Lørdag den 26. november 2011 kl. 12:37 (lokal Bangkok tid)
Straffen for at springe søvnen over troede jeg indhentede mig gamle mand. Jeg var ved at sove helt ind for et par timer siden i min dobbeltseng, i selskab med min trofaste partner, Lonely planets bog om Thailand. En ORDENTLIG moppedreng, langt dyrere end 2 tøzer af den dyreste slags hernede, om end nok mere hjælpsom i overordnet praktisk forstand. Jeg snupper lige en bid mad først tænkte jeg, og en kaffe bagefter, og SÅ på hovedet i seng, Hvorefter jeg begav mig på vej ud for at finde en hyggelig restaurant.
Jeg var gået 200 meter fra mit hotel, da den smukkeste trans SPRANG ud fra en bar og i bogstaveligste forstand holdt mig fast, alt imens hun inspicerede mit hår i en grad, så det var indlysende hun troede det var en paryk. Jeg er ikke angst for taktile mennesker, SLET ikke når de tilmed er smukke, selvom situationen skærpede min opmærksomhed relativt mine lommer. Hun løftede først hårene i den ene side, hvorefter hun kontant begravede ansigtet i den anden side af min hovedbund, løftede og skilte hårene fra hinanden helt inde ved hovedbunden, før hun indså det var mit eget hår. SÅ begyndte hun som kun transer gør hernede (heldigvis for mig), i en blanding af aggressiv femininitet at bage igennem på mig. Hun holdt min hånd fast, pressede den mod hendes køn, alt imens hun ret troværdigt og yderst overbevisende må jeg sige, med ord og tegnsprog oplyste mig om, hvad hun godt kunne tænke sig gøre for mig.
Nu… er jeg jo et godt menneske, (hvis man da med troværdighed KAN sige det om sig selv) og indså hurtigt at jeg faktisk måtte ty til vold hvis jeg ville hive mig fri af hendes jerngreb. Men, da jeg ikke ligefrem kan siges være typen som er slave af en time manager, tog jeg det med eksemplarisk og ophøjet ro, til hun godt 3-5 minutter senere MODVILLIGT slap min hånd fri af hendes skridt. På trods hendes aggressivitet, og min overhængende træthed, kan jeg ikke udelukke jeg vender tilbage i morgen og giver en drink. Men jeg tror det er bedst på det kraftigste understrege først, at jeg “kun” er interesseret i at sludre med hende, som trans til trans, hvilket jeg til gengæld er meget interesseret i, med al min nysgerrige uskyld 
Igen skete det så at jeg sidder her timer senere, på Cappuccino nr. 2 nede af en skummel sidegade (hvor kaffen er billigere – 10 kr), lysvågen og med sindets magi, forsøger forvandle tanker og oplevelser til ord. Min notebook er så lille og let, at den uden mindste last i en nylon rygsæk med snore, er til at have med overalt, dog måske lige undtaget med i “byen”.
Jeg ELSKER Thailand, og min kærlighed til dette vidunderlige land vokser i eksponentielt som funktion af tid og sted.
I Danmark siger de kække, at man kan sove når man bliver gammel, eller som jeg plejede rette det til… Man får rig mulighed for at slumre uforstyrret igennem, når man ligger i sin grav. Men hernede vil jeg være mere realistisk og sige, at man altid kan tage en skraber i morgen formiddag, imens man bliver kropsmasseret af en ung Thailandsk stor smilende nymfe ;o)
Sov godt!
Ude i solen som Lisa første gang
Det er simpelthen for varmt til at være pige hernede om dagen, ALT for varmt. Det er som at træde ud i sauna når man forlader sit rum med aircondition, og solen føles som universets mest nådesløse skabning, oppe på den blå klare himmel hvor den bor. Sminke og falske silikone bryster i BH´en, er særdeles uhensigtsmæssige når det er så varmt man sveder efter bare 15 minutter udenfor.
Skulle man som trans nogensinde få den idé, at rejse sådan et sted hen jeg er nu, kan man glemme ALT om paryk, det er simpelthen farligt i den hede. Guderne har HELDIGVIS ønsket at jeg er “bygget” til ikke bare kunne tåle langt mere sol på huden, selv mit hår er indrettet til det. Selvom vi negere (må man godt kalde sig selv) faktisk har langt mindre antal hår end alle andre racer har. Det vidste nok ikke lige hva´, men sådan er det faktisk! (Looks are decieving… said the tranny)
Et bad hjælper hvis det skal gå stærkt, ellers må man bevæge sig ind i et rum med aircon eller blæser for en tid, før man kan klare mosten en kort periode igen.
Jeg har nok været lidt naiv mht. være trans i Thailand fordi, her bliver man faktisk ÆGTE opfattet som pige, og det har jeg ikke prøvet før. Opmærksomheden er “forsvundet” på en måde, for en pige i Thailand er jo intet særsyn, men det giver HELT andre indtryk, netop det at VÆRE pige, altså “rigtigt”, og DET har jeg ALDRIG prøvet før, ikke engang i nærheden af det. – Hvad mener jeg med det?
Hernede behandler piger én som pige, her er et eksempel. – Da jeg ankom til hotellet (som fyr) blev jeg modtaget af en ung smuk pige i receptionen. Hun var helt almindelig overfor mig, jeg fik mit værelse og selvom hun var høflig da jeg udfyldte papirer, fik nøglen og checkede ind, så virkede hun overfladisk, upersonlig og reserveret. Hun smilte da, men der var ingen sjæl i smilet, hun var på job og jeg var en europæisk fyr på ferie i Thailand. Da jeg næste dag kom ned i kjole og skulle have hjælp til internettet, skal jeg HILSE sige der kom andre boller på suppen. Hun lyste op som en 100 watts glødepære og udbrød “You are looking GOOOOD to day!!” og smilte fra hjertet. Selve “problemet” med internettet blev der fniset og grinet af, hun sagde der ofte var problemer, men at det gik i orden efter noget tid. Men… betroede hun mig fnisende med et venskabeligt udtryk i øjnene og vinkede mig et uforstyrret sted hen. Jeg har koden til nabohotellets netværk, hviskede hun og hev sin mobil frem, “Shhh, don´t tell anybody.” blinkede hun og smilte fortroligt mens hun gav mig den. Jeg var ærligt talt lidt uvant med, at selv hendes kropssprog var helt afslappet og “veninde agtigt”, der var ingen afstand, jeg var jo en pige og således helt “ufarlig”. – Nu vil mange danske transer og særligt mænd nok sige “hø hø, hun var nok lidt lun på dig.” Hvortil jeg vil sige, at det vidner om selvsamme personers empati relativt intimitet og kropssprog. Til sådanne individer er kommentarer lige så overflødige, som at forsøge forklare Morten Messerschmidt at folk fra fremmede lande godt kan være både søde og gode mennesker. – Da jeg kom hjem omkring midnat spurgte hun forvirret “Where are you going?” – Jeg forstod ikke lige spørgsmålet… jeg mener… jeg bor her jo!? “Are you not going out?” Spurgte hun, som forventede hun indlysende at en “pige” som jeg, er en vaskeægte “party girl.” (Altså tilmed, en meget klog pige) – Jeg tror ikke jeg behøver uddybe, hvor anderledes grænsepsykotisk, danske piger opfører sig relativt transer.
Når man sætter sig ind på en restaurant, kan man simpelthen ikke, og jeg mener overhovedet ikke, mærke nogen “vaklen”, tøven, flakkende blikke, afstand, eller særlig opmærksomhed OVERHOVEDET, og jeg mener INGEN OVERHOVEDET!! Det er næsten lidt anti, I LIKE the attention :o(Men fyrene *gylp* der er ingen grænser for kommentarer når man alene kommer slentrende ned af gaden. Hvad de gør, for fange opmærksomheden på en single, (relativt) velhavende, pige på ferie i Thailand. “Where are you going?”, “Hey, looking good!”, “What´s your name?”, “Hey pretty girl!”. Vinker, blinker, smiler, flirter og alt som almindelige piger kan forvente sig på ferie, når de sådan slentrer gennem gaderne med et afslappet smil på læben i kjole og flats, og nyder bare at være der. Det får mig til at smile endnu mere, og så støder man på flere fyre 10 meter længere nede af gaden. Det bliver man glad af, lykkelig, og pludseligt føler man at man ikke bare er god nok, men HELT i orden. Man slapper af og er mere… sig selv, hviler i tanken om, man ikke bare er OK som man er, men faktisk tiltalende. lækker og et iøjefaldende POSITIVT syn. :o) *SUK*
Taxa chaufførerne bremser op, (i UBESKRIVELIG højere grad end når man er fyr). “You need a lift?”, “Can I take you somewhere?”. Det skal man atlså LIGE vænne sig til, at være “rigtig” pige. Her er en lidt…uhyggelig drejning jeg ALDRIG havde DRØMT om at skulle høre mig selv sige (NÆSTEN lidt flovt, indrømmet). Hjemme i DK “dresser man op” for at være trans. Men HERNEDE… overvejer man seriøst (ligesom piger gør) at dresse ned, for ikke tiltrække sig ALT for meget opmærksomhed fra fyrene. Men lige den drejning NÆGTER jeg tage til mig, selvom jeg pludseligt forstår kvinder i uhyggelig højere grad. Man skal stråle som den stjerne man er. Det er fyrene der skal opdrages til begrænse sig, men jeg håber bare jeg ikke bliver så træt af netop det, og jeg bliver så indestængt janteagtig, som piger er derhjemme (og tilmed overfører på andre). Desværre hernede og samtidigt heldigvis, er tøzerne så frækt klædt at man falder mere ind i gadebilledet og nattelivet…selvom det samtidigt nok i bogstaveligste forstand er de “billige” tøzer (og her mener jeg det i ordenens sande mening) som nok klæder sig mest sådan hernede. Men min højde og farve adskiller heldigvis folk fra tro, jeg “bare” er en af de utallige man ser ALLEVEGNE i nattelivet, rette opmærksomheden imod turister med ordene “hey handsome!”
