Offerundersøgelserne 2005-2020. 15. december 2021.

Titel	Offerundersøgelserne 2005-2020
Udfærdiget af	Anne-Julie Boesen Pedersen, Mikkel Møller Okholm og Flemming Balvig
Udgivet af	Justitsministeriet, Københavns Universitet, Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitiet
Udgivet	15. december 2021
Sprog	Dansk
Antal sider	215
ISBN-13	978-87-93469-73-0

Jf. rapportens note 36 på side 78 analyseres kønsidentitet og seksuel orientering samlet, da datagrundlaget for alene kønsidentitet som motiv endnu er for spinkelt, samt idet spørgsmålsformuleringerne er delvis overlappende for de to motiver.

Det kan derfor ikke udledes henholdsvis, hvor mange homoseksuelle og hvor mange transpersoner undersøgelsen vedrører, men kun hvor mange af disse to persongrupper undersøgelsen samlet vedrører.

Tina Thranesen.

* * *
Herunder gengives de dele af rapporten, som i rapporten betegnes som "hadforbrydelse" “seksuel orientering“, “homofobi“, “transfobi” “homoseksuel” og “transseksuel“.

* * *
[Side 4]
1. Resumé.
De første landsdækkende offerundersøgelser af danskernes udsathed for kriminalitet blev gennemført i begyndelsen af 1970-erne. Siden 2005 er der årligt gennemført landsdækkende, repræsentative undersøgelser af 16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler om vold.

Fra 2008 blev disse offerundersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for voldtægt (tidligere ’tvangssamleje’). Fra og med 2018 indgår desuden spørgsmål vedrørende udsathed for kriminalitet begået på internettet. Fra 2019 indgår også spørgsmål vedrørende de adspurgtes udsathed for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt. Fra 2020 indgår tillige spørgsmål omhandlende psykisk vold. Det er disse undersøgelser, der er i centrum i denne rapport, hvor der også – når det er muligt – sammenlignes med tidligere, tilsvarende undersøgelser.

* * *
[Side 5 nederst]
Under afsnittet “Vold” anføres som sidste afsnit
Godt hvert femte offer for vold angiver i 2020, at forbrydelsen mod dem helt sikkert var motiveret af racisme, homo- eller transfobi eller offerets (formodede) religiøse overbevisning.

* * *
[Side 10]
Tabel 2.1 Årlige ændringer/tilføjelser angående kriminalitetens art i offerundersøgelsen
I tabellen fremgår bl.a. følgende:
Vold som hadforbrydelse på baggrund af racisme, offerets seksuelle orientering tilføjet i 2008
Vold som hadforbrydelse på baggrund af offerets kønsidentitet tilføjet i 2019
Vold som hadforbrydelse på baggrund af offerets religion tilføjet i 2020
Hærværk som hadforbrydelse på baggrund af racisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet samt religion tilføjet i 2020
Hadefulde ytringer på internettet tilføjet i 2020

* * *
[Side 46]
4.1.1 Hærværk som hadforbrydelse
Fra og med 2020 stilles der i offerundersøgelserne spørgsmål til, i hvilket omfang hærværket, som offeret har været udsat for, kan opfattes som en hadforbrydelse, dvs. en forbrydelse motiveret af had over for en gruppe af personer, som offeret tilhører eller antages at tilhøre. Der er således spurgt, i hvilket omfang hærværket – efter offerets egen opfattelse – skyldes racisme, offerets (formodede) seksuelle orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning.
Der kan være andre former for hadforbrydelser, eksempelvis politisk motiveret hærværk eller på baggrund af handicap, men disse former er der ikke spurgt til i offerundersøgelserne.

Af dem, der har været udsat for hærværk, angiver fem pct., at det helt sikkert har været på baggrund af en eller flere af de nævnte former for hadforbrydelser. Ud over dem, der angiver, at de helt sikket har være udsat for en hærværk som en hadforbrydelse, angiver syv pct., at de måske har været udsat for hærværk, hvor motivet har været racisme, religion, kønsidentitet eller seksuel orientering. Det bemærkes, at der er tale om et meget spinkelt datagrundlag, hvorfor resultaterne er behæftet med stor usikkerhed, og der er derfor ikke udført yderligere analyser.

* * *
[Side 77-80]
5.5 Ã…rsager til vold
Siden 2008 har offerundersøgelsen inkluderet spørgsmål vedrørende de mulige årsager til volden. Spørgsmålene belyser ofrets opfattelse af, hvad den oplevede vold skyldtes.

Et af spørgsmålene angår ofrets opfattelse af hovedårsagen til, at vedkommende blev udsat for vold. Knap hvert fjerde offer mente, at den væsentligste årsag var, at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol, jf. tabel 5.5. En væsentlig del – 44 pct. – af dem, der angav denne årsag til volden, havde været udsat for vold på deres arbejdsplads eller uddannelsessted. En anden hyppig angiven årsag var uenighed eller skænderi, der udviklede sig til vold, idet 17 pct. af ofrene oplyste, at dette var årsagen. Der er ikke markante forskelle mellem årene i angivelse af årsagen til volden.

	Andel
Uenighed, skænderi der udviklede sig	17 %
Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre	8 %
Misundelse	2 %
Jalousi	5 %
Røveri (ville have noget jeg havde)	7 %
Seksuelt motiveret	3 %
Regulært overfald der ikke havde noget med mig at gøre	7 %
Skulle vise sig	7 %
Den eller de følte nok, det var mig, der startede	1 %
Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende	3 %
Gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol	23 %
Andet	14 %
Ved ikke	3 %
I alt	100 %

5.5.1. Vold som hadforbrydelse
Der er i voldofferundersøgelserne siden 2008 forsøgt belyst, i hvilket omfang volden kan betegnes som en hadforbrydelse, dvs. en forbrydelse, der er motiveret af had over for den gruppe, som ofret tilhører eller antages at tilhøre. Der er sÃ¥ledes spurgt om, i hvilket omfang volden – efter ofrets opfattelse – er motiveret af enten racisme eller ofrets (formodede) seksuelle orientering. Fra og med 2019 er der ogsÃ¥ spurgt om, i hvilket omfang volden – efter ofrets opfattelse – er motiveret af ofrets (formodede) kønsidentitet.[36] Og fra og med 2020 er der yderligere spurgt om, i hvilket omfang – der efter offerets opfattelse – er tale om vold, der er motiveret af offerets (formodede) religiøse overbevisning. Der kan være andre former for hadforbrydelse, eksempelvis politisk eller religiøst motiveret vold, men disse er der ikke spurgt til i denne offerundersøgelse.

[36] Kønsidentitet og seksuel orientering analyseres samlet, da datagrundlaget for alene kønsidentitet som motiv endnu er for spinkelt, samt idet spørgsmålsformuleringerne er delvis overlappende for de to motiver.

I 2020 angav 21 pct. af voldsofrene, at voldshændelsen helt sikkert var en hadforbrydelse, der var motiveret af en eller flere af de ovenfornævnte former for (formodede) gruppetilhørsforhold, hvilket svarer til et estimeret antal på mellem 8.300 og 15.100 personer. Ud over de, som har angivet, at der helt sikkert var tale om en eller flere former for hadforbrydelse, har 14 pct. angivet, at der måske var tale om en eller flere af de fire former. Det skal bemærkes, at der er tale om et relativt spinkelt datagrundlag, og resultaterne derfor er behæftet med betydelig usikkerhed.

	Andel ofre	Estimeret antal ofre	95 % – sikkerhedsinterval
Ja, helt sikkert	21 %	11.900	(14,7-26,9) (8.300-15.100)
Ja, måske	14 %	7.800	(8,4-18,7) (4.700-10.500)
Nej	66 %	36.700	(58.5-72.7) (33,000-41,000)
I alt	100 %	56.400	100 %