Navanethem Pillay – kendt som Navi Pillay – FN’s højkommissær for menneskerettigheder 2008 – 2014.


Navanethem Pillay
Navanethem Pillay
Navanethem Pillay – kendt som Navi Pillay – er sydafrikansk statsborger. Hun blev født den 23. september 1941 i et fattigt kvarter i Durban i Natal-provinsen i Sydafrika. Hun er af tamilsk afstamning og hendes far var en buschauffør. Hun blev gift i januar 1965 med advokat, Gaby Pillay. Sammen har de to døtre.

Pillay blev godkendt af FN‘s generalforsamling den 28. juli 2008 som FN‘s højkommissær for menneskerettigheder. Hun tiltrådte stillingen for en fire-årig periode den 1. september 2008. Hendes mandat blev fornyet med to år fra den 1. september 2012.

Pillay var den første kvinde til at starte advokatpraksis i sin hjemprovins, Natal i 1967. I løbet af de næste år virkede hun som forsvarsadvokat for anti-apartheid-aktivister og ofre for tortur og hjalp med at etablere centrale rettigheder for fanger på Robben Island.
Hun arbejdede også som lektor ved University of KwaZulu-Natal og blev senere udnævnt til vicepræsident for Council of the University of Durban Westville.
Efter afslutningen af apartheidpolitikken i Sydafrika i 1995 blev Pillay udnævnt som dommer i den sydafrikanske South African High Court.
Samme år blev hun valgt til at være dommer om Den Internationale Krigsforbryderdomstol (International Criminal Tribunal for Rwanda – ICTR ) for Rwanda, hvor hun tjente i alt i otte år, de sidste fire (1999 – 2003) som formand. Hun spillede en afgørende rolle i ICTR’s banebrydende retspraksis vedrørende voldtægt, folkedrab, ytringsfrihed og hadpropaganda.
I 2003 blev hun udnævnt som dommer om Den Internationale Straffedomstol i Haag, hvor hun forblev indtil august 2008.
I Sydafrika bidrog hun som medlem af Women’s National Coalition til optagelse af en ligestillingsbestemmelse i landets forfatning, der forbyder diskrimination på grund af race, religion og seksuel orientering. Hun er medstifter Equality Now – en international kvinderrettighedsorganisation – og har været involveret i andre organisationer, der arbejder med spørgsmål vedrørende børn, fængslede, ofre for tortur og vold i hjemmet, og en række økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Pillay dimitterede fra Natal University South Africa med en BA i 1963 og en LLB i 1965 og har en Master of Law og en doktorgrad i menneskerettigheder og international lovforhold fra Harvard University.

Pillay afsløstet den 1. september 2014 af Zeid Ra’ad Al Hussein.