Marsha begyndte at klæde sig i pigetøj, da hun var i femårs alderen, men stoppede, da kvarterets drenge generede hende.
Da hun var i slutningen af teenageårene fortalte hun sin moder, at hun var homoseksuel. Det brød moderen sig ikke om. Marsha har har fortalt, at hun blev voldtaget som barn.
Efter high school flyttede Marsha til Greenwich Village i New York.
Hun arbejdede på en restauration og begyndte at optræde som dragqueen. Hendes første drag-navn var “Black Marsha”, som senere blev til Marsha P. Johnson.
Navnet “Johnson” fik hun efter “Howard Johnson’s Restaurant”, hvor hun kom en del.
Hun kom også på bøssebaren Stonewall Inn og blev kendt som en af Stonewall-pigerne, (The Stonewall Girls), da der kom en del transkvinder i baren.
Hvis nogen spurgte ind til P’et i hendes navn, var svaret: “Pay it no mind”.
Marsha boede på gaden i New York indtil 1966 og supplerede sine indtægter ved prostitution.
Hun havde ikke råd til flotte kostumer. Hendes tøj var fra genbrugsbutikker. For at pifte det op, begyndte hun at sætte blomster overalt på hovedet.
Marsha og hendes transveninde, Sylvia Rivera er kendt for at være iblandt de mest aktive i konflikten, som i dag er kendt som et af de vigtigste øjeblikke i de homoseksuelles historie.
Stonewall-optøjerne blev startskuddet til en række demonstrationer, aktioner og bevægelser gennem 1970’erne og 1980’erne, for at fremme homoseksuelle og transkønnedes rettigheder.
Marsha og Sylvia dannede Street Transvestites Action Revolutionaries, forkortet S.T.A.R. i starten af 1970’erne. Det lykkedes dem at få skrabet penge nok sammen til at købe et hus i New York. Det blev betegnet som S.T.A.R-huset. Marsha og Sylvia indsamlede mad og tøj til trængende unge drags, transkønnede og homoseksuelle fra gaden. Huslejen til stedet betalte de to selv – primært med penge tjent ved prostitution.
Udover at være en del af S.T.A.R. var Marsha også involveret i bevægelsen ACT UP i kampen mod AIDS. Marshas hjælpsomhed gjorde, at hun fik tilnavnet “Saint Marsha”.
Den 30. juni 1992 – kort efter Pride Marchen – blev Marsha meldt savnet. En uge senere, den 6. juli 1992 blev Marsha fundet død i Hudson River. Politiet betragtede Johnsons død som et selvmord, men mange i det homoseksuelle miljø troede, at hun havde været offer for en hadforbrydelse.
Marshas bisættelse var som en statsbegravelse med deltagelse af familie, venner, politikere, prostituerede, hjemløse og mange berømtheder.
* * *
Kort før sin død gav Marsha filmet et interview, som udgør kernen i dokumentarfilmen “Pay It No Mind: The Life and Times of Marsha P. Johnson”.
Marsha lærte også Andy Warhol at kende og blev en af hans modeller.
I november 2012 lykkedes det aktivisten Mariah Lopez at få politiet til at genåbne sagen for at undersøge, om Marsha var blevet dræbt og dermed ikke begik selvmord.
Dokumentarfilmen The Life and Death of Marsha P. Johnson, som havde premiere den 21. april 2017, omhandler Lopez kamp for at komme til bunds i årsagen til Marshas død.
Ifølge side 252 i bogen Queering the Non/Human redigeret af Noreen Giffney og Myra J. Hird fra 2012 tog det amerikanske band Antony and The Johnsons navnet “Johnson” som en del af deres bandnavn for at ære Marsha P. Johnsons minde.
River of Sorrow (for Marsha P. Johnson) af Antony and the Johnsons
| There is a black river It passes by my window And late at night All dolled up like Christ I walk the water Between the piers Singing For we all know the baby has expired So oh, river of sorrow |
Can you see the light At the end of the dark passageway? Take me with you towards the light Into the darkness passing over the faces in the river Hear me, I’m whispering in your ear Oh, river of sorrow Oh, river of sorrow |
* * *
Marsha P. Johnson Memorial Library hos University of Washingtons Q Center er opkaldt efter Marsha P. Johnson.
University of Washington, Q Center
* * *
Omtale af Marsha P. Johnson hos A Gender Variance Who’s Who.
Omtale af Marsha P. Johnson hos UWA Student Guild (University of Western Australia).