Lige og ulige? Projektbeskrivelse for levevilkårsundersøgelsen: Tryghed og levevilkår for HBT-personer. September 2008.

Projektbeskrivelse for levevilkårsundersøgelsen:
Tryghed og levevilkår for
HBT-personer

[Retur] Baggrund
Undersøgelser i Sverige (2005) [1] og Norge (1999) [2] viser, at homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner (HBT [3]) har dårligere levevilkår end heteroseksuelle. Den svenske undersøgelse fra 2005 viser eksempelvis, at HBT-personer har en dårligere psykisk trivsel i forhold til resten af befolkningen i Sverige, og at biseksuelle og transpersoner er dem, der har det værst indenfor HBT-gruppen. Undersøgelsen viser yderligere, at det er langt mere almindeligt med selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt HBT-gruppen end resten af befolkningen. Den norske undersøgelses svarresultater fra 1999 ligner den svenske undersøgelse. Her konkluderes det ligeledes, at de unge homoseksuelle
har det sværere end unge heteroseksuelle personer i Norge.

[Retur] Danmark
I Danmark er der ikke blevet sat lige så stort fokus på HBT-personers levevilkår som i Norge og Sverige, hvilket betyder, at vi faktisk ikke ved, hvordan denne gruppe har det i Danmark. De undersøgelser der er lavet i Danmark om homoseksualitet, har været for snævre til at kaste lys over levevilkårssituationen.

CATINÉT research har i Danmark lavet en række spørgeskemaundersøgelser vedrørende homoseksualitet. I 2002 gennemførte de en undersøgelse i samarbejde med Axel films 8 tv-programmer, som handlede om homoseksuelle [4]. I 2005 lavede de endnu en undersøgelse vedrørende homoseksuelles vilkår på de danske arbejdspladser [5]. Problemet med disse undersøgelser er, at de ikke er repræsentative for den homoseksuelle befolkning.

Der er i Danmark lavet tre landsdækkende levevilkårsundersøgelser i 1976, 1986 og 2000 [6]. Ingen af disse undersøgelser har stillet spørgsmål om seksuel orientering. Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab har i år 2000 og 2005 lavet en SUSY-undersøgelse [7], hvor der er nogle spørgsmål om seksualitet med i spørgeskemaet. Denne undersøgelse ville kunne bruges som grundlag for at analysere, hvordan homoseksuelle og biseksuelle har det sundhedsmæssigt. Resultaterne fra disse to undersøgelser er dog endnu ikke tilgængelige.

[Retur] Hypotese
Vores hypotese er, at homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner har dårligere levevilkår end heteroseksuelle personer. Dette er, hvad vi vil undersøge. Derfor er vores problemformulering: Hvordan ser HBT-personers levevilkår ud?

Vi læner os op af den svenske undersøgelse af HBT-personers levevilkår.
Resultatet fra denne undersøgelse viser, at HBT-personer havde dobbelt så mange psykiske problemer som resten af befolkningen i Sverige. De havde større besvær med uro, angst, søvnproblemer og stress end de heteroseksuelle i befolkningen.

Undersøgelsen viste også, at de unge 16-29-årige i HBT-gruppen oftere end heteroseksuelle havde overvejet eller forsøgt selvmord.

Gennem den svenske webundersøgelse har vi også fået mulighed for at sammenligne interne forskelle indenfor HBT-gruppen. Noget som vi ikke har haft mulighed for før. Ved denne sammenligning var det gennemgående for alle spørgsmål, at transpersoner havde det væsentligt dårligere end både homoseksuelle og biseksuelle. Derudover viste undersøgelsen, at biseksuelle havde dårligere psykisk helbred end homoseksuelle.

I analysen konkluderede den svenske undersøgelse, at HBT-personer har alment dårligere psykisk helbred end heteroseksuelle personer. Årsagen til dette menes at være til den diskriminering, som HBT-personer møder på arbejdspladser, sygehuse, skoler, i familien mv. Undersøgelsen referer til ”heteronormativiteten” som værende den største risikofaktor for HBT-personer. De skriver: ”Heteronormativiteten udgår fra at heteroseksualitet bevidst og ubevidst, tages for givet og ses som det eneste rigtige, naturlige og normale. Dette betyder at HBT-personer ses som afvigere og underordnede, da de heteroseksuelle er den dominerende gruppe i samfundet”. [8]

