Nekkab

Selskabelig forening stiftet den 21. juni 1919 af en kreds af kunstnere med tilknytning til Dyrehavsbakken.
Forenings navn “Nekkab” er “Bakken” stavet bagfra.
Foreningen omtales som Danmarks første homofile forening, men det er næppe muligt at afklare. Det er dog en kendsgerning, at homofile fandt et fristed i foreningen. Et sted, hvor de kunne mødes til dans, karnevaller, aftenunderholdning og skovture.

Mange transvestitter deltog ogsÃ¥ i foreningens arrangementer og havde dér mulighed for som kvinder at være i selskab med andre – ikke mindst ved foreningens mange kostumeballer, som derved tjente som “skjul” for dem.

Den 11. december 1923 blev der nedlagt politiforbud mod foreningen – et forbud, som endte i retten.
Østre Landsret opløste ved dom foreningen den 31. januar 1924. Dommen blev anket til Højesteret.
Højesteret stadfæstede opløsningen af foreningen ved dom af 30. april 1924 med denne begrundelse:
“Efter det Oplyste maa der imidlertid gaas ud fra, at Foreningen har optaget som en Del af sit Formaal at være Tilholdssted for og Bindeled mellem Mandspersoner med homoseksuelle Tilbøjeligheder, og under Hensyn til, at der som Følge af den lette Adgang til Deltagelse i Foreningens Sammenkomster derved skabes en nærliggende Fare for Forførelse særlig af unge Mennesker til Uterlighed, samt til den forargelse, Forholdene ved Foreningens Sammenkomster maa antages at have vakt udenfor dens Kreds, maa det af Politidirektøren nedlagte Forbud anses at have været beføjet.”

* * *
Højesteretsdommen gengives herunder.

H D 30 April 1924 i sag nr. 53/1924 *)
Rigsadvokaten
Mod
Selskabelig Forening “Nekkab” (Højesteretssagf. Graae)

(Foreninger II) Den “selskabelige” Forening “Nekkab” ophævet som ulovlig [1] da den bl.a. tilstræbte at være Tilholdssted for og Bindeled mellem Mænd med homoseksuelle Tilbøjeligheder og dens Sammenkomster skabte en nærliggende Fare for Forførelse af unge Mænd til Uterligheder og var egnede til at vække offentlig Forargelse [2]

Østre Landsrets Dom 31 Januar 1924
Efter at Politidirektøren i København i Medfør af Grundlovens § 85 A] under 11 December 1923 havde nedlagt foreløbigt Forbud mod Selskabelig Forening “Nekkab” har Statsadvokaten for København under nærværende Sag, i hvilken Forundersøgelsen har fundet Sted ved Københavns Byrets 7. Afdeling for Straffesager [B], paastaaet Foreningen ophævet.

Foreningen paastaar det under 11 December 1923 nedlagte foreløbige Forbud ophævet som uberettiget.

I Lovene for Foreningen “Nekkab”, der er stiftet den 21 Juni 1919 hedder det bl.a.:

Foreningen Formaal.
§ 2 Kun Selskabelighed. Om Vinteren afholdes Karnevaller og Baller, om Sommeren afholdes Aftenunderholdning, Baller og fælles Skovture.

Medlemmer
§ 3 Fortrinsvis optages Artister og Amatører, som optræder eller har optraadt paa Bakken (deraf Navnet). Dog kan et begrænset Antal af Artister eller Amatørers Bekendte optages, som passive Medlemmer.

§ 6. Ved Foreningens Fester har ethvert Medlem Ansvar for de ved ham indførte Deltagere.

§7. Ved Optagelse betales 5 Kroner i Indskud. Kontingentet er 6 Kr Kvartalet og betales forud.

Passive medlemmer betaler 50 Øre Indskud, 50 Øre maanedlig Kontingent og har ikke Stemmeret ved Valg eller Generalforsamlinger.

Endvidere indeholder Lovene Bestemmelser om Bestyrelse, Generalforsamling m.m.

Foreningen har den 27 Januar, 10 Februar og 17 Marts 1923 uden Politiets Tilladelse afholdt offentlige Maskerader og Foreningens daværende Formand Oscar Christian Frederik Petersen har for disse Overtrædelser af Københavns Politivedtægts § 83 vedtaget Bøder paa henholdsvis 30, 30 og 60 Kr., medens den daværende Næstformand (ovenanførte) Svend Aage Jerome Gerlach Hansen, for de to første Overtrædelser har vedtaget Bøder paa 30 Kr. hver Gang; det maa antages, at der derefter er blevet ført behørig Kontrol med, at ingen Uberettiget fik Adgang.

