Anbefalinger til revision af lovgivning m.v. Den 4. juni 2019 fra LGBT komiteen.


Anbefalinger til revision af lovgivning m.v.
Anbefalinger til revision af lovgivning m.v.

Titel Anbefalinger til
revision af lovgivning m.v.
Forfattere Søren Laursen og Tina Thranesen
Sprog Dansk
Udgivet af LGBT komiteen
Udgivet 4. juni 2019
Antal sider 16
ISBN-13 978-87-971447-1-8

LGBT komiteen sætter i sin rapport fingeren på en lang række problemer og kommer med løsningsforslag i form af anbefalinger til revision af lovgivning mv.
Anbefalingerne er f.eks. på områder som ligebehandling og ikke-diskrimination, regnbuefamilier og juridisk kønsskifte for børn og unge.
Rapportens format er gjort så anvendelsesorienteret som muligt. Anbefalingerne er inddelt efter ministerområde, og substansen er udtrykt kortfattet i problemer og løsninger. Hertil er føjet – korte – supplerende bemærkninger med detaljer og referencer.

LGBT komiteen har sendt rapporten til en længere række folketingspolitikere og flere af Folketingets udvalg.

Skrivelsen gengives herunder.

* * *
Anbefalinger til revision af lovgivning mv.
Af Søren Laursen og Tina Thranesen
Juni 2019

Indholdsfortegnelse

Ligebehandling, ikke-diskrimination og strafskærpelse
Forældre og børn
Forældreskab (Børne- og socialministeren)
Assisteret reproduktion (Sundhedsministeren)
Juridisk køn, juridisk kønsskifte og navne
CPR (Økonomi- og indenrigsministeren)
Navne (Børne- og socialministeren)
Transpersoners adgang til sundhedsydelser
Behandling med kønshormoner
Børn og unge under 18 år
Ventetidsgaranti
Generelt
Fremtidig lovgivning
Struktur
Bilag 1

Dokumentet er struktureret således, at hvert afsnit indledes med kortfattede problemer og løsninger, som kan læses isoleret fra resten af teksten. Herefter følger uddybende bemærkninger.

[Indhold] ligebehandling, ikke-diskrimination og strafskærpelse (flere ministre)
Problemer
Der findes i Danmark i dag et væld af love (se bilag 1) som beskytter forskellige grupper mod diskrimination og forskelsbehandling på forskellige områder. Nogle typer af sager skal behandles strafferetligt, andre arbejdsretligt og nogle sager kan behandles administrativt ved Ligebehandlingsnævnet, andre kan ikke. Det er uigennemskueligt, og det betyder uensartet beskyttelse af forskellige befolkningsgrupper. Seksuel orientering hører til blandt de ringest beskyttede kategorier. Kønsidentitet og kønsudtryk er slet ikke nævnt.
For eksempel: Hvis man diskrimineres i en forretning, kan man klage til Ligebehandlingsnævnet, hvis man blev diskrimineret på grund af sin etnicitet, men ikke hvis man diskrimineres på grund af sin seksuelle orientering.
____________________

Uddybende bemærkninger
Beskyttelseslovene – herunder ligestillingsloven, ligelønsloven, ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven, lov om etnisk ligebehandling, lov om forbud mod forskelsbehandling pÃ¥ grund af race mv., straffeloven §§ 266b og 81 nr. 6 (se bilag 1) – er opstÃ¥et i forskellig historisk kontekst og af forskelligartede hensyn, og det har skabt en uensartet beskyttelse. Typisk er disse love blevet til i forbindelse med ratificering af FN–konventioner og EU–direktiver mv. Der har altid været tale om minimumsimplementeringer. Beskyttelse mod diskrimination har aldrig ligget højt pÃ¥ den hjemlige politiske dagsorden. Derfor er hele omrÃ¥det atomiseret og uigennemsigtigt, og forskellige omrÃ¥der er dækket forskelligt.