Transseksuelle danske tøzer, vil ikke bare elske det hernede, de hører TIl hernede. De fortjener ikke være i Danmark, hvor folk opfatter dem som “freaks”. Men jeg tror hvis de én gang har været her, vil flyveren hjem føles som… dødens vinger med kurs mod helvede. Så måske er det bedst de netop ikke oplever det, med mindre de da har planer om, at blive for altid i Paradis (og Ja, jeg staver det med STORT P)..
Men nu et hurtigt bad, en smøg på altanen og en times Thai massage. Det er jo snart… over 3 dage siden der sidst har kravlet en babe rundt og lavet finter på min gamle sjæls bolig. Hvilket jo kan sammenlignes med…. ja misvedligeholdelse af værste karakter. Jeg trænger til, lidt omsorg
Mandag den 5. december 2011 kl. 10:55 (lokal Phuket tid)
En god sludder massage
Det regner, ikke styrtregner, men drypper konstant, og klimaet er på en måde meget svært at beskrive. Der er en varm fugtighed i luften uden dansk sammenligning, og det er meget usædvanligt for mig at opleve, at jeg kan gå i shorts og synes det er varmt i regnvejr.
Jeg skal prøve en oliemassage, for onde myoser er sluppet igennem mine forsvarslinier og har infiltreret 2 bjergpas i mine skuldre. Jeg har alt for længe tilladt disse onde partisaner holde disse ret kritiske strategiske højdedrag, men nu er min tålmodighed slut.
Jeg mobiliserer mine tropper, ifører mig badehætte og begiver mig ud i regnen med kurs imod en massagesalon.
Jeg griner højt da jeg ser spejlbilledet af mig selv i Bermuda shorts, klip klappere, T-shirt og badehætte. Men det er krig, og i krig kan man ikke tage højde for forfængelighed.
Alle Thai´er løber rundt i tynde regnfrakker og papirstynde plastik regnslag i al verdens farver. En Thai pige kommer gående imod mig med et håndklæde over hovedet, jeg forventer hun griner af mig i badehætte, men hun skænker mig ikke så meget som et blik, og jeg husker jeg ikke er i Danmark men i Paradis.
Jeg lægger mig ned i det meget intimt lukkede rum på 1. sal, hvor en kraftig blæser giver en dejlig blanding af frisk luft og behagelig varme. En tynd maddress ligger på gulvet beklædt med duftende rene lagener, men alligevel priser jeg mig lykkelig over jeg ikke er HELT grøn turist i Thailand mere. Jeg smider mit tøj og tager badehætten af.
You long hair, siger massøsen. Hun ligner ikke nogen vår hare, hendes sminke er kraftig og hendes læbestift er iøjefaldende rød. Yes, I am part time Katoey siger jeg, og så får hun et grine flip af proportioner. Jeg smiler, mest fordi jeg glædes helt ind i min sjæls grundvold over, at uanset hvor gamle kvinder er hernede, så har de ikke glemt at grine som små piger. (Danske kvinder udvikler en særlig citrus lignende bitterhed med alderen, der forhindrer dem i at grine og fnise som piger gør. At blive voksen kvinde i Danmark er tilsyneladende en meget alvorligt sag, der vandhelliges ved ikke konstant at bære en mine værdig en heks, eller en sur gammel bedstemor.)
Jantelov for danske kvinder §.7
Det er tilladt at grine som arbejdsmænd, håndværkere og alkoholikere. Overtrædelse straffes med isolation og afstandtagen på ubestemt tid, af fællesskabet af forenede danske kvinder.
Jantelov for danske kvinder §.7 stk 1.
Enhver voksen kvinde der fniser offentligt, straffes med fordom, afstandtagen, isolation og højlydt irettesættelse, af fællesskabet af forenede danske kvinder.
Hun troede simpelthen, at jeg lavede grin med hende. Først da jeg viste hende mine negle holdt hun op med at grine, men så stadigt MEGA skeptisk ud, hun var tydeligvis ikke overbevist. Jeg forsøgte forklare det efter bedste evne, til en som ikke er SUPER god til engelsk. Sometimes I am Katoey, sometimes I am Boy, jeg signalerede med hånden som en kontakt der blev slået frem og tilbage mens jeg forklarede. But… what are you now? Spurgte hun, og nu var det mig der fik et grine flip. I am boy now, if I am Katoey you will see, svarede jeg STOR smilende, you will see
Vi talte hele den time jeg blev masseret. Lige så usædvanligt det er at være transvestit i Danmark, er det hernede at være en der skifter fra det ene til det andet. Men det er heldigvis ikke noget som er svært at acceptere i Thailand, for begge dele jeg skifter imellem er OK. Hun forsøgte, som sædvanligt, føre samtalen over imod at lave “bum bum” (som jeg vil sige kan oversættes til at “bolle”) men igen forklarede jeg, at jeg var en af de usædvanligt sjældne typer, som i retning af kvinder, knytter andre værdier til den historie. I believe in love, no love, no bum bum. Forklarede jeg, og herfra blev samtalen mere personlig. Det var MEGET usædvanligt i hendes øjne. Jeg spurgte til hendes liv og hun fortalte hun var 28 og havde en datter der boede hos hendes mor i Bangkok. Faderen og hende var gået fra hinanden for 6 år siden. Jeg spurgte hende hvorfor. He was butterfly, fortalte hun mig, og det betyder hernede en fyr som flyver fra blomst til blomst, fra pige til pige. (Som i utroskab). Now, I don´t believe in love , best to live alone, betroede hun mig og jeg forstod. Jeg tav i et øjebliks medfølelse før jeg fortsatte, Love is… very special, maybe 1, 2 or 3 times in whole life, betroede jeg hende, og spurgte videre til hendes familie. Father, mother, sister and… my brother is Katoey sagde hun. Jeg tændte som et lys, OK smilede jeg nysgerrigt, how… what does your father say, is he mad about it? Yes, svarede hun, he no like, don´t speak together, only little, only sometimes. Jeg spurgte til hendes mor. She OK, no problem. Hun fortsatte uopfordret, she (hendes Katoey søster/bror) live here in Patong, you see down street sometimes, we live together here in Patong. Jeg spurgte nysgerrigt, you like living together? Hendes smil var ikke til at tage fejl af, YES, svarede hun, she VERY funny. Man kunne se hendes blik gled væk da hun tænkte på sin Katoey søster, og smilet blev større. But VERY expensive, make up, dresses. VERY expensive, hendes smil fortog sig lidt ved den erkendelse. – Nu var det hendes tur til bore nysgerrigt dybere. But.. you like boys? Jeg smilede og forklarede, when I am Katoey, I like boys. When I am boy, I like girls. – But… hun var meget forvirret nu, you live with boy..? No, svarede jeg, I only live with girls, Katoey is…. only for fun, only sometimes, Jeg forklarede hende jeg havde haft en pige kæreste i 9 år engang, og en anden kæreste 3 år siden også, og hvis hun ikke var forvirret før, så blev hun det i al fald nu. But.. if…. when you meet girl, you don´t say you Katoey? Yes yes, smilede jeg, I say “Today I´m boy, but tomorrow maybe I am Katoey.” – Jeg forklarede (efter bedste evne) at danske piger ikke brød sig om den slags, og at jeg derfor ikke oplevede hver evig eneste dag, at de ligefrem kom op og slås om mig. Det forstod hun godt.
Bagefter afleverede jeg et kort til hende fra min pung, jeg netop har til disse tilfælde, med et link til min hjemmeside. Hun var nemlig MEGET nysgerrig.
Sjov så afslappet man tager det hernede. Så “normalt” det er. Danskere afspejler blot den kultur og den opdragelse de har fået. Kun børn forstår, vel at mærke inden de bliver fuldstændigt hjernevaskede af deres forældre og samfundet omkring dem. For, som den gode Dr. Freud siger, er vi alle født biseksuelle.
Kun hjernevaskede tåber påstår andet, eller kloge psykologer samt forskere der rent faktisk har studeret børns sind og derfor har dannet sig en realistisk mening om hvordan sind formes, ikke blot relativt kulturens arv, men tilmed selveste naturens miljø.
Tirsdag den 6. december 2011 kl. 22:48 (lokal Phuket tid)
En mækværdigt højtidelig dag
Faktisk ret uretfærdigt! Men det HAR været den MÆRKELIGSTE dag i dag, lige fra starten.
Jeg sov rigtigt elendigt, og hele morgenen var der en lyd, så jeg var SIKKER på at regnen SILEDE ned udenfor. Jeg stod tidligt op, men ikke en regndråbe var faldet??
Fordi jeg var omtrent 3 timer tidligere oppe end jeg plejer (omkring kl 8:00), skyndte jeg mig ned og spise morgenmad. Jeg var SIKKER på det blev en dag der bare tiggede om Lisa, for det var helt dejligt og udholdeligt køligt…. lige indtil jeg kom hjem, havde været i bad og gik ud på altanen Det var bare fordi jeg var SÅ tidligt oppe det var så køligt til at starte med. Men tidligt kom jeg da af sted på eventyr, LANG historie, men den FEDESTE dag ever Jeg kom sent hjem med bussen, spiste aftensmad på vej til hotellet fra busstationen, tog et langt “barberings bad” og begyndte at dresse om…. Det gik faktisk meget godt, med kun 2 små undtagelser, som faktisk endte med at vendes til det gode.
