Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) fremsendte den 20. november 2019 oplæg, der skulle have været anvendt på den faglige dag for Ligestillingsudvalget den 14. november 2019 – (Ligestillingsudvalget bilag 26. Samling: 2019-20).
Oplæggene består af ministeriets gennemgang af ligestillingsområdet af 13. august 2019 samt tre oplæg fra Center mod Menneskehandel.
Herunder omtales ministeriets gennemgang af LGBTI-området. (Side 16 til 20)
LGBTI for begyndere
Lesbian
Gay
Bisexual
Transgender (transkønnede): Personer, hvis selvoplevede køn ikke stemmer overens med det medfødte køn
Intersex (interkønnede): Personer født med en kønsanatomi, reproduktive organer og/eller kromosom mønstre, der ikke passer klart på hankøn eller hunkøn
Betegnelsen bruges i EU og FN sammenhænge.
- Andelen af LGBT-personer, der har forsøgt selvmord, er markant større end i befolkningen i øvrigt. Mænd: Homo (7 pct.), bi (13 pct.), hetero (2 pct.). Kvinder: Homo (11 pct.), bi (18 pct.), hetero (4 pct.). 23 pct. af transkvinder og 25 pct. af transmænd.
- 57 pct. af homoseksuelle mænd og 37 pct. af homoseksuelle kvinder har oplevet at blive mobbet eller chikaneret pga. deres seksuelle orientering. Det gælder 60 pct. af transkvinder og 63 pct. af transmænd pga. deres kønsidentitet.
- 27 pct. af LGBT-personer føler, at de ikke fuldt ud kan være åbne om deres seksuelle orientering på arbejdspladsen.
- 58 pct. af biseksuelle mænd og 25 pct. af biseksuelle kvinder føler i ringe grad eller slet ikke, at de kan være så åbne om deres seksuelle identitet, som de ønsker
- 49 pct. af LGBT-personer undgår offentligt at holde i hånd med en partner af samme køn af frygt for overfald, trusler eller chikane.
- Hver tredje nydanske LGBT-person (33 pct.) har overvejet at begå selvmord inden for det seneste år.
- 13 pct. af LGBT-personer med minoritetsetnisk baggrund har været udsat for fysisk vold fra deres familie pga. seksuel orientering el. kønsidentitet.
LGBTI-områdets organisering
Koordinerende funktion og tværministerielt samarbejde
Ligestillingsministeren fik i 2017 det koordinerende ansvar for LGBTI-indsatsen.
3 mio. kr. årligt til og med 2021. En tværministeriel arbejdsgruppe med 11 ministerier.
Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer (2018-2021):
42 initiativer, 7 indsatsområder, 25 mio. kr.
- Forskelsbehandlingslovgivningen
- Familieretsområdet
- Ændring af juridisk køn (personnummer) mv.
Afrapportering forventes primo 2020
- Undersøgelse om udfordringer og stigma ift. at have en LGBTI-identitet, herunder til at være åben og ”springe ud”. Kommer til foråret.
- Undersøgelse af barrierer for LGBTI-personer i idrætsforeninger, og udvikling af en fælles strategi. Primo 2020.
- Udvikling af værktøjer ift. inklusion af LGBTI-personer i samarbejde med faglige organisationer og virksomheder.
- Informationsindsats ift. almen praksis om LGBTI sundhedsforhold, og information til LGBTI-gruppen selv.
* * *
Folketingets journal med link til alle oplæg.
Ministeriets gennemgang af ligestillingsområdet i pdf-format hos Folketinget.