Offerundersøgelserne 2005-2019. 7. december 2020.

Titel	Offerundersøgelserne 2005-2019
Udfærdiget af	Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig
Udgivet af	Justitsministeriet, Københavns Universitet, Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitiet
Udgivet	7. december 2020
Sprog	Dansk
Antal sider	210
ISBN-13	978-87-93469-40-2

De første landsdækkende offerundersøgelser af danskernes udsathed for kriminalitet blev gennemført i begyndelsen af 1970-erne. Siden 2005 er der årligt gennemført landsdækkende, repræsentative undersøgelser af 16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler om vold. Fra 2008 blev disse offerundersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for voldtægt (tidligere ’tvangssamleje’). Fra og med 2018 indgår desuden spørgsmål vedrørende udsathed for kriminalitet begået på internettet. Fra 2019 indgår også spørgsmål vedrørende de adspurgtes udsathed for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt. Det er disse undersøgelser, der er i centrum i denne rapport, hvor der også – når det er muligt – sammenlignes med tidligere, tilsvarende undersøgelser.

* * *
I rapporten er “homofobi” og “transfobi” som tidligere år slået sammen under ét under betegnelsen “seksuel orientering“.
Det kan derfor ikke udledes henholdsvis, hvor mange homoseksuelle og hvor mange transpersoner undersøgelsen vedrører, men kun hvor mange af disse to persongrupper undersøgelsen samlet vedrører.

På side 114 anføres som sidste halvdel af note 58, at fra og med 2020 (altså fra og med næste års offerundersøgelse) angår spørgsmål vedrørende kriminalitet begået på internettet også udsathed for hadefulde ytringer på internettet, som indeholdt trusler eller var nedværdigende, samt spørgsmål om, hvorvidt disse ytringer skyldtes ofrets (formodede) etniske baggrund, religiøse tilhørsforhold, seksuelle orientering og/eller kønsidentitet.”
Tina Thranesen.

* * *
Herunder gengives de dele af rapporten, som i rapporten betegnes som "hadforbrydelse" “seksuel orientering“, “homofobi“, “transfobi” “homoseksuel” og “transseksuel“.

* * *
(Side 4)
1. Resumé.
Under afsnittet”Vold” (side 5 nederst) anføres:
Knap hvert syvende offer for vold angiver, at forbrydelsen mod dem helt sikkert eller måske var motiveret af racisme, mens omkring halvt så mange angiver, at volden mod dem helt sikkert eller måske skyldtes homo- eller transfobi.

(Side 79)
5.5 Årsager til vold
Siden 2008 har offerundersøgelsen inkluderet spørgsmål vedrørende de mulige årsager til volden. Spørgsmålene belyser ofrets opfattelse af, hvad den oplevede vold skyldtes.

Et af spørgsmålene angår ofrets opfattelse af hovedårsagen til, at vedkommende blev udsat for vold. Knap hvert fjerde offer mente, at den væsentligste årsag var, at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol, jf. tabel 5.4. En væsentlig del – 44 pct. – af dem, der angav denne årsag til volden, havde været udsat for vold på deres arbejdsplads eller uddannelsessted. En anden hyppig angiven årsag var uenighed eller skænderi, der udviklede sig til vold, idet 17 pct. af ofrene oplyste, at dette var årsagen. Her er det omtrent hvert tiende tilfælde, som foregik på arbejdsplads eller institution, mens hvert tredje tilfælde havde fundet sted på et offentligt tilgængeligt sted og godt hvert fjerde i en privat bolig. Der er ikke markante forskelle mellem årene i angivelse af årsagen til volden.

Tabel 5.4. Ofrets opfattelse af årsagen (den væsentligste) til den vold vedkommende har været udsat for, 2008-19, pct.

