§ 20 spgsm. S 9 af 3. oktober 2023 juridisk kønsskifte i relation til Danmarks internationale forpligtelser. Svar 25. oktober 2023.

Mikkel Bjørn (DF) stillede den 3. oktober 2023 § 20 spørgsmÃ¥l S 9 – Samling: 2023-24 – om juridisk kønsskifte i relation til Danmarks internationale forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) til justitsminister Peter Hummelgaard (S), der svarede den 25. oktober 2023.

Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til, at en ændret fortolkning af Danmarks internationale forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) kan ændre den administrative praksis i Danmark vedrørende eksempelvis juridisk kønsskifte for mindreårige fra den ene dag til den anden uden om Folketinget?

Skriftlig begrundelse:
Der henvises til åbent samråd med indenrigs- og sundhedsministeren om samrådsspm. A-C[1] vedrørende juridisk kønsskifte den 19. september 2023 og Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev til Indenrigsudvalget af 11. august 2023, jf. INU alm. del – bilag 37.

* * *
Svar med debat i folketingssalen
Kl. 1323
Anden næstformand Jeppe Søe (M)
Værsgo at læse spørgsmålet op.

Kl. 1323
Mikkel Bjørn (DF)
Hvad er ministerens holdning til, at en ændret fortolkning af Danmarks internationale forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) kan ændre den administrative praksis i Danmark vedrørende eksempelvis juridisk kønsskifte for mindreårige fra den ene dag til den anden?

Kl. 1323
Anden næstformand Jeppe Søe (M)
Ministeren.

Kl. 1323
Justitsministeren. Peter Hummelgaard
Tak til hr. Mikkel Bjørn for spørgsmålet. Det er sådan, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention siden 1953 har været folkeretligt bindende for Danmark. Konventionen blev i 1992 gjort til en del af dansk ret ved den såkaldte inkorporeringslov. Inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver domstole og også andre retsanvendende myndigheder et lovbestemt grundlag for at undlade at anvende en bestemmelse i dansk lovgivning, der må anses for at være i strid med EMRK.

Jeg har i min besvarelse til Folketingets Indenrigsudvalg af den 15. september 2023 på spørgsmål nr. 31, alm. del, som blev stillet efter ønske fra spørgeren, mere detaljeret redegjort for betydningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i situationer, hvor der foreligger en konflikt mellem dansk ret og Danmarks forpligtelser efter konventionen. Det er min og regeringens klare holdning, at vi skal overholde vores internationale forpligtelser, og som det også fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund og derfor fastholde Danmarks medlemskab af de internationale konventioner.

For sÃ¥ vidt angÃ¥r spørgsmÃ¥let om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis’ konkrete betydning for administrationen af sager om juridisk kønsskifte efter cpr-loven, mÃ¥ jeg henvise til indenrigs- og sundhedsministeren. Tak for ordet.

Kl. 1325
Anden næstformand Jeppe Søe (M)
Spørgeren.

Kl. 1325
Mikkel Bjørn (DF)
Tak for det. Ministeren nævner, at regeringen insisterer på at overholde internationale konventioner. Det gentager regeringen ofte, det behøver minister ikke at nævne. Det, jeg spørger ministeren om, er, hvad hans holdning er til, at en aktivistisk fortolkning fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan ændre dansk lovgivning fra den ene dag til den anden uden om et dansk folketingsflertal.

Den 16. august 2022 var den daværende regering ude med et lovforslag[2] om at fjerne den nedre aldersgrænse for juridisk kønsskifte. Det forslag blev aldrig behandlet på grund af folketingsvalget. Men synes ministeren ikke, det er problematisk, at et lovforslag, der før vurderedes og skulle vedtages her i Folketinget for at gøre sig gældende ude i det danske samfund, fra den ene dag til den anden kan ændres administrativt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol uden om et dansk folketingsflertal? Det kan jeg forsikre ministeren om at vi i hvert fald synes i Dansk Folkeparti, for det betyder jo i princippet, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan omfortolke alle dele af dansk lovgivning fra den ene dag til den anden. Det kunne være skatteprocenten, det kunne være arveafgiften, det kunne være alle mulige ting i det danske samfund. Det kan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gå ind og omfortolke fra den ene dag til den anden uden om et dansk folketingsflertal. Det kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren redegøre for om han synes er demokratisk forsvarligt.

Kl. 1326
Anden næstformand Jeppe Søe (M)
Ministeren.

Kl. 1326
Justitsministeren. Peter Hummelgaard
Jeg vil starte med at sige, at de konkrete eksempler, som spørgeren lister op, tror jeg ikke er omfattet af rammerne for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Når det er sagt, kan jeg jo godt politisk fra tid til anden efter konkrete afgørelser være frustreret over den måde, afgørelserne nu engang falder ud på. Jeg har også tidligere ytret kritik af og delt frustration over det, man i hvert fald tidligere har kunnet kende som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning af konventionen. Det er jo også derfor, vi i regeringsgrundlaget tydeligt har tilkendegivet, at vi er klar til både at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op.

Kl. 1327
Anden næstformand Jeppe Søe (M)
Spørgeren.