[Retur] Formål med undersøgelsen
Vores ambition er at lave en undersøgelse, som er repræsentativ for den homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle befolkning i Danmark. Vi vil sørge for, at de svarresultater og analyser, vi får ud af undersøgelsen, skal være tilgængelige for såvel den almindelige dansker som for forskere. Og vi vil lægge vores data ud i Dansk Dataarkiv, hvor andre forskere har mulighed for at bygge videre på nye undersøgelser indenfor dette felt.
Det er desuden målet, at undersøgelsen kan danne grundlag for nye politikker, initiativer og handlingsplaner, der kan forebygge hate-crimes, selvmord, stress, diskriminering og eventuelt andre dårlige levevilkår.
Tanken er, at undersøgelsen kan skabe forståelse for, og indsigt i, hvordan homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle personer oplever deres liv og hverdag i Danmark. Hermed ville man bedre kunne skabe accept af og forståelse for nødvendigheden af at iværksætte tiltag, der kan øge livskvaliteten for denne gruppe. Relevante handlingsplaner kunne f.eks. indebære undervisningsmaterialer til skoler, lægeuddannelser og andre instanser i samfundet, som er i kontakt med homo-, bi- og transpersoner.

Vi er klar over, at hvis undersøgelsen skal danne grundlag for konkrete nye politikker og handlingsplaner, er formidlingen og udbredelsen af undersøgelsen et kernepunkt. Derfor skal undersøgelsen offentliggøres i et let tilgængeligt sprog – og til dette job har vi indledt et samarbejde med kommunikationsbureauet Prime Time.

Desuden vil vi kontakte DR2 med henblik på, at få et samarbejde om en tema udsendelse, som vil nå mange i befolkningen.

Ved at lave en undersøgelse af HBT-personers levevilkår i Danmark, vil vi arbejde målrettet mod at forebygge diskrimination og psykiske problemer, og mod at skabe et mere trygt liv for homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle i Danmark.

• Mediemæssigt
  World Outgames vil arbejde for at sikre, at undersøgelsen ikke bare får dansk, men også international presseopmærksomhed. Som et led i World Outgames nationale markedsføringsstrategi op til, og under konferencen i 2009, vil undersøgelsen desuden få en central placering.
• Politisk
  Undersøgelsen bringes også op på politisk niveau, idet både danske politikere – her i blandt sundhedsministeren og statsministeren – men også politiske beslutningstagere fra bl.a. EU og UN deltager på konferencen. Målet er på længere sigt, at konferencen – og levevilkårsundersøgelsen – vil bidrage til at udforme nye politikker både nationalt og internationalt.
• Forskningsmæssigt
  Undersøgelsen vil desuden blive præsenteret og drøftet på skandinaviske/europæiske workshops med forskere, der ligeledes beskæftiger sig med kvantitative data om HBT. Derfor skal rapport og spørgeskema også oversættes til Engelsk, så den kan udbredes internationalt.

[Retur] Indhold
Vi tilstræber, at indholdet i undersøgelsen, samt spørgemåde og svarmuligheder, bliver sammenlignelige med andre undersøgelser, som har analyseret resten af befolkningens levevilkår, både nationalt og internationalt. Vi har derfor valgt at placere os tæt op ad de danske SUSY undersøgelser samt den svenske levevilkårsundersøgelse, både hvad angår indhold, spørgsmål og svarmuligheder.

• Seksuel orientering: handler om åbenhed og opfattelse af sin evt. kønsidentitet / og eller seksuelle orientering.
• Seksuel trivsel: spørger ind til evt. oplevet diskriminering på grund af seksuel orientering. Disse spørgsmål handler også om evt. oplevet hatecrime.
• Sundhed: der bliver her spurgt ind til fysiske sygdomme mv.
• Psykisk trivsel: spørgsmål der pejler sig ind på selvmordstanker, uro, angst mv.
• Motion: disse spørgsmål måler den fysiske aktivitet i hverdagen.
• Rygevaner: vi får svar på hvor meget og hvor tit.
• Alkohol og stofvaner: vi får svar på hvor meget og hvor tit.
• Sociale relationer og tryghed: måler svarpersonens delagtighed i samfundet og tillid til forskellige instanser.
• Forældreskab: spørgsmål om evt. undfangelse af børn og hvordan familien ser ud.
• Baggrundsspørgsmål: beskæftigelse, indkomst, uddannelse, forældres uddannelse, opvækst, bolig mv.