	Andel
Uenighed, skænderi der udviklede sig	17 %
Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre	7 %
Misundelse	2 %
Jalousi	5 %
Røveri (ville have noget jeg havde)	7 %
Seksuelt motiveret	3 %
Regulært overfald der ikke havde noget med mig at gøre	7 %
Skulle vise sig	7 %
Den eller de følte nok, det var mig, der startede	1 %
Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende	4 %
Gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol	24 %
Andet	14 %
Ved ikke	3 %
I alt	100 %

Mænd og kvinder angiver temmelig forskellige grunde til, at de er blevet udsat for vold. Kvindelige ofre er således langt mere tilbøjelige end mandlige til at anføre, at volden var seksuelt motiveret, skyldtes jalousi, eller at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol. Mænd er væsentligt mere tilbøjelige til at mene, at volden skyldtes hævn eller vrede, at gerningspersonen havde opfattet ham som provokerende, at personen skulle vise sig, eller at der var tale om et regulært overfald, som ikke havde noget med ofret at gøre. Disse afvigelser er alle statistisk signifikante. Mænd og kvinder er omtrent lige tilbøjelige til at mene, at volden mod dem skyldtes enten uenigheder/skænderier, røveri, misundelse eller andet.

(Side 80)
5.5.1. Vold som hadforbrydelse
Der er i voldofferundersøgelserne siden 2008 forsøgt belyst, i hvilket omfang volden kan betegnes som en hadforbrydelse, dvs. en forbrydelse, der er motiveret af had over for den gruppe, som ofret tilhører eller antages at tilhøre. Der er således spurgt om, i hvilket omfang volden – efter ofrets opfattelse – er motiveret af enten racisme eller ofrets (formodede) seksuelle orientering (i det følgende: Homo- eller transfobi). Fra og med 2019 er der også spurgt om, i hvilket omfang volden – efter ofrets opfattelse – er motiveret af ofrets kønsidentitet. Der kan være andre former for hadforbrydelser, eksempelvis politisk eller religiøst motiveret vold, men disse er der ikke spurgt til i denne offerundersøgelse.

(Side 82)
Af tabel 5.6 fremgår det, at voldsforbrydelser, der menes at være motiveret af ofrets seksuelle orientering, er signifikant sjældnere end dem, der menes at skyldes racisme – mindre end halvt så mange ofre angiver, at volden mod dem helt sikkert skyldtes homo- eller transfobi. Dette svarer til, at mellem 1.500 og 2.500 personer mellem 16 og 74 år årligt udsættes for vold grundet deres seksuelle orientering. Også i dette tilfælde, skal der gøres opmærksom på de meget små tal, som betyder, at resultaterne er behæftet med betydelig usikkerhed. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem andel kvinder og mænd, der mener, at voldsepisoden har eller måske har været motiveret af ofrets seksuelle orientering.

Tabel 5.6. Voldsofre fordelt efter ofrenes opfattelse af, om voldshændelsen var motiveret af homo- eller transfobi, 2008-19, andel og antal.

	Andel af ofre	Antal ofre	95 % – sikkerhedsinterval	Antal ofre i data, stikprøven
Ja, helt sikkert	3 %	2.000	(2,4-4,0) (1.500-2.500)	53
Ja, måske	4 %	2.200	(2,8-4,3) (1.700-2.700)	58
Nej	93 %	58.500	(92,2-94,3) (57.800-59.800)	1.617
I alt	100 %	62.700	100 %	1.728

Hertil kommer, at knap fire pct. af voldsofrene i 2019 mener, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af ofrets kønsidentitet, mens knap seks pct. angiver, at volden måske var motiveret af ofrets kønsidentitet. Beregningerne er baseret på meget få observationer, og af denne grund er resultaterne behæftet med betydelig usikkerhed.

Anmeldelsestilbøjeligheden for ofre for hadforbrydelser er ikke hverken lavere eller højere end for øvrige voldsofre. 42 pct. af ofre for vold motiveret af homo- eller transfobi har anmeldt volden, mens tilsvarende gælder for 36 pct. af ofre for vold motiveret af racisme og 36 pct. blandt voldsofre generelt i den samme periode (2008-2019). […]
* * *
11 Spørgeskema (Side 152).
Her vises alene to af de mange spørgsmål og svarmulighederne dertil.

Spørgsmål	Svarkategorier
Vold (Side 152)
(Side 157).
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering? Hermed menes, at man udsættes fordi man er homoseksuel eller transseksuel eller fordi gerningsmanden tror, at man er det	1 Ja, helt sikkert 2 Ja, måske 3 Nej
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din kønsidentitet? Hermed menes, at man udsættes, fordi man fx er transkønnet, transvestit eller LGBTI-person i øvrigt, eller fordi gerningsmanden tror, at man er det	1 Ja, helt sikkert 2 Ja, måske 3 Nej

* * *
Rapporten i sin helhed hos Justitsministeriet i pdf-format.