Mine nye sandaler havde gnavet på min storetå, så jeg måtte droppede stiletter til fordel for mine guld flats jeg aldrig har fået brugt. De var SINDSSYGT flotte til min nye brune kulør ;o) Så held i uheld så langt og godt (selvom jeg havde tænkt mig have mine guldstiletter på..) Andet minus der blev til et plus var, at jeg ikke nåede neglelak. Men… jeg kørte i “jordfarver” og guld, så for en gangs skyld matchede det næsten IKKE at have neglelak på, så langt så godt eller endnu bedre om man vil. I dag havde jeg tænkt mig tage ned i Paradise Complex og feste med bøsserne. De råber altid (på den gode måde) når jeg går forbi, og der ser faktisk ud til være MEGA gang i den dernede, det måtte prøves
Jeg er ude af døren 23:30 og er faktisk (for en gangs skyld) GODT stegt allerede INDEN jeg forlader hotelværelset. Det har måske noget at gøre med den 0.3 Liter 80% Thai rom jeg har købt til en 20´er? men det går nok det hele. Jeg tænker jeg lige kan nå ned og sige hej til tøzerne på Cafe´n og måske en hurtig Latté inden de lukker? (24:00), men da jeg kommer derned er der lukket. Hmmm… de har nok bare lukket lidt tidligere i dag…
Paradise Complex ligger lige i næste sidegade, men ALT er lukket da jeg kommer derned? Det er så usædvanligt jeg tænker om der er noget alvorligt galt med mit ur på værelset? Det har jeg ALDRIG oplevet før, jeg mener, hele Patong KOGER fra tidlig aften til tidlig morgen??? Hmmm…
OK, Bangla road med barene, diskotekerne og alle tøzerne på udsalg, DET lukker da aldrig ;o) Jeg går derned…. og får et chok. Der er kun ½ af de mennesker som der plejer være og ALT er lukket???? De neon lys som plejer oplyse gaden som et fyrværkeri af farver i natten er alle slukkede. De mennesker jeg ser, er næsten udelukkende alle turister, jeg kan se omtrent 5 prostituerede, hvor der normalt er 50 at se??
Jeg har faktisk set science fiction film, hvor hele verdener forsvinder, hvor tidslommer opstår i tid og rum, hvor aliens kidnapper hele byer, eller racer af mennesker…. jeg kigger lige op for en sikkerheds skyld og checker. Stjernerne er der endnu og ingen ufoer i mit umiddelbare synsfelt… Hmmm… Jeg kan faktisk også se nogle thai´er…
Det var altså søndag i går, og Bangla road på en søndag er som at tage et udsnit af Rådhuspladsen 5 minutter i 12 en nytårs aften. Det er mandag i dag… Jeg fatter MINUS, BIG time.
Jeg ser en iøjefaldende høj Thai pige, med ALT for slanke hofter og en røv på størrelse med en 5 øre. Jeg genkender en trans når jeg ser en og spørger… Why is everything closed? Hun nikker, og tror jeg har spurgt, om alt ER lukket. Jeg spørger igen, WHY? Hvortil hun siger 2 magiske ord. (hun er tilsyneladende ikke så god til engelsk). Først “King” og dernæst “Birthday”, og med mine begrænsede kommunikations midler, og en smule matematik, lægger jeg de 2 ord sammen og forstår pludseligt det hele Det er Kongen af Thailands fødselsdag!!!
SUBWAY er heldigvis ikke lukket, og der sidder 3 unge engelske fyre netop inde for døren. De er ved at få deres sandwich galt i halsen da jeg passerer bordet hvor de sidder. Deres øjne vokser sig store som the kopper og et øjeblik frygter jeg at de ruller ud af hovedet på dem. Men heldigvis bliver de siddende og jeg påmindes endnu engang hvorfor jeg ikke bare undgår turister, men holder mig så langt væk fra dem, som er relativt muligt hernede, samt fra alt som blot kan forveksles med lyst hår, hvid hud og europæisk accent.
Ved eftertanke er det ikke helt rigtigt… det er faktisk en underdrivelse så fuldstændigt ude af proportioner at den grænser sig op af en lodret løgn. Tilgiv mig og tillad mig rette min udtalelse og i stedet sige at…
Jeg skyr dem som en form for spedalsk sort pest, der er luftbåren og som befinder sig i 2… OK så, indrømmet, 3 faregrupper over Ebola.
Jeg har (i bakspejlets lys) lidt ondt af én pigerne fra cafe´en, den dag nogle danskere kom ind og hun pegede ned imod bordet hvor jeg sad, og med verdens største smil sagde “He (jeg var fyr den dag) is also from Denmark”…. Lad mig bare nøjes med at sige at jeg har på fornemmelsen, at det gør hun ikke igen.
Det er jo ikke rart at rejse en halv planet rundt, blot for at få mental patienter direkte henvist til, hvor man i harmonisk salig ro sidder og nyder en Kaffe Latte. Jeg må på det kraftigste advare imod, at lytte til orakler der fremsiger spådom om at fremtiden blot vil forme sig i skyggen, eller nærheden af en sådan retning… altså så længe jeg trækker vejret, that is, selvfølgeligt.
Søndag den 11. december 2011 kl. 06:31 (lokal Phuket tid)
Lisa giver den GAS!
Ok.
Hvis man tager alle de gange jeg har været ude som Lisa. Lægger glæden sammen fra alle de aftener, ganger dem med et sted mellem 12 og 20, så vil man komme i nærheden af, hvor sjovt og godt jeg har haft det i aften/nat.
Det er så vildt, så vildt, SÅ vildt, SÅ VILDT, så ord SLET ikke vil kunne beskrive det desværre.
Jeg må tilstå at det skyldes, at jeg er en udlænding som er trans i Thailand, om det skal der ikke herske NOGEN jordisk tvivl. Det antal kommentarer, det antal smil og det antal henvendelser, positive henvendelser, smil og kommentarer jeg har fået i aften. Kan jeg hverken tælle eller sammenligne med noget jeg havde DRØMT om i min VILDESTE fantasi inden jeg tog af sted herned.
Men lad mig starte med begyndelsen.
Jeg tænkte. Det er lørdag, jeg nåede aldrig i Paradise Complex (se kongens fødselsdag) så nu skal det være. Jeg skal fyre den af BIG time.
Jeg må indrømme jeg både gav den gas med sminke, og tøj. Jeg små pimpede ret meget mens jeg dressede. Jeg blev OVERORDENTLIGT tilfreds med resultatet, og så var det af sted.
Receptionisten var den første. Hendes øjne blev store som møllehjul, hun tog en dyb indånding, førte hænderne til munden og sådan stod hun ubevægelig uden at sige noget, mundlam mens jeg smilede til hende og trippede gennem receptionen Hun stod stadigt sådan da jeg trippede ud af hotellet og vinkede til hende
FUCK jeg skal give den gas hernede fra nu af, you have NO FUCKING idea, not a clue, not even close.Nåh men altså… veninderne fra cafeen var ikke svære overtale til lige knipse et par billeder. (Selvom det tilsyneladende knep med sigte med kameraet) Men heldigvis fik jeg et godt af hende min “ynglings” veninde, hende med så langt hår man ville dræbe bare for halvdelen af hendes længe.
Men hendes veninde som TOG billedet i bogstaveligste forstand hoppede og sprang som følte hun sig snydt. Det er først i bakspejlet jeg nu forstår, en trans som jeg IKKE er set i Patong.Hvor skal du hen spurgte de BIG TIME nysgerrigt. Jeg havde tænkt mig tage i Paradise Complex svarede jeg, og igen hoppede og sprang de og sagde “KISS BAR, KISS BAR. You HAVE to go to KISS BAR!!”. Ok svarede jeg, og så var jeg på vej.
Paradise Complex ligger i næste gade, næste parallel gade. Men undervejs passerer man omtrent… 5 barer. Fra 3 af dem HANG pigerne ud af barerne efter mig, piftede og råbte kommentarer. Tro mig, det var IKKE negative kommentarer. “UUHHHHHH SEXY GIRL!!” Trak i hinanden for se mig, smile til mig, komme med de SØDESTE bemærkninger. Det var allerede her, SÅ vildt. Jeg rundede hovedgaden der forbandt de 2 parallel gader, her sad nogle fyre (Thai´er) og der skal ikke herske tvivl om, at de synes GODT om synet. Så da jeg var nået til Paradise Complex og rundede hjørnet, havde jeg et smil der strålede så kraftigt, det kunne få solen til at ligne min lillesøster.
Men i modsætning til Skandinaviske fyre, er de så høflige og galante, at de kan bage igennem på én uden man føler sig … belastet af det. Man er ikke i tvivl, de holder en respektfuld afstand med sådan en pli, at Skandinaviske fyre skulle SKAMME sig i sammenligning.
Igen, her er bare en stemning af …tryghed. Alle fyrene smiler til en, bartenderen er venlig. Jeg tager et par videoklip, men her er for mørkt. Men der er et billede herfra. Jeg hænger ud en lille halv time og får en Sunrise, men her ligger mange barer og jeg vil se det hele. Jeg zig zagger lidt rundt mellem barerne, jeg bombarderes af en blanding af frække kommentarer og søde kommentarer. Jeg fatter ikke hvordan jeg kan føle det så… upresset, så harmonisk. Jeg ville ikke være det MINDSTE utryg ved gå ind et af stederne, eller sætte mig blandt 10 fyre!!! de er bare SÅ søde, og de UDSTRÅLER raffineret tryghed. Ufatteligt selv i bakspejlet … så vildt. Og så sker der noget HELT fantastisk … helt UFATTELIGT fantastisk.
Jeg ser ind i et hjem, mine øjne flakker helt tilfældigt derind blandt barerne (Thai´ernes hjem ligger ofte mit mellem butikkerne med samme “åbne” facader) …. Her får jeg øje på en …Diva, en trans diva vil jeg kalde det. Da vi får øje på hinanden siger det bare paf. Jeg er fascineret af hende (særligt hendes figur, hun har totalt TIMEGLAS.) Hun ser noget hun aldrig har set før, en udenlandsk (og i hendes øjne ret flot) trans. Magnetisme… klask. Hun inviterer mig STRAKS indenfor. Må jeg tage et billede af dig siger jeg… OM jeg må… Der sidder andre Thai´er herinde og hun beordrer nærmest folk omkring sig til tage billedet…
siges *SF* at det er stampet med fyre, og i al den tid jeg er her, peger hun bare og siger, jeg bare kan vælge *sf* men jeg takker pænt nej tak
Men der hersker INGEN tvivl om hvem der bestemmer her. Det er den omvendte verden fra alle de prostituerede man er vandt til at se. Her er det divaén som er chefen, fyrene er dem der springer for hende. Jeg bliver præsenteret for alle de andre tøzer. Sæt dig ned og se showet siger hun, vi starter om 5 minutter. Prøv LIGE checke de tøzer jeg bliver præsenteret for…. jeg fik lov skyde alle de billeder jeg ville af dem…. kig selv.