Danske civilsamfundsorganisationer fra alle beskyttelsesområderne har længe plæderet for en diskriminationsreform, som skaber en ensartet beskyttelse mod forskelsbehandling og diskrimination [1]. Den store uensartethed i lovgivningen betyder, at personer, der udsættes for diskrimination, forskelsbehandling eller en hadforbrydelse kan have svært ved at gennemskue, hvordan man håndhæver sine rettigheder:
Fx kan sagen i visse tilfælde indbringes for Ligebehandlingsnævnet, mens det i andre tilfælde er anklagemyndigheden, der skal rejse sagen. Hvis borgeren ikke kan forstå beskyttelsen, fungerer beskyttelsen ikke i praksis.

Ligebehandlingsnævnet er en enkel administrativ klageadgang. Det er en god mulighed og et stærkt værktøj i kampen mod diskrimination og forskelsbehandling. Men dækningsområdet er ufuldstændigt, da det er en minimalløsning med henblik på at leve op til EU-krav. Den mangelfulde dækning har den indlysende urimelige konsekvens, at der ikke kan klages over diskrimination udenfor arbejdsmarkedet på grund af fx seksuel orientering.

Kønsidentitet og kønsudtryk er ikke indskrevet i “beskyttelseslovene“. Domstolen har indtolket det i en konkret diskriminationssag[2], men det skete pÃ¥ utilfredsstillende vis, idet der blev dømt for overtrædelse af bÃ¥de ligebehandlings- og forskelsbehandlingsloven og dermed pÃ¥ grund af køn og seksuel orientering, uagtet sagen vedrørte en transseksuel og dermed kønsidentitet og kønsudtryk.
Endvidere har forskellige ministre henvist til, at kønsidentitet er omfattet af “beskyttelseslovene” og straffelovens § 81 nr. 6 og § 266 b, idet de henviste til, at “Med ‘seksuelle orientering‘ menes ifølge forarbejderne til § 266 b ikke blot homoseksualitet, men ogsÃ¥ andre former for seksuel orientering. Som eksempel pÃ¥ en sÃ¥dan anden form for seksuel orientering er nævnt ‘transvestitisme‘.”
De forarbejder, der henvistes til er “Betænkning nr. 1127 af 1988 om homoseksuelles vilkÃ¥r, hvor den nævnte henvisning findes pÃ¥ side 43, 2. afsnit.[3]

Der er dermed tale om henvisning til nogle godt 30 år gamle forarbejder til en straffelovsændring som sideordner seksuel orientering og transvestitisme. I dag betragtes dette som en helt meningsløs sammenblanding af begreber, da køn i bred forstand (køn, kønsidentitet, kønsudtryk) og seksuel orientering nu ses som to forskellige dimensioner.

[Indhold] Forældre og børn
[Indhold] Forældreskab (Børne- og socialministeren)
Problemer
Når LGBT-personer stifter familie, rammes de af begrænsninger, da lovgivningen er indrettet på en traditionel far-mor-og-børn-forståelse af familien. Det betyder, at loven ikke anerkender alle forældre-barn-relationer, hvorved barnet juridisk set risikerer ikke at være i familie med en eller flere af sine forældre med alt, hvad deraf følger af usikkerhed.

Det betyder også, at en forælder juridisk set risikerer at blive registreret med det forkerte køn, fx at en transmand bliver registreret som mor.

Endvidere betyder det, at hvis man ønsker at stifte familie uden brug af en fertilitetsklinik, afskæres man fra anvendelse af børnelovens bestemmelser om medforældre og presses ind i en traditionel juridisk familiestruktur. I sådanne tilfælde må der i stedet tys til stedbarnsadoption, hvis man ønsker en anden struktur. En proces, der først kan ske 2½ år efter barnets fødsel.

Løsninger
Omskriv børneloven, så
  • det bliver muligt at have mere end to juridiske forældre, enten ved at give fuldt forælderskab til flere personer eller ved at fordele retsvirkningerne af forældreskabet pÃ¥ flere end to personer, fx deling af barselsorlov, videregivelse af navn, samværsordninger osv.,
  • bestemmelserne om regnbuefamilier bliver tilgængelige ved hjemmeinsemination,
  • forældrenes juridiske køn adskilles fra deres reproduktive køn. Herved sikres ogsÃ¥,
    • at en juridisk transmand, som gennemfører en graviditet med sin egen livmoder, registreres som far og ikke som mor, og
    • at en transmand registreres som far til de børn han har/fÃ¥r sammen med en kvinde[4], og
  • kravet om, at den fødende part automatisk er juridisk forælder ophæves – dvs. tillad svangerskabsdonation i Danmark.
Ophæv 2½-årsreglen i forbindelse ved planlagt familieforøgelse.
____________________

