NGO’ers fælleserklæring om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder fremsat for FN’s Menneskerettighedsråd den 22. marts 2010.

Under FN’s Menneskerettighedsråds 16. session den 22. marts 2010 i Genève fremsatte NGO’erne en fælleserklæring underskrevet af 119 organisationer fra 60 forskellige lande om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder. Blandt underskriverne findes LGBT Danmark (anført i listen som LBL Denmark). Først bringes fælleserklæringen, så følger en pressemeddelse om erklæringen og sluttelig en liste over underskriverne af erklæringen.

NGO’ernes fælleserklæring om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder
Fru. Næstformand. Jeg er glad for at tale om forhold om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder på vegne af 119 NGO’er (21 ECOSOC-akkrediterede) fra over 60 lande (se listen over underskrivere af fælleserklæringen længere nede på siden) og mere end 300 sympatisører fra 23 lande, der støttede fælleserklæringen under Asia Pacific Outgames konference i sidste uge.

Vi glæder os over erklæringen om vold og krænkelser af menneskerettighederne på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, som blev fremsat af Colombia på vegne af en bred gruppering af 83 stater fra alle FN-regioner. Vi glæder os også over bemærkninger fra delegerede fra Nigeria på vegne af African Group, at “love, der kriminaliserer seksuel orientering skal ophæves”.

Vi roser den store kernegruppe af stater. som fremmer dette initiativ, og vi er især tilfredse med de senere års målelige tværregionale stigninger af støtte i disse. Det er svært at forestille sig, at nogen stat engageret i menneskerettighederne kan være uenige med princippet om, at staterne har et kollektivt ansvar for at afslutte menneskeretslige krænkelser af nogen, der er marginaliserede.

Talrige forskere og traktatforfattere har dokumenteret eller kommenteret krænkelser baseret på seksuel orientering og kønsidentitet, herunder anvendelse af dødsstraf, drab, tortur, strafferetlige sanktioner, politichikane, voldtægt, overfald og forsvindinger.[1]
Vi opfordrer alle forskere, traktatforfattere og andre interessenter til at fortsætte med at integrere disse vigtige spørgsmål på tværs af deres mandater.

Som FN’s generalsekretær Ban Ki-moon udtalte den 25. januar i år:

” Jeg forstår, at seksuel orientering og kønsidentitet rejser følsomme kulturelle spørgsmål. Men kulturel praksis kan ikke begrunde en krænkelse af menneskerettighederne. [.] Når mennesker forfølges på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet skal vi tale om det. […] Menneskerettighederne er for alle overalt.”

Og som Højkommissæren sagde til Rådet i denne session:[2]

“Vi forsøger ikke at skabe nye eller særlige rettigheder. Vi forsøger blot at tage fat på
udfordringer, der forhindrer millioner af mennesker i at nyde de samme menneskerettigheder som deres medmennesker, blot fordi de tilfældigvis er lesbisk, bøsser, biseksuelle eller transkønnede.”

Som afslutning, fru. Næstformand, vil vi gerne gentage, at Rådet kan ikke blot nægte at behandle og drøfte menneskerettighedskrænkelser mod enkeltpersoner, uden samtidig at krænke sit eget mandat som fastsat af Generalforsamlingen i resolution 60/251[a]. Vi ser frem til kommende dialoger i dette Råd med støtte fra de stater, som endnu ikke føler sig stand til at tiltræde erklæringen, men som deler det internationale samfunds bekymringen om disse systematiske krænkelser af menneskerettighederne.

Noter

[Retur] International Human Rights References to Human rights Violations on the grounds of Sexual Orientation and Gender Identity. October 2006.
Udgivet af International Commission of Jurists – ICJ.
[Retur] FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, punkt 3, 16. samling af FN’s Menneskerettighedsråd.