Jeg fik dårligt tid til se hele showet for spørgsmål, men jeg SKØD billeder og film klip. De kiggede nysgerrigt på billederne jeg tog og ville se sig selv hver gang. De troede kun jeg tog billeder, men da jeg viste dem at jeg også filmede SKREG de nærmest i glæde og ville se sig selv på film hver gang de havde været på scenen *suk* Jeg prøver smide de bedste billeder og klip ind i galleriet, men altså… ja se selv, se selv Det er bedre end at jeg forklarer – Menhende i lakstøvlerne… i drømmer ikke om, hvor lækker, hvor hot og hvor gennemført feminin hun var, you don´t have the slightest clue…. og jo det er mig hun bager igennem på fra scenen *sf* hun kunne RIGTIGT godt li´ mig
Men hun var også VILD med blive filmet ;o) Så hun “gave it (samtidigt) for the camera” Jeg sang med på et FEDT nummer der blev spillet… * GGG* og divaen rækker så mikrofonen hen til mig og siger… gå op… på scenen …hi hi hi… jeg TROR det ikke … hi hi hi * rødme *
Bagefter sludrer vi videre, men jeg vil videre i byen jeg er INVINCIBLE nu, jeg vil ned og slentre ned af Bangla Road. Jeg er fri, og vil ud blandt mennesker, jeg vil mærke suset det giver at gå mellem folk i det hektiske natteliv på Bangla Road. Og nej nej nej nej nej nej nej, hvor er det godt.
De reaktioner jeg fik fra pigerne i starten af fortællingen, bliver jeg BOMBARDERET af på Bangla road. Sidst jeg var hernede var jeg meget… piget på den “søde pæne” måde (meget som de “normale” europæiske piger faktisk hernede), men lidt foxy som jeg er i dag!!!! HOLD da kæft, pigerne på Bangla road går FULDSTÆNDIGT amok, ligesom mine veninder fra cafe´en og barerne i starten
og fyrene.. ha ha ha ha ha ha haaaaaaaa AK ja. Det kan jeg slet ikke fortælle med ord Men det er faktisk mest pigerne der bliver SÅ overraskede de ikke bare standser mig på gaden, men står og beundrer mig synligt, øjnene kører op og ned, og siger… WOW…. You look SEXY!!!! I love your shoes (mine YNGLINGS Nine West), rører ved min (fede ynglings) blonde tyl nederdel, og særligt nylonstrømper… ser man ikke nogen have på hernede… og selvsiddende som jeg har på…. har jeg endnu IKKE set man kan købe nogen steder hernede. Jo jeg (en europæisk udenlandsk flot trans) er ikke bare usædvanlig, man er unik i gadebilledet i Thailand, og bliver behandlet sådan.Det her kan kun lade sig gøre fordi jeg er udlænding, den “almindelige” Thai trans bliver behandlet nøjagtigt som piger hernede.
Efter have rundet Bangla Road mærker jeg en pudsig ting ved mine bevægelser, jeg aldrig havde troet jeg ville nå frem til i mit liv. Normalt skal jeg tænke over bevæge mig rigtigt, men nu gør jeg det bare… jeg lægger mærke til det, når jeg ser skyggen af mig selv, eller spejlbilledet i butiksvinduerne. Det at folk reflekterer SÅ kraftigt på det feminine har gjort, at jeg nok lidt underbevidst …. ja …. på en måde… bliver bekræftet i det jeg gør, afspejler det de ser… på en mystisk måde. Jeg går hjem sent om aftenen uden at tænke over hvordan jeg bevæger mig, jeg “vimser” og jeg gør det naturligt “rigtigt” harmonisk, uden tænke over det?????? Det er alle de komplimenters skyld, alt den positive opmærksomhed der på en måde har fjernet, den sidste rest af tvivl, jeg selv havde.
Jeg har ALDRIG følt mig så feminin, som da jeg går hjem igennem natten. ALDRIG, ikke engang i NÆRHEDEN….
*LYKKE*
Jeg tager en kaffe, og går op til kassen Pigen smiler HELT overdrevet til mig og griner helt vildt… men det er ikke noget dårligt grin Hun er positivt rystet… hun spørger om jeg har et telefonnummer.. ? Øh… nej svarer jeg og smiler.. hvorfor? Hun peger ned imod fyren som står og gemmer sig nede bagi butikken og siger så kun jeg kan høre det. “Han vil godt have dit telefonnummer.” Jeg griner… det er en joke! Men en sød en Jeg betaler. – Så siger hun det GUDERNE HJÆLPE MIG IGEN… og nu griner hun ikke. Hun er sgu´ seriøs!!!!!!!!!!!!! Det er SÅ vildt det her……. Jeg kan slet ikke rumme det…. inden jeg går spørger hun én gang til, og jeg må forsikre hende om, at jeg ikke har nogen telefon GOOOOOOOOOOD nat siger JEG bare
Godnat!Cæcilie Norby – I´ve been to town
I’ve been to town
I’ve walked the highways and the harbors too
I’ve done some things I never thought I’d ever do
Now as I stand here looking down at you
You ask me how it is I frown
I guess that’s cause I’ve been to town
I’ve been to town
Beyond the boulevards and down the beach
I’ve learned some things that only time can teach
For instance: Love is more than just a speech
It’s got to find a common ground
I know, because I’ve been to town
Don’t tell me any more lies
I can’t waste any more years
I’ve seen my image in your eyes
Dissolve in disappointed tears
I’ve been to town
You ask me, do I know the Milky Way?
I do, and furthermore I’d like to say
It isn’t milky-white, it’s dingy-grey
Especially when your world breaks down
I know, because I’ve been to town
Torsdag den 15. december 2011 KL. 18:40 (Lokal Phuket tid)
Et livsfarligt problem
Jeg vil sige at det decideret er, et problem.
Jeg blev træt af det, MEGA træt. Nu kan det være nok!! tænkte jeg i dag, jeg kan SIMPELTHEN ikke mere!! (Sagt i den kirketoneart, som i mænds øre kan lyde som en blanding af “tude” & “fnys”, og tit akkompagneres hos helt unge piger af en hysterisk stampen i gulvet.)
Men du kan tro det bliver en lodret løgn. Nu er oprejsningens time inde, og jeg skal med den mest arrogante holdning tøzer har set (selv blandt vaskeægte prinsesser), nu med en bevægelse så feminin at de unge piger MÅBER i forundring, snuppe den ned fra rækken som de lige har stået og beundret men ikke har råd til, vurdere den med samme ligegyldighed man kigger på dato stemplet på en liter minimælk, kigge ned på dem som de står der med åben mund, og ikke bare smide 1 i kurven, men 2…. og endda 2 i hver farve. (Pigers måde at sige… “Fuck jer” på.)
Jeg mener helt ærligt! Skæg kan fjernes, hårene på benene kan fjernes, køb en skraber, shave, vupti, klar! No problem!
Selv huden i ansigtet dækker man med et lag. Tykt, tyndt, som man vil, orker, gider, og når man vælger produkter køber man lige den farve, den kvalitet man ønsker, billigt, dyrt, tykt, tyndt, dupper, pensler, smører, swusch, klar! No problem!
Selv store skostørrelser er lette at finde. Ind på nettet, google, vælge, købe, bestille, hente, pakke ud, og vupti tripper man derudaf. Trip, trip, No problem!
Men det her!!! Der er bare ikke noget at gøre, ingen vej udenom, ingen “springen over” hvor gærdet er lavest, zig zaggen uden om, eller lave finter i overhalingsbanen. Næh nej man må, “bide i det sure æble” (som man siger) og til makronerne, tage tyren ved hornene, se realiteterne i øjnene eller for at sige det helt uden omsvøb. TAGE SIG SAMMEN!
Det gjorde jeg så i dag. Men jeg var lidt usikker fordi jeg både ved og har hørt, at det godt kan være MEGET farligt, faktisk LIVS farligt!! *gylp*
Der, nede af en sidegade så jeg den første mulighed. Jeg gik derned og kiggede ind af vinduet. En ung mand der sad udenfor, rejste sig og spurgte mig om han kunne hjælpe. Jeg informerede ham om hvad jeg var i færd med at rode mig ud i, og han svarede at det ville koste mig 600 Bath. Men der var noget ved hans øjne der gjorde mig utryg, de flakkede ligesom, og min intuition sagde mig på en måde, at her var ikke helt trygt. Jeg takkede for oplysningen og gik videre i min søgen.
Jeg havde faktisk passeret stedet på vej ned igennem byen, men var hurtigt gået forbi. Det var nemlig et meget “råt” sted og nogle store grimme og fæle typer hang ud her. Men nu da jeg kom forbi igen, vovede jeg at nærme mig de 3 tatoverede rocker Thai´er, der sad udenfor døren og så MEGA seje ud. Nu da jeg nærmede mig, så jeg den ene ikke var så stor og body pumpet som de andre, han var dog MINDST lige så tatoveret, der var faktisk ikke en eneste plet på hans arme som havde bar hud. Han smilte hjerteligt og lokkede mig indenfor, og jeg vovede mig med ind.
