Mine første ture i det fri som kvinde. Den 24. marts 2012.

Af Linda T. Pedersen.
Lørdag d 25. februar 2012 var der generalforsamling i Transvestitforeningen i Danmark og fest bagefter. Det måtte jeg melde mig til, da jeg havde så gode oplevelser den første aften i TiD. Jeg syntes, det var besværligt at medbringe en stor taske og klæde om i BeboerBrugsen, så jeg besluttede, at jeg ville tage hjemmefra som kvinde. Det betød, at jeg måtte orientere min nærmeste familie om, at jeg er transvestit. Jeg kunne ikke bære risikoen for, at de fandt ud af det på en uheldig måde.

Gradvis gik konsekvenserne af min beslutning op for mig. Jeg skulle bruge en dametaske og undersøgte mulighederne på ellos.dk. Da der var for lang leveringstid, måtte jeg finde på en anden løsning. Jeg fandt en genbrugsbutik i København og fandt en taske til 48 kr. Den var ubrugt, og samme taske kostede 600 kr. på ellos.dk. Desværre havde de ikke en pæn pung, men jeg fandt en jeg kunne lide i Magasin.

Næste problem var valg af tøj. Jeg havde købt to kjoler, men har det bedst med nederdele. Til det første arrangement i TiD havde jeg en hvid skjorte, sort nederdel og blazer på. Der var én, der konstaterede, at jeg nok var forretningskvinde i mit valg af tøj. Som mand har jeg altid valgt kedeligt tøj, og jeg følte ikke, der var grund til at gentage den fejl som kvinde. Valget faldt på en rød nederdel og en hvid top med lidt gennemsigtigt mønster. Begge dele godskendt af min ekskone.

Ugen inden dagen blev brugt til at teste de forskellige trin i omklædning, og alt gik godt. Selve dagen gik alting galt. Jeg var så nervøs, at alt tog den dobbelte tid. Mit billige dameur rev hul i mine strømper, og jeg fik en flænge på knæet. Ingen reservestrømper med denne dag (Nu har jeg et reservepar) og plaster på knæet, men til sidst så jeg nogenlunde ud og bestilte en taxi. (Jeg var meget sent på den). For at undgå en akavet situation, valgte jeg at fortælle chaufføren, at jeg var transvestit. Vi havde en behagelig samtale under turen.

Jeg ankom et kvarter før generalforsamlingen begyndte. Den varede kun en time. Jeg sad skråt overfor Tine Petersen, som jeg havde snakket godt med på min teatertur. Efter at have sikret mig, at det var Tine, spurgte jeg hende, om hun kunne kende mig. Selvfølgelig kunne hun ikke det, men hun blev meget glad for at se mig igen. Tine og jeg havde talt om, hvordan man fortæller det til sin familie, og jeg har lyttet til hendes råd. Hun var derfor meget glad for, at det gik så godt for mig.

Da plastret på mit knæ var faldet af og knæet pludseligt begyndte at bløde igen, måtte jeg finde en løsning. Det eneste, vi havde, var en serviet og klisterbånd. Ikke særligt behageligt.

På vej hjem, fandt jeg ud af hvor korte skridt, man kan tage, med en pencil-nederdel. Jeg var på stationen 19 minutter før næste tog. I S-toget satte jeg mig i stillekupeen, og ingen lagde mærke til mig Efter et par stationer satte en kvinde sig overfor mig. Hun gloede lidt på mine ben, men i februar måned uden strømper, med klisterbånd og serviet på knæet? Hvem vil ikke glo en ekstra gang?

Da jeg kom hjem fjernede jeg min makeup. Min ekskone har rådet mig til at gøre det inden, jeg går i seng. Siden har jeg erfaret, at det er vigtigt. De næste to dage gik med at bearbejde alle de følelser og indtryk, jeg oplevede.

