Dette fremgår af en håndskrevet skriftlig fremstilling, der findes i Rigsarkivet, Danske Kancelli, 5. (3.) Departement. Forestillinger, 1. halvår, 1844, nr. 82.)
Poul Duedahl, ph.d., professor (mso) ved Historiestudiet, Aalborg Universitet har transskriberet fremstillingen, der med hans venlige tilladelse bringes herunder.
I 1844 søgte den 27-Ã¥rige Petrine Fenger om “for fremtiden at mÃ¥tte anses for mandfolk”.
Efter en opvækst som pige og kvinde fik han kongens godkendelse og mÃ¥tte fremover kalde sig Peter Emil Fenger. Han fik ogsÃ¥ bevilget en kontant “starthjælp”, sÃ¥ledes at “han i sin forvandlede stilling kunne finde udvej til at ernære sig i fremtiden”.
Peter Emils historie i kancelliets forestilling:
Allerunderdanigst betænkning angående en P. Fenger indgivet ansøgning om at erkendes for at være et mandfolk, samt om allerunderdanigst understøttelse.
Vi bifalder allernådigst at vort Danske Kancelli meddeler amtmanden over Vejle Amt det, i henhold til det af Kollegiet heri anførte fornødne, til videre foranstaltning og bekendtgørelse for supplikanten. København den 13. juni 1844. Christian R.
Vores Majestæt har ved allerhøjeste reskript af 22. februar dette år forlangt dette Kollegie betænkning over den hoslagt tilbagefølgende ansøgning med bilag fra P. Fenger om for fremtiden at måtte anses for mandfolk, samt allernådigst at forundes en understøttelse.
Kancelliet skulle i denne anledning allerunderdanigst tillade sig at bemærke følgende:
Ansøgeren, der er født 1817 og døbt under navn Petrine Fenger, anfører i sin ansøgning, at han er opdraget og fra barndommen af har modtaget undervisning som fruentimmer. Da der for nogle år siden opstod den formodning hos ham, at man havde begået den for ham sørgelige fejltagelse at forveksle hans køn, lod han sig dog dengang, af uvidenhed om hvorledes han skulle erholde denne fejltagelse rettet og undseelse for på denne måde at blive genstand for opmærksomhed, afholde sig fra at henvende sig til Deres Majestæt med allerunderdanigste ansøgning. Men da ønsket om at blive henregnet til det køn, hvortil han hører, er vedblevet, og han har fået vished om, at hans formodning er aldeles grundet, har han indgivet allerunderdanigste ansøgning at måtte erkendes for et mandfolk og erholde de dermed forbundne rettigheder samt antage navnet Peter Emil Fenger.
I denne sin allerunderdanigste ansøgning udtaler han tillige sin bekymring for, hvorledes han i sin forvandlede stilling skal finde udvej til at ernære sig i fremtiden. Da han nu er 27 år gammel, så er den tid, i hvilken han skulle have skaffet sig kundskaber og færdigheder for sin fremtidige virksomhed, gået ubenyttet hen. Han ønskede helst at forandre opholdssted og forlade Fredericia, hvor han bor, for muligen her i København at kunne blive anbragt i handelslære. Men hertil savner han den fornødne understøttelse. Hans moder, der er enke efter afdøde sognepræst Fenger i Bredstrup, har foruden ham 3 andre børn at forsørge, nemlig en søn på 33 år, der stedse har været svagelig og er uden udsigt til at komme i en selvstændig levevej, og 2 uforsørgede døtre.
Da han ikke af sin moder kan vente nogen understøttelse uden at berøve hende og hans søskende mere end de kunne undvære, vover han at ansøge Deres Majestæt om en årlig understøttelse så længe, indtil han har erhvervet sig de fornødne kundskaber til at kunne ernære sig i fremtiden.
Ansøgningen er ledsaget med en attest fra den konstituerede stadsfysikus B. Friis og overlæge ved 12. bataillon Nielsen, hvori de har bevidnet, at ansøgeren må efter hans legemlige udvikling anses for at være et mandfolk, og overlæge Nelsen har endvidere, med hensyn til ansøgerens allerunderdanigste begæring om understøttelse, bevidnet, at hans broder, som nævnt, stedse har været svagelig samt hans moder også er meget svagelig, så at hun i de sidste år næsten stadig har været sengeliggende, hvorfor han allerunderdanigst har anbefalet supplikantens allerunderdanigste begæring. Ligeledes har sognepræst i Fredericia, doktor Rørdam også anbefalet ham til understøttelse som et meget retskaffent og agtværdigt menneske, der besidder gode anlæg af naturen og en dannet forstand og efter omstændighederne har tilegnet sig adskillige nyttige kundskaber, som ville kunne gøre ham brugbar i forskellige livsstillinger.
Kancelliet har over den indsendte ansøgning begæret betænkning fra Det Kongelige Sundhedskollegium, der, med hensyn til hvad der er oplyst ved den ansøgningen vedlagte af 2 læger efter anstillet undersøgelse meddelte beskrivelse, anser det udenfor al tvivl, at benævnte P. Fenger er et mandfolk.
Da således ansøgeren ifølge denne Sundhedskollegiets erklæring må anses for virkelig at være et mandfolk, må spørgsmålet om forundelse af en allerhøjest bevilling i denne henseende anses at være borfaldet, hvorimod Kancelliet i den forudsætning at det vil vinde Deres Majestæts allernådigste bifald, i henhold til Sundhedskollegiets betænkning agter at meddele Amtmanden over Vejle Amt det fornødne til bekendtgørelse for supplikanten, med tilføjende, at der intet haves imod, at han antager navnet Peter Emil, dog at herom ved Amtets foranstaltning bliver at gøre bemærkning i kirkebogen på det sted, hvor der er gjort tilførsel angående hans dåb.
Hvorvidt Deres Majestæt i de om ansøgerens værdighed og trang fremlagte vidnesbyrd måtte finde anledning til at forunde ham nogen understøttelse for at forberede sig til at søge selvstændigt erhverv i sin forandrede stilling, tillader Kancelliet sig allerunderdanigst: At henstille.
Det Kongelige Danske Kancelli den 12. juni 1844.
Allerunderdanigst
Stemann. Ørsted. [samt nogle andre lettere ulæselige underskrifter]
* * *
Den håndskrevne fremstilling i pdf-format.
* * *
Poul Duedahl har endvidere skrevet artiklen: Et rigtigt mandfolk. Om fruentimmeret Petrine Fengers forunderlige forvandling.