Redegørelse/perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2024

Titel Redegørelse/Perspektiv-
og handlingsplan for
ligestilling 2024
Udfærdiget
og udgivet af
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Sprog Dansk
Udgivet Februar 2024
Antal sider 24
ISBN-13 978-87-94449-08-3

Indhold
Forord. Side 5.
Baggrund og vision for ligestillingsindsatsen i Danmark. Side 6.
Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv. Side 7.
Rettigheder og frihed i eget liv. Side 12.
Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer. Side 16.
Ligestilling og rettigheder globalt. Side 20.
Status på initiativer fra Perspektiv- og handlingsplan 2023. Side 22.

* * *
Side 16:
Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer
Alle har ret til at være den, de er, og leve det liv, de ønsker, uanset køn, seksuelle orientering eller kønsidentitet. Det gælder både i Danmark og ude i verden. Ingen skal opleve, at diskrimination, fordomme og hadforbrydelser begrænser deres frihed, tryghed og trivsel.

Styrke rettigheder
Globalt er der både fremskridt og tilbagegang, når det kommer til LGBT+ personers rettigheder. Nogle lande arbejder med at forbedre vilkårene. Mens andre indfører censur og begrænsninger af LGBT+ personers basale rettigheder og et enkelt land endda dødsstraf.

Danmark er et foregangsland på området og scorer generelt højt på internationale målinger om LGBT+ personers rettigheder. Men selv i Danmark oplever gruppen stadig i højere grad end andre diskrimination, seksuelle overgreb og vold. Det gælder særligt minoritetsetniske LGBT+ personer og transpersoner.

Antallet af børnefamilier, hvor de voksne er gift eller registrerede partnere med en af samme køn, er stigende. Nogle LGBT+ familier, særligt dem med to fædre eller med tre eller fire forældre, oplever ikke at blive anerkendt og rummet fra samfundets side.
Det kan have konsekvenser for familierne.

Der er fortsat behov for at arbejde for LGBT+ personers lige muligheder og rettigheder både i Danmark og internationalt. Og for at forbedre vilkårene for LGBT+ familier, også dem hvor der er flere end to forældre.

Øge trivsel og lige muligheder
I Danmark skal alle have ret til at udfolde sig og leve det liv, de ønsker. Langt de fleste danske LGBT+ personer trives og har det godt. Men ser man på gruppen under ét, oplever LGBT+ personer i højere grad udsathed og mistrivsel end den generelle befolkning.
Biseksuelle, transpersoner og minoritetsetniske LGBT+ personer er særligt udsatte.

Betydeligt færre LGBT+ personer beskriver deres helbred som godt i forhold til resten af befolkningen. Der er især en overvægt af psykisk mistrivsel, fx i form af ensomhed, angst, selvskade og depression. Og op imod en fjerdedel af transpersoner har på et tidspunkt forsøgt at tage deres eget liv.

Nogle LGBT+ personer oplever, at de i sundhedsvæsnet ikke altid møder forståelse for, hvem de er, og de kan derfor have brug for målrettede tilbud eller tilbud, der supplerer den indsats, der er i det offentlige. I nogle tilfælde kan retningslinjer i sundhedsvæsnet opleves som begrænsende eller stigmatiserende. Det gælder fx i forhold til reglerne for bloddonation, hvor der i dag er en karantæneperiode for mænd, der har sex med mænd.