Uddybende bemærkninger
Den første anbefaling handler om de problemer, der opstår ved, at regnbuefamilier ofte er komplekse med mere end to personer, der i det daglige varetager omsorgen for barnet. I dag skabes et hierarki, idet der alene kan defineres to juridiske forældre. Men hvad gavner det barnet, at lovgivningen skaber hierarkier blandt forældrene? I stedet kunne opereres med mere end to juridiske forældre, eller man kunne udbrede retsvirkningerne af forældreskabet til mere end to personer, fx deling af barselsorlov, videregivelse af navn osv.

LGBT komiteen ér opmærksom på kompleksiteten ved opbrud i familien. Men den kompleksitet findes allerede i dag, og den manglende regulering gavner ikke.

Mange regnbuefamilier bliver til ved hjemmeinsemination, men børnelovens bestemmelser om regnbuefamilier gælder kun ved assisteret reproduktion på klinik. Årsagen er, at lovgiver ønskede at sikre, at de involverede parter bliver rådgivet om børnelovens virkninger forud for afgivelse af samtykke til behandling, og at dette skulle ske på klinikkerne. Men en sådan vejledning kunne sikres på anden vis, fx i Familieretshuset eller andre rådgivningstilbud. Konsekvensen er, at man i dag ved hjemmeinsemination er henvist til stedbarnsadoption i de tilfælde, hvor den gravides kvindelige partner skal være juridisk forælder.

Anvendes kendt sæddonor ved hjemmeinsemination, rammer man her ind i 2½-Ã¥rsreglen[5] – det vil sige kravet om 2½ Ã¥rs samliv med barnet som forudsætning for stedbarnsadoption. AltsÃ¥ tvinges en mandlig donor til at være juridisk far i 2½ Ã¥r, mens den fødende kvindes kvindelige partner, der fungerer som social forælder, ikke har nogen juridisk tilknytning til barnet i samme periode.

2½-Ã¥rsreglen er skabt med henblik pÃ¥ stedbarnsadoption af større børn, hvor man ønsker at sikre en stabilitet i den nye familie, før der tillades en adoption. Den har aldrig givet mening i forhold til planlagt familieforøgelse i regnbuefamilier. Det er en administrativ bestemmelse, og den bør udgÃ¥ i forhold til planlagt familieforøgelse. Praksis har varieret over tid[6], idet der en overgang i slutningen af nullerne blev tilladt stedbarnsadoption uden hensyntagen til 2½-Ã¥rsreglen – en praksis, der siden blev omgjort igen.

Den tredje anbefaling er baseret på den gennemgribende analyse[7], det blev lavet i forbindelse med sagen om en transmand, som Statsforvaltningen mente skulle opføres som medmor, men hvor Østre Landsret afgjorde, han skulle registreres som far.

I analysen indgår en identifikation af, hvilke juridiske roller, der findes i eksisterende lovgivning, og for at fremme gennemsigtigheden gives disse separate beskrivende navne: Juridisk partner, intentionsforælder, genetisk ophav, fødselsforælder, juridisk forælder og juridisk medforælder.

LGBT komiteen anvender ordene svangerskabsdonation og subsidiært surrogatmoderskab frem for rugemoderskab, der er bevidst negativt ladet. Allerede i dag forekommer altruistisk svangerskabsdonation i Danmark, men omstændighederne omkring svangerskabsdonation gøres til genstand for kriminalisering. Således må der ikke annonceres, der må ikke kompenseres osv. Dette er uværdigt.

LGBT komiteen støtter selvsagt ikke, at fattige kvinder rundt om i verden udnyttes af velhavende barnløse, men ønsker ordentlige forhold for svangerskabsdonation i Danmark.

[Indhold] Assisteret reproduktion (Sundhedsministeren)
Problemer
Mange familier i Danmark bliver til ved assisteret reproduktion. Det er lovhjemlet, hvad man må og ikke må i så henseende, men det er formuleret, så forældre kan blive fejlkønnede i lovgivningen.

