Referat fra generalforsamlingen den 4. marts 2006.

6. maj 2005.

Generalforsamlingen påbegyndtes kl. 1315.

Formanden Karin Astrup bød velkommen til de 13 stemmeberettigede, som var mødt frem på trods af vejret.

1 Valg af dirigent:
Karin foreslog Tina Thranesen som dirigent, og hun blev valgt enstemmigt.

Dirigenten kunne konstatere at generalforsamlingen var lovligt varslet iht. vedtægterne.
Dirigenten kunne også oplyse, at der rettidigt var fremsat et forslag til vedtægtsændringer.

2 Formandens beretning:
2005 har været et særdeles travlt år for trans-danmark.dk. Vi har haft mange aktiviteter i gang i det forgangne år, herunder vedtagelsen af navneloven, hvor vi har sat vores fingeraftryk, deltagelse i den første europæiske transgender konference. Det høje aktivitetsniveau afspejler sig i årets resultat, hvilket vi vender tilbage til ved gennemgangen af årsregnskabet.

På vores general forsamling i april 2005 fik vi en bestyrelse med følgende sammensætning:
Formand: Karin Astrup.
Næstformand: Erwin Jöhnk
Kasserer: Jane Johansen
Sekretær: Tina Schuldt.
Bestyrelsesmedlem: Qvickie.
1. suppleant: Anja Christiansen
2. suppleant: Tina Larsen

Jane Johansen blev altså valgt til kasserer efter hun sidste år havde måtte overtage posten, da den tidligere kasserer desværre gik bort. I 2005 har vi også måtte erstatte et bestyrelsesmedlem, da Qvickie bad om at træde ud af bestyrelsen af private årsager, hvorved Anja Christiansen trådte ind på hendes plads. I denne forbindelse overtog Jane Johansen opgaven som webmaster fra Qvickie; men vi håber at Qvickie vender tilbage til denne post på et senere tidspunkt.
Tina Thranesen, der sidste år valgte at stoppe i bestyrelsen, har vi heldigvis forsat kunne trække på, og det vil vi gerne takke dig for Tina.

Hvad har foreningen så brugt tiden til i år?
2.1 Foredragsvirksomhed
Tina Schuldt og Karin Astrup har i 2005 holdt foredrag om transvestisme og transseksualitet pÃ¥ skoler, seminarier, bibliotekarer, foreninger sÃ¥ som Womens Circle og Rotary , samt Dansk Industri. Emnerne har været enten generelle eller “Den transseksuelle pÃ¥ arbejdspladsen”. I forbindelse med gaypride i København holdt Erwin et foredrag om hans bog, “Smil, verden er ikke gÃ¥et i dag, der er liv endnu” og Tina Schuldt holdte et foredrag “Soldaten der blev lotte”.
I november holdt Erwin et foredrag om TGEU hos Alma i København, hvor der også kom tilhører fra Sverige.
Bestyrelsen har besluttet at få foredragsvirksomheden øget ved at benytte booking firmaer, så må vi afvente resultatet af denne aktivitet i 2006.

2.2 Navneloven
Navneloven har betydet meget i 2005, da den blev vedtaget i juni måned med ikrafttrædelse den 1. april 2006.

Vi skrev følgende til ministeren i september måned

Med henvisning til vores tidligere korrespondance henvender vi, trans-danmark.dk, os igen nu da loven er vedtaget, idet vi formoder at de regler som skal gælde for vore medlemmer, jf. §13 stk. 2, skal fastlægges inden lovens ikrafttræden den 1. april 2006.

trans-danmark har i vores høringssvar anført, at foreningen finder, at den eksisterende ordning for transseksuelle er yderst bureaukratisk, og at mange på forhånd opgiver at søge navneskift efter ordningen. Det er foreningens opfattelse, at ordningen også bør gælde for transvestitter der lever på fuld tid, og at ansøgning om at tage et navn, der betegner det modsatte køn, bør imødekommes alene på baggrund af en erklæring fra den pågældende om at være transseksuel eller transvestit på fuld tid.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er af den opfattelse, at den eksisterende forsøgsordning fungerer tilfredsstillende, og at denne ordning på tilfredsstillende vis imødekommer hensynet til transseksuelle personers behov for at erhverve et fornavn, der betegner det ønskede køn, samtidig med at den helt klare hovedregel om krav om fornavnes kønskorrekthed beskyttes på tilfredsstillende vis. Ministeriet finder således ikke, at muligheden for at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn, på nuværende tidspunkt bør udvides yderligere. Derimod finder Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, at ordningen bør udvides til også at omfatte adgang til at tage et kønsspecifikt efternavn.

