Den 18. februar 2013 har 16 af Danmarks centrale civilsamfundsorganisationer repræsenteret i Ligebehandlingsudvalget under Institut for Menneskerettigheder (IMR) sendt forslag om fremsættelse af lovforslag om et generelt forbud mod diskrimination pga. race eller etnisk oprindelse, køn, hudfarve, national eller social oprindelse, alder, seksuel orientering, handicap, religion eller tro, kønsidentitet samt politisk anskuelse til statsminister Helle Thorning-Schmidt med kopi til Folketingets Ligestillingsudvalg.
Som det fremgår er både seksuel orientering og kønsidentitet medtaget i forslaget.
Ligebehandlingsudvalget under IMR har sammen med selve forslaget medsendt udvalgets uddybende baggrund for udvalgets udarbejdelse af forslaget.
Herunder gengives:
Indledning
Forslag til lovforslag – LIU bilag 52
Den uddybende baggrund for udarbejdelse af forslaget
Følgebrev til Statsminister, Helle Thorning-Schmidt
Følgebrev til Folketingets Ligestillingsudvalg
Registring af henvendelsen hos Folketinget
Spørgsmål til ministeren og dennes svar – LIU spgsm. 34
Efterfølgende er der yderligere stillet følgende spørgsmål om henvendelsen, som vises på selvstændige sider.
LIU spgsm. 45 af 18. marts 2013 til ministeren og dennes svar den 10. april 2013.
** *
[Retur] Indledning
Folketingets ligestillingsudvalg har registreret henvendelsen som bilag 52 – LIU Alm. del 2012-13.
Folketingets ligestillingsudvalg stillede den spørgsmål nr. 34 – Samling 2012-13 – om at kommentere henvendelsen til social og integrationsminister, Karen Hækkerup, der svarede den 8. april 2013.
Amnesty International Danmark | Danske Handicaporganisationer | Dokumentations-og Rådgivningscenteret Racediskrimination |
Dansk-Russisk Forening |
ENAR Denmark – European Network Against Racism |
Islamisk-Kristent Studiecenter | Kvinderådet | LGBT Danmark |
Det Mosaiske Trossamfund | Ny-Dansk Ungdomsråd | Polio- Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) Livet efter ulykken |
Rådet for Etniske Minoriteter |
SOS mod Racisme | Yngresagen | Ældremobiliseringen | Ældresagen |
LGBT Danmark var repræsenteret af Søren Laursen, foreningens retspolitiske talsperson, som har været mødeleder for udvalget i en årrække, og som også sad i den arbejdsgruppe, der udarbejdede forslaget.
* * *
[Retur] Forslag til lovforslag – LIU bilag 52
Forslag til fremsættelse af lovforslag om et generelt forbud mod diskrimination pga. race eller etnisk oprindelse, hudfarve, national eller social oprindelse, alder, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, handicap, religion eller tro samt politisk anskuelse.
Regeringen opfordres til at fremsætte et lovforslag om et generelt forbud mod diskrimination pga. køn, race eller etnisk oprindelse, alder, seksuel orientering, handicap, religion eller tro samt kønsidentitet.
Begrundelsen herfor er, at der i gældende dansk lovgivning ikke findes et generelt forbud mod diskrimination. Kun på arbejdsmarkedsområdet er dækning mod diskrimination fuldstandig, jfr. Lov nr. 31 af 12/1 2005 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. sammenholdt med EU direktiv 78/2000.
Udenfor arbejdsmarkedet omfatter værnet mod diskrimination kun køn og race eller etnisk oprindelse. De øvrige områder: alder, seksuel orientering, handicap, religion eller tro, kønsidentitet, hudfarve, national eller social oprindelse samt politisk anskuelse nyder ikke civilretlig beskyttelse mod diskrimination, og nyder dermed ikke samme retssikkerhed, som områderne: køn
samt race eller etnisk oprindelse. Uden for arbejdsmarkedet er beskyttelsen mod diskrimination pga. race eller etnisk oprindelse heller ikke i tråd med det minimumskrav, som EU direktiv 43/2000 stiller.