Det er i dag forbudt for en kvinde at donere æg til sin kvindelige partner med mindre, der er medicinsk indikation – dvs., hvis partneren ikke kan blive gravid med sine egne æg.

Løsninger
Tilret Lov om assisteret reproduktion,
  • sÃ¥ der ikke refereres til køn – kvinde og mand – men til biologiske/fysiologiske roller, fx den gravide og det mandlige og det kvindelige genetiske ophav, og
  • sÃ¥ en kvinde generelt kan donere æg til sin kvindelige partner.
  • sÃ¥ det bliver muligt at afgive samtykke til hjemmeinsemination, sÃ¥ dens bestemmelser ogsÃ¥ kan anvendes i disse tilfælde.
____________________

Uddybende bemærkninger
Den første anbefaling handler om, at der i lov om assisteret reproduktion[8] opereres med kvinde og mand. Af bemærkningerne til lovforslag L 189 (2013-14) fremgår:

Det foreslåede § 1, stk. 3, fastlægger lovens definition af kvinder og mænd. Det foreslås således med § 1, stk. 3, nr. 1, at en kvinde i lovens forstand defineres som en person med livmoder. Bestemmelsen indsættes for at sikre, at personer, der efter juridisk kønsskifte har besvaret livmoderen og dermed har reproduktive evner, har ret til lovens ydelser, eksempelvis behandling med assisteret reproduktion. Tilsvarende foreslås der i § 1, stk. 3, nr. 2, indsat en definition af mænd i lovens forstand, hvorefter det fremgår, at der ved en mand forstås en person med mindst en testikel. (Bem. til § 2, nr. 2)
____________________

Som det fremgår, ønskede man at være inkluderende i forhold til transpersoner, men det er dog sket på en uhensigtsmæssig måde, da en transmand med en livmoder netop identificerer sig som mand, og derfor også bør anses som far, jf. bemærkningerne ovenfor vedr. forælderskab. Lov om assisteret reproduktion handler om, hvad man må og ikke må i forhold til håndtering af væv og kønsceller. Sådanne bestemmelser bør formuleres på basis af fysiologi, genetik osv. og ikke ud fra en vilkårlig definition af en mand og en kvinde, som alligevel er svært forenelig med brugen af ordene mand og kvinde i mange andre sammenhænge.

I forhold til ægdonation er kravet om medicinsk indikation begrundet i en øget risiko for svangerskabsforgiftning ved ægdonation frem for ved anvendelse af egne æg. Men ægdonation ér tilladt i Danmark, så LGBT komiteen finder ikke, der er proportionalitet i forbuddet.

[Indhold] Juridisk køn, juridisk kønsskifte og navne
[Indhold] CPR (Økonomi- og indenrigsministeren)
Problemer
Børn og unge under 18 år må ikke skifte juridisk køn. Det vil sige, de skal leve med et officielt køn, som ikke svarer til det køn, de lever som. Det betyder fx, at de skal indskrives i vuggestue, børnehave og skolen, rejse over grænser osv. med det forkerte køn i dokumenter og øvrige papirer, hvilket gør, at barnet og/eller den unge ofte tvinges til at skulle forklare om uoverensstemmelsen, hvilket er både ydmygende og indgribende og fører til trivselsproblemer.

Bestemmelsen om en reflektionsperiode på seks måneder ved juridisk kønsskifte er en overflødig og generende administrativ procedure.

Anvendelsen af kønnede personnumre er irrelevant. Kønsoplysninger står opført særskilt i CPR. Brugen af reglen om lige og ulige numre giver unødvendige bindinger og gør det nødvendigt at skifte personnummer, i forbindelse med juridisk kønsskifte.

Der er personer, som af den ene eller den anden grund ikke identificerer sig som enten mand eller kvinde. I dag giver CPR kun mulighed for ‘M’ (mand) eller ‘K’ (kvinde), hvilket ogsÃ¥ slÃ¥r igennem i reglen om lige og ulige personnumre.

CPR’s slægtskabsoplysninger refererer til mor og far. Det betyder fx at et forældrepar af samme køn i Skoleintra bliver indskrivet som mor og far.

