Fredag den 1. oktober 2021 modtog jeg en e-mail fra Rasmus Kjærboe, der er museumsinspektør hos Den Hirschsprungske Samling.
I e-mailen spurgte han, om jeg ville skrive en tekst til et af museets kunstværker, som jeg som transperson kunne relatere mig til, til brug i anden udgave af museets katalog “QUEER ART GUIDE”.
Det lød spændende, så vi aftalte, at vi skulle mødes på museet fredag den 8. oktober 2021 kl. 1300, så vi kunne tale nærmere om det, og han kunne vise mig museets samling.
* * *
Søren Laursen holdt onsdag den 29. september 2021 et foredrag i Den Hirschsprungske Samling om “kønnet i familien”.
Efter foredraget talte Rasmus Kjærboe med Søren Laursen om, at museet skulle have lavet en ny udgave af deres katalog “QUEER ART GUIDE”, hvori de gerne ville have nogle fortællinger fra LGBT-personer om, hvordan de relaterede sig til museets billeder. Søren Laursen foreslog Rasmus Kjærboe, at han kontaktede mig derom – hvilket han gjorde med sin e-mail til mig den 1. oktober.
* * *
Det blev et interessant og spændende møde med Rasmus Kjærboe den 8. oktober.
Rasmus Kjærboe viste rundt og fortalte levende om museets forskellige kunstværker, der primært består af malerier, og om kunstnerne.
Jeg hæftede mig ved et lille maleri af Constatin Hansen (1804-1880) malet i 1836 med titlen “Hoved fra omegnen af Valmontone”.
Vores efterfølgende snak førte til, at jeg svarede ja til at skrive en tekst, som relaterede sig til maleriet og mig selv.
Det har været et spændende og interessant projekt.
Resultatet ses herunder.
* * *
CONSTANTIN HANSEN (1804-1880)
Hoved fra omegnen af Valmontone (1836) Olie på papir opklæbet på lærred Den Hirschsprungske Samling |
4 Tina: Constantin Hansens maleri Hoved fra egnen af Valmontone er et skønt maleri! Men er det et maleri af en ung kvinde eller en ung mand? Umiddelbart vil de fleste nok svare, at det er et maleri af en ung kvinde. De fleste mennesker, som jeg og andre transpersoner passerer Det er netop sådan en tanke, jeg får, når jeg kigger på male- Til daglig lever og fremstår jeg som en mand, men når jeg Der er ingen tvivl om, at personers påklædning betyder meget Tina Thranesen |
* * *
“4-tallet” foran “Tina” refererer til, at maleriet er ophængt i lokale nr. 4, som anført i plantegningen over museet i kataloget.
I alt har 5 personer med LGBTI-baggrund bidraget med tekster til kataloget.
Katalogets forside og min tekst i pdf-format.
* * *
Den Hirschsprungske Samling huser dansk kunst fra det 19. og starten af det 20. århundrede med hovedværker af kunstnere som C.W. Eckersberg, Christen Købke, P.S. Krøyer, Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi.
Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 35420336.