[Retur]
Metode og undersøgelsesdesign
En levevilkårsundersøgelse blandt HBT-personer indebærer en særlig problematik, fordi det er et ret tabu-belagt område. Det betyder, at det kan blive vanskeligt at sample en stikprøve til en levevilkårsundersøgelse, som skal kunne give generaliserbare resultater. Det skyldes dels, at man ikke kender det ”sande” billede af befolkningens seksualitet, og dels at en del af HBT-personerne sandsynligvis ikke vil vedkende sig deres seksualitet i en sociologisk undersøgelse. En levevilkårsundersøgelse kan højst minimere disse problemer, men desværre ikke overvinde dem helt.

Det mest fyldestgørende billede af den danske befolknings seksualitet findes i de store og omfattende SUSY-undersøgelser. Både i 2000 og 2005 er der blevet stillet nogle få spørgsmål om seksualitet. Desværre er analyseresultaterne endnu ikke offentliggjort.

• En banner-undersøgelse med udgangspunkt i særlige hjemmesider eller annoncering i forskellige medier.
• En survey med en stikprøve af HBT-personer med selvudfyldelsesskemaer/telefoniske interviews.

Begge metoder har fordele og ulemper. Fordelen ved en bannerundersøgelse er, at den er lettilgængelig og kan spredes til personer, som er svære at lokalisere. Desuden er banner-undersøgelsen meget anonym.
Metoden er altså velegnet til at nå vanskeligt lokaliserbare grupper, som HBT-personer. Ulemperne ved internet-undersøgelsen er imidlertid, at den kun når de grupper, som besøger bestemte hjemmesider eller ser annonceringen. Desuden kan der være en risiko for, at nogle personer vil svare flere gange, hvis undersøgelsen er meget ”åben”.

Fordelen ved en survey er, at man har ”kontrol” med stikprøven, dvs. man ved hvilken population undersøgelsen dækker, så man er i stand til at generalisere resultaterne. Ulempen ved en survey for HBT-personer er imidlertid, at det kan være vanskeligt at sample en stikprøve, fordi man ikke har et register, hvor HBT-personer er opført. Man er i stedet henvist til at sample sin stikprøve gennem andre survey, hvor man kan lokalisere HBT-personerne.

De store metodeproblemer opstår altså, når man vil generalisere resultaterne, dvs. hvis man vil udtale sig om, hvor mange personer det drejer sig om eller lave sammenligninger mellem forskellige grupper og data. I Sverige har man benyttet en kombination af disse to metoder.

[Retur] Svenske erfaringer
De svenske erfaringer viser, at der ifølge surveymetoden kun er 2-3 % af den voksne befolkning (16-64 år), der ikke er heteroseksuelle, men bortfaldet er sandsynligvis større blandt HBT-personer end blandt heteroseksuelle, jf. de svenske erfaringer.

Når det gælder repræsentativitet har de svenske undersøgelser ikke været uproblematiske, da der på nogle punkter er stor forskel på, hvem, der har besvaret survey og banner-undersøgelsen, især når det handler om forskellige undergrupper af seksuel orientering. Banner-undersøgelsen har højere præsentation af unge og uddannede personer, mens surveyundersøgelsen har relativt flere ældre og kortuddannede, blandt de personer, der ikke erklærede sig som heteroseksuelle. Desuden var der ret få homoseksuelle i den svenske survey, men en del homo,
hetero og biseksuelle.

De svenske erfaringer tyder på, at det måske er vanskeligt at lokalisere seksuelle minoriteter via en stor og omfattende survey, men i virkeligheden kender vi ikke det ”sande” billede af befolkningens seksuelle orientering.

Den svenske internet-undersøgelse var tilsyneladende succesfuld, når det gælder antal besvarelser, i det der indkom ca. 3.000 besvarelser. Men det er svært at vurdere repræsentativiteten af banner-undersøgelsen, både i forhold til forskellige typer af seksualitet og når det gælder levevilkårene.
Spørgsmålet er især om de personer, som har besvaret bannerundersøgelsen er repræsentative for HBT-befolkningen. Er det eksempelvis de mest velfungerende og åbne personer, der har besvaret skemaet, mens de dårligt stillede personer ikke har svaret? Hvis det er tilfældet, så er banner-undersøgelsens resultater sandsynligvis ikke repræsentative for HBT-personernes levevilkår.

[Retur] Undersøgelsesdesign
En undersøgelse af HBT-personers levevilkår i Danmark kan foretages med den samme kombination af metoder, som den svenske undersøgelse i 2005, med nogle enkelte ændringer – dvs. både en survey og en bannerundersøgelse. Begge metoder har fordele og ulemper, men tilsammen er det muligt at kombinere dem, så de kan tegne et retvisende billede af HBT-personernes levevilkår i Danmark.