Løsninger
  • Børn og unge under 18 Ã¥r skal kunne fÃ¥ juridisk kønsskifte.
  • Ophæv refleksionsperioden ved juridisk kønsskifte.
  • Ophæv brugen af kønnede personnumre.
  • Gør det muligt at have X som kønsbetegnelse i CPR pÃ¥ samme mÃ¥de som i pas[9].
  • Revider kravene om slægtskabsoplysninger i CPR, sÃ¥ det ikke alene er mor og far.
____________________

Uddybende bemærkninger
Børn og unge under 18 år har et stort behov for at kunne få juridisk kønsskifte.
Juridisk kønsskifte sker ved en ændring af kønsbetegnelsen i personregistret og udstedelse af et nyt personnummer, hvis endetal svarer til personens nye køn. Der er altså alene tale om en administrativ ændring.
Børn og unge under 18 Ã¥r lider i dag pÃ¥ grund af, at der er uoverensstemmelse mellem deres kønsidentitet og kønsudtryk og den officielle registrering af deres køn og personnummer – ogsÃ¥ og ikke mindst anførslen pÃ¥ deres sundhedsbevis og andre dokumenter.
Det er uforståeligt og helt unødvendigt, da juridisk kønsskifte selvsagt er helt reversibelt, såfremt barnet eller den unge skulle fortryde.
Der er i dag lande, som ikke har noget alderskrav, Malta og Argentina, og i Norge er grænsen for at få juridisk kønsskifte 6 år.

Da den banebrydende danske lov blev skabt, indførtes en refleksionsperiode. LGBT komiteen mener ikke, reflektionsperioden tjener noget formål. Den er til gene for dem, der ønsker at skifte køn, og den forhindrer ikke misbrug. I Norge har man da heller ikke fundet det nødvendigt med en refleksionsperiode i forbindelse med juridisk kønsskifte[10].

De fire første anbefalinger vedrører Lov om Det Centrale Personregister[11].

Personregistret indeholder blandt meget andet også oplysninger om borgerens køn. Ud over, at det står anført i sit eget felt, er det af historiske årsager også indkodet i CPR-nummeret, således at lige numre er kvinder og ulige numre er mænd. Denne regel er et levn fra fortiden og bør ophæves[12]. Det ville betyde, at man i fremtiden ikke ville have behov for at skifte CPR-nummer i forbindelse med juridisk kønsskifte. Da anbefalingen vedrører Bekendtgørelse om folkeregistrering m.v.[13], kan ændringen laves rent administrativt af ministeren.

Som nævnt anføres køn i et særligt felt i personregistret. Noget tilsvarende gør sig gældende for pas[14], og her er det muligt at få anført et X i stedet for M (Male) eller F (Female). Noget tilsvarende burde også gøres muligt i personregistret, så personer, der af den ene eller den anden grund ikke ønsker sig opført som mand eller kvinde, har en sådan mulighed.

I CPR-lovens bilag defineres slægtskabsoplysninger i punkt 7: “Oplysning om personnummer pÃ¥ mor, far og børn samt angivelse af mor og far i feltet for indehavere af forældremyndigheden over mindreÃ¥rige.” Siden 1999 har børn i Danmark kunnet have to juridiske forældre af samme køn, men i CPR skal forældre stadig i dag opføres som en far og en mor uanset deres køn. Dette slÃ¥r igennem i systemer som fx Skoleintra, som baseres pÃ¥ data fra CPR.

[Indhold] Navne (Børne- og socialministeren)
Problemer
Der er overflødige og irrelevante restriktioner på at skifte navn.

Løsninger
  • Ophæv bestemmelsen om, at for- og efternavne ikke mÃ¥ betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet.
    Alternativt gør det muligt for transpersoner at skifte fornavn og kønsbestemt efternavn ved at afgive en skriftlig erklæring på samme som ved juridisk kønsskifte, men uden refleksionsperiode.
____________________

Uddybende bemærkninger
LGBT komiteen finder bestemmelsen, om at for- og efternavne ikke må betegne det det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet, grundlæggende overflødig, og i det mindste skal det ikke være vanskeligere at skifte navn end at skifte juridisk køn.
Anbefalingen vedrører navneloven[15].