Diskrimination på grund af alder, seksuel orientering, handicap, religion eller tro, kønsidentitet, hudfarve, national eller social oprindelse samt politisk anskuelse forekommer desværre også i Danmark, også i form af hadforbrydelser, og er vanskelig at imødegå uden klar lovhjemmel. Et lovbestemt forbud mod diskrimination vil ikke blot udbedre de huller, der er i lovgivningen, og opfylde de forpligtigelser, Danmark har i henhold til flere konventioner, herunder Handicapkonventionen af 2006, men også
sikre alle borgeres retssikkerhed for så vidt angår diskrimination inden og udenfor arbejdsmarkedet.
Den centrale del af lovforslaget – selve diskriminationsforbuddet – kan med udgangspunkt i EU Charterets art. 21 udtrykkes således:
Enhver usaglig forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske ænlag, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller kønsidentitet eller ethvert andet lignende forhold er forbudt.
Forslaget til lovforslag i pdf.format.
* * *
[Retur] Den uddybende baggrund for udarbejdelse af forslaget
Baggrund for forslag til fremsættelse af lovforslag om et generelt forbud mod diskrimination pga. race eller etnisk oprindelse, hudfarve, national eller social oprindelse, alder, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, handicap, religion eller tro samt politisk anskuelse.
De civilsamfundsorganisationer, der er medlemmer af Ligebehandlingsudvalget under Institut for Menneskerettigheder [1], har besluttet at opfordre Folketinget til at fremsætte et forslag om en lov om et generelt forbud mod diskrimination pga. race eller etnisk oprindelse, hudfarve, national eller social oprindelse, alder, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, handicap,
religion eller tro samt politisk anskuelse.
Indledning
Det forhold, at bestemmelserne om antidiskrimination her i landet er blevet til over en årrække på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser, er årsagen til, at vi har en mosaik af ikke let overskuelige og usammenhangende lovbestemmelser om diskrimination, som ikke er fuldt dækkende. Den uensartede beskyttelse af forskellige grupper på forskellige områder opleves som hierarkier i beskyttelsesværdigheden.
Det er kritisabelt og kan vanskeligt forsvares, at diskrimination fortsat er lovligt her i landet på visse områder uden for arbejdsmarkedet.
Gældende dansk ret
Det er velkendt, at etnicitet og køn allerede er beskyttet generelt mod diskrimination både inden og udenfor arbejdsmarkedet. Men de øvrige diskriminationsgrunde: alder, seksuel orientering, handicap, religion eller tro samt kønsidentitet er kun beskyttet på arbejdsmarkedet, jf. EU
direktiv 78/2000, som er gennemført i Danmark ved lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. i lovbekendtgørelse Nr. 31 af 12/1-2005. Således er disse diskriminationsgrunde ikke beskyttet civilretligt udenfor arbejdsmarkedet.
Om dansk ret henvises til den mere detaljerede og præcise beskrivelse i Institut for Menneskerettigheders udredning nr. 5/2007 Effektiv beskyttelse mod diskrimination – om retlige og faktiske tiltag, side 53-57. (Kopi vedlagt som bilag).
Da man oprettede Ligebehandlingsnævnet i 2007-2008 undlod regeringen samtidigt at foretage en fuld revision af lovgivningen på hele antidiskriminationsområdet. Der blev oprettet et fælles klageorgan, men der blev ikke samtidig skabt et sammenhængende lovgrundlag.
Løsningsmodel
Der skabes et fæalles horisontalt lovgrundlag om forbud mod diskrimination, som dækker alle områderne race eller etnisk oprindelse, hudfarve, national eller social oprindelse, alder, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, handicap, religion eller tro samt politisk anskuelse, såvel indenfor som udenfor arbejdsmarkedet, der som minimum sikrer samme beskyttelsesniveau, som i dag findes på kønsligestillingsområdet.
Indhold af loven
Loven bør omfatte alle grunde: race eller etnisk oprindelse, hudfarve, national eller social oprindelse, alder, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, handicap, religion eller tro samt politisk anskuelse både inden og udenfor arbejdsmarkedet samt omfatte både al offentlig og privat virksomhed.
Loven skal forbyde direkte diskrimination, indirekte diskrimination, chikane og instrukser til diskrimination samt yde beskyttelse mod repressalier. Loven skal endvidere indeholde ligebehandlingsfremmende bestemmelser for at sikre lige muligheder i praksis, herunder mulighed for mainstreaming af ligebehandlingsprincippet.