trans-danmark.dk er ikke enig med ministeriet for Familie – & Forbrugsanliggender om at den gældende forsøgsordning fungerer tilfredsstillende. Vi mener, den nugældende ordning ikke længere eksisterer. Umiddelbart efter ordningens indførelse fik 16 personer pr. 23. august 2003 lov til at fÃ¥ et nyt fornavn; men siden da og indtil 12. august 2005 er der kun bevilliget et navneskift, hvilket er til en person som man forventer gennemgÃ¥r en kønsmodificerende operation. De fleste ansøgere fÃ¥r afslag pÃ¥ deres ansøgninger om navneskifte. Vi har eksempler pÃ¥ personer som bÃ¥de fÃ¥r hormonbehandlinger og som har levet i det modsatte køn i op til 10 Ã¥r, fÃ¥r afslag.

trans-danmark.dk er af den opfattelse at ordningen ikke dækker bredt nok. I tidligere korrespondance med Civilretsdirektoratet, 12/8/2003, dækker forsøgsordningen følgende grupper:

1. Personer, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til et kønsskifte.
2. Personer, der ikke aktuelt ønsker et kønsskifte; men som gennem længere tid har levet som det andet køn.

I begge grupper skal Sexologisk Klinik bekræfte at personen er transseksuel, hvilket betyder at personen skal være henvist til hormonbehandling, hvilket Sexologisk Klinik kun gør til de personer som tilhører gruppe 1; ligeledes har Sexologisk Klinik store problemer med at acceptere at personer får hormonbehandling udenom dem, f.eks. gennem egen læge.

For gruppe 2 kræver man at “ønsket om at leve som det modsatte køn skal være stabilt og det er en betingelse at ansøgerens livskvalitet skønnes væsentlig forbedret ved et fornavn der svarer til den kønslige fremtoning.”

Det er trans-danmark‘s opfattelse, at personer der søger om et navneskifte, gør det ud fra et dybfølt ønske, og at det forbedrer livskvaliteten for den pÃ¥gældende person, hvilket vi ved fra de medlemmer der har fÃ¥et tilladelsen, ligesom vi mærker frustrationerne fra dem der afvises, fordi de ifølge Harry Benjamin ikke er transseksuelle. Vi har oplevet at personer der har levet som det modsatte køn i mere end 5 Ã¥r og været pÃ¥ hormonbehandling, er blevet afvist. Vi har hørt at man ikke er transseksuel, hvis man har yngre børn!

Foreningen vil derfor forslå ministeren at man ser på de norske regler:

Det er muligt for transseksuelle personer, der er i gang med en kønsskifteproces, at tage et kønsukorrekt navn, uanset om kønsskiftet er afsluttet, hvis dog hormonbehandling er pÃ¥begyndt. Det samme gælder personer med “transgender identitet” (transpersoner), uanset om den pÃ¥gældende er i gang med en kønsskifteproces. OgsÃ¥ transvestitter antages at være omfattet af dette begreb. Der kræves ikke nogen særlig dokumentation for at ansøgeren er transseksuel eller transvestit. Det er sÃ¥ledes tilstrækkeligt , at den pÃ¥gældende erklærer at være dette i forbindelse med ansøgningen, Endvidere kan enhver tage et kønsneutralt fornavn.”
(Kilde: betænkning nr. 1446, Personavne, p. 59 ff. , p. 108 ff. Samt p.193ff)

Den praktiske håndtering af den nugældende ordning er efter vores opfattelse også at for tung. Det faktum at man skal via Rigshospitalet Sexologisk Klinik (RHSK), så kræver det at man bliver henvist hertil af egen læge, samt at det amt hvori man har bopæl vil betale for konsultationerne. Vi mener at dette bureaukrati afholder flere fra at komme i gang, især de personer der ikke har et ønske om operation. Vi ved fra vore medlemmer, at RHSK heller ikke påbegynder en hormonbehandling, med mindre patienten formodes at ville gennemgå en operation, og at de ikke gerne ser at patienten er begyndt en sådan inden de kommer derind. Dette er jo i sig selv et problem, for dem i gruppe 2 som ønsker et navneskift men ikke operation. Hertil kommer at de fleste ansøgninger også skal forelægges Retslægerådet, hvilket vi finder fuldstændigt overflødigt.

Preben Hertoft udtalte til Ritzau om forsøgsordningen:

Den forsøgsordning, som nu er kommet i stand, er en begyndelse, men den burde følges op af en ny og tidssvarende lovgivning. Danmark var en gang et foregangsland på det her område, men i dag halter vi bagefter. Andre lande har for længst kommet de transseksuelle i møde.
Som tidligere overlæge på Sexologisk Klinik har han haft samtaler med hovedparten af de cirka 200 personer, som i Danmark har gennemgået en kønsskifteoperation, og jævnligt har han hørt ønsket om blot at få lov til at skifte navn og CPR-nummeret. Flere gange har han opfordret jurister og politikere til at lave lovgivningen om, så det også for mennesker, der ikke opereres, bliver muligt at få et nyt navn. Samtidig mener han, at der er brug for en særskilt lov om kønsskifte, så det retlige grundlag ikke længere hører under kastrationsloven fra 1935.