Pressemeddelelse om fælleserklæringen fremsat i Genève, den 22. marts 2011.
Med baggrund i en fantastisk udvikling af principperne i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fremsatte Colombia på FN’s Menneskerettighedsråd – UNHRC – i Genève en fælleserklæring under den generelle debat, der opfordrede staterne til at stoppe vold, strafferetlige sanktioner og krænkelser af menneskerettighederne på grund af seksuel orientering og kønsidentitet og opfordrede Menneskerettighedsrådet til at behandle disse vigtige menneskerettighedsspørgsmål. Erklæringen blev fremsat på vegne af en bred sammenslutning af 85 stater fra alle regioner i verden.

Erklæringen om seksuel orientering, kønsidentitet og menneskerettigheder har støtte fra den største gruppe af lande til dato. Erklæringen bygger på en lignende erklæring fremsat af Norge i Menneskerettighedsrådet i 2006 (på vegne af 54 stater), og en fælles erklæring afgivet af Argentina på generalforsamlingen i 2008 (på vegne af 66 stater). Det er meget synligt, at hver gang disse emner behandles, er der en målbar stigning i støtten fra staterne.

I den generelle debat, blev der fremsat et indlæg fra Nigeria på vegne af den afrikanske gruppe, der bekræftede det kritiske punkt, at “love, der kriminaliserer seksuel orientering bør fjernes”. Andre FN-medlemsstater og enheder, for eksempel, Den Russiske Føderation og Pavestolen talte også imod vold og diskrimination på grund af seksuel orientering. Sydafrika understregede i en særskilt bemærkning, at seksuel orientering er ikke et nyt problem for landet og opfordrede til en mellemstatslig proces for at sikre en åben dialog om problemerne.

Tidligere i denne, den 16. samling i Menneskerettighedsrådet, erklærede FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay[b], til Rådet:

“Vi forsøger ikke at skabe nye eller særlige rettigheder. Vi forsøger blot at løse de udfordringer, der forhindrer millioner af mennesker i at nyde de samme menneskerettigheder, som deres medmennesker, bare fordi de tilfældigvis er lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transkønnede”.

En stærk erklæring blev afleveret på vegne af 119 civile organisationer fra over 60 lande, som udtrykte glæde over fælleserklæringen. De civile organisationer opfordrede til fremtidig dialog i Rådet med de stater, som endnu ikke føler sig i stand til at tilslutte sig erklæring, men som deler bekymringen i det internationale samfund over disse systematiske krænkelser af menneskerettighederne. De gentog også, at Rådet ikke kan nægte at behandle og drøfte menneskerettighedskrænkelser mod enkeltpersoner.

En gruppe på 19 nationale menneskerettighedsinstitutioner, herunder fra Korea, Senegal og Sydafrika, har også afgivet en stærk erklæring om betydningen af at fordømme menneskerettighedskrænkelser baseret på seksuel orientering og kønsidentitet. Disse institutioner er vigtige for at modvirke krænkelser af menneskerettighederne – herunder undersøge klager, revidere love og politikker, lave nationale undersøgelser og offentlig uddannelse – for at forbedre beskyttelsen af og fremme rettighederne for LGBTI mennesker.

Fælleserklæringen støtter det, som FN-menneskerettighedsorganer gentagne gange har givet udtryk for: at ingen skal tåle krænkelser på grund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet. Da FN’s Menneskerettighedskommissions skelsættende beslutning i 1994, der bekræfter, at seksuel orientering er beskyttelsesgrund mod diskrimination, har FN-eksperter gentagne gange grebet ind over for misbrug, der er målrettet LGBT-personer, herunder drab, tortur, voldtægt, vold, forsvindinger, og diskrimination i mange områder af livet. FN’s traktatfæstede organer har opfordret stater til at afskaffe forskelsbehandling i lovgivning og politik. Human Rights overvåger statslige organisationer overholder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

* * *
Der tages forbehold for eventuelle oversættelsesfejl. Til brug ved dokumentation henvises til de originale engelsksprogede tekster. Tina Thranesen.

