Nekrolog over Helle Bundgaard, der døde den 27. november 2012.


Helle Bundgaard

KorsSort

Født den 9. april 1941 – død tirsdag 27. november 2012

Helle Bundgaard

Af Charlotte Isabella.
Vi har desværre erfaret, at en af grundpillerne i de danske transvestitforeninger døde den 27. november 2012 efter længere tids sygdom.

Helle Bundgaard var tidligt medlem af og i en periode ogsÃ¥ formand for FPE-NE, som var den første transvestitforening i Danmark. Efter mange medlemmers alvorlige uoverensstemmelser med FPE‘s bestyrelse var Helle en af de 7 entusiastiske piger, som stiftede TiD i maj 1994.
Helle erklærede sig ofte som livsvarigt medlem af TiD, og hun engagerede sig meget aktivt i foreningslivet i mange år.

Helle var bl.a. foreningens første kasserer og pÃ¥tog sig fra august 1996 det store arbejde som redaktør af medlemsbladet TiD’s, som dengang udkom 4 gange om Ã¥ret. Helle nÃ¥ede sammen med Rebecca Holm at lave 20 fyldige numre i en flot, fantasifuld og varieret opsætning. Det skal bemærkes, at redaktionsarbejdet dengang foregik med saks og lim pÃ¥ spisebordet!

Helle holdt meget af den nøgleposition, hun som redaktør havde i TiD, men da tiden i 2001 var moden til digitalisering af arbejdet, sagde Helle fra, fordi, som hun sagde, hun ville savne det hyggelige samarbejde i redaktionen.

Og det var netop så karakteristisk for Helle, at hun elskede samværet med os i foreningen, hvor hun var en trofast gæst til møderne, indtil helbredet begyndte at gøre det vanskeligt for hende at være med. Helle havde stor indsigt i mange af livets forhold og deltog gerne i diskussioner om mange emner.

I det hele taget var Helle et meget synligt medlem i TiD, og ogsÃ¥ ved nogle af de tidlige fester var Helle en af de (fÃ¥) modige, som gav et bidrag til underholdningen. Helle holdt meget af dans og var med i TiD‘s lanciersgruppe, sÃ¥ længe den eksisterede.

I 1997 blev Helle valgt som årets transvestit.

Vi husker Helle som en livsglad veninde, som altid var i godt humør, og som gerne hjalp nytilkomne medlemmer med råd og dåd.

Bisættelsen fandt sted i Mørdrup Kirke den 4. december 2012.

Æret være Helles minde.

Charlotte Isabella.