LGBT Danmark sendte den 2. februar 2015 en skrivelse til økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard med beskrivelse af en række problemer, som transkønnede havde oplevet efter at have fået nyt personnummer i forbindelse med juridisk kønsskifte, og anmodede ministeren om at drage omsorg for, at problemerne blev løst.
Økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard svarede den 2. marts 2015. Af svaret fremgår, at ministeren har iværksat en række initiativer for at få løst problemerne. Ministeren vil bl.a. sørge for, at CPR-kontoret fremover med bekræftelsen på det juridiske kønsskifte vil medsende et udskrift, som kan anvendes som dokumentation for personnummerskiftet.
Herunder vises først LGBT Danmarks skrivelse til ministeren og derefter svarene.
- LGBT Danmarks skrivelse af 2. februar 2015 til økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard
- Økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard svar af 2. marts 2015 til LGBT Danmark
- Justitsministeriets svar af 20. oktober 2015
[Indhold] LGBT Danmarks skrivelse af 2. februar 2015 til økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard
LGBT Danmark
2. februar 2015
Til:
Økonomi- og indenrigsminister
Morten Østergaard
oim@oim.dk
Problemer efter indførelse af juridisk kønsskifte
LGBT Danmark, Landsforeningen for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, har fra transpersoner, der har fået juridisk kønsskifte, modtaget information om en del problemer efter tildelingen af det nye personnummer.
Problemerne for transpersoner er generelt manglende digitale adgange og manglende data, som giver store problemer, og som har vist sig vanskelige og langvarige – og for nogles vedkommende umulige – at fÃ¥ løst.
Problemerne for offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder er generelt, at der ikke automatisk sker henvisning til det nye personnummer og/eller overførsel af data fra det gamle til det nye personnummer. Nogle af problemerne – f.eks. hos Tinglysning – gør sig også gældende ved navneændring, og må derfor formodes at være et generelt problem for alle, som skifter navn.
CPR-kontoret sender efter gennemførelse af et juridisk kønsskifte en bekræftelse med oplysning om det nye personnummer til den pågældende. Vedlagt er også en udskrift, som også indeholder oplysning om pågældendes familie- og bopælsrelationer med angivelse af personnummer for disse personer. Denne skrivelse er grundet angivelse af andre personers personnummer ikke egnet som dokumentation for, at pågældende har fået nyt personnummer.
CPR-kontoret udfærdigede den 19. september 2014 en skrivelse om, “hvordan systemmæssige udfordringer forbundet med personnummerskifte i de systemer, der aftager data fra CPR, hÃ¥ndteres“
([Her var url til skrivelsen hos CPR-kontoret. Denne side findes ikke mere. 4. oktober 2017. Tina Thranesen.]). Denne skrivelse er helt tydeligt ikke tilstrækkelig til at undgå problemerne.
LGBT Danmark er bekymret over de mange problemer, som transpersoner møder, når de skifter juridisk køn, og må formode, at andre, som får tildelt nyt personnummer, oplever tilsvarende problemer. Det er derfor ikke kun et problem for transpersoner.
Landsforeningen har indsamlet oplysninger om problemer, transpersoner oplever i forbindelse med juridisk kønsskifte, jfr. bilag.
LGBT Danmark vil på denne baggrund anbefale:
1. At CPR-kontoret sammen med oplysning om det nye personnummer medsender en udskrift uden oplysninger om andre personer, der kan bruges som dokumentation for at have fået nyt personnummer.
2. At Økonomi- og indenrigsministeriet koordinerer en indsats for at løse de problemer, der opstår i forbindelse med juridisk kønsskifte.
Vi vil samtidig bede om et møde med henblik på drøftelse af, hvordan man kan imødegå problemerne og om, hvordan vi kan bidrage til en løsning af disse.
Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Linda Thor Pedersen Transpolitisk talsperson |
David Zenarro Transpolitisk talsperson |
Søren Laursen Forperson |
Bilag
Oversigt over problemer, som LGBT Danmark har modtaget information om
Sundhed
1. Sygehuse. Ved akutindlæggelse kan de ikke se sygehistorie fra før personnummerskiftet. Er den tilskadekomne ved bevidsthed, kan pågældende orientere sundhedspersonalet om personnummerskiftet, så de kan se den tilskadekomnes sygehistorie. Men er pågældende ikke i stand til det, så vil den manglende sygehistorie kunne få katastrofale følger.
2. sundhed.dk. Ikke adgang til sundheds- og behandlingshistorik, som fandtes under det gamle personnummer. Flere transpersoner, som har bedt om at få overført disse oplysninger til det nye personnummer, er blevet afvist af regionerne, hvorved disse oplysninger efter et personnummerskift ikke er tilgængelige for pågældende.
3. MedCom.dk, som i Danmark står for udveksling af sundhedsdata. Har problemer med at håndtere personnummerskift.
4. Medicinkortet. Alle oplysninger om tidligere udstedte recepter forsvinder. Ã…bne recepter skal genudstedes.
5. Det Centrale Tilskuds Register (CTR). Saldo overføres ikke automatisk, men først efter henvendelse.
6. Sygeforsikringen Danmark. Får ikke automatisk overført data til det nye personnummer.
7. Organdonorregistret. Skal genoprette sig.
Bolig
8. BBR. Opfatter det nye personnummer som et ejerskifte.
9. Kommuner. Ejerboliger. Det nye personnummer opfattes fejlagtigt som et ejerskifte.
10. Kreditforeninger. Betragter personnummerændringen som et ejerskifte af ejerbolig.
11. Tinglysningsretten og tingbogen. Navneændring: Ved omlægning af realkreditlån skal der fremsendes dokumentation for navneændring til realkreditinstituttet, som videresender oplysningerne til Tinglysningsretten, som fører tingbogen. Det nye fornavn, som er en konsekvens af det juridiske kønsskifte, bliver imidlertid ikke ajourført i tingbogen.
Foreningen er bekendt med en person, som efter sit juridiske kønsskifte konstaterede, at fornavnsændringen ikke var slået igennem i tingbogen, der offentligt viste pågældendes gamle fornavn, hvilket er yderst krænkende. Pågældende gjorde indsigelse, men efter tre måneder har Tinglysningsretten ikke løst problemet og rettet fornavnet.
Identitet
12. Navnebeskyttelse. Skal genansøges.
13. NemID. Log-in problemer. Problemer kan forebygges ved at ændre bruger-id inden nyt personnummer udstedes.
14. SKAT. Tast-selv kode virker ikke til det nye personnummer. Det er ikke muligt at sende e-mail til Skat, når tast selv koden ikke virker. De skal derfor kontaktes telefonisk eller med almindeligt brev. Det nye personnummer skal oprettes manuelt i Edb-systemerne. Mange oplysninger går tabt ved oprettelsen, f.eks. skal ejendomsværdiskat tilføjes manuelt af Skat. Disse tilføjelser går tabt, hvis der ændres i forskudsopgørelsen.
15. Skattekort. Der udstedes et nyt skattekort uden fradrag med en trækprocent på 63 %.
En ændring af forskudsopgørelsen giver automatisk et nyt skattekort med det rigtige fradrag og trækprocent.
16. NemKonto. Skal logge på NemKonto.dk og oprette en ny nemkonto.
17. Politiet. Oplysninger om kørekortforhold overføres ikke automatisk. Det har resulteret i udstedelse af bødeforlæg for at føre bil uden at have erhvervet kørekort.
18. Autorisationsregistre (Sundhedsstyrelsen). Der skal rettes henvendelse, hvorefter der sker genoprettelse.
19. Digital post (borger.dk og e-Boks). PÃ¥ borger.dk modtages ny post fra det offentlige.
Tidligere post og post fra private kan ses på e-Boks.dk. Efter ændring af indstillinger på borger.dk kan alt post ses begge steder.
Private
20. Pengeinstitutter. Nogle af dem kan tilsyneladende ikke overføre til et nyt personnummer for samme person. F.eks. skal nogle banker oprette et nyt kundeforhold.