Underskriverne af fælleserkæringen

[Retur]

Navn	Organisation	Land	ECOSOC [c]
Allison Jernow	International Commission of Jurists	Schweiz	Ja
Klaus Jetz	Lesbian and Gay Federation in Germany LSVD	Tyskland	Ja
John Fisher	Canadian HIV/AIDS Legal Network	Canada	Ja
Michael Ineichen	International Service for Human Rights ISHR	Schweiz	Ja
Jessica Stern	International Gay and Lesbian Human Rights Commission	USA	Ja
Maria Sjodin, Executive Director	The Swedish Federation for Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender Rights RFSL	Sverige	Ja
Bjorn Van Roozendaal	COC Netherlands	Holland	Ja
Andi Cipta Asmawaty	Solidaritas Perempuan (Women’s Solidarity for Human Right)	Indonesien	Ja
Paul LeGendre	Human Rights First	USA	Ja
Evelyne Paradis	ILGA-Europe (European Region of the International Lesbian and Gay Association)	Belgien	Ja
Fauzia Viqar	Shirkat Gah – Women’s Resource Centre	Pakistan	Ja
Lucy Vidal	Center for Women’s Global Leadership	USA	Ja
Christopher Sidoti	Human Rights Council of Australia	Australien	Ja
Mariana Duarte	Corporacion Humanas	Chile	Ja
Steffen Jensen	LBL Denmark	Danmark	Ja
Asger Kjaerum	International Rehabilitation Council for Torture Victims (IRCT) International paraplyorganisation med hjemsted i Danmark	Danmark	Ja
Lydia Alpízar Durán	Association for Women’s Rights in Development (AWID)International organisation med kontorer i Mexico, Canada og South Africa	Mexico Canada og South Africa	Ja
	International Women’s Rights Action Watch Asia Pacific (international NGO)	Malaysia	Ja
R. Iniyan Ilango	Commonwealth Human Rights Initiative Headquarteded in New Delhi, Offices in Accra and London	New Delhi, Accra og London	Ja
Alexandra Kossin	OMCT	Schweiz	Ja
Sepali Kottegoda	Asia Pacific Women’s Watch	Sri Lanka	Ja
Philippe Dam	Human Rights Watch	New York, USA	Ja
Kim Vance	ARC International	Canada	Nej
Chesterfield Samba	GALZ	Zimbabwe	Nej
Andrey Kuvshinov	Rights Society	Rusland	Nej
Germán Humberto Rincón Perfetti	Asociación Líderes en Acción	Colombia	Nej
Christian Rumu	Mouvement pour les Libertés Individuelles MOLI	Burundi	Nej
Bin Xu	Common Language	Kina	Nej
Florin Buhuceanu	Euroregional Center for Public Initiatives	Rumænien	Nej
Linda RM Baumann	OutRight Namibia (ORN)	Namibia	Nej
Alvaro Queiruga	Colectivo Ovejas Negras	Uruguay	Nej
Patricia Curzi	International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association ILGA	Belgien	Nej
Stefano Bucaioni	Arcigay (Italian Lesbian and Gay Association)	Italien	Nej
Douglas Sanders	Gays Without Borders	Thailand	Nej
Corey Irlam	Australian Coalition for Equality	Australien	Nej
Wim Antonio Monasso LL.M	FILAD	Holland	Nej
Maurice Tomlinson	AIDS Free World	Jamaica	Nej
Irina Nita	ACCEPT Association	Rumænien	Nej
Carolien van de Lagemaat	Transgender Netwerk Nederland	Holland	Nej
Joel Bedos	IDAHO Committee	International	Nej
Belissa Andía Pérez	Instituto Runa de Desarrollo y Estudios sobre Género	Peru	Nej
Patricia Ackerman	The Fellowship of Reconciliation	USA	Nej
Francis New Lozano	Colectivo Claveles Rojos	Peru	Nej
Yahia Zaidi	Abu Nawas Algeria	Algeriet	Nej
Kenita Placide og Adaryl Williams	United and Strong Inc.	Algeriet, Saint Lucia	Nej
Yahia Zaidi og Samir Bargachi	Cariflags	Caribien	Nej
Yahia Zaidi og Samir Bargachi	Khomsa (Maghreb Network for freedoms and difference	Maghreb-landene (Algeriet, Tunesien, Marokko, Libyen og Mauretanien)	Nej
Samir Bargachi	Kifkif LGBT Group	Marokko	Nej
Monica Tabengwa	Lesbians, Gays & Bisexuals of Botswana [LEGABIBO]	Botswana	Nej
William Villacampa	ProGay Philippines	Kirgisistan	Nej
Ruth Baldacchino	Malta Gay Rights Movement	Malta	Nej
Kasha.N. Jacqueline	Freedom and Roam Uganda	Uganda	Nej
	Sexual minorities Uganda	Uganda	Nej
	Icebreakers Uganda	Uganda	Nej
	Queer youth Uganda	Uganda	Nej