Han var simpelthen så sød, og hans øjne var i direkte modsætning til den fæle mand jeg talte med tidligere. Han viste mig hvad de havde, spurgte mig til mine ønsker, og jeg fik en pris oplyst som var 1/3 af det den utrygge mand havde sagt. Men jeg var stadigt en lille bitte smule utryg. Men… nogen gange er man nød til at kaste sig ud i noget, man må følge sin intuition, det gjorde jeg. Jeg sagde OK, kastede mig ud på det dybe vand, håbede at hvis jeg ikke kunne bunde at jeg så kunne klare bølgerne, og bad i højere grad inderligt til, at jeg ikke ville drukne *uha altså*
Hvor stor skal den være? Spurgte han. Er… der forskellige størrelser…! svarede jeg, og havde umiddelbart mest lyst til at slå mig selv netop som jeg havde sagt det, selvfølgeligt er der det, idiot Lisa. Kæft jeg er grøn til det her! tænkte jeg og valgte den mindste de havde. Farve skulle jeg også vælge, det var ikke svært, lyserød!
Så hentede han det han skulle bruge, en mærkelig og meget lang tang, en skål, plastik handsker, en forstøver flaske med en blå væske i og en tusch. Tuschen brugte han til at prøve med. Han var MEGET omhyggelig, og spurgte om jeg selv var tilfreds med prøven, vi rettede en enkelt gang, og så var det bare at gå i gang.
Tangen klippede han fast med et KLIK, og den sad godt nok fast, ingen tvivl om det. Skålen blev fyldt med den blå væske, den lyserøde jeg havde valgt blev vendt og drejet grundigt i væsken og så tog han fat. I Danmark bruger man maskiner til den slags, men her i Thailand er det håndværk. Med en blanding af hårdhed, præcision, nænsomhed og beslutsomhed greb han fat hvor tangens øje var fæstnet, pressede til et sekund, og med et lille stik, havde jeg fået hul i det eneste og sidste øre jeg manglede at få hul i.
Jeg var faktisk ret glad, det var gået super godt, jeg kiggede mig i spejlet og så den sidde der helt fint. Som en lille lyserød diamant smilede den til mig… men… det var noget… lidt vemodigt over dens smil, som om den manglede noget eller var en smule ensom, og jeg fik straks medlidenhed med den. Jeg syntes det var synd den skulle være helt alene og sådan bortføres fra sin søster sten, så jeg købte dem begge, og der sidder de nu og smiler i harmonisk fællesskab mens jeg skriver
De er meget søde skal jeg hilse og sige, og jeg er faktisk UBESKRIVELIGT glad for dem
Nu må man ikke tro at de ligefrem er store, tværtomgængst. Jeg tror de er lige så store som hovedet på en tændstik. Jeg besluttede mig for ikke bare lade dem sidde til det var helet, men beholde dem som et symbol på “hvem jeg er”, selv når jeg har fuldskæg og ligner en farlig mandsperson. Måske nogen vil sige at jeg ikke har den fjerneste idé eller forståelse af, hvad er flot og pænt, feminint såvel som maskulint, måske de vil sige jeg er totalt kikset i stil og raffinement. Men, “imagine my surprise”, da jeg (nok lidt underbevidst) var forberedt på det værste da jeg kikkede mig i spejlet med skæg og håret sat op og så… at jeg faktisk synes det ser GODT ud til mig som mand!? De er så små, så fine, at det virker som en mikroskopisk kontrast, til det som er maskulint og faktisk fremhæver netop det??!!! – FUCK det ser cool ud, sagde manden Anders til Lisa, og i fællesskab smilte de ikke bare i harmonisk tilfredshed, men i ægte dualistisk rendyrket lykke
Lørdag den 17. december 2011 kl. 14:21 (lokal Phuket tid)
Soi Crocodile, KISS og lemon med sugar
Der findes (groft sagt) 3 nuancer af pink.
Den “bløde” pink er tæt på, eller næsten, cremefarvet. Den er meget fin, delikat og sød, og udstråler til det maskuline køn, at hvis man har så meget som tænkt sig at røre, skal man gå ud og vaske sine hænder først.
Sidst er der den “skrigende” pink, den udstråler fare til enhver der uundgåeligt fængsles af dens øjensynlighed, altså… fare i rent vanedannende sammenhænge.
Derfor har jeg til aften valgt at fokusere på en pink der ligger lige imellem de 2 sidste grupper, for ligesom at signalere begge dele. T-shirt og neglelak i disse feminint dominerende farver, og alligevel holde mig nede på jorden med en kort cowboy nederdel, hvide flats og hårbåndet i samme farve, der signalerer at jeg er en pige som ikke er angst for at blive stavet med STORT P. Lidt sorte smykker signalerer jeg alligevel har en “sort” side, og de mange smykker i disse nævnte farver signalerede at jeg ikke bare er rig på nuancer af mig selv, men samtidigt at man ikke rigtigt altid kan vide hvilke finter jeg kan forventes hive op af lommen, med sådan et rigt udvalg af accessories.
Planen er, at jeg skal til festival på stranden. Jeg har set plakaterne med påskriften “Phuket festival, Patong 15 – 20 December.” Jeg vimser den lange vej derned, fordi jeg synes det er synd hele resten af byen skal berøves det sjældne syn man må sige det er, at se en vaskeægte prinsesse af dansk/sydamerikansk æt i eksil fra sin trone, og så tilmed lige i Patong!
Jeg ender (pudsigt nok) med at slentre ned af Bangla road, der i den ene ende munder ud i stranden netop der hvor jeg i løbet af de sidste dage har set, at en stor scene er blevet opstillet. Men ca. halvvejs nede af denne kraftigt befolkede hovedgade, passerer jeg “Soi Crocodile”, der er en lang overbygget sidevej til “party strøget” Bangla road, og det er her de trans prostituerede holder til. Jeg har indtil videre kun set den udefra, fordi jeg har på fornemmelsen at de trans prostituerede ikke ligefrem ville elske min tilstedeværelse, men blot betragte mig som belastende konkurrence oveni en i forvejen hård arbejdsdag. (Man må se denne sidste udtalelse i lyset af, at der rent faktisk findes mænd med “race” relaterede seksuelle præferencer, og ud over at jeg endnu ikke har set nogen europæiske transer her i Patong, så nærmest svømmer byen i europæere. Men hernede er så få “sorte”, at det at være “sort” i modsætning til at være af europæisk afstamning, kan betragtes som yderst sjældent
i Thailand. Spurgte man en indfødt i Patong hvor man finder sorte transer i byen, ville han nok knibe det ene øje sammen og betragte en med et mistroisk blik der ville tale sit helt eget sprog, og som oversat til ord ville lyde noget i stil med, “Har du røget ingefær?!”)
Der står mange på gaden foran barerne på Bangla og forsøger at lokke kunder ind. Netop som jeg passerer Soi Crocodile, smiler en af disse fyre og bukker, mens han med en stor bue med armen laver en indbydende bevægelse imod Soi Crocodille. Vi prinsesser er fra barnsben tilvænnet den slags galante invitationer og er som følge heraf immune, men alligevel siger jeg til mig selv, “Ej fuck det, jeg går lige en runde derinde.”
Der er ikke mange danske transer på 42 som kan slippe af sted med det, “halve skolepigelook” jeg har på her til aften, faktisk er der ikke mange danske transer som i det hele taget kan, men selvom jeg Anders er velsignet af højere magter end jeg fortjener, så fortjener Lisa hver eneste gunst guderne har kastet på hendes vej ;o) Så da jeg drejer til højre og går ind af den ene vej som fører ind i Soi Crocodile, GLOR ALLE de transer jeg passerer, med et udtryk i en blanding af forundring og… Ja jeg tror faktisk det var Jalousi. Jeg tror ærligt talt de ser mig som meget “fin”, og enhver kan se jeg ikke har et lag sminke på (som de) der vidner om en dygtig hånd eller ½ times makeup artist. Jeg er naturlig, tøzet og usædvanlig (jeg er tilmed små fuld, hvilket har det med at bidrage sminken og ansigtet, med et HELT særligt glødende smil).
væk sker der noget som, på trods af situationen, får mig til at smile stort, og med ét nærmest sprang lyset frem i hendes øjne, i hele hendes udtryk, i hele hendes kropssprog, som havde hun malet i mørke og lyset pludseligt faldt og oplyste hele hendes billede, hendes maleri, hendes kreation. Jeg vil aldrig glemme hvad hun sagde, nej hvad hun udbrud netop der. “Du skal altid smile når du er Lisa.” Sagde hun, så meget fra hjertet man ikke et sekund var i tvivl om oprigtigheden af hendes ord. “Du ser SÅ fin ud når du smiler.” sagde hun med netop det smil jeg maleriet, jeg barnet, havde længtes efter og kun drømt om nogensinde at se. Selv den dag i dag er jeg sikker på at hendes ord rammer plet, i netop den indlysende sandhed.
STOR smilende valser jeg gennem Soi Crocodile og der er ikke en eneste trans derinde som ikke kigger på mig med en blanding af chok og noget jeg ikke kan sætte fingeren på hvad er, eller hvad var. De stirrer på mig faktisk meget i stil med den måde, danske fyre stirrer på en derhjemme når man sætter sig ind i natbussen, og 2 kammerater der har været i byen sidder på sæderne parallelt med en. Som om de ikke rigtigt ved hvad ben de skal stå på, som om de ikke rigtigt ved hvordan de skal forholde sig til det de ser. Lyst hår falder i øjnene hernede, og allerede da jeg gik ind fik jeg øje på en med helt hvidt hår med ryggen til. Figuren er kraftig og jeg er sikker på at hvis det ikke er en Vestlig trans, er det i al fald en kraftig kvinde. Blikkene af chok jeg bombarderes af herinde er helt unikke, som intet jeg har prøvet før hernede.
