Pressemeddelelse den 17. november 2006 fra Trans-Danmark i anledning af 40-Ã¥rsdagen for stiftelse af foreningen FPE-NE.
Foreningen Full Personality Expression – Northern Europe – FPE-NE blev stiftet den 17. november 1966.
Foreningen eksisterer ikke mere.
Trans-Danmark benyttede lejligheden til at udsende en pressemeddelelse om udviklingen og forholdene for transkønnede i Danmark.
* * *
Pressemeddelelse fra foreningen trans-danmark.dk.
Karup, november 2006.
40 års jubilæum for transkønnede organisationer i Danmark.
Fredag den 17.november 2006 er det præcis 40 år siden, at transvestitter og transseksuelle begyndte at organisere sig i Danmark, og selv om foreningen, der startede det hele, ikke længere eksisterer, har den fået snebolden til at rulle med hensyn til synligheden af transkønnede i Danmark.
FPE er den daglige omtale af transvestitforeningen “Full Personality Expression – Northern Europe” med initialerne FPE-NE. Phi Pi Epsilon er de græske bogstaver for FPE.
Det er den ældste transvestitforening i Danmark og blev stiftet den 17. november 1966 på restaurant Fjädern i Stockholm på initiativ af Anette Hall fra Sverige.
Anette Hall havde indmeldt sig i den forening, som Virginia Prince, USA havde stiftet for heteroseksuelle transvestitter – FPE (Full Personality Expression).
I 1966 skulle Anette til USA. Derfor skrev hun til Virginia og oplyste hvilket hotel, hun skulle bo på. Da hun ankom til hotellet, var der en besked fra Virginia om, hvordan de skulle mødes. Under deres møde konstaterede de, at Erna Anderson fra Danmark, Helen Ek fra Finland og Mary-Ann fra Norge også var medlemmer af FPE.
Anette og Virginia blev enige om, at Anette skulle søge at oprette en selvstændig FPE forening for Skandinavien. under samme koncept, som Virginias forening i USA.
Frem til 1982 havde man en fælles nordisk forening med lokale regionsformænd, men i 1982 ændredes strukturen, sÃ¥ledes regionsafdelingerne i hvert enkelt land blev til selvstændige foreninger, men fortsat med en fælles overordnet skandinavisk ledelse under navnet “centralstyrelsen”.
Fra slutningen af 1980’erne var der især i Danmark medlemmer, som ønskede foreningen udviklet i en anden retning end den, som oprindeligt var aftalt med Virginia Prince.
Denne forskellighed resulterede i, at en del medlemmer brød med foreningen og den 30. maj 1994 stiftede “Transvestitforeningen i Danmark” (TiD) med Michelle Fridan som den første formand.
I Danmark opstod der i kølvandet af FPE-NE en række andre foreninger, især de transseksuelle organiserede sig i en række små foreninger, blandt andet fordi man i FPE-NE kun optog heteroseksuelle transvestitter.
En anden årsag til den spredte organisation blandt transvestitter og transseksuelle, har været formålet med foreningerne.
Transvestitforeningernes hovedformål har altid været det sociale aspekt, hvor transvestitter kunne møde ligesindede i trygge rammer, hvilket gælder frem til i dag. De transseksuelle organisationer har været mere politisk orienteret og arbejdet for bedre lovgivning på området. Problemet for denne gruppe har hele tiden været at der var mange foreninger med få medlemmer.
I dag er det Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle, som er hoved aktøren på begge områder og nok den største forening i Danmark. Foreningen arbejder både politisk og med sociale arrangementer samt rådgivning for transkønnede og deres pårørende.
Trans-Danmark er som organisation høringsberettiget hos de relevante ministerier og har i vores korte levetid allerede sat vores fingeraftryk på lovgivningen flere gange.
Hvad vil der så ske fremover?
Trans-Danmark er som den eneste danske organisation med i en arbejdsgruppe, hvis mål er at grundlægge en europæisk paraplyorganisation for transkønnede personer kaldet Transgender Net-work Europe, kort TGEU.
I november 2005 afholdtes den første europæiske transgender konference i Wien, hvor Trans-Danmark var repræsenteret ved foreningens næstformand Erwin Jöhnk. Konference havde 123 del-tagere fra 23 lande, ligesom 12 andre lande havde vist interesse for deltagelsen; men ikke kunne afse tid til deltagelse.
Trans-Danmark har denne organisation højt prioriteret, da det ville være betydelig lettere med en fælles europæisk lovgivning på området, hvilket er en af hovedopgaverne for TGEU at få gennem-ført. Faktisk deltager vi den 17.-19. november i et styregruppemøde i Torino, hvor et forslag til vedtægter skal diskuteres, såvel som økonomien og hvor den stiftende generalforsamling skal afholdes.
TGEU forventes at afholde den stiftende generalforsamling i 2007.
I Danmark vil Trans-Danmark forsætte sit arbejde med at skaffe forbedringer for levevilkårene for transvestitter og transseksuelle gennem bearbejdning af opinionsdannere og aktiv deltagelse på det politiske område.
Vi vil især arbejde på at få en bedre forståelse for transseksuelles vilkår. Noget af det første, der kan hjælpe her, er at ændre betegnelsen for transseksualitet til en mere korrekt betegnelse GDS; Gender Disphoria Syndrom, som handler om kønsidentitet eller et dansk udtryk for det samme.
Det er imponerende at i en tid, hvor man skriger efter arbejdskraft, har personer med GDS stadig meget svært ved at få arbejde på trods af deres kvalifikationer, dette gælder især når de er i gang med deres såkaldte real life test.
Ønsker De yderligere oplysninger er De velkommen til at kontakte undertegnede på min mail: formand@trans-danmark.dk
Formand for trans-danmark.dk
Karin Astrup.
* * *
Pressemeddelelsen i pdf-format.