	Spectrum Initiative	Uganda	Nej
	Wonetha Uganda	Uganda	Nej
	Horizon Community association Rwanda	Uganda	Nej
	Rainbow Health Foundation Uganda	Uganda	Nej
	Youth on the Rock Uganda	Uganda	Nej
	Civil society Coalition on Constitional law and human rights Uganda	Uganda	Nej
	Kyrgyz Indigo	Kirgisistan	Nej
Dorota Trypens	Federation for Women and Family Planning	Polen	Nej
Mariam Armisen	The Queer African Youth Networking Center ( QAYN)	Burkina Faso, Nigeria og USA	Nej
Theodor Rathgeber	Forum Human	Tyskland	Nej
Hassan Shire	East and Horn of Africa Human Rights Defenders Project	Uganda	Nej
Deborah Lambillotte	Casa Rosa vzw	Belgien	Nej
Sass Rogando Sasot	Society of Transsexual Women of the Philippines (STRAP)	Filippinerne	Nej
Madhu Mehra	Partners for Law in Development	Indien	Nej
Kiromiddin Gulov	Equal Opportunities	Tadsjikistan	Nej
Rev Rowland Jide Macaulay	House Of Rainbow Fellowship	Nigeria	Nej
	Justice for Gay Africa Society	Storbrittanien	Nej
	Queer African Youth Network	USA	Nej
Nigel Warner	Pan Africa International Lesbian, Gay,Bisexual, Trans and Intersex Association ALEGRI	Storbrittanien	Nej
Bård Nylund	Landsforeningen for lesbiske, homofile, bifile og tanspersoner/The Norwegian organisation for lesbian, gay, bisexual and transgender rights	Norge	Nej
Dawn Cavanagh	Coalition of African Lesbians	Pan Afrika	Nej
Jenna Capeci	American Jewish World Service	USA	Nej
Hina Noureen	Baidarie	Pakistan	Nej
Fabrizio Ungaro	Ireos, Centro Servizi Autogestito Comunità Queer Firenze	Italien	Nej
Igor Kochetkov	Russian LGBT Network	Russiske Føderation	Nej
Helmut Graupner	Rechtskomitee LAMBDA (RKL)	Østrig	Nej
Helmut Graupner	European Commission on Sexual Orientation Law (ECSOL)	Østrig	Nej
Liz Frank	Women’s Leadership Centre	Namibia	Nej
AlexandraElena Ciucu	Accept Association	Rumænien	Nej
G. Thomas Hoemig	Englishspeaking Gay Group (EGG)	Belgien	Nej
Paata Sabelashvili	Inclusive Foundation	Georgien	Nej
Paulo Corte-Real	ILGA-Portugal	Portugal	Nej
Henry Pacheco	The Council for Global Equality	USA	Nej
Reimo Mets	NGO SEKY	Estland	Nej
Kirill Sabir	“FtM Phoenix” Group	Russiske Føderation	Nej
Miguel Angel Sanchez Rodriguez	Fundación Triangulo	Spanien	Nej
Evgeny Pisemskiy	Orlovskaya Regional Nonprofit Organization Against AIDS "Phoenix PLUS"	Russiske Føderation	Nej
AnneMarie Thus	Dutch foundation for LGBT families "Meer dan gewenst"	Nederlandene	Nej
Jelena Ajdarevi	For the Leading Youth	Serbien	Nej
	GATE – Global Action for Trans* Equality	USA/Argentina	Nej
Bruce Amoroto	Philippine Forum on Sports, Culture, Sexuality and Human Rights (TEAM PILIPINAS)	Filippinerne	Nej
Tolekan Ismailova	Human Rights Centre "Citizens against corruption" (CAC)	Kirgisistan	Nej
Rosanna Flamer-Caldera	EQUAL GROUND	Sri Lanka	Nej
Paisarn Likhitpreechakul	Sexual Diversity Network	Thailand	Nej
	Tais Plus	Kirgisistan	Nej
Shivananda Khan	Naz Foundation International	Storbrittanien	Nej
Sunita Kujur	CREA	Indien	Nej
Dédé Oetomo	GAYa NUSANTARA	Indonesien	Nej
Ira Briones	Lesbian Activism Project, Inc. (LeAP, Inc)	Filippinerne	Nej
Justina Puzinaite	Tolerant Youth Association (Tolerantisko jaunimo asociacija)	Litauen	Nej
Vladimir Simonko	Lithuanian Gay League	Litauen	Nej
Khalisa Shahverdiyeva	"Gender Group" Public Union	Aserbajdsjan	Nej
	LGBT NGO Vertae	Usbekistan	Nej
Jayanthi KuruUtumpala	Women’s Support Group	Sri Lanka	Nej
Kumudini Samuel	Women and Media Collective	Sri Lanka	Nej
Aigul Alymkulova	Women Support Center	Kirgisistan	Nej
Aija Salo	Seta (LGBT Equality in Finland)	Finland	Nej
Anne Lim	GALANG	Filippinerne	Nej
	Public Fund Voice of Freedom	Kirgisistan	Nej
Thakane Letuka	Matrix Support Gorup	Lesotho	Nej
Edna Aquino	Violence is Not our Culture	International	Nej
Aisha Shaheed	Women Living Under Muslim Laws	International