“Soi Crocodile” (Soi betyder gade/vej) har nok engang været en rigtig vej, men barerne opstillet på midten gør man kan gå ned for enden, rundt om den sidste bar og op langs barerne på den anden side. Men barerne er “åbne” barer med måske 3 meter på tværs, så man er stadigt det samme sted bare omme på den anden side af hver bar. Mange steder er der i stedet for en bar opstilet podier hvor T-piger så flotte man tror det er løgn står og danser så frækt, og så sparsommeligt påklædt, det får selv Thai pigerne hernede på Go Go barerne til, at skulle tage sig sammen for at følge med. Men man er IKKE i tvivl, ikke et eneste sekund, når man ser måden de danser og blikkene berøvet for glæde. Enhver deroppe kan ikke bare købes for penge, men udstråler at stå der udelukkende af den grund. Jeg indser jeg aldrig i mit LIV vil sætte mine ben deroppe, selvom jeg inden jeg rejste herned syntes det kunne være “cool” stå og gi´ den gas deroppe, når jeg så billeder og videoklip, netop her fra Soi Crocodile.
Ikke 10.000 vilde hvide heste kunne trække mig derop blandt dem at stå og danse nu jeg ser det “LIVE”. “Over my dead body” (som Englænderne så præcist formulerer det).
Da jeg forlader Soi Crocodile får jeg den eneste kommentar eller henvendelse med på vejen herinde fra. Den lyshårede jeg så på vejen ind viser sig være en halvkraftig Thai T-girl med paryk. Netop som jeg forlader Soi Crocodile træder hun op på det sidste podium der vender ud imod Bangla road. Hun får et chok ganske som alle andre herinde, men fordi hun er ved gå op af den lille trappe til det lille podium, bliver hendes reaktion ekstra bemærkelsesværdig da det halter lidt med multitaskingen med chokket kombineret med trapperne i stiletter. Jeg hygger mig gevaldigt og smiler endnu mere. Hun når op på det lille podium og råber “Hey Lady…” efter mig, jeg smiler, forlader Soi Crocodile og fortsætter min vej ned af Bangla road imod stranden.
Men klokken er 23:30 og alt er slut på stranden. Jeg erindrer, at almindelige Thai´er går tidligt i seng og at “Phuket Festival” er henvendt imod Thai´er og ikke imod turister. Men som sagt før sover denne by aldrig, jeg trøster mig med at natten er ung, og beslutter bare slentre rundt i byen og nyde være Lisa “on the roll” ;o)
Men noget drager mig som en magnet imod “The Paradise Complex”. Af helt uselviske grunde, beslutter jeg mig for at gå den LANGE vej dertil, for at ingen i Patong skal føle sig snydt, eller andre føle sig forfordelt for visionen af en passerende prinsesse, det har jeg lært af Buddha. På vejen passerer jeg en STOR butik med kosmetik jeg helt har overset, og skynder mig ind fordi jeg forgæves har ledt efter en skin tonic, da det var en af de ting der vejede i kufferten og måtte ofres til fordel for et par stiletter. Der er dejlig aircondition derinde, og ekspedienterne er søde og hjælpsomme. Jeg finder ikke bare en skin tonic, men en der viser sig være SINDSSYGT god og min hud smiler til mig næste dag, og siger “tak!”, i ren følelse af velvære og luksus.
Jeg kommer til Paradise Complex og styrer direkte mellem de mange barer fyldt med DEJLIGE mænd, og får et hav af komplimenter, allerede de første 30 meter inden jeg kommer til KISS. – Jeg TROEDE at KISS var en bar. Der er mange borde udenfor, en lille trappe op til baren, og et lille dansegulv med en DJ som spiller DEN FEDESTE dansemusik (Jeg ELSKER danse, ELSKER ELSKER ELSKER at danse). Jeg bestiller en Mojito og inden den er lavet fortæller ejeren mig (han har et godt øje til mig, som ikke skal tolkes seksuelt …er jeg sikker på) at jeg skal gå indenfor. Øhm…, tænker jeg, … det…. kan jeg da godt…. lige prøve…? Jeg går ind og opdager til min overraskelse at KISS ikke bare er en udendørs bar, men tilmed DEN FEDESTE club. Der er en scene og show med flotte fyre der synger kendte popsange (FEDE sange I must say, Robbie W osv.) og Transer der giver den SÅÅÅÅ meget gas til fx Lady GA GA sange. SÅ meget gas på scenen. Folk går hen til scenen og giver dem penge i hånden, og jeg skal hilse sige de fortjener HVER en Bath.. WOW!!! De får musikvideoer på MTV til, at se ud til at være optaget LIVE her. WOW siger jeg BARE!!!
Herinde møder jeg, for første gang i mit LIV fyre, som er så søde, charmerende, intelligente, venlige og flirtende, at jeg bliver så blød i knæene jeg priser mig LYKKELIG over ikke have stiletter på :oP Men de er ikke Thai´er, de er fra Holland – Amsterdam (OFF CAUSE…Where else honestly, where else?) Den flekser jeg LIGE at uddybe, men altså, der er håb for verden alligevel med mennesker som dem i den, men man skal GODT nok lede efter dem. Vi er ALTID hernede, undtaget om sommeren der er vi i Amsterdam, siger de, selvfølgeligt tænker jeg …Where else? ;o)
Man må ikke ryge indenfor på Kiss, så efter showet holder jeg mig i baren udenfor . Her rammes jeg af et akut anfald af den sjældne sygdom jeg har lidt af siden helt lille der hedder, “Danzuensa”. Det er et MEGET alvorligt anfald jeg får, og ligesom stroboskop lys forsager folk med epilepsi til at få et anfald, udløser de seriøse numre af dansemusik nu et af mine alvorligere tilfælde. Det skaber en del opsigt herud imod gaden, flere går netop ind fra gaden og kommenterer det, og jeg er SIKKER på at det er grunden til ejeren af KISS, insisterer på at betale min næste drink. Det kan jeg ikke sige nej til, og min næste Mojito “is on the house” ;o) *SF*
Jeg er stiv nu da jeg forlader KISS. De 2 Mojito på KISS var IKKE for børn. Men, tænker jeg, for den nette sum af 180 Bath stykket skal de, hvis ikke sparke benene væk under en så, i det mindste forsage at det wobler godt i dem, men jeg holder nu balancen fint. Det er faktisk meget dyrt tænker jeg, og husker at jeg kun gav 200 Bath for den 0,7 liter rom på 35 %, der var så sød man kunne forføre engle med den.
Hvis jeg havde et smil på læben før, så er det SMURT ud over hele mit ansigt nu, og det er det. Et smil blomstret i lykke, spiret gennem min sjæl, op gennem min krop, og blomstret i FULDT flor i hele mit glade brune ansigt
Jeg ved ikke helt hvorfor jeg altid bliver draget af Bangla road når jeg har det sådan. Jeg tror det er en blanding af følelsen af frihed, kombineret med alle de sindssygt mange mennesker, som er her fra tidlig aften til den lyse morgen. Jeg tror bedst man (eller i al fald jeg) kan FØLE mig fri som Lisa, når jeg befinder mig i mængder af glade, stive og festlige mennesker. Som en “Roskilde festival” af frihed og liv er Bangla road for mig, Lisa, og følelsen forstærkes når jeg som nu, er fuld og glad.
Der er ting som får mig til at tænke over, hvor underligt det er nogle gange at være en transvestit som jeg. Der er nemlig ting som, “skifter over på den anden side”, som at klikke om på en kontakt fra Dreng til pige. Med et “KLIK”, ændrer disse ting sig MARKANT. Nogen transer (hvis ikke mange) vil til det jeg skriver nu sige, “Selvfølgeligt!”, men jeg tænker mit og nøjes med at filosofere over det for mig selv. For, når man “bare” siger “Selvfølgeligt!” til ting, har man accepteret at ting er som de er, men jeg ønsker ikke bare at acceptere ting, jeg ønsker også at forstå ting, og det kræver jeg stiller spørgsmål og graver efter årsager og svar i mig selv, svar som man ikke kan finde, når man har accepteret forhold “bare” er som de er. – Jeg skal nemlig tisse.
Men når jeg er pige, vil den blotte tanke om at “blive opdaget” i, at stå og hive op i nederdelen mens jeg tisser, nok være noget af det mest pinlige jeg kan tænke mig til, og noget jeg vil undgå for enhver pris. – Det finder jeg er filosofisk bemærkelsesværdigt i en grad som (i mine øjne) påkræver og tiltrænger, selvransagelse.
Anyways, Back to Bangla. Hvor jeg heldigvis husker et skilt med påskriften “Toilets”, betaler 10 Bath og hiver op i nederdelen i mit eget “lyn lejede” lukkede rum, trygt afskåret fra omverdenen
Da jeg kommer til enden af Bangla road løber jeg ind i 4 russiske piger.
Man skal ikke være noget kultur geni for, blandt så mange nationaliteter som der er hernede, at få et ganske klart indtryk af hvordan de forskellige kulturer rummer, takler og er relativt transer. Lad mig bare nøjes med at sige relativt den russiske kultur. – At Moskva og Tehran nok som eneste fællesnævner netop har, deres forhold til transvestitter i kulturen og i gadebilledet.
De var stive BIG time de russiske piger og den salgs løsner jo lidt op for nogle ting. Den ene af dem begynder at tale til mig mens jeg står og ikke kan komme videre for det store antal mennesker der har hobet sig op i enden af Bangla road. “My name?”, griner jeg STOR smilende (husk jeg er MEGA stiv) “I got 2 names… which one…. I mean….you see …. to day I am Lisa…. but normaly, I´m a guy… and then my name is Anders.” Jeg BEAMER hende et større smil end jeg selv troede var muligt, med mit indledende som udgangspunkt. Hun smiler stort tilbage som hun står der og slingrer lidt, godt stiv selv med glas øjne. Hendes 3 veninder nærmer sig langsomt, nysgerrigt. “But… ” hendes let sejlende blik fæstnes på mine bryster i den stramme T-shirt, hun pegede mens hun dingler lidt fra side til side. “Ahhh…” svarer jeg, læner mig en anelse forover, trækker ud i halsåbningen på min T-shirt og viser hende de 2 vel formede silikone bryster i BH´en. Hun skriger, ikke super højt, men meget
overrasket, og hendes hænder flyver op foran munden! Veninderne som ellers bare var begyndt at nærme sig, FLYVER nu nærmest hen ved lyden af hendes udbrud. De vil også se! Jeg gentager manøvren og på en måde tror jeg den oplevelse er den bedste indgangsvinkel de kan få til trans-verden, uhøjtidelig, sjov. Der bliver plads til jeg kan gå videre, jeg vinker dem farvel med et stort smil og fortsætter. Man behøver ikke studere menneskekending på universitetet for at vide, de synes jeg er SUPER fed og MEGA cool. Men den eneste grund til det, er NETOP min, uhøjtidelighed.