Kl. 1327
Mikkel Bjørn (DF)
Nu siger ministeren, at han ikke tror, at de ting, jeg nævner, er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men det er jo det, der er problemet; det er det, der er kernen i mit spørgsmål. For Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er meget aktivistisk; den udvider hele tiden sin fortolkningsramme. Det vil sige, at hvad den opfatter som indbefattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i overmorgen, kan være noget helt andet end i dag. Så jeg spørger ministeren igen: Synes han, det er demokratisk forsvarligt at lade Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol forvalte dansk lovgivning? Bør det ikke være et dansk folketingsflertal, der varetager det?

Kl. 1328
Anden næstformand Jeppe Søe (M)
Ministeren.

Kl. 1328
Justitsministeren. Peter Hummelgaard
Jo, og et dansk folketingsflertal har jo også tilsluttet sig konventionen og dermed også det forhold, at man har en domstol, der løbende, i overensstemmelse med virkelighedens udvikling, fortolker, hvordan konventionen tolkes.

Jeg deler så spørgerens kritik; jeg ved ikke, om jeg deler den lige så langt, som spørgeren tager den. Men jeg har også haft eksempler og konkrete afgørelser, jeg i hvert fald gennem tiden har været frustreret over. Et eksempel kunne for eksempel være sagen Sørensen og Rasmussen mod Danmark, hvor en afgørelse fra domstolen gav anledning til, at man afskaffede eksklusivaftaler i Danmark. Vi har også haft andre afgørelser. Det er også derfor, man under tidligere regeringer, bl.a. med Københavnererklæringen, har sat nogle rammer op for, hvordan man mener der skal arbejdes inden for konventionen og med domstole0sn fortolkning, og det er også derfor, Danmark aktivt vil gå ind i den her afgrænsning og afsøgning af rammerne for konventionen.

Kl. 1328
Anden næstformand Jeppe Søe (M)
Spørgeren.

Kl. 1328
Mikkel Bjørn (DF)
Danskerne og Danmark har på intet tidspunkt givet mandat til at uddelegere al lovgivningskompetence til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er det, der er essensen af mit spørgsmål, og det er det, der er essensen af den her problematik. Det er, at der ikke er nogen grænser for, hvad Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan ændre i dansk lovgivning, hvis den på den måde hele tiden kan udvide sin fortolkningsramme på en aktivistisk maner. Det er det, den gør. Den kan ændre alle dele af dansk lovgivning i morgen, hvis den vil det, bare ved at omfortolke.

Kl. 1329
Anden næstformand Jeppe Søe (M)
Ministeren.

Kl. 1329
Justitsministeren. Peter Hummelgaard
Jo, men det kunne jo så også, hvis jeg må tillade mig at være lidt kritisk den anden vej, være befordrende, hvis spørgeren og spørgerens parti havde en stringent holdning. For der har jo været andre afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen, som man har omfavnet og også brugt til at katapultere et argument om, at man f.eks. skulle afskaffe eksklusivaftalerne i sin tid.

Jeg og mit parti står grundlæggende på det synspunkt, at vi også godt kan være frustrerede over afgørelser, der kommer fra Menneskerettighedsdomstolen eller andre retsinstanser, men at vi har den grundlæggende, indbyggede respekt for retsstaten og herunder Danmarks internationale forpligtelser, at vi respekterer dem. Så må vi så ad andre kanaler forsøge at arbejde med at afsøge de rammer, som f.eks. konventionerne sætter op, og det er også det, vi gør i regeringsgrundlaget.

Kl. 1330
Anden næstformand Jeppe Søe (M)
Tak. Og tak til spørgeren.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmålet hos Folketinget i pdf-format.

Folketingets TV med videooptagelse af spørgsmålet og svaret.
Under “KL.” tastes “13 22 47” og derefter trykkes pÃ¥ “GÃ… TIL KLOKKESLET” for at komme til starten af spørgsmÃ¥let.

1. [Retur] Vedrørende “samrÃ¥dsspm. A-C”.
   1. Samrådsspørgsmål A vedrørende juridisk kønsskifte for mindreårige uden om den lovgivende forsamling. 17. august 2023.
   2. Samrådsspørgsmål B af 29. august 2023 om om EMRK i forhold til juridisk kønsskifte.
   3. Samrådsspørgsmål C af 29. august 2023 om om EMRK i forhold til juridisk kønsskifte.

   Samrådsspørgsmålene A, B og C blev behandlet samlet.

2. [Retur] Vedrørende Mikkel Bjørns udtalelse: “Den 16. august 2022 var den daværende regering ude med et lovforslag om at fjerne den nedre aldersgrænse for juridisk kønsskifte“.
   Der er ikke fremsat et sådant lovforslag. (Bekræftet af Folketingets oplysning.)
   MÃ¥ske tænkte Mikkel Bjørn pÃ¥ Ligestillingsafdelingen udgivelse “Plads til forskellighed i fællesskabet LGBT+ handlingsplan 2022-2025“, som dog ikke blev udgivet den 16. august 2022, men den 15. august 2022.