Fakta
  • 2022 var det mest voldelige år for LGBT+ personer i Europa og Centralasien i det seneste årti. Både pga. planlagte angreb, selvmord og stigende hadtale samt hadforbrydelser.
  • 42 pct. af transkønnede og 31 pct. af homo- og biseksuelle angiver at have været udsat for vold inden for det seneste år. For heteroseksuelle er det 19 pct.
  • 33 pct. af nydanske LGBT+ personer tror, at deres familie ville blive isoleret eller udstødt fra deres omgangskreds, hvis LGBT+ personen var åben om sin seksuelle orientering og/eller kønsidentitet. For øvrige LGBT+ personer gælder det 2 pct.
  • Antallet af børnefamilier, hvor de voksne er gift eller registrerede partnere med en af samme køn, er 1.715 pr. 1. januar 2022. I 2012 var tallet 1.012 og i 2002 var tallet 274.
  • 12,3 pct. af LGBT+ personer har børn under 6 år, for ikke-LGBT+ personer er det 15,4 pct.
  • Kilder: ILGA Europe 2023, VIVE (2022) Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse, Als Research (2022) Nydanske LGBT+ personers levevilkår og støttebehov, Danmarks Statistik (2022) Statistikbanken: fam44n, VIVE (2023) LGBT+ familier med tre eller fire forældre.

    Udviklingen i hiv-smittede i Danmark har gennem de seneste år være faldende. Halvdelen af de nysmittede med hiv er mænd, der har sex med mænd. Hiv er stadig forbundet med en betydelig byrde i forhold til både mental og fysisk sundhed. Og der er stadig fordomme om Hiv og hiv-smittede.

    Der er behov for fortsat at arbejde med at øge forståelsen for LGBT+ personer både i og uden for det offentlige, og for at arbejde for et samfund hvor den enkeltes trivsel og sundhed ikke påvirkes af seksuel orientering eller kønsidentitet.

    Fakta
  • Transpersoner har mere end otte gange forøget hyppighed af selvmordsforsøg og 3,5 gange forøget hyppighed af selvmordsdødsfald sammenlignet med andre personer i befolkningen.
  • Transpersoner har mere end otte gange forøget hyppighed af selvmordsforsøg og 3,5 gange forøget hyppighed af selvmordsdødsfald sammenlignet med andre personer i befolkningen.
  • Transpersoner har mere end otte gange forøget hyppighed af selvmordsforsøg og 3,5 gange forøget hyppighed af selvmordsdødsfald sammenlignet med andre personer i befolkningen.
  • Transpersoner har mere end otte gange forøget hyppighed af selvmordsforsøg og 3,5 gange forøget hyppighed af selvmordsdødsfald sammenlignet med andre personer i befolkningen.
  • Kilder: Statens Serum Institut 2023, YouGov for hiv Danmark og GSK 2021, EU’s Agentur for grundlæggende rettigheder 2020, VIVE (2022) Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse.

    INITIATIVER
    Mulighed for deling af forældreorlov i LGBT+ familier med tre eller fire forældre
    I 2024 træder ny lovgivning i kraft, der gør det muligt for LGBT+ familier med tre eller fire forældre at fordele ikke øremærkede barselsuger mellem sig. De nye regler giver bedre mulighed for, at sociale forældre kan tage del i barnets liv fra start.

    Bedre rammer for LGBT+ familier
    På baggrund af en undersøgelse om LGBT+ familier med flere forældre er der iværksat et tværministerielt arbejde, der skal se på mulighederne for at skabe bedre rammer og flere muligheder for, at sociale forældre kan tage del i forældreskabet. Arbejdet forventes færdigt i løbet af 2024.

    Familiedannelse ved surrogataftaler, herunder medfaderskab
    Regeringen forventer i 2024 at fremsætte et lovforslag, der skal indføre mulighed for, at Familieretshuset hurtigt kan træffe en dansk afgørelse om forældreskab, herunder medfaderskab, i forbindelse med, at et barn født på grundlag af en udenlandsk surrogataftale ankommer til Danmark. Derudover skal der indføres mulighed for, at forældreskabet for børn, der fødes på grundlag af nationale altruistiske surrogataftaler, ligeledes kan fastlægges allerede fra fødslen.

    Bedre muligheder for bloddonation for mænd, der har sex med mænd
    Styrelsen for Patientstikkerhed har udarbejdet en model til, hvordan karantæneperioden ved bloddonation kan lempes for mænd, der har sex med mænd.
    Styrelsen forventer at opdatere reglerne på området i 2024.