Særligt nogle transseksuelle, er meget højtidelige med deres “køn“. Jeg er bange for en sådan transseksuel IKKE var endt med at sende så positive signaler i samme situation, tværtimod er jeg bange for. – Nu må man ikke tro jeg hermed siger at jeg gør noget rigtigt en transseksuel gør forkert. Jeg siger bare at piger som ikke er vandt til transpersoner, har langt lettere ved en fyr der (som jeg) leger at jeg er pige, end de har med en (i deres øjne) fyr, der selv synes han er en pige.
Kort efter, som jeg går ned af strandvejen, passerer jeg et Japansk par. De er middelaldrene, og kvinden tager et billede af mig som de passerer med hendes HI-tech telefon. Jeg standser op inden hun lige når får det gjort, smiler til kameraet og fortsætter
Jeg krydser vejen, jeg har lyst til gå langs stranden, langs vandet i halvmørket. Jeg får sand i mine flats, men jeg er ligeglad, det er en mild pris betale for hvad jeg føler og hvad jeg oplever. Jeg får øje på en pandekage bod på den anden side af vejen, som jeg står og prøver holde balancen og stor griner af mig selv, mens jeg tømmer mine flats for sand.
Jeg bestiller en pandekage med “lemon og sugar”, men der står i denne bod på skiltet, “Lemon, sugar and banana”. You don´t wan´t banana, spørger han, og jeg takker nej med et smil og betaler. Jeg indser efter kigge i min pung, at jeg har brugt GODT med penge for en gangs skyld til aften, og får et grine flip efter den spontane tanke rammer mig at… Den tager jeg LIGE med min mand i morgen
Du er sgu´ fantastisk!, tænker jeg for mig selv, som jeg overordentligt smilende og lykkelig går hjem gennem natten, og på hovedet i seng
Mandag den 19. december 2011 kl. 12:20 (lokal Phuket tid)
Den korte sorte søde og en ex KGB agent
Der er et gammelt ordsprog der siger at, – “Heldet følger de tossede.”
Meningen var nok primært at det skulle fjerne det yderst selvtilfredse, smørrede og selvfede grin jeg havde på læben, efter være sluppet af sted med selv de VÆRSTE bedrifter. Men jeg tror aldrig rigtigt det lykkedes, for siden jeg var helt lille har jeg altid været typen som synes jeg selv er super cool, og langt snedigere end politiet… ja end selv efterretningstjenesten har kendskab til, og skulle de alligevel på en eller anden mystisk måde få det, så kan jeg garantere dig for at de ikke ville tillade det.
I går var det dog kun guldstiletter jeg slap af sted med, med historien skal startes fra, begyndelsen.
Jeg havde faktisk tænkt mig at jeg ikke orkede, jeg var gammel og besluttede mig for at se en af de 64 film jeg har slæbt med herned på computeren til, “hvis jeg nu en dag skulle kede mig”.
Sådan havde jeg en kort diskussion med mig selv, som endte med den ene stemme slog en kraftig næve i det mentale bord og råbte. “FILM!” (som i *fnys*)
Den anden stemme satte sig lidt fornærmet ned og begyndte file negle. (Altså mentalt).
Efter en kort tid, og inden filmen overhovedet var startet, lagde stemmen neglefilen fra sig og foreslog at man jo kunne tage en af de der drinks, af de søde, med rom og cola…. til filmen! – No objektion, en drink blev blandet og nydt.
Ej altså den smagte godt (sagde stemmen) vi tager da lige en til ikk`!? Sådan blev det, og så var den anden stemme pludseligt slumret hen i sofaen, med fjernbetjeningen i den ene hånd og listen med filmudvalget i den anden.
NU skulle der i byen og festes, fnisede stemmen, og begyndte omgående at dulle sig klar. Klokken er 22:30 da jeg starter med at bade og dresse.
Jeg prøver et par kjoler men de duer ikke rigtigt, de er altså ikke helt som det skal være… Jeg er faktisk allerede en smule snalret, og pludseligt mens jeg leder efter den T-shirt jeg ikke kan finde, åbner jeg kufferten og får øje på min “søde” sorte korte kjole. Den er altså meget kort, men jeg prøver den lige alligevel. “FUCK den er kort!”, flyver det ud af munden på mig nu jeg ser i spejlet, jeg må være vokset mindst 10 cm den senere tid!!! Men det stemmer jo fint med hvor små folk omkring mig synes være blevet her den sidste tid… Jeg kigger igen…. jeg kan virkeligt godt li´ den kjole.
Jeg erindrer hvor ofte jeg (som fyr) har klaget min nød over mine ex kærester, veninder, og kvinder i det hele taget, mht. hvor deres grænse for “korte” nederdele og kjoler går. “De SKAL være så korte” husker høre en sige og føler pludseligt et stik af samme selverkendelse der vendte tilbage efter jeg (også som fyr) beklagede med ordene “Hvorfor skal du også have så meget lort i din taske?”. Sandhedens time er endnu engang kommet, den stund der afgør om jeg er en hykler, eller en filosof, om jeg er en chick eller en kylling. Jeg tager mine guldstiletter på, de passer godt til, mixer en sidste drink og begiver mig på vej.
Receptionisten er verdens sødeste Thai fyr. Han siger, “you look NIIIIIICE!” og jeg spørger om han vil tage et billede af mig og tager kameraet frem. Han misforstår mig, og sætter sig tilbage i stolen med et smil som om han skal fotograferes. Jeg smiler og tager et billede af ham mens jeg tænker at det i grunden er en god idé fordi han netop er så sød, ham vil jeg rigtigt gerne huske “Would you also take a picture of me?”, spørger jeg og fortsætter, “My friends are NEVER going to believe I would wear such a short dress”. Han smiler og tager billedet Det er faktisk ikke helt løgn det jeg siger selvom… måske er det nærmere mig selv der vil ha´ svært ved helt tro det i morgen? * lol * Jeg forlader receptionen, kigger tilfreds på billedet og tænker, at hvis jeg havde en RIGTIG mand derhjemme, ville det måske ikke være verdens bedste idé vise ham billedet som indledning til spørgsmålet. Hvad lavede du så i går? – Men…. “Fuck ham” griner jeg til mig selv, og slentrer ud igennem
den lune nat.
Jeg har ikke haft mine guld glitrende stiletter på før, og at begive sig ud sådan i natten uden flats i tasken, i et nye par stiletter jeg ikke har haft på før, er en handling forbeholdt Tosser med stort T. Det ved jeg godt, faktisk bedre end nogen, fordi det er nemlig mig som har opfundet den filosofi. Men jeg er også lidt af en ekspert i stiletter (kommer af at eje næsten 100 par) og der er 2 plusser ved disse stiletter. Det ene er at de ikke er “lidt” for små, som mange transer nok kender til, dvs. størrelsen passer tip top. Det andet plus er at de (relativt mine standarder) ikke er ret høje, slag på håndtasken er de 10 – 10.5 cm høje. De er en leg at gå i og jeg vimser, efterhånden rutineret, derudaf. Men da jeg har gået de små 1 km hen af Patongs, til stiletter yderst uegnede, veje har jeg en vabel så stor på siden af venstre fod at den svarer til mine 2 tommelfingre negle lagt sammen i areal. Her er det måske lige på sin plads, for den fulde forståelses skyld, at lave et flashback 22 år tilbage i tiden.
Jeg var ikke “bare” soldat, jeg var i Kamptropperne og var der i hele 2 år. Det var jeg fordi en eller anden besluttede at jeg var den mest egnede til at blive Sergent og mindede mig om at som værnepligtig kunne jeg blive “tvunget” til det. Det betød 8 måneder på Sergentskolen i Sønderborg og Sergenter får DOBBELT så meget røv som menige nogensinde drømmer om at få, det er derfor Sergenter de er så seje. Når man har prøvet have vabler over HELE foden efter 4 dages INTENSIV røvtur, hvor man har tilbagelagt 120 Km med fuld udrustning, slæbende på et “TMG” (tungt maskingevær) der vejer 38 kg, så er man faktisk ret… flad så at sige. Når der så står en Officer med den ene hånd i lommen, friskpresset skjorte, med en kop kaffe i den anden hånd mens man sidder og prikker hul på alle de vabler der engang var ens fod, og han så skriger noget i stil med. “HVAD FANDEN TROR I DET ER EN LEJRSKOLE!?” og i samme sekund smider et kort i hovedet på en med en rute zig zag gennem fjendtlig
terræn og tilføjer… “Hvis I bliver opdaget af fjenden, bliver I kørt tilbage hertil, og kan begynde hele turen forfra. FORSTÅET!?” Så han man 2 muligheder. 1. Man kan tage sin bajonet og med sine sidste kræfter plante den lige over kravebenet der hvor halsen er blød, eller 2. Man kan tage kortet og sige “Javel her Premiereløjtnant”, forsømme sine vabler og begive sig på vej. – Jeg valgte som regel den sidste mulighed.
Da jeg nu ankommer til Paradise Complex kommer de 2 plusser ved skoene mig til gode. De er ikke for små, så vablen er “bare” en vabel, havde skoene været for små havde de nu gnedet på kødet og ikke på overfladen af huden. Vabler er bare advarsler, intet andet. Men kødet på foden skal man IKKE lege med. Højden på skoene gør at jeg trods irritationen umuligt kan ses til være det mindste bekymret af, at have høje stiletter på. Smerten er, med andre ord, til at grine af for en gammel landevejs røver som jeg, men indrømmet er jeg nok heller ikke i den retning verdens største kylling.