Begge undersøgelser kan med fordel benytte det samme spørgeskema. I det følgende er de to undersøgelser beskrevet nærmere.

[Retur] Banner-undersøgelse
Der kan gennemføres en banner-undersøgelse med et tilrettelagt spørgeskema efter følgende procedure:
1. Der udarbejdes et spørgeskema til indsamling af kvantitative data om HBT-personers seksualitet og levevilkår. Spørgeskemaet udarbejdes af en arbejdsgruppe bestående af undersøgelsens medarbejdere og faglige eksperter på området. Spørgeskemaet skal testes for validitet (om spørgsmålene giver svar på de rigtige ting og er forståelige) blandt en mindre gruppe HBT-personer, som repræsenterer forskellige vigtige undergrupper.

2. Der indrykkes bannere (en slags annoncer) på en række relevante hjemmesider, fx LBL, biotopia og boyfriend, som omtaler undersøgelsen på en seriøs måde. Der kan desuden indrykkes annoncer og artikler i relevante blade og tidsskrifter. Der efterlyses HBT-personer til at besvare spørgeskemaet.

3. De personer der ønsker at deltage i undersøgelsen (= respondenter) klikker sig ind på CASAs hjemmeside, hvor der er et link til spørgeskemaet.

4. Respondenterne udfylder spørgeskemaet, som automatisk registreres i et elektronisk spørgeskemaprogram. Der er forskellige metoder til at undgå, at de samme personer udfylder flere spørgeskemaer. Det er dog ikke muligt helt at undgå det, hvis der skal være tale om anonymitet. I øvrigt indhentes Datatilsynets tilladelse til at gennemføre undersøgelsen, og det sikres at reglerne overholdes.

5. Undersøgelsen gennemføres i en periode på ca. 8 uger. I løbet af denne periode forventes det, at 3.000 HBT-personer udfylder spørgeskemaet.
Dette antal forventes at være tilstrækkeligt til at gennemføre statistisk valide analyser af forskellige undergrupper af HBT-personer.

6. Når undersøgelsen er afsluttet analyseres det indhentede datagrundlag.
Der anvendes særlige statistiske analyseprogrammer. Der foretages en grundig gennemgang af besvarelserne, for at rense databasen for useriøse besvarelser og besvarelser af dårlig kvalitet.

Banner-undersøgelsens datamateriale kommer således til at bestå af 3.000 besvarelser af et kvantitativt spørgeskema. Resultaterne kan analyseres særskilt for bestemte grupper af HBT-personer.

[Retur] Survey
Den anden relevante undersøgelsesmetode er en såkaldt surveyundersøgelse, dvs. en stikprøveundersøgelse i en større population. Her er udgangspunktet etablering af en stikprøve og det kan foregå efter følgende procedure.

1. Udarbejdelse af spørgeskema.(stort set det samme som i bannerundersøgelsen).

2. Sampling af stikprøve fra en HBT-population. Der findes imidlertid ikke et register med HBT-personer. Derfor må stikprøven samples via screeningsspørgsmål på en stikprøve af den voksne befolkning.

Samplingen kan foregå på et panel hos et dataindsamlingsinstitut, fx Catinét. Panelet er samplet via nationalt repræsentative undersøgelser uden selvrekruttering, fx omnibusundersøgelser, og er repræsentativt på vigtige parametre som køn, alder og geografi. Der er tale om et internetpanel, som udelukker personer, der ikke har adgang til Internet. De seneste opgørelser af internetadgang fra Danmarks Statistik viser imidlertid, at 80 % af husstandene i Danmark har adgang til Internet.
Gruppen uden internetadgang består primært af ældre mennesker.

3. Survey-populationen skal omfatte den voksne danske befolkning. Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt at afgrænse populationen yderligere til 16-64 år, ligesom man gjorde i den svenske undersøgelse.

4. HBT-personer defineres nærmere, af hensyn til screeningsspørgsmålene. HBT-personer omfatter både personer, som identificerer sig selv som HBT-personer samt personer, som praktiserer eller gerne ville praktisere HBT–seksualitet.

5. Screeningen af respondenter i panelet foretages ved skriftlig kontakt via Internet eller via et introduktionsbrev med screeningsspørgsmål. Det er imidlertid vigtigt at foretage kontakten til respondenterne hensigtsmæssigt, så de relevante respondenter ikke bliver fornærmet og undlader at deltage i undersøgelsen. Dette gøres via en test-undersøgelse blandt deltagere i panelet, hvor alternative formuleringer afprøves. Den mest hensigtsmæssige kontaktform benyttes til hovedundersøgelsen.