Foreningens nuværende Formand, nævnte Hansen, er bl.a. anset ved Københavns Kriminal- og Politirets Dom af 26 Oktober 1912 efter midlertidig Straffelov 1 April 1911 § 5, jfr. Straffelovens § 37 med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 2 Maaneder og ved samme Rets Dom af 28 Juli 1917 efter midlertidig Straffelov 1 April 1911 § 4 med lige Straf.

Til Støtte for sin Paastand gør Statsadvokaten gældende, at Foreningens Love ikke udtrykker Foreningens sande Formaal, men at dette i Virkeligheden er at skaffe mandlige Medlemmer med homoseksuelle Tilbøjeligheder Samkvem og Forbindelser med andre Mandspersoner for at øve Uterlighed, og at Foreningen herefter virker i et, selv om det ikke maatte være strafbart, saa dog ulovligt Øjemed.

Foreningen, hvis Medlemsprotokol under den første af de ovenanførte Politiretssager udviste et Medlemsantal af 15, tæller nu ca 235 Medlemmer, og i hvert Fald enkelte af disse – efter Kassererens, ovennævnte Petersens, Forklaring højst 40 – maa antages at være homoseksuelle Mandspersoner. Blandt Medlemmerne findes ogsaa enkelte Kvinder.

Foreningens Program for Maanederne Oktober – December 1923 indeholder Meddelelse om Afholdelse af 4 Kostumeballer og en Pakkefest i Jagtvejens Selskabslokaler, Jagtvej Nr. 113.

Ved Rapporter afgivet af Politibetjente, der har skaffet sig Adgang til Foreningens fester, er oplyst Følgende:

Ved Festen den 27 Januar 1923 var Gaarden fuld af Folk, der med sjofle Betegnelser raabte højt om, at det var homoseksuelle Personer, der deltog, og der saas i Lokalet flere mandsklædte Par, der kyssede hinanden, ligesom Mandspersoner dansede med hinanden paa højst uanstændig Maade.

Ved Festen den 17 Marts 1923 var Størstedelen af de tilstedeværende “Damer” forklædte Mandspersoner, der ikke alene i Klædedragt, men ogsaa i deres Maade at være paa havde en skuffende Lighed med Kvinder; deres Dans betegnedes af Betjenene som i høj Grad uanstændig, og de og deres mandsklædte Kavalerer kyssede og krammede hinanden.

I “Kostumeballerne” den 3 November og 1 December 1923 deltog 200 á 250 Personer, deraf ca 2/3 Mandspersoner; af disse var 10-20 Stk udklædt som Kvinder og var de eneste kostumerede, de bar Paryk og nedringede, udfordrende Selskabskjoler, var stærkt omsværmede og dansede omtrent til Stadighed med andre Mandspersoner, og efter en Betjents Forklaring ofte paa en lidenskabelig, æggende og pervers Maade; en anden Betjent vil ikke have observeret noget usømmeligt ved Festen den 1 December.

Ved samme Fest – i hvilken bl a deltog to unge Mænd i 17 – 18 Aars Alderen og 8 – 10 unge Mænd, der formentlig ikke var over 20 Aar – opstod der Slagsmaal imellem to Mandspersoner, idet Stridens Genstand var en af de kvindeklædte Mænd, og en ældre kendt homoseksuel Mandsperson blev udvist af Politiet.

Det er endvidere oplyst, at Foreningen, der i Kvarteret almindeligvis kaldes “Mandeklubben”, som Følge af dens Karakter øver en vis Tiltrækning paa mange Mennesker, særlig blandt Ungdommen, der ofte samler sig udenfor Selskabslokalet for at kigge ind ad Vinduerne.

Holger Villiam Nielsen, der er Tjener i de nævnte Selskabslokaler har forklaret, at Foreningens Medlemmer for en Del bestaar af Personer med homoseksuelle Tilbøjeligheder og for en stor Del af Personer, der alene af Nysgerrighed slutter sig til Foreningen. Han har derhos forklaret at Dansen er “et Nummer skrappere” end ved andre Foreningers Baller, samt at det er hændet, at han formentlig flere Gange ved hver Fest har maattet advare Mandfolk, der har siddet pÃ¥ Skødet af hinanden og eventuelt har maattet udvise disse fra Festen.