Men jeg har til gengæld virkeligt fået varmen af at gå, og det kan måske fortælle lidt om hvor varmt der er hernede. Jeg har trusser på, en BH og en kjole, og jeg må indenfor i klubbens aircondition for sveden ikke skal begynde LØBE af med mig nu. Jeg “når” det inden sveden begynder at springe frem. Her sidder jeg (billedet indenfor) og “får kulden” mens jeg lige fjerner skoen og lader min iskolde drink kærtegne vabelen. DET gør faktisk den næsten ikke kan mærkes mere, og aftenen begynder strålende da jeg HELT cool igen træder udenfor, til det HAV af fyre der er her på en lørdag aften og nat
Jeg møder SINDSSYGT mange mennesker, måske det er kjolen? Men af de sødeste, og mest charmerende er José fra Barcelona. FUCK han er SKØØØØØØN. Hvorfor INDGYDER fyre en hernede bare med en blanding af tryghed og …. tillid? Jeg tænker det måske er fordi de i modsætning til de danske kyllinger / fyre, rent faktisk ER cool? Altså, at de bare er som de er, hviler i dem selv, intet har at skjule og derfor har overskud til andet end forkvaklet at vakle rundt i konstant paranoia og usikkerhed? Det begynder jeg at få indtrykket af. Se DET er mænd!! Altså som ikke kun er stål uden på, men også indeni
Jeg møder også den SØØØØDDDDEEESSSTTTEEEE Italiener. Marchello hedder han og han præsenterer mig for hans kæreste, “hernede”, som han siger. Han er rigtigt behagelig være sammen med, vi snakker rigtigt meget sammen, og han får (i modsætning igen til de danske fyre) mig til at grine SÅ meget og jeg får de VILDESTE grine flip… FUCK han er simpelthen bare dejlig Jeg møder også 2 CRAAAAAZY fyre fra London. “You should come to London” siger den ene. “But… me …in London… people shouting at me in the street, roughnecks, hooligans, hostility and lack of understanding, respect!?” siger jeg mistroisk. “NO NO NO….”, siger ham den ene specielt, “NOT AT ALL… we have…. free gender, transseksuality, gay, lesbian, tranny, queer, crossdressing, everything just mingling freely amongst each other… ” han dingler lidt frem og tilbage, øllen skvulper over og øjnene kører lidt rundt i hovedet på ham, men smilet er STORT. Jeg tænker om det måske er “London” på en anden planet
han taler om? Måske Patong er SÅ dejligt et sted at det ikke kun er turister fra jorden som kommer hertil, men tilmed også ALIENS!????
Den er den bedste aften jeg har haft i Paradise Comlex so far, men tanken slår mig, at stemningen til Priden i København minder lidt om stemningen her, kun lidt. Paradise Complex er nemlig et yderst værdigt navn til hvad der er af liv og den slags mennesker som kommer her. Det er en ren festival stemning fra man træder ind, og alle barerne som ligger her befinder sig som i samme bubbel, en samhørighed som ikke findes blandt de “almindelige” barer uden for Paradise Complex overhovedet! Et lille lukket … eventyrland for mænd i alle farver, nationaliteter og nuancer. Det er UHYRE sjældent man ser kvinder herinde, på den led skiller det sig alvorligt ud fra Priden i København. Men… med al respekt er jeg begyndt at finde kvinder YDERST begrænsede, angste og underlagt (mildt sagt i mine øjne) patetiske normer. Jeg savner dem ikke det mindste, selvom de da er velkomne iblandt os de sjældne og få man ser herinde. Men Eva er for kompleks til dette paradis.
hvor jeg skal hen og det er groft sagt umuligt finde, hvilket vil betyde jeg vil blive husket for mindst 100 Bath (19 kr.) – Jeg har et princip som siger jeg næsten hellere vil dø end at blive behandlet som en turist (disrespektfuldt i økonomisk henseende, Thai´er ved nemlig, at vi har pengesedler nok til vi kunne bruge dem som toiletpapir hernede, sammenlignet med en almindelig Thai) Jeg kæmper mig endnu 300 meter før jeg tager skoene af og går i bare fødder. DET er dejligt nu, HELT ubeskriveligt befriende. Men tanken at jeg aldrig har set en Thaipige gå i bare tæer gør, at jeg tænker det er MEGA “uncool” hernede. Men jeg fanger refleksionen af mig selv i et butiksvindue som jeg slentrer af sted og kan VIRKELIGT godt lide synet. Faktisk kan jeg bedre lide synet i bare tæer end MED stiletter!? Opdager jeg overrasket, og indser at det er fordi jeg synes det er ULTRA piget gå i bare tæer, hvor det bliver mere “fin dame” i guldstiletterne, og samtidigt SÆRLIGT fordi mine guldstiletter på en
måde stråler som smykker i min ene hånd. Det med at gå feminint og piget ELSKER jeg, og jeg er blevet helt vant med det nu. Uden sko vimser jeg rigtigt harmonisk, og jeg ser flere piger se MEGET positivt efter mig som jeg går. Jeg passerer en bar hvor 3 Thai piger sidder og smiler stort til dem. “WE LIKE YOUR SHOES” råber efter mig da jeg er kommet lidt videre, jeg vender mig tilbage smiler endnu mere og råber “Thank you!!”. Jeg tænker, at det med bare tæer er super COOL, og så er jeg igen helt i hjerter es.
Halvvejs hjemme hører jeg en bil dytte fra den anden side af gaden. Det er helt normalt forstået sådan, at det er sådan taxa´erne hernede “spørger” om man har brug for en taxa når de kører forbi. Hvis man ignorerer dem betyder det bare at man ikke har brug for en taxa. Men denne bil standser, holder stille og en hvid fyr stikker hovedet ud af vinduet og råber på gebrokkent engelsk “You wan´t lift?”. Hmmm… kigger jeg, der er kun ca. 400 meter tilbage, men hvorfor ikke? Jeg smutter over vejen, og han har STORE problemer med at åbne døren i min side. Jeg smiler, peger op af vejen og siger til han gennem vinduet. “It is OK I´m not going so far, just up there.” jeg peger hen imod den eneste og næste sidevej man kan se. “NO it´s OK I drive you” siger han, kæmper videre i 20 sekunder og må stå ud med nøglen, og gå rundt om bilen for at åbne døren. Han bliver lidt chokeret da han står face 2 face med mig og spørger “You Ladyboy?” Jeg smiler og springer de lange forklaringer over med et “Yes”. – Og tænk, selv nu jeg skriver er jeg overbevist om hans engelsk var så dårligt at den SYGESTE misforståelse opstår. For han smiler stort og siger “Bye bye.” hvilket jeg opfatter som om han siger noget i stil med. “Så kan du vidst GODT LIGE vinke farvel til det lift.” (Men i bakspejlet kan jeg godt se at hans ansigt SLET ikke underbyggede DEN udtalelse med det indbydende smil han havde på læberne. ) Anyways opfatter jeg det sådan, smiler (faktisk i fuld forståelse for fejlopfattelsen), vinker farvel og fortsætter op af vejen. Han er VILDT chokeret og råber efter mig “But.. No…. NO NO…. Come back…. I give you lift???” Jeg vender mig smilende om, og kan se i hans ansigt det IKKE var hans hensigt. Jeg går tilbage og hopper ind af døren det nu endeligt er lykkedes ham at åbne for mig.
Vi kører de første 100 meter (High speed driving er IKKE muligt i Thailand) og jeg spørger, “Where are you from?” – “Russia, I from Russia.” Siger han og jeg genkender nu accenten fra de gamle James Bond film. Vi kører 100 meter længere frem, jeg peger og siger “It is just here, you are VERY kind” og smiler, og genkender pludseligt et andet træk fra de gamle James Bond film, netop det at han ikke som fx José fra Barcelona smiler med hele sin krop, med hele sit ansigt. Nej, han minder i højere grad om den type KGB officer fra Sibirien, som hver dag de 30 Km gennem sneen til skole, måtte kæmpe sig gennem flokke af ulve kun bevæbnet med sine skolebøger i et bælte og bare næver. Han smiler rent faktisk, smilet når bare ikke HELT ud i ansigtet fordi, kulden med tiden har lammet de mere finmotoriske muskler i ansigtet, øjnene smiler. Særligt nu han siger “You wan´t fuck?”. Men jeg takker nej af 2 grunde, og kun de 2 alene. Han er ellers KLART min type, og jeg kan faktisk rigtigt godt lide
hans øjne. – Men den første grund er jeg simpelthen er for bustet og træt, min venstre fod værker og trænger til hvile og en nål gennem huden så den kan tømmes for væske. Den anden og vigtigste grund er, at min intuition kan DUFTE langt væk at han er “en af de typer” som hellere ville dø end nogen fandt ud af at han “rodede rundt” med en “Ladyboy” eller endnu værre en transvestit. Det er TOTALT “turn off ” i baghovedet af min verden at have sex med Judas. Lidt som at have set med sin søster, hun kan være NOGET så lækker, men der lurer altså en tanke indeni baghovedet som ligesom “knækker filmen” samtidigt. Nej, sex og modstridende følelser er en dårlig cocktail, så fortrækker jeg en Mojito anyday. Jeg takker endnu engang for liftet, smiler og vinker farvel som han kører videre ud i natten.
Se, kvinder (altså de rigtige og hertil kan også lægges de fleste transseksuelle) er så begrænsede af normerne for deres eget køn, at den blotte TANKE om sådan hoppe ind i fremmede mænds biler er dem YDERST fjernt liggende og næsten angstfremkaldende. Men os transer, og SÆRLIGT os ninja transer, kan gøre præcis som vi vil, uhindret af almen lov og ret, hykleriske normer og patetiske kvinders formaninger.
Vi transer sparker nemlig RØV, så at sige, og som man siger om os i filmene der tager på eventyr i fremmede verdener….
“…to explore strange new worlds, to seek out new life and new civilizations, to boldly go where no man has gone before.”