Mannequinopvisning på Københavns Bymuseum lørdag den 11. juli 2009.

Af Tina Thranesen.
Det var med spænding, jeg sidst pÃ¥ formiddagen lørdag den 11. juli 2009 begav mig mod København. MÃ¥let var Københavns Bymuseum for at overvære mannequinopvisningen, som TiD havde arrangeret i samarbejdet med museet som et særarrangement i forbindelse med udstillingen Som jeg er, HOMO – BI – TRANS i København. I forbindelse med mannequinopvisningen skulle jeg selvfølgelig ogsÃ¥ gense udstillingen.

Københavns Bymuseum har hjemme i en statelig bygning opført af Det kongelige kjøbenhavnske Skydeselskab og danske Broderskab og indviet i 1787.
Mannequinopvisning foregik i Havesalen , der blev indrettet i forbindelse med en ombygning i 1896.

Det var min hensigt at overvære opvisningen kl. 1300 – den anden af de tre opvisninger – og kørte hjemmefra i god tid. Men puh ha en trafik – den var tæt pÃ¥ at være lige sÃ¥ styg som morgentrafikken pÃ¥ hverdage, selv om det var en lørdag formiddag. Det gjorde, at turen tog noget længere end beregnet, hvorfor jeg mistede begyndelsen af opvisningen.

Jeg fik betalt entreen – 20 kr. – og snuppet en flot foldet A-4 brochure om mannequinopvisningen og zigzaggede gennem stueetagens lokaler frem til Havesalen.
Allerede inden, jeg kom ind i salen, kunne jeg høre livlig musik. Døren ind til salen stod åben, så jeg fik mere og mere at se af, hvad der foregik.
Salen fuld af mennesker. De fleste sad på stole, men der var også en del, som stod op, og så lynede blitzlysene.

Kommet ind i salen stod jeg stille et øjeblik for rigtigt at fÃ¥ et overblik over, hvad der foregik. Ned gennem salen var der to gange to rækker stole, der vendte mod hinanden, sÃ¥ der i midten af lokalet nærmest var en gang. Det var “podiet” – ja et rigtigt podie var det ikke, det var ikke hævet. Ned af podiet/gangen gik Alice Nielsen. Hun var netop kommet ud fra et afskærmet omrÃ¥de af salen, hvor jeg ganske rigtigt formodede, at mannequinerne klædte om. For enden af gangen stoppede Alice, stod stille et øjeblik, vendte sig graciøst og spadserede smilende tilbage ad gangen. Stoppede igen og gik ind bag afskærmningen. Derefter fulgte den ene mannequin efter den anden. Det var flot at se. Efter hver fremvisning blev der klappet højlydt af de mange siddende og stÃ¥ende gæster.

Nu tog jeg mig også tid til at kigge rundt på gæsterne og genkendte adskillige transkønnede fra tidligere sammenkomster. Samtidig konstaterede jeg, at der var omkring 40 siddende og ca. en halv snes stående gæster. Omkring 50 gæster til en transmannequinopvisning, synes jeg, var flot.
Nede i modsatte ende af salen fik jeg øje pÃ¥ Jens Pedersen, som stod for udstillingen “Som jeg er“. Stille gik jeg bag stolerækkerne ned til Jens og fik hilst pÃ¥ ham. Han strÃ¥lede, sÃ¥ jeg kunne ikke andet end udbryde “Du ser ud til at være en glad mand”. Han svarede, at det var han sandelig ogsÃ¥.

Nu var mannequinopvisningen jo i fuld gang, så det blev ikke til mere snak. Den ene mannequin efter den anden tog podiet i besiddelse. Nogle gange alene, andre gange to ad gangen. Det var tydeligt, at det var nøje indstuderet og øvet, hvordan de skulle bevæge sig, hvornår de skulle standse, og hvornår de skulle vende sig og gå tilbage.

Sluttelig kom alle mannequinerne ind – den ene efter den anden, til de alle – Alice Nielsen, Bianca Alexio, Lisbeth Merete, (Olivia) Marianne Peuckert, Pernille Feline, Tina Nielsen og Vibe Grevsen – (nævnt alfabetisk) var inde samtidig. Der blev klappet taktfast, medens de gik podiet igennem, vendte
og gik tilbage og forsvandt ind bag afskærmningen.
Umiddelbart efter kom Pernille Feline, formanden for TiD ind igen. Hun takkede for bifaldet og oplyste, at der nu var mulighed for at købe et glas champagne i den opstillede bar ved døren, og at næste opvisning ville finde sted kl. 1430. Stort applaus.

SÃ¥ blev der trængsel. Alle rejste sig fra stolene, og Michelle B., der passede baren og ogsÃ¥ er transkønnet, fik travlt med at skænke champagne. Der blev hilst pÃ¥ bÃ¥de den ene og den anden og snakken gik lystigt – en hyggelig summen af stemmer.

Men jeg havde jo også tænkt mig at se selve udstillingen, som var placeret i Festsalen på første sal. Det var jeg ikke ene om. Der var mange, som gik fra den ene opstilling til den anden.

Tiden mellem den anden og den tredje mannequinopvisning syntes at være af passende længde til at bese udstillingen. Da jeg kom hjem og gennemsÃ¥ de billeder, jeg havde taget, mÃ¥tte jeg imidlertid konstatere, at der var flere ting, som jeg ikke havde fordybet mig tilstrækkeligt i. Derfor har jeg efterfølgende besøgt udstillingen yderligere to gange – hver gang med udbytte. Udstillingen er absolut anbefalelsesværdig.

Tiden for den tredje og sidste mannequinopvisning nærmede sig. Igen blev salen fyldt med godt 50 forventningsfulde mennesker.
Kl. 1430 kom Pernille Feline – TiD‘s formand – frem fra det afskærmede omrÃ¥de og bød velkommen til mannequinopvisningen.
Derefter gik det slag i slag. Samtlige otte modeller var inde flere gange. Nogle gange kom de en ad gangen, andre gange to ad gangen. Igen var det tydeligt, at de havde trænet meget., og jeg kunne ikke andet end at beundre dem for deres indsats.
Til slut kom alle otte mannequiner ind i række og blev stÃ¥ende ned gennem gangen “podiet”. De høstede stort og velfortjent bifald.

Pernille Feline tog herefter ordet og takkede de fremmødte for opbakning og bifaldene. Derefter takkede hun mannequinerne for deres indsats og store og ihærdige træning.
Iben Haaest blev kaldt frem af Pernille Feline. Iben Haaest er makeupartist fra Odense. Hun har flere års erfaring fra teaterlivet og havde stået for at lægge makeup på mannequinerne.
Derefter blev Janice Thorsen blev kaldt frem af Pernille Feline. Janice Thorsen er koreograf og indehaver af modelbureauet STEPaSIDE og havde stået for koreografien af opvisningen og ikke mindst trænet med mannequinerne gennem flere måneder.

Både Iben Haaest og Janice Thorsen blev takket for deres store arbejde med at få mannequinopvisningen op at stå og fik hver især overrakt en gave. De høstede stort bifald.

Charlotte Henriksen, der er stylist og beklædningsdesigner og indehaver af cphSTYLING, havde stået for valg af tøj. Hun måtte på grund af andre gøremål gå før opvisningen var slut.

Herefter gik snakken blandt alle tilstedeværende. Mannequiner og gæster blandede sig, og der hørtes mange rosende ord om opvisningen – roser, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig.

Tina Thranesen.