Prostitution i København. Redegørelse udarbejdet til Socialforvaltningen i Københavns Kommune. 30. maj 2007.


Redegørelsen om prostitution i København blev fremlagt for Københavns Kommunes socialudvalg den 30. maj 2007, hvor den blev drøftet og beslutninger truffet.

* * *
Redegørelsen blev endvidere fremlagt både i Folketingets Retsudvalg og Socialudvalg den 23. juli 2007.
Den er udarbejdet på grundlag af en beslutning i borgerrepræsentationen den 23. februar 2006, hvor borgerrepræsentationen bad Socialforvaltningen om at uarbejde en redegørelse om prostitution i København. Redegørelsen skulle afdække prostitutionens omfang samt belyse den forebyggende og sociale indsats i København. Endelig skulle redegørelsen komme med anbefalinger til en styrket indsats på området.

* * *
PÃ¥ side 30 i redegørelsen er der et afsnit om transkønnede – tilsyneladende noget tilfældigt – beteget som transseksuelle og transvestitter.
Afsnittet gengives herunder:

Transseksuelle prostituerede
Der findes transseksuelle og transvestitter i prostitution, og de findes både i gade-, klinik- og escortprostitution, men udgør ikke en særlig synlig del af prostitutionsmiljøet. Transvestitter og transseksuelle annoncerer i et lille omfang i de gængse medier [9]. Hvorvidt antallet af annoncer afspejler andelen af transvestitter og transseksuelle i gruppen af prostituerede, er ikke undersøgt.

Thailandske ladyboys, som befinder sig i det thailandske prostitutionsmiljø, udgør en mere synlig del af denne gruppe. ladyboys er mænd, som er meget feminine, men ligner mænd på mange måder. De har fået lavet bryster, men indtager ikke hormonpræparater, og bortset fra de ladyboys, der får foretaget en kønsskifteoperation, har de fleste et velfungerende kønsorgan.

Ifølge den viden, der er indsamlet i forbindelse med det thailandske brobyggerprojekt på Vesterbro, foregår denne prostitutionsform på massageklinikker, natklubber, diskoteker samt på bøssebarer (Status for Brobyggerprojektet 2007).

Kunderne til ladyboys er typisk yngre, velplejede mænd, som ikke normalt er kunder til prostitution, men som afprøver en biseksuel side. Priserne hos ladyboys er betragtelig højere end i prostitutionsmiljøet i almindelighed (Status for Brobyggerprojektet 2007).

Omfanget af ladyboys er ikke kortlagt. Dog melder den thailandske kulturformidler, der er tilknyttet Brobyggerprojektet ved Vesterbro Socialcenter, at antallet af thailandske ladyboys i Københavns Kommune er et stadigt voksende fænomen. I den status, der er foretaget i forbindelse med føromtalte brobyggerprojekt, fremgår det, at der i perioden ultimo 2005 til medio 2006 har været cirka 5 hold unge ladyboys på turne fra Pattaya [10] i miljøet omkring Vesterbro, det vil sige omkring 20 personer.

Socialforvaltningen vurderer imidlertid, at det ikke er muligt at komme med et skøn over antallet af transseksuelle og herunder ladyboys i København.

Noter
  1. [Retur] Hermed menes Ekstra Bladet samt foromtalte Internetsider.
  2. [Retur] Thailands største sexindustriby

* * *
Referat af Købehavns kommune, Socialudvalgets drøftelse mm. af redegørelsen.

Folketingets journal – Socialudvalget, Alm. del 2006-2007 – Bilag 354 – vedr. redegørelsen.
Redegørelsen i pdf-format hos Socialudvalget, Folketinget.
Folketingets journal – Retsudvalget, Alm. del 2006-2007 – Bilag 607 vedr. redegørelsen.
Redegørelsen i pdf-format hos Retsudvalget, Folketinget.