| Titel | Queens at Heart: a pre-Stonewall treasure |
| Selskab | Ukendt |
| Instruktør | Ukendt |
| Medvirkende | Jay Martin og |
| Misty, Vicky, Sonja og Simone – fire transseksuelle som sig selv |
|
| Premiere | Cirka 1965 |
| Spilletid | 22 minutter |
| Sprog | Engelsk |
Dokumentaristisk film, der bl.a. bestÃ¥r af en psykiaters interview af fire pre op MtK transseksuelle om deres tilværelse i New York, og som tegner et fantastisk portræt af de fire transseksuelle og giver et sjældent og gribende indblik i transseksuelles liv i tiden før Stonewall – før der var egentlige love eller rettigheder for transkønnede.
I filmen medvirker en meget alvorlig nyhedsoplæser-type ved navn Jay Martin, som fortæller, at vi nu skal se resultaterne af et seksmåneders psykologisk projekt og introducerer os til Misty, Vicky, Sonja og Simone, der sidder nervøst på en lille sofa i hans kontor. Han forklarer, at de kun omtales ved deres fornavne, fordi de bryder loven ved at færdes offentligt som kvinder.
Så bringer filmen os til et transdansested, hvor vi ser de fire piger danse og feste sammen med tonsvis af transkønnede og homoseksuelle fyre. Der er både sorte, latinoer og hvide fyre og transkønnede, musik og fantastisk og touperet hår.
Derefter interviewer Jay Martin tre af de fire piger og stiller dem en masse ekstremt personlige spørgsmÃ¥l – endog af seksuel karakter grænsende til pornografiske.
Til sidst følger vi en af pigerne til hendes frisør. Vi informeres om, at hun bryder loven ved at færdes offentligt som kvinde, og en dødsens alvorlig Jay Martin vender sig mod kameraet og forklarer formanende: “Vi ved, at homoseksualitet er en psykologisk afvigelse, der bør behandles, men hvad med dem, der ikke ønsker ændringer? Hvem er vi til at dømme?”
Jenni Olson, der betegnes som en af de førende eksperter i LGBT-film, hørte om filmen, men kunne ikke finde hverken originalen eller officielle informationer om den. Det lykkedes hende imidlertid at opspore to kopier af filmen. De var begge i en sørgelig forfatning.
Hun fik filmene overdraget til the Outfest Legacy Project for LGBT Film Preservation, der sammen med the UCLA Film & Television Archive arbejder med at restaurere film – især film, som skildrer LGBT miljøet.
Ud fra de to kopier af filmen lykkedes det at genskabe en nærmest fejlfri digital kopi af filmen, så der kan laves kopier til distribution.
Jenni Olson mener, at det er meget vigtigt, at vi kan se tilbage i tiden før os selv. Hun finder, at denne film giver os et sjældent portræt af firetransseksuelle i Ã¥rene før Stonewall. Det er helt utroligt, som filmen effektfuldt stiller os ansigt til ansigt med dem, der var der før os. Filmen er især bemærkelsesværdigt for den ærlige og modige mÃ¥de disse sÃ¥rbare kvinder udtrykker sig pÃ¥ – ikke mindst fordi filmen mere er lavet for profittens skyld end som en seriøs dokumentarfilm.
* * *
Omtale af filmen hos Skip the Makeup.