Nick Zimmermann (DF) stillede den 27. januar 2023 § 20-spørgsmål S 176 – Samling: 2022-23 (2. samling) – om ministerens holdning til, at børn helt ned til 6-7-årsalderen i Københavns Kommune nu kan undervises af Normstormerne og dermed udsættes for holdninger såsom, at der er mange køn, der har menstruation til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der svarede den 1. marts 2023.
Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til, at børn helt ned til 6-7-årsalderen i Københavns Kommune nu kan undervises af Normstormerne og dermed udsættes for holdninger såsom, at der er mange køn, der har menstruation, at børn ikke skal kalde deres bror eller deres søster for »bror« eller »søster«, men for »søsken«, og at nevøer og niecer skal kaldes »niøcer«?
Skriftlig begrundelse:
Spørgeren henviser til artiklen »Trods beskyldninger om »kønsaktivistisk propaganda«: Normstormerne rykker ind i de yngste klasser« af 24. januar 2023 fra Kristeligt Dagblad.
* * *
Svar – mundtligt i folketingssalen.
Kl. 1455.
Tredje næstformand Karsten Hønge (SF).
Hr. Nick Zimmermann får ordet for oplæsning af spørgsmålet.
Kl. 1455.
Nick Zimmermann (DF).
Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at børn helt ned til 6-7-årsalderen i Københavns Kommune nu kan undervises af Normstormerne og dermed udsættes for holdninger såsom, at der er mange køn, der har menstruation, at børn ikke skal kalde deres bror eller deres søster for “bror” eller “søster”, men for “søsken”, og at nevøer og niecer skal kaldes “niøcer”?
Kl. 1455.
Tredje næstformand Karsten Hønge (SF).
Ministeren.
Kl. 1455.
Børne- og undervisningsministeren Mattias Tesfaye.
Niøcer? Ja, man lærer noget hver dag. Folkeskolens seksualundervisning har været til debat gennem de senere år, og det synes jeg faktisk grundlæggende er positivt. I folkeskolen har vi ikke et centralt fastsat pensum. Undervisningen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i det, vi kalder Fælles Mål, og det er et fagligt og et pædagogisk valg fra skolens side og under skolebestyrelsens ansvar, hvilket materiale der bedst understøtter elevernes læring i et konkret undervisningsforløb.
Der er jo ret stor enighed herinde på Christiansborg om, at skolen skal sættes mere fri, end den er i dag. Og her mener jeg, at et afgørende element i den frisættelse er, at vi har tillid til, at skolerne og skolebestyrelserne er i stand til at løfte deres opgave med at leve op til folkeskolens formål. Jeg synes ikke, at vi her fra Christiansborg skal detailregulere Klasselokalerne, og vi skal ikke blande os i udvælgelsen af undervisningsmaterialer. Heri ligger også friheden til at trække på eksterne ressourcer.
Det kan være meget gavnligt, at man hiver folk ind udefra, hvis de bidrager til undervisningen. Men når det er sagt, følger der også et ansvar med den frihed – et ansvar for at have hånd i hanke med, hvad eleverne lærer, og at eleverne selvfølgelig præsenteres for de nødvendige nuancer i et undervisningsforløb, og at det ikke bliver indoktrinering.
Jeg har ikke noget ønske om at skulle detailregulere kommuner eller skoler. Jeg synes egentlig, når man kigger på det, der hedder Fælles Mål for sundhed og seksualundervisning, at det ser meget godt ud, og jeg tænker ikke umiddelbart, at der er behov for at ændre noget.
Kl. 1457.
Tredje næstformand Karsten Hønge (SF).
Spørgeren.
Kl. 1457.
Nick Zimmermann (DF).
Men helt ærligt, er regeringen og ministeren ikke enige i, at det er fuldstændig vanvittigt, at børn i 0.-3. Klasse skal undervises af Normstormerne i strukturel racisme, i, at køn er en illusion, og at det i virkeligheden ikke er en bror eller søster, man har, men at det skal hedde søskende, og at køn bare er alt muligt blandet? Det må ministeren da gå ind i.
Kl. 1457.
Tredje næstformand Karsten Hønge (SF).
Ministeren.
Kl. 1457.
Børne- og undervisningsministeren Mattias Tesfaye.