Der skal visses legitimation, og der skal betales oprettelsesgebyrer. Indtil det nye kundeforhold er oprettet, har borgeren ikke adgang til betalinger eller mulighed for at hæve kontanter.
21. Private virksomheder. Nogle, der bruger cpr-nummer som kundenummer, overfører ikke automatisk kundeforhold til det nye cpr-nummer. Det må ske manuelt efter henvendelse derom.
22. Teleselskaber. Nogle får ikke automatisk overført data til det nye personnummer.
23. Danske Spil. Ikke adgang til informationerne fra det gamle personnummer.
24. PKA. Pensionsforsikringsselskabet har problemer med at få forsikringstagerens forhold ajourført og overført til det nye personnummer.
Skrivelsen af 2. februar 2015 fra LGBT Danmark i pdf-format.
* * *
[Indhold] Økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard svar af 2. marts 2015
LGBT Danmark har ved brev af 2. februar 2015 rettet henvendelse til mig og gjort opmærksom på en række it-mæssige udfordringer, som LGBT Danmarks, der har fået tildelt nyt personnummer, oplever i forhold til visse systemer m.v. Det drejer sig bl.a. om en række systemudfordringer på sundhedsområdet og skatteområdet, men også udfordringer i det private erhvervsliv hos pengeinstitutter, teleselskaber m.v.
Jeg er enig i, at sådanne udfordringer i videst mulig omfang bør løses.
Som det er LGBT Danmark bekendt er CPR-systemet indrettet sådan, at når en person tildeles nyt personnummer, kobles det nye og det tidligere tildelte personnummer sammen, ligesom oplysningerne fra det tidligere tildelte personnummer overføres til det nye, hvorunder nye oplysninger fremover registreres. Dette indebærer, at oplysninger om det nye personnummer og aktuelle persondata altid er tilgængelige i CPR, uanset hvordan en bruger tilgår systemet.
Fra CPR-systemet sendes der samme dag, som en person tildeles nyt personnummer, besked til de offentlige og private it-systemer, der aftager data fra CPR. Der henvises i den forbindelse både til det nye personnummer og det tidligere tildelte personnummer. Det sker for, at de modtagende systemer kan foretage den tilsvarende og nødvendige kobling mellem de to personnumre og sikre, at allerede registrerede oplysninger overføres til det nye personnummer.
Som LGBT Danmark sikkert er opmærksom på, er der tale om systemudfordringer i de systemer m.v., som aftager data fra CPR, og dermed udfordringer, som ikke hører under mit område. Derfor har jeg i dag rettet henvendelse til de af mine ministerkollegaer under hvis område, der efter LGBT Danmarks opfattelse er systemudfordringer, og opfordret til, at der snarest findes en løsning på disse. Jeg har samtidig opfordret til, at LGBT fra det relevante ministerium m.v. modtager direkte svar på brevet af 2. februar 2015.
CPR-kontoret har også i dag rettet henvendelse til Teleindustrien, Finansrådet og Realkreditrådet med henblik på, at disse brancheorganisationer gør deres medlemmer opmærksomme på systemudfordringerne og samtidig opfordrer til, at eventuelle problemstillinger løses.
I alle tilfælde har jeg medsendt LGBT Danmarks brev af 2. februar 2015 med bilag for at bringe forståelse for problemstillingerne.
Herudover vil CPR-kontoret rette særskilt henvendelse til Danske Spil og PKA med henblik på at gøre opmærksom på problemstillingerne.
Jeg skal på den baggrund opfordre LGBT Danmark til at afvente svar fra de relevante parter. Jeg finder det hensigtsmæssigt, at eventuelle problemstillinger fremadrettet drøftes direkte med de relevante ministerier, brancheorganisationer m.v., som jo har muligheden for at tage hånd om relevante løsninger i forhold til de enkelte systemer.