[Indhold] transpersoners adgang til sundhedsydelser (Sundhedsministeren)
[Indhold] Behandling med kønshormoner
Problemer
Behandling med kønshormoner betragtes i dag som højt speciale, hvor det tidligere kunne foregå hos privatpraktiserende speciallæger, en praksis, der ikke gav anledninger til bekymring.

Løsninger
____________________

Uddybende bemærkninger
Indtil 2012 blev transpersoners behandling med kønshormoner i vid udstrækning foretaget af privatpraktiserende speciallæger efter henvisning fra egen læge. Det satte Sundhedsstyrelsen en stopper for og krævede, at det alene foregik via Sexologisk Klinik.
Det blev med Sundhedsstyrelsens “Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold” ændret til, at den indledende behandling kan foregÃ¥ pÃ¥ Center for Kønsidentitet i København og i Aalborg, og at vedligeholdelsesbehandlingen kan varetages pÃ¥ lokalt sygehus, i speciallægepraksis eller hos egen læge (‘shared care’).
Behandlingen hos privatpraktiserende speciallæger indtil 2012 foregik til transpersonernes fulde tilfredshed og uden kendte klager.

[Indhold] Børn og unge under 18 år
Problemer
Transkønnede børn og unge under 18 Ã¥r, som ønsker kønsmodificerende behandling er henvist til at fÃ¥ behandlingen hos Klinik for Vækst og Reproduktion, hvilket medfører lange og hyppige ture til København. Endvidere er udredningsforløbene lange, hvilket er overordentligt problematisk for børn og unge – ikke mindst, hvis de er pÃ¥ vej i puberteten.

____________________

Uddybende bemærkninger
Børn og unge, der er transkønnede, har brug for hurtig og effektiv hjælp. Derfor bør udredningsforløb planlægges ud fra det nødvendige og tilstrækkelige og i videst muligt omfang så tæt på barnet eller den unges bopæl. Det betyder fx, at der kun skal iværksættes psykiatrisk udredning, hvis der er en konkret begrundelse herfor.

[Indhold] Ventetidsgaranti
Problemer
Transpersoner oplever igen og igen, at planlagte behandlinger – især hos Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi og BrandsÃ¥rsbehandling – aflyses. SÃ¥ skal der findes en ny tid, som gerne ligger adskillige mÃ¥neder ude i fremtiden, hvorved det kan tage Ã¥r at fÃ¥ en behandling.

Løsninger
____________________
[Indhold] Generelt
[Indhold] Fremtidig lovgivning
Problemer
  • Ny lovgivning har det med at fastholde begrænsninger og bindinger i eksisterende lovgivning og utilsigtet indføre nye, hvis der ikke nøje vurderes i forhold til konsekvenser relateret til seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk.
Løsninger
____________________

Uddybende bemærkninger
De sidste tredive år er der foretaget en lang række justeringer af lovgivningen med henblik på at inkludere LGBT-personer og regnbuefamilier. Mange af de problemer, der har skullet løses, er opstået, fordi love har været formuleret ud fra bestemte antagelser om personers køn, køn i et parforhold eller i en forældrekonstellation, eller ud fra sammenblandinger af forskellige typer af forældreroller. Der udestår stadig en del tilpasninger, som det fremgår af nærværende dokument.

Det er nødvendigt fremadrettet nøje at sikre en præcis og inkluderende sprogbrug, sÃ¥ de rettigheder og pligter lovgivningen mÃ¥tte fastlægge, møntes pÃ¥ alle uanset seksuel orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk og er inkluderende i forhold til LGBT-personers tilværelser – hele livet.

[Indhold] Struktur
Problemer
  • LGBT-forhold findes pÃ¥ tværs af de fleste ministeromrÃ¥der.
  • Skabelsen af et inkluderende samfund kræver en systemisk tilgang.
  • LGBT-personer har dÃ¥rligere trivsel end majoritetsbefolkningen.
Løsninger
  • Fasthold funktionen med en koordinerende minister for LGBTI-forhold.
  • Styrk LGBTI-handlingsplanen[19], sÃ¥ den bliver mere ambitiøs og slagkraftig.
____________________