Samira Nawa (RV) stillede den 17. januar 2023 § 20-spørgsmÃ¥l S 115 – Samling: 2022-23 (2. samling) – om ophævelse af aldersgrænsen for juridisk kønsskifte til ligestillingsminister Marie Bjerre (V), der svarede den 1. februar 2023.
Spørgsmål
Mener ministeren, at det ville forbedre lgbt+-børns muligheder for at være den, de ønsker at være, hvis man ophævede aldersgrænsen for juridisk kønsskifte?
* * *
Svar den 1. februar 2023 i folketingssalen
Kl. 1431.
Tredje næstformand, Karsten Hønge (SF).
Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.
Samira Nawa (RV).
Mener ministeren, at det ville forbedre lgbt+-børns muligheder for at være den, de ønsker at være, hvis man ophævede aldersgrænsen for juridisk kønsskifte?
Tredje næstformand, Karsten Hønge (SF).
Ministeren.
Ministeren for ligestilling, Marie Bjerre.
Tak for spørgsmålet. Juridisk kønsskifte til mindreårige er et svært emne. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort, og det er et emne, vi kommer til at drøfte i regeringen. Det har vi ikke haft lejlighed til, og derfor har vi ikke en holdning til juridisk kønsskifte for mindreårige endnu. Men jeg vil gerne understrege, at transkønnede børn og unge er en gruppe med risiko for at ende i mistrivsel, og derfor skal vi støtte dem. Senest er der under lgbt+-handlingsplanen eksempelvis givet penge til Foreningen til Støtte til Transkønnede Børn til at oplyse og rådgive primære omsorgspersoner om, hvordan de bedst favner børnene. Men som sagt har vi ikke i regeringen haft lejlighed til at drøfte spørgsmålet om juridisk kønsskifte for mindreårige endnu.
Kl. 1432.
Tredje næstformand, Karsten Hønge (SF).
Spørgeren.
Samira Nawa (RV).
Tak. Jeg er meget enig med ministeren i, at det her desværre kan give anledning til rigtig stor mistrivsel blandt den gruppe af børn og unge, der er tale om, for det handler jo om at kunne identificere sig som det køn, man nu engang er, og den mulighed har man ikke, hvis man som barn eller ung konsekvent, når man skal på biblioteket eller ved lægen, skal forklare, hvorfor ens udseende ikke stemmer overens med de sidste fire cifre i ens cpr-nummer. Derfor ærgrer det mig jo også gevaldigt, at den her lovgivning ikke er blevet lavet om, så vi netop kan tage hånd om de her børn og unge, der jo i særlig høj grad mistrives. Og det ærgrer mig også, at regeringen ikke har taget stilling og ikke har en holdning på nuværende tidspunkt.
Jeg har insisteret på, at det her spørgsmål skal stilles til ligestillingsministeren og ikke ovre i Indenrigsministeriet, for det handler ikke om teknik, det handler for mig og for Radikale Venstre om, hvad man egentlig mener om lgbt+-børns rettigheder. Synes man, at det forbedrer eller forværrer deres trivsel, hvis ikke de kan få lov til at være dem, de er? Og synes regeringen, mener ligestillingsministeren, at det er en rettighed for børn at være den, de nu engang er? Derfor vil jeg opfølgende spørge, hvornår regeringen forventer at danne sig en holdning, hvornår ministeren forventer at kunne tage det her spørgsmål op i regeringen, så børnene får en ro om deres situation.
Kl. 1433.
Tredje næstformand, Karsten Hønge (SF).
Ministeren.
Ministeren for ligestilling, Marie Bjerre.
Jeg kan ikke sige, hvornår vi kommer til at tage spørgsmålet op. Det er som sagt et emne, der hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort, men vi kommer til at tage emnet op, og vi kommer også til at melde ud, hvad der så er regeringens holdning. Jeg er enig med ordføreren i, at det er vigtigt for børn at blive anerkendt af forældre og det omgivende samfund, og at der også er behov for at sætte ind over for transkønnede børns trivsel. Men jeg tror, det er vigtigere, at forældre og det omkringliggende samfund anerkender, at man er den, man er, frem for et skifte af personnummer. Der lytter vi til debatten – der er mange synspunkter i den debat – og tager en grundig overvejelse om det og en grundig debat.
Kl. 1434.
Tredje næstformand, Karsten Hønge (SF).
Spørgeren.
Samira Nawa (RV).
Men en af de ting, der er så fantastisk ved juridisk kønsskifte, som jo netop bare er juridisk og ændring af nogle cifre, er, at det er noget, der kan omgøres. Derfor er det en nem ting at lave en lovgivning omkring, og for mig at se burde det også være en nem ting at danne sig en holdning til. Jeg er med på, at der sidder tre partier i regeringen, og at det er noget, der skal drøftes og diskuteres. Jeg ærgrer mig over, at det går over til Indenrigsministeriet, for det var jo en lgbti-handlingsplan, der ligger i Ligestillingsministeriet. Så jeg får lyst til at spørge: Har ministeren fortsat en ambition om, at den handlingsplan skal føres ud i livet?
Kl. 1435.
Tredje næstformand, Karsten Hønge (SF).
Ministeren.
Ministeren for ligestilling, Marie Bjerre.
Det er en ambition, at regeringen vil følge op på de initiativer, der er i lgbt+-handlingsplanen. Det skriver vi også i vores regeringsgrundlag. Men det er klart, at der skal være enighed om de initiativer. Lige præcis spørgsmålet om juridisk kønsskifte til børn er et emne, hvor der ikke er politisk enighed, og det har vi endnu ikke drøftet i regeringen endnu. Når vi har drøftet det, vil vi naturligvis også melde den holdning ud.
Tredje næstformand, Karsten Hønge (SF).
Spørgeren.
Samira Nawa (RV).
Hvad vil ligestillingsministeren gøre for at skubbe på, for at den her dagsorden bliver løftet i regeringen?
Tredje næstformand, Karsten Hønge (SF).
Ministeren.
Ministeren for ligestilling, Marie Bjerre.
Spørgsmålet om juridisk kønsskifte er ikke et spørgsmål på Ligestillingsministeriets ressort. Det er altså et spørgsmål, der hører til i Indenrigsministeriet. Det er også derfor Indenrigsministeriet, der fastlægger processen for, hvornår det her spørgsmål skal drøftes. Når det er drøftet, vil regeringen også melde den holdning ud.
Kl. 1436.
Tredje næstformand, Karsten Hønge (SF).
Tak.
* * *
Debatten hos Folketingets TV.
Efter “KL.” indtastes “14 31 11” og derefter trykkes pÃ¥ “GÃ… TIL KLOKKESLÆT” for at springe frem til debattens start.
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.