    Handlingsplan for elimination af hiv i Danmark
    Sundhedsstyrelsen påbegynder i 2024 arbejdet med en national handlingsplan for elimination af hiv i Danmark.

    Checkpointklinikker hos Aids Fondet
    Der er i 2024-2025 afsat i alt 6,8 mio. kr. til at videreføre bevilling til AIDS-Fondets Checkpointklinikker samt evaluering af tilbuddet. Checkpointet er et tilbud til særligt udsatte målgrupper, såsom LGBT+ personer og unge i alderen 15-29 år, der ikke ønsker at opsøge det etablerede sundhedssystem.
    Målgruppen kan gratis blive testet for sexsygdomme eller få rådgivning om sexsygdomme.

    Supplerende rådgivning af personer med kønsidentitetsforhold
    LGBT+ Danmark modtager midler til projektet Transitionstanker.
    Formålet er at etablere et rådgivningstilbud uafhængigt af sundhedsvæsenets eksisterende udrednings- og behandlingstilbud til personer med kønsidentitetsforhold. Målgruppen for tilbuddet er personer over 18 år, der er i et udrednings- eller behandlingsforløb til kønsmodificerende behandling eller på venteliste hertil.

    Styrket indsats for at nedbringe selvmordsforsøg og selvmordsdødsfald, herunder blandt transpersoner
    Transpersoner har forøget hyppighed af selvmordsforsøg og dødsfald sammenlignet med den øvrige befolkning. Forskere fra Statens Serum Institut og Region Hovedstadens Psykiatri fortsætter derfor samarbejdet i 2024 for at identificere subgrupper i særlig risiko for psykisk mistrivsel og selvmordsadfærd samt belyse effekten af såkaldt kønsbekræftende behandling. Herudover vil regeringen nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark ved at styrke indsatsen for at forebygge selvmord og selvmordsforsøg med en national handlingsplan i 2024.

    Opkvalificering i LGBT+ og æresrelaterede problemstillinger på asylcentrene
    I perioden 2024 – 2025 udvikles og afholdes opkvalificeringsaktiviteter på landets asylcentre, der skal uddanne personalet i at understøtte beboere som er udsat for æresrelaterede konflikter, og som oplever chikane eller vold forbundet med deres LGBT+ identitet. Personalet opkvalificeres, så de blandt andet kan bistå beboerne med viden om netværk, lovgivning, opmærksomhedspunkter, handlemuligheder, råd og vejledning samt viden om rettigheder og muligheder i Danmark for målgrupperne.

    Danmark har sammen med 14 andre EU-medlemsstater valgt at intervenere i sagen for at vise støtte til EU-kommissionen. Det danske interventionsindlæg blev oversendt til EU-domstolen i september 2023.

    Europæisk samarbejde på LGBT+ området
    Danmark bidrager aktivt til at sætte fælles europæisk fokus på LGBT+ området. I 2024 skabes der en fast forankring af LGBT+ området i Europarådet med etableringen af en LGBT+ ekspertgruppe under Europarådets styringskomite for bekæmpelse af forskelsbehandling, mangfoldighed og inklusion. Danmark deltager desuden i EU’s LGBTIQ Equality Group med en bred kreds af ligesindede lande.

    Samarbejde i Nordisk Ministerråd om LGBT+ dagsordenen
    I 2024 fokuserer det svenske formandskab på transpersoners livskvalitet, både i forhold til retsstilling, inklusion på arbejdsmarkedet, adgang til sundhedsydelser mv. Derudover sættes fokus på forebyggelse og bekæmpelse af æresrelateret vold og undertrykkelse på både ligestillings- og LGBT+ området.

    * * *
    Redegørelsen hos Folketingstidende i pdf-format.
    Redegørelsen hos Digitaliseringsministeriet i pdf-format.