Den 28. november 2006 afviste Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sagen R. og F. v. the United Kingdom – Application no. 35748/05 – som grundløs.
Klagerne, R og F var begge britiske statsborgere født i 1977 og 1974 og bosiddende i Skotland.
De mødtes i 1997 og blev gift i 1998.
F var født som mand, men startede processen mod et kønsskifte til kvinde, som blev gennemført i november 2003.
Da parterne imidlertid ikke ønskede skilsmisse kunne F ikke få endelig anerkendelse af sit kønsskifte.
De klagede navnlig i henhold til artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv) og artikel 12 (ret til at gifte sig) over, at de ikke kunne opnå juridisk anerkendelse af den ene parts nyerhvervede køn uden at parret blev skilt.
Sagen blev afvist – forkastet som Ã¥benbart ugrundet:
Klagerne var anmodet om at blive skilt, da homoseksuelle ægteskaber ikke var tilladt i henhold til engelsk lov. Det Forenede Kongerige havde juridisk anerkendt kønsskiftet, og klagerne kunne fortsætte deres parforhold i et registreret partnerskab, som medførte næsten samme juridiske rettigheder og forpligtelser.
Domstolen bemærkede, at da den nye lovgivning – Gender Recognition Act 2004 – trÃ¥dte i kraft efter dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen Christine Goodwin v. The United Kingdom, var lovgiverne klar over, at der var et lille antal transseksuelle i eksisterende ægteskaber, men undlod bevidst at lave bestemmelser for de tilfælde, hvor den ene part i et ægteskab havde fÃ¥et foretaget kønsskifte, og hvor begge ægtefæller ønskede at fortsætte i ægteskabet.
Retten fandt, at det ikke kunne kræves, at der blev taget højde for så lille et antal ægteskaber.
Dommen i sin helhed hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.