsvæsenet i Danmark og/eller udlandet. Undersøgelsen har også vist, at mere end 40 procent af de, der får kønskorrigerende behandling, har fået den i udlandet eller i både udlandet og i Danmark. Der er størst tilfredshed med den kønskorrigerende behandling, som transpersonerne har modtaget i udlandet. Dette understøttes i den kvalitative analyse, hvor der er en gennemgående kritik af den nuværende organisering af kønskorrigerende behandling i Danmark, dels på grund af lang ventetid, dels fordi adgangen til behandling afhænger af udredning for diagnosen transseksualisme.
Centraliseringen af den kønskorrigerende behandling ved Sexologisk Klinik er således et centralt kritikpunkt.
Den kvalitative analyse har også vist, at transpersonerne i mødet med samfundet konfronteres med normer, der er knyttet til en binær opfattelse af køn. Det vil sige, normer der tager udgangspunkt i, at man enten kan identificere sig som kvinde eller som mand. Disse normer og den cisnormative opfattelse af sammenhængen mellem medfødt køn, kønsidentitet og kønsroller, beskriver transpersonerne ofte som værende medvirkende til at usynliggøre og stigmatisere transpersoner på forskellige niveauer i samfundet, lige fra lovgivning på statsniveau til mødet med andre på det interpersonelle niveau. Respondenterne beskriver, at den manglende viden om, accept og anerkendelse af transkønnethed i samfundet leder til en frygt for at blive identificeret og stigmatiseret som transperson. Dette kan i sidste ende lede til isolation for den enkelte transperson.
Hovedparten af transpersonerne beskriver ét eller flere af følgende trivselsproblemer: negativ selvopfattelse, depression, angst, selvmordstanker og selvmordsforsøg. Den kvalitative analyse viser ligeledes, at kæresterelationer er en udfordring for transpersoner, dels i forhold til andres accept af ens kønsidentitet, dels i forhold til seksuelt samvær.
* * *
Undersøgelsen i pdf-format hos Syddansk Universitet.
Pressemeddelelse om rapporten fra LGBT Danmark.