Preecha Tiewtranon


Preecha Tiewtranon
Preecha Tiewtranon
Dr. Preecha Tiewtranon er født i 1943. Han har sin egen klinik – PAI Preecha Aesthetic Institute i Thailand, der har foretaget over 30.000 kosmetiske- og plastikkirurgiske operationer herunder over 3.500 feminiserings- og kønsskifteoperationer. Af disse er godt 1.500 kvinde til mand operationer.

Preecha har fået sin lægeuddannelse i Thailand, Australien og USA.
Han er gift og har to sønner og en datter.

Preecha Aesthetic Institute (PAI)
Preecha Aesthetic Institute (PAI)
På hans kliniks hjemmeside er der information om, hvad klinikken tilbyder så som priser, orientering om forholdene på klinikken og om forholdsregler før, under og efter operationen.
Endvidere billeder af gennemførte operationer, turistinformtion om Thailand og links til hjemmesider til patienter, der har fået gennemført operationer.
Der er tilknyttet 17 læger til klinikken foruden Preecha.
Forholdene på hospitalet er topmoderne, grænsende til luksuriøse.

Preecha betragtes som Thailands “Goodfather” i relation til kønsskifteoperationer og har undervist adskillige af de læger, der i dag udfører kønsskifteoperationer i egne klinikker.
Hovedparten af hans klienter kommer fra USA, hvor priserne er betydelig højere og faciliteterne for patienterne sjældent nær så gode.

Den 10. december 2004 overværede 35 af verdens førende læger med kønsskifteoperation som speciale, at han foretog en mand til kvinde kønsskifteoperation på en 35 årig.

Flere danskere har fÃ¥et udført deres kønsskifteoperation af Preecha Tiewtranon – bl.a. Sophie Frederikke Schröder og Anette Egelund, tidligere Hugo Holm er en af dem. Hun fik foretaget sin mand til kvinde kønsskifteoperation den 10. januar 2004. Hendes rejse til Thailand blev fulgt af et fjernsynshold fra Danmarks
Radio. Det blev til dokumentarudsendelsen: En sømand skifter køn.