En af udfordringerne i skolen og generelt i det danske velfærdssamfund er, at hver gang der er en avisartikel, som viser, at der er et eller andet mærkværdigt i det danske velfærdssamfund, så bliver det lynhurtigt til noget, ministeren skal forholde sig til, og til lovgivning, som Folketinget skal vedtage. Det er derfor, at vi har en så detailreguleret lovgivning, og det er derfor, vi ender med at have så frygtelig mange mennesker ansat i forvaltningerne rundtomkring og så få mennesker ude tæt på borgerne.
Så min tilgang til det her er, at jeg synes, at lovgivningen er fin. Der står f.eks. i formålsparagraffen for det her fag, seksualundervisning:
“Eleverne skal opnå forståelse for den betydning, som livsstil og levevilkår har for sundhed og trivsel, samt af samspillet mellem sundhed, seksualitet og familieliv”.
Det synes jeg er fornuftigt.
Kl. 1458.
Tredje næstformand Karsten Hønge (SF).
Spørgeren.
Kl. 1458.
Nick Zimmermann (DF).
Jamen anser ministeren så de holdninger, der bliver givet udtryk for hos Normstormerne, som valide, eller mener ministeren, at det er et udtryk for antividenskab?
Kl. 1458.
Tredje næstformand Karsten Hønge (SF).
Ministeren.
Kl. 1458.
Børne- og undervisningsministeren Mattias Tesfaye.
Der skal jo ikke undervises i antividenskab. Det er ikke sådan, at man kan invitere Normstormerne ind i lokalet og så gå ned på lærerværelset og drikke kaffe. Altså, den lærer, der står inde i undervisningslokalet, og den skoleledelse, der er på skolen, har ansvaret for alt, hvad der foregår på den skole. Det kan man ikke udlicitere.
Så jeg har klart forventninger om, at både læreren og skoleledelsen står inde for, hvad der bliver undervist i, og hvis der bliver brugt eksterne ressourcer, så skal man jo være til stede for at kunne finde ud af, hvad det er, der foregår, for at kunne tage ansvar for det. Men jeg kommer ikke, hvis man hiver McDonald’s ind i et andet undervisningsforløb, til at stå her og forholde mig til, om det er forkert. Det har jeg fuld tillid til at skolerne er i stand til selv at gøre.
Kl. 1459.
Tredje næstformand Karsten Hønge (SF).
Spørgeren.
Kl. 1459.
Nick Zimmermann (DF).
Men med al respekt, minister, er jeg bange for, at ministeren har misforstået noget. For en af de regler, som Normstormerne har, er jo netop, at der ikke må være en lærer til stede, mens de underviser. Og det er jo det, der gør, at det i virkeligheden er så skræmmende. Vi aner faktisk ikke, hvad det er, Normstormerne står og underviser i. Vi kan jo bare læse i deres uddannelsesprogram, at de går enormt meget op i strukturel racisme, i hvid privilegieblindhed og i, at søskende og køn bare er en illusion.
Så skulle ministeren måske ikke agte at gå ind i sagen og så i virkeligheden stille det som et krav, at der skal være en lærer eller en underviser til stede, når det er, at Normstormerne kommer ind i klasserne?
Kl. 1459.
Tredje næstformand Karsten Hønge (SF).
Ministeren.
Kl. 1459.
Børne- og undervisningsministeren Mattias Tesfaye.
Jeg har faktisk diskuteret det her med den skoleborgmester, der er i København. Jeg fik besøg af ham på mit kontor i en anden sammenhæng, og så tog jeg selv det her op, for jeg har også læst nogle avisartikler. Og han betryggede mig i, at det københavnske skolevæsen står fuldstændig på mål for, at det, der foregår i klasselokalet, kan kommunen og skoleledelserne også stå inde for – og det kan man jo ikke, hvis ikke man er i lokalet og kan se, hvad det er, der foregår.
Kl. 1500.
Tredje næstformand Karsten Hønge (SF).
Det afslutter spørgsmål nr. 18. Tak til børne- og undervisningsministeren, og tak til hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret/debatten.
Spørgsmål punkt 18 på Folketingets dagsorden for onsdag den 1. marts 2023.
* * *
Debatten hos Folketingets TV.
Efter “KL.” indtastes “14 50 12” og derefter trykkes på “GÅ TIL KLOKKESLÆT” for at springe frem til debattens start.