Jeg kan også oplyse, at CPR-kontoret fremadrettet i selve afgørelsen, hvorved der tildeles nyt personnummer, vil oplyse om både det tidligere tildelte personnummer og det nye personnummer, således at selve afgørelsen kan tjene som grundlag for eventuel dokumentation i stedet for den medsendte registerindsigt, som LGBT Danmark påpeger ikke egner sig som dokumentationsgrundlag.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
Svaret af 2. marts 2015 fra økonomi- og indenrigsminister, Morgen Østergaard i pdf-format.
* * *
[Indhold] Justitsministeriets svar af 20. oktober 2015
Justitsministeriet
20. oktober 20 j 5
LGBT Danmark
Nygade 7 Postboks
l023
l007 København K
Kære LGBT Danmark
På baggrund af LGBT Danmarks brev af 2. februar 2015 til daværende økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard har Justitsministeriet modtaget en anmodning fra Justitsministeriet om at redegøre for de problemstillinger, der vedrører Justitsministeriets område.
Indledningsvis skal jeg oprigtigt beklage det sene svar.
Justitsministeriet har på baggrund af juridisk kønsskifte rettet henvendelse til de institutioner på Justitsministeriets område, hvor der kunne tænkes at være it-udfordringer med at håndtere skift af cpr-nummer som følge af juridisk kønsskifte.
Henvendelsen har omhandlet de mulige generelle it-udfordringer, der måtte være ved skift af cpr-nummer samt de konkrete sager, som I nævner i brevet af 2. februar 2015. Konkret har Justitsministeriet rettet henvendelse til Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Den Centrale Anklagemyndighed samt Civilstyrelsen.
De adspurgte institutioner har oplyst, at de generelt ikke oplever itmæssige udfordringer i forbindelse med skift af cpr-nummer, som følge af juridisk kønsskifte.
Flere af institutionerne har oplyst, at såfremt de i fremtiden bliver bekendt med it-udfordringer vil disse blive håndteret via manuelle procedurer i eksisterende systemer. Endvidere oplyser en af institutionerne, at håndtering af skift af cpr-numre, som følge af juridisk kønsskifte, vil blive taget med i projektering af nye it-projekter.
Ad pkt. 11 i LGBT’s brev af den 2. februar 2015
På baggrund af det konkrete eksempel på problemer med navneændring i tingbogen, har Tinglysningsretten oplyst følgende:
“Tinglysningssystemet hÃ¥ndterer ikke automatisk ændring af personnummer, men vi har en helt fast og velfungerende procedure, hvorefter vi undersøger og retter personnumre, nÃ¥r vi fÃ¥r en anmodning om dette via vores kontaktformular pÃ¥ www.tinglysningsretten.dk. Vi kræver ingen dokumentation, men foretager selv de nødvendige undersøgelser. Vi har vurderet, at udvikling og implementering af en egentlig systemløsning ikke vil stÃ¥ i rimeligt forhold til det – trods alt – ret begrænsede antal tilfælde, der vil være tale om.”
Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst, at der ikke er nogen sager vedrørende skift af navn i Tingbogen, som mangler at blive afsluttet.
Ad. Pkt. 17 i LGBT’s brev af den 2. februar 2015
På baggrund af det konkrete eksempel på problemer med overførsel af kørekortforhold i forbindelse med skift af cpr-nummer, som følge af juridisk kønsskifte, har Rigspolitiet har oplyst følgende:
“… det eksisterende CPR-nummer bliver automatisk overskrevet med det nye CPR-nummer i det centrale kørekortregister. Ved opslag pÃ¥ det nye CPR-nummer i det centrale kørekortregister, vil alle kørekortinformationer sÃ¥ledes fremgÃ¥.”
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Andreas Langsted
Kontorchef
Svaret af 20. oktober 2015 fra Justitsministeriet i pdf-format.
* * *
Skrivelsen af 2. februar 2015 fra LGBT Danmark i pdf-format.
Svaret af 2. marts 2015 fra økonomi- og indenrigsminister, Morgen Østergaard i pdf-format.
Svaret af 20. oktober 2015 fra Justitsministeriet i pdf-format.