* * *
Noter ved Tina Thranesen.

[Retur] FN’s Menneskerettighedsråd blev oprettet ved Generalforsamlingens resolution 60/251 af 15. marts 2006. Menneskerettighedsrådet, som er hjemmehørende i Geneve, er et organ direkte underlagt FN’s generalforsamling og afløser den tidligere Menneskerettighedskommission. Med etablering af Menneskerettighedsrådet har menneskerettighederne fået en højere formel status i FN-systemet.
Menneskerettighedsrådet omtales i FN-sammenhænge ofte som Rådet.
Menneskerettighedsrådet skal bl.a. fremme den universelle respekt for beskyttelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende friheder for alle, og det skal adressere situationer med krænkelser af menneskerettighederne, herunder grove og systematiske krænkelser, og lave anbefalinger desangående.
Menneskerettighedsrådet skal også komme med anbefalinger til Generalforsamlingen med henblik på videreudvikling af folkeretten på menneskerettighedsområdet, og det skal fremme den fulde gennemførelse af staternes menneskerettighedsforpligtelser.
Artikel om menneskerettighedsrådet på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside.
Resolution 60/251.
[Retur] Navi Pillay, hvis rigtige navn er Navanethem Pillay er fra Sydafrika. Hun blev født den 23. september 1941. Hun er uddannet som advokat og var dommer ved Sydafrikas Højesteret, da FN’s generalsekretær Ban Ki-moon den 28. juli 2008 udnævnte hende til højkommissær for menneskerettigheder.
Biografi for Navanethem Pillay på FN’s hjemmeside.
[Retur] United Nations Economic and Social Council – ECOSOC – er FN’s Økonomiske og Sociale Råd.
Det Økonomiske og Sociale Råd er oprettet som hovedorgan for at koordinere det økonomiske, sociale og tilhørende arbejde og fungerer som det centrale forum for drøftelse af internationale økonomiske og sociale spørgsmål, og for at formulere politiske henstillinger til medlemsstaterne og FN-systemet.

Fælleserklæringen i pdf-format.