To uger senere var der sammenkomst i BeboerBrugsen igen. For at undgÃ¥ problemer med uret (Et af den slags man fÃ¥r som gave, nÃ¥r man køber hos Yves-Rocher) købte jeg et dameur i en forretning. Jeg følte ikke, det var nødvendigt, at forklare at jeg er transvestit, nÃ¥r jeg bare skulle købe et ur. Uret blev valgt. “Skal det pakkes ind som gave?” “Nej tak.” “Du ved godt, det er et dameur?” SÃ¥ mÃ¥tte jeg forklare, at jeg er transvestit, sÃ¥ fremover siger jeg det hellere en gang for meget end for lidt.

Sammen med min ældste datter havde jeg valgt det tøj, jeg skulle have på. Desværre var der forsinkelse i leveringen af tøjet, så jeg måtte finde en nødløsning. Det blev en kjole. Hun har også valgt en deodorant til mig.

Jeg klædte om i god tid uden problemer og var klar to timer før, jeg skulle af sted. Det var anden gang, jeg forlod min lejlighed som kvinde, Da jeg havde god tid, var jeg ikke stresset, men derimod god tid til at blive nervøs. Med nerverne på højkant forlod jeg min lejlighed og gik ned på gaden. Det var koldt og blæste, så efter 30 sekunder var det kulden, der fyldte mest i mine tanker.

I BeboerBrugsen havde Jette C. lavet koteletter i fad, og jeg tænkte: Åh nej. Min ekskone laver den ret rigtigt godt, og det er en ret jeg holder meget af. Hvordan ville denne her smage? Mine bekymringer blev gjort til skamme. Jettes er mindst lige så god. Det vil sige fremragende.

Da jeg kom hjem, var jeg træt. Jeg sad et par timer og tænkte over dagens oplevelser og gik i seng uden at fjerne makeup! Det var dumt! Dagen efter havde jeg meget ømme øjne. Jeg håber, at jeg har lært det nu, men jeg tvivler.

Ugen efter var der generalforsamling i Trans-Danmark. Jeg tog klædt som kvinde toget til Korsør station, hvor Tina Thranesen samlede mig op. Vi kørte mod Dalbyneder. Undervejs gjorde vi ophold ved Ejer Baunehøj og var oppe i tårnet, der er rejst i 1923 som minde om genforeningen med Sønderjylland i 1920. Derefter spiste vi en let frokost på motorvejscafeteriaet ved Ejer Baunehøj. Da vi gik ind på cafeteriaet, tænkte jeg ikke over, at jeg er transvestit. Mine største bekymringer var priserne på drikkevarer og mad.

Efter generalforsamlingen havde vi en hyggelig aften. Da bÃ¥de Tina og jeg havde aftaler søndag, var vi nødt til at tage tidligt hjem, sÃ¥ vi forlod festen kl. 22.30 – et kvarter senere end planlagt. Linda kagler for meget.

Efter at have set billederne fra generalforsamlingen var der ingen tvivl. Jeg skulle have et par damebriller. Jeg tog hen til min optiker og fortalte, at jeg er transvestit, Jeg mødte i forretningen som mand. Servicen var i top. Kan det være en fordel at være transvestit?

Fredagen ugen senere var jeg sammen med to veninder i Hillerød. Vi shoppede og gik en tur pÃ¥ gÃ¥gaden. En kvinde rÃ¥bte “I ser godt ud piger”. Jeg vendte mig om og sagde “Tak”. Ud fra tonefaldet kunne jeg høre, at det var ment som et kompliment. Hun havde gennemskuet, at vi var transvestitter. Og gør det noget? Hendes kompliment varmede meget.
Er min måde at takle min udvikling fornuftig? Næppe, men den virkede fint for mig. Husk, udviklingsforløbet er individuelt. Det der var godt for mig kan, være uheldigt for andre. Jeg var heldig med mine valg.

Uanset hvad andre må tænke om mig, så er en retur til skabet udelukket. Jeg vil nyde livet fremover.

Linda T. Pedersen.