Som nævnt i loven og dens bemærkninger er der en ganske vid adgang for ministeren til at fastsætte regler om transseksuelles og transvestitters navneforhold i lyset af de til enhver tid eksisterende forhold. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsættes regler om, hvilket krav til dokumentation der bør stilles for at være omfattet af de særlige regler om transseksuelle, herunder om der fortsat bør stilles krav om en udtalelse fra Sexologisk Klinik og evt. Retslægerådet, eller om det bør være tilstrækkeligt med en erklæring fra ansøgeren.

Udvalget var i den forbindelse opmærksom på, at sondringen mellem transvestitter og transseksuelle i praksis i særlige tilfælde kan give anledning til betydelig tvivl, også for den pågældende selv. Det gælder navnlig i forholdet mellem transseksuelle, der ikke ønsker en kønsskifteoperation, og transvestitter, der overvejende eller udelukkende klæder sig som personer af det modsatte køn.

Foreningen trans-danmark vil i forbindelse med ovenstående gerne i dialog med ministeren desangående og møder gerne op , idet vi som repræsentanter for den berørte samfundsgruppe kender til alle problemstillingerne i praksis og derfor kan bidrage med at få lavet et regelsæt som er tidssvarende.

Den 28. december modtog trans-danmark.dk et udkast til den nye navnelovsbekendtgørelse, som vi skal afgive høringssvar til ministeriet senest den 13, januar 2006.
Dette vil være vores sidste chance i denne omgang til at få RHSK skrevet ud af bekendtgørelsen.

2.3 Anden lovgivning:
Kastrationsloven ophæves den 1. januar 2007, idet den bliver indskrevet i sundhedsloven og i § 115 er anført at kastration kan ske med henblik på kønsskifte.
§ 115. En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.

2.4 Transgender konference i Wien:
trans-danmark.dk deltog i november måned i den første internationale transgender konference i Europa, som blev afholdt i Wien. Erwin Jöhnk var vores repræsentant.

Det var en forrygende forlænget weekend i Wien, med en god snak med andre folk fra andre foreninger fra det meste af Europa. Der var repræsentanter fra bøsse lesbiske forening, ILGA, transvestit foreninger og en del foreninger for transseksuelle.
Der var mødt 123 personer fra 65 forskellige organisationer og de er fra 23 forskellige lande.

Noget af det mest interessante er at i følge en dom ved EU-domstolen, Peerboms/Smits har den Hollandske sygesikring været nødt til at betale for en behandling af en transperson i et andet EU-land.
De samme regler burde gælde her i landet. Vi er en del af EU og ifølge EU skulle vi have fri valg af lægebehandling indenfor EU, i henhold til artikel 60, men her i Danmark som i Holland har man et sæt regler som gør det svært umiddelbart at få lov til det.
Det kan være at der først skal køres en retssag herhjemme for at få det betalt, vi vil nok få et afslag og ved at anke dommen vil vi nok også fået afslag, men så er der mulighed for at gå til EU-domstolen hvor vi får medhold. Dette burde ikke være nødvendig, den hollandske dom danner præcedens.
Dette er for mig at se noget af en besværlig vej. trans-danmark.dk vil nu satse på at vi kommer i en fornuftig dialog med sundhedsstyrelsen/sundhedsministeren. Dette tager vi op i de nye år.

Men inden man tager ud i verden og bliver opereret for et eller andet, så er det vigtigt at man har sit bagland i orden, dvs. have lavet en aftale med egen læge, hjemmesygeplejerske evt. hjemmehjælp, eller noget lignende. At man har lavet aftaler hvem man kan kontakte hvis der opstår noget uforudset efter hjemkomsten.

Til selve konferencen, den første dag gik med oplæg fra forskellige foreninger rundt omkring. Næste dag gik med workgroups, hver gruppe kiggede på de indkomne forslag om hvordan man mente at det burde være af regler i EU. Samme aften blev der lavet afstemning omkring de ændringer og om de nye forslag der kom frem fra de forskellige workgroups. Afstemningen gik ud på hvad der var vigtigst at gribe fat i.

Lørdag aften var der så fest i anledningen af Trans-X 10 års jubilæum. Jeg må nok lige nævne at det var Trans-X i Østrig som har fået denne TGEU konference op og stå.