Endelig bemærkes, at det under en ved Københavns Byret den 4 September 1923 paadømt Sag mod to Mandspersoner for Overtrædelse af Straffelovens § 185 [C] er oplyst, at de to unge Mandspersoner paa henholdsvis 16 og 17 Aar, overfor hvem de Domfældte havde udvist Uterlighed, havde været Medlemmer af Foreningen, og der lært den Ene af de Domfældte at kende.

Foreningen benægter, at dens Formaal i nogen Retning afviger fra Lovenes § 2, og gør gældende, at der ved Foreningsfesterne, hvori der vel deltager en Del homoseksuelle kvindeklædte Mandspersoner, dog som Regel intet usømmeligt foregaar, og hvis dette undtagelsesvis sker, altid skrides ind imod de Paagældende. Foreningen har anset det som sig uvedkommende om Deltagerne i Sammenkomsterne er homoseksuelle, saalænge de ikke opfører sig uanstændigt.

Efter det Oplyste maa der imidlertid gaas ud fra, at Foreningen har optaget som en Del af sit Formaal at være Tilholdssted for og Bindeled mellem Mandspersoner med homoseksuelle Tilbøjeligheder, og under Hensyn til, at der som Følge af den lette Adgang til Deltagelse i Foreningens Sammenkomster derved skabes en nærliggende Fare for Forførelse særlig af unge Mennesker til Uterlighed, samt til den forargelse, Forholdene ved Foreningens Sammenkomster maa antages at have vakt udenfor dens Kreds, maa det af Politidirektøren nedlagte Forbud anses at have været beføjet.

Statsadvokatens Paastand om Foreningens Ophævelse vil herefter være at tage til følge. Foreningen har selv sørget for sit Forsvar. – – –

1. [Retur] Jfr Rpl. § 684 Nr. 2 og § 687 d.
2. [Retur] Jfr Ufr. 1874 p 479.
3. [Retur] Tanken hermed maa være, at en ved Dom ophævet Forening maa afvikles økonomisk, og at Betalingen af Salæret maa indgaa som Led i saadan Afvikling.

(Afskrift: Kaj Erik Nielsen)

1. [Retur] § 85 i Grundloven af 1915 med ændringer af 19. september 1920:
   Borgerne har Ret til uden foregaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt Øjemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regeringsforanstaltning. Dog kan en Forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges Sag mod den til dens Ophævelse.
2. [Retur] § 185 i Straffeloven af 1866:
   Den der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med fængsel på vand og brød eller forbedringshusarbejde.
3. [Retur] Forundersøgelsen blev behandlet i Københavns Byrets 7. afd., krim.sager fredag den 28. december 1923 kl. 10.
   Af retsbog nr. 12, side 262 fremgår:
   Dommer Bentzon.
   Der foretoges Sag nr. 241/23.
   Som vidne mødte Politibetjent 571 Ubberup.
   Forklarede at når han havde benyttet betegnelserne pervers eller uanstændigt om den dans som mandspersoner dansede med hinanden, mente han dermed at de dansende foretog store bevægelser med sædepartiet ind mod hinanden og dansede med underlivet ind mod hinanden.

• Bogen: Homofile kampÃ¥r. Axel Axgil og Helmer Fogedgaard omtaler Nekkab i deres bog.
• Højesteretsdomme april 1924 side 514 – 517.
• PET-kommisssionens beretning. Kapitel 8. Afsnit 2.4. Pkt. B. Nekkab-dommen i pdf-format.
  OPO bringer PET-kommisssionens beretning bind 15 i pdf-format i sin helhed.
• Bogen: Uterlige forhold. (1997). Wilhelm von Rosen omtaler Nekkab i sin bog.
• Forslag til folketingsbeslutning fremsat den 19. maj 2004 om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir referer til dommen om opløsningen af Nekkab.
  Beslutningsforslaget på Retsinformation.
• Endvidere omtales dommen sporadisk i en lang række artikler i sÃ¥vel trykte som elektronisk medier om muligheden for ophævelse af foreningen Hizb-ut-Tahrir og af rockerklubber.