Liv til julefrokost i TiD den 4. december 2010.

Af Liv Christensen.
Den første gang jeg vovede mig ud, men det bliver ikke sidste.

For en god orden skyld vil jeg starte med at præsentere mig. Jeg hedder Liv (en gang i mellem).
Jeg traf en stor beslutning i sensommeren. Jeg besluttede at lukke en pige ud, jeg eller havde gemt langt væk i 40 år. Umiddelbart efter denne beslutning traf jeg 2 andre. Jeg kontaktede Pernille Feline og meldte mig ind i TiD, og jeg bestilte tid hos nogle mennesker i London, der kunne lærer mig om makeup. Herefter var det bare fremad. Jeg turde ikke vise mig ude, dels endnu af hensyn til min familie, men også fordi jeg ikke syntes jeg var klar. Men jeg tilbragte mange mange timer foran spejlet og øvede mig.

Foran spejlet oplever jeg en nærmest meditativ tilstand og jeg kan hurtigt bruge 3 timer på, at sidde og eksperimenterer.
Jeg blev dog hurtigt opmærksom på, at livet bag de nedrullede gardiner er meget ensomt. Hvorfor det var tydeligt, at jeg var nødt til at komme ud og møde andre mennesker.
Jeg fik kikket i TiD‘s program og blev enig med mig selv om, at julefrokosten i BeboerBrugsen nok var en passende start pÃ¥ en ny og mere fri tilgang til livet som Liv.

Derfor befandt jeg mig d. 4. december 2010 igen foran mit elskede spejl. Jeg hyggede mig storslÃ¥et og vupti var der gÃ¥et 3 timer. Jeg fik tøjet pÃ¥ og bestilte en taxa. Der gÃ¥r mellem 0 og 10 minutter sagde de. Det var med en let kilderen i maven, jeg listede ned pÃ¥ gaden og ventede. Endelig kom taxaen, han ikke sÃ¥ meget som kikkede da jeg satte mig ind og sagde adressen. MÃ¥ske var det ikke sÃ¥ farligt, det her. Jeg slappede lidt af og nød turen. Chaufføren satte mig af med et: “ha en god aften” og jeg forlod den trygge bil og begav mig de sidste meter til hoveddøren.

Ude fra sÃ¥ det rigtigt nok ud. Der var et juletræ, og der var pyntet fint op. Jeg Ã¥bnede døren og kikkede forsigtigt ind. Igen et lille stik af panik, de første mennesker jeg fik øje pÃ¥ sÃ¥ ikke særligt “pigeagtige” ud. Det gik hurtigt over, jeg blev pænt mødt af Lisbeth Nielsen, Olivia Marianne Puckert og Jette C., og en helt masse andre, jeg mÃ¥ indrømme, at navnene smuttede for mig, der var mange indtryk at suge ind.

Da jeg havde været i London havde jeg været et smut i byen i Soho (det kan jeg godt anbefale) jeg kan huske, at jeg blev meget forbløffet over hvor forskelligt man bliver ramt af og dyrker sin kvindelighed. Sådan var det også her. Alle var meget søde og alle var fine i tøjet, men man kan roligt sige at et bredt udsnit af den danske befolkning var repræsenteret i lokalet. Jeg sugede indtryk til mig.

Jeg må sige, at medlemmerne af TiD forstår at tage godt i mod nytilkomne, man bliver mødt med en imødekommenhed og venlighed der er enestående. Og nerverne begyndte stille og roligt at lægge sig.

Vi satte os til bords, og fik noget at spise. Aftenen gik hurtigt, og inden jeg fik set mig om begyndte folk, at sive hjem. (ikke at de gik specielt tidligt, men jeg hyggede mig bare) Jeg besluttede at presse citronen for det sidste og blev til døren nærmest blev lukket bag mig.

Nervøsiteten meldte sig stille og roligt igen, ud på gaden og praje en taxa. Igen var det overhovedet ikke nogen problemer. Jeg skulle ud på Amager og bad om at blive sat af, så jeg kunne gå det sidste stykke ned af Amagerbrogade, igen en lille kildren i maven. Men igen ikke noget at blive nervøs over, folk gik bare forbi.
Vel ankommet hjemme skulle jeg til det triste: Af med hår og makeup. Det gik hurtigt og så på hovedet i seng. Jeg var længe om at falde i søvn, der var mange indtryk at fordøje.

Jeg havde haft en dejlig aften ude sammen med de andre medlemmer fra TiD og fået en ordentlig en på opleveren. Samtidigt havde jeg også skabt et behov for mere. Det bliver helt sikkert ikke sidste gang jeg begiver mig ud.
Til slut en tak til arrangørerne fra TiD, tak for en dejlig aften jeg vil huske længe. Og en tak til alle deltagerne for at tage så godt imod mig.
Vi ses derude.

Knus
Liv.