Kønsperspektivet skal mainstreames i loven og i forhold til alle diskriminationsgrunde. Dette for at modvirke intersektionel diskrimination mellem køn og de øvrige grunde. Anerkendelse af intersektionel diskrimination er vigtig, også i forhold til intersektion de andre grunde imellem – for eksempel i forhold til handicap og seksuel orientering, eller alder og race eller etnisk oprindelse.
Ligebehandlingsnævnet skal have mulighed for at kunne behandle alle klager over oplevet diskrimination som følge af alle ulovlige kriterier – både inden og udenfor arbejdsmarkedet.
Herudover bør nævnet have mulighed for at gøre brug af lægdommere og af omvendt bevisbyrde, ligesom det uafhængige nævns sekretariat skal have tilført de nødvendige personaleressourcer.
Nævnet bør endvidere kunne have mulighed for at afhøre parter og vidner. Hvis en part ikke svarer på en klage, skal nøvnet kunne vælge at lægge den for indklagede ugunstigste vurdering til grund. Hvis nævnet ikke får beføjelse til at afhøre parter eller vidner, og derfor ikke bliver i stand til at realitetsbehandle en sag, skal nævnet af egen drift på klagerens vegne kunne indbringe sagen for domstolene.
Institut for Menneskerettigheders mandat til fremme af ligebehandling og beskyttelse mod forskelsbehandling bør ud over køn, race eller etnisk oprindelse også omfatte alder, seksuel orientering, handicap, religion eller tro samt kønsidentitet.
Ressortministeriet
Det vigtigste mål er, at alle former for diskriminationslovgivning samles under en minister. Den ansvarlige minister skal have et stærkt mandat, og kunne arbejde på tvars af alle ministerier med den nødvendige gennemslagskraft.
Lokal bistand til ofre for diskrimination
Det bør overvejes at styrke den lokale bistand gennem kommunale borgerrådgivere, lokale retshjælpe og civilsamfundsorganisationer, som arbejder for at fremme ligebehandling.
- [Retur] Ligebehandlingsudvalget blev oprettet i 2003 af Institut for Menneskerettigheders Råd for Menneskerettigheder. Nærværende forslag til lovforslag fremsættes af Amnesty International Danmark, Danske Handicaporganisationer, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Dansk-Russisk Forening, Det Mosaiske Trossamfund, ENAR Denmark – European Network Against Racism, Islamisk-Kristent Studiecenter, Kvinderådet, LGBT Danmark, Ny-Dansk Ungdomsråd, Polio- Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) Livet efter ulykken, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Ældremobiliseringen, Ældresagen, Yngresagen. Det Centrale Handicapråd er også medlem af udvalget, men er ikke en civilsamfundsorganisation og
ønsker ikke at være medforslagsstiller. IMR står som sekretariat for udvalget også uden for kredsen af forslagsstillere.
Den uddybende baggrund for udarbejdelse af forslaget i pdf-format.
* * *
[Retur] Følgebrev til Statsminister, Helle Thorning-Schmidt
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Statsministeriet, Christiansborg
1218 København K
Kopi til
Folketingets Ligestillingsudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
18. februar 2013
Vedrørende forslag til fremsættelse af lovforslag om et generelt forbud mod diskrimination pga. race eller etnisk oprindelse, køn, hudfarve, national eller social oprindelse, alder, seksuel orientering, handicap, religion eller tro, kønsidentitet samt politisk anskuelse fra Ligebehandlingsudvalget under Rådet for Menneskerettigheder.
De civilsamfundsorganisationer, der er medlemmer af Ligebehandlingsudvalget under Institut for Menneskerettigheder [1], har besluttet at opfordre Folketinget til at fremsætte et lovforslag om en lov om et generelt forbud mod diskrimination pga. race eller etnisk oprindelse, køn, hudfarve, national eller social oprindelse, alder, seksuel orientering, handicap, religion eller tro, kønsidentitet samt politisk anskuelse.
Begrundelsen herfor er, at der i gældende dansk lovgivning ikke findes et generelt forbud mod diskrimination. Kun på arbejdsmarkedsområdet er dækningen mod diskrimination fuldstandig, jf. Lov nr. 31 af 12/1 2005 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. sammenholdt med EU direktiv 78/2000.
Der vedlægges således til Regeringens og Ligestillingsudvalgets overvejelse og drøftelse dels selve forslaget til lovforslag og dels en uddybende baggrund for Ligebehandlingsudvalgets udarbejdelse af et sådant forslag.