6. Survey-undersøgelsen gennemføres ved at bede respondenterne udfylde et spørgeskema via Internettet. Respondenterne får tilsendt et særligt link til spørgeskemaet. Når spørgeskemaet udfyldes via Internettet får respondenterne god tid og mulighed for at koncentrere sig om undersøgelsen. De kan udfylde spørgeskemaet, når det er belejligt, hvilket anses for at være en stor fordel i denne undersøgelse med personlige og måske følsomme spørgsmål.

7. Survey-undersøgelsen forventes gennemført i en periode på ca. 3 måneder. Heraf forventes test-undersøgelsen at vare 3-4 uger. I løbet af denne periode forventes det, at 1000 HBT-personer udfylder spørgeskemaet. Dette antal forventes at være tilstrækkeligt til at gennemføre statistisk valide analyser af forskellige undergrupper af HBT-personer.

8. Når undersøgelsen er afsluttet analyseres det indhentede datagrundlag.
Der anvendes særlige statistiske analyseprogrammer. Det forventes at dataindsamlingsinstituttet leverer ”rensede” data uden useriøse besvarelser og besvarelser af dårlig kvalitet.

Survey-undersøgelsens datamateriale kommer således til at bestå af 1.000 besvarelser af et kvantitativt spørgeskema.

[Retur] Interviews
Der kan på nogle områder være hensigtsmæssigt at supplere de kvantitative undersøgelser med kvalitative interviewteknikker. De mere internetbaserede kvantitative undersøgelser risikerer ikke at fange de ældre HBT-personer over 60 år. Her vil det i stedet være hensigtsmæssigt at lave to fokusgruppeinterviews, blandt kvindelige og mandlige HBT-personer over 60 år. Disse to fokusgrupper skal uddrage hvordan ældre HBT-personer oplever deres hverdag, hvilke problemer de møder, men også hvad deres egne tanker er, om hvad der kan forbedre deres levevilkår.

Fokusgrupperne skal være opdelt på køn, således at der i en gruppe er homo- og biseksuelle kvinder, og i den anden homo- og biseksuelle mænd.
Grupperne skal bestå af et antal på ca 10 personer, og skal gerne gennemføres på 1 ½ til 2 timer.

[Retur] Organisering
Landsforeningen for bøsser og lesbiske (LBL) er initiativtagere til undersøgelsen. Leyla Gransell, uddannet cand.scient.soc. er projektansvarlig og hovedarbejdskraften på undersøgelsen.
Analyseinstituttet CASA står for den faglige metodiske del af undersøgelsen, hvilken indbefatter dataindsamling mv.

For at sikre en høj faglig kvalitet af undersøgelsen bliver der dannet en ekspertgruppe med blandt andet repræsentanter bag SUSY undersøgelsen 2005, samt sex og samfund. Ekspertgruppen skal fungere som sparringspartnere på projektet.

Endelig er World Outgames 2009 PR- og markedsføringspartner op til og under menneskerettighedskonferencen i juli 2009.

1. [Retur] ”Hälsa på lika vilkår? Hälsa och livsvilkår bald HBT-peroner”, Statens Folkhälsoinstitut i Sverige.
2. [Retur] ”Levekår og livskvalitet blant lesbiske kvinner og homofile menn” NOVA, Norsk Institut for forskning om opvekst, velferd og aldring.
3. [Retur] HBT står for: homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner.
4. [Retur] En spørgeskemaundersøgelse på internettet med 1612 besvarelser fra bøsser og lesbiske i Danmark. Disse resultater kan sammenlignes med to forskellige undersøgelser gennemført blandt den totale danske befolkning.
5. [Retur] En internetbaseret spørgeskemaundersøgelse med 1.198 homoseksuelle om bl.a. diskrimination på arbejdsmarkedet.
6. [Retur] Erik Jørgen Hansen forestod levekårsundersøgelserne i 1976 og 1986, mens Bjarne Hjorth Andersen har stået i spidsen for undersøgelsen i 2000 i et samarbejde med SFI og Sociologisk Institut.
7. [Retur] SUSY: Sundheds og Sygelighedsundersøgelserne.
8. [Retur] S.13 ”Homosexuellas, bisexualleas och transpersoners hälsosituation. Återrapportering Av regeringsuppdrag att undersöka oach analysera hälsosituationen bland HBT-personer”. Statens Folkhälsoinstitut, 2005.

* * *
Projektbeskrivelsen i pdf-format.