29. juni 2009
Mannequin pÃ¥ Københavns Bymuseum lørdag d. 11/7 2009 kl. 11.30, 13.00 og 14.30 er en del af udstillingen “SOM JEG ER“. Her viser ni transmannequiner tøj af unge danske designere, udvalgt af Charlotte P. Henriksen fra cphSTYLING. Charlotte har hentet inspirationen og tøjet fra sin egen eksklusive modebutik GEIST i Sankt Peders Stræde, København. Makeuppen udføres i samarbejde med kosmetolog Iben Haaest.
Mannequin er kommet i stand primært som et samarbejde mellem Jens Pedersen fra Københavns Bymuseum og TiD – Transvestitforeningen i Danmark som et af de events, der krydrer udstillingen om bl.a. transkønnede.
Mannequin er også et usædvanligt samarbejde mellem den etablerede danske modeverden og TiD. Foruden cphSTYLING, indtager koreograf Janice Thorsen fra det kendte danse og eventbureau STEPaSIDE en helt central rolle. Janice leverer ikke alene koreografien, men har gennem måneder udvist tålmodighed, tolerance og ikke mindst engagement, for at skabe nogle helt unikke modeller og et særegent show.
Note
- [Retur] GNOEQA er indsat i stedet for pågældendes navn, hvilket dog er mig bekendt. Tina Thranesen.