Ligebehandlingsudvalget ønsker at følge op på dette initiativ ved snarest at søge foretræde for udvalget.
Ligebehandlingsudvalget har eksisteret siden 2003 i regi af Rådet for Menneskerettigheder, under Institut for Menneskerettigheder. Det er bl.a. udvalgets formål at være med til at styrke retsbeskyttelsen mod diskrimination ved at samarbejde om at styrke adgangen til information om retten til ikke at blive diskrimineret og om klagemuligheder, at styrke adgangen til vejledning og bistand til ofre for diskrimination, og at styrke monitoreringen af diskrimination gennem en systematisk registrering af henvendelser om diskrimination.
Udvalget fungerer som et forum, hvor rådsmedlemmer og øvrige medlemmer med særlig ekspertise inden for forskellige ligebehandlingsområder kan udveksle viden og erfaringer. Udvalget vil bidrage til udvikling og fremme af ligebehandlingsindsatser ved bl.a. at være platform for drøftelser og igangsætning af aktiviteter og indsatser til fælles gavn for ligebehandlingssagen.
Ligebehandlingsudvalget gør opmærksom på, at det statslige råd Det Centrale Handicapråd som regeringens rådgivende udvalg i spørgsmål omkring personer med handicap, såvel som Institut for Menneskerettigheder, som en uafhængig national institution (med sekretariat for udvalget), stiller sig uden for kredsen af forslagsstillere, der udgøres af udvalgets civilsamfundsorganisationer.
Med venlig hilsen
På vegne af Ligebehandlingsudvalget
Holger Kallehauge (PTU /DH)
Email: hka@tdcadsl.dk
- [Retur] LBU udgøres af følgende organisationer og institutioner: Amnesty International Danmark, Danske Handicaporganisationer, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Det Centrale Handicapråd, Dansk-Russisk Forening, Det Mosaiske Trossamfund, ENAR Denmark – European Network Against Racism, Islamisk-Kristent Studiecenter, Kvinderådet, LGBT Danmark, Ny-Dansk Ungdomsråd, Polio- Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) Livet efter ulykken, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Ældremobiliseringen, Øldresagen, Yngresagen.
Følgebrev til Statsminister, Helle Thorning-Schmidt i pdf-format.
* * *
[Retur] Følgebrev til Folketingets Ligestillingsudvalg
Folketingets Ligestillingsudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
18. februar 2013
Vedrørende forslag til fremsættelse af lovforslag om et generelt forbud mod diskrimination pga. race eller etnisk oprindelse, køn, hudfarve, national eller social oprindelse, alder, seksuel orientering, handicap, religion eller tro, kønsidentitet samt politisk anskuelse fra Ligebehandlingsudvalget under Rådet for Menneskerettigheder.
Vedlagt fremsendes kopi af brev til statsministeren om forslag til lov om et generelt forbud mod diskrimination. Udvalget anmodes om at behandle forslaget.
På organisationernes vegne anmoder jeg samtidig om foretræde for udvalget.
Med venlig hilsen
På vegne af Ligebehandlingsudvalget
Holger Kallehauge (PTU /DH)
Email: hka@tdcadsl.dk
Følgebrev til Folketingets Ligestillingsudvalg i pdf-format.
* * *
[Retur]
Folketingets journal vedrørende henvendelsen – LIU bilag 52.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketingets ligestillingsudvalg.
[Retur] Spørgsmål – LIU spgsm. 34
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende:
”Regeringen nedsatte den 21. december 2012 et udvalg om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet, der bl.a. skal overveje fordele og ulemper ved, at Danmark ratificerer den 12. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Artikel 1 har således følgende ordlyd:
2. Ingen kan blive til genstand for diskrimination fra en offentlig myndighed, uanset hvilken, navnlig på grund af de i paragraf 1 nævnte motiver.”
Set i lyset af udvalgsarbejdet finder Justitsministeriet, at nærmere overvejelser vedrørende forslaget fra Holger Kallehauge om at indføre ved lov et generelt forbud mod diskrimination bør afvente, at Udvalget om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet afslutter sit arbejde.” [1]
Jeg kan henholde mig til hertil.
Karen Hækkerup
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmål – LIU spgsm. 34.
Spørgsmålet hos Folketinget i pdf-format.
Note af Tina Thranesen.
- [Retur] Udvalget afgav den 15. august 2014 betænkning nr. 1546 om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet.