Olin Yuri Winn-Ritzenberg, transmand i New York fik den 21. oktober 2009 ret til fornavneskift.


Olin Yuri Winn-Ritzenberg
Olin Yuri Winn-Ritzenberg
State Supreme Court – Højesteret – i New York fastslog den 21. oktober 2009, at en transkønnet person, der søger navneskift, ikke behøver at fremlægge bevis for medicinske begrundelser for navneændringen, som en underret havde bestemt. Domstolen bestemte dermed, at der ikke kunne stilles krav til transkønnede, som ikke blev stillet til andre borgere, der ønskede fornavneskift.

Den 18. februar 2009 ansøgte den 26-årige transmand, Olin Yuri Winn-Ritzenberg om rettens tilladelse til at skifte sit fødenavn, Leah Uri Winn-Ritzenberg til sit selvvalgte navn Olin Yuri Winn-Ritzenberg, idet han ønskede, at fornavnet skulle svare til hans mandlige kønsidentitet. Olin Yuri Winn-Ritzenberg er født i Louisiana, og hans fødselsattest anfører, at han er en kvinde. Han har ikke været gift, har ingen børn, har aldrig været i konflikt med loven og er ikke insolvent

Den 27. februar 2009 nægtede Civil Court (underretten) i New York ham ret til det ønskede fornavneskift med begrundelsen, at der manglede en erklæring fra en læge, psykolog eller socialrådgiver om, at navneændringen var en nødvendighed. Dommeren, J. Mendez, har nægtet flere andre transkønnede fornavneskift med samme korte begrundelse.

Den 21. oktober 2009 afgjorde the Supreme Court i New York (Højesteret) sagen ved at meddele, at ønsket om navneskiftet skulle imødekommes. Der var ingen lovmæssige grunde til at nægte ønsket, og der var ikke lovmæssig grund til at kræve erklæringer fra læge, psykolog eller socialrådgiver.
Rettens afgørelse blev truffet på grundlag af skriftlige indlæg.

Det skal anføres, at lovgivningen i New York ikke stiller specielle krav for at fÃ¥ tilladelse til navneskift – heller ikke fornavneskift – og der er ingen bestemmelser om, at fornavnet skal være kønsbestemt.

Olin Yuri Winn-Ritzenberg fik bistand fra organisationen Transgender Legal Defense & Education Found (TLDEF), der stillede advokatbistand til rådighed i appelsagen.
På deres hjemmeside omtaler de den vigtige retsafgørelse og slutter af med ordene:
Det er mange måneder siden, vi indgav ankeskrift i denne sag. Vi stillede spørgsmålene: Hvem bestemmer? Hvem bestemmer, hvad din kønsidentitet er? Læger, embedsmænd eller administratorer? Eller er det hver enkelt af os som selvstændige individer? Efter disse mange måneder er vi meget glade for at have lukket cirklen med en sejr for frihed og selvbestemmelse.

Da afgørelsen var offentliggjort, udtalte Olin Yuri Winn-Ritzenberg, at det betød, at han endelig kan ændre sit navn og komme videre med sit liv, at hans kønsskifte har været en lang rejse, og at ingen er bedre til at vide, om et navneskift er bedst for ham, end han selv er.

* * *
Domsudskrift af 21. oktober 2009 fra Supreme Court, der kort meddeler, at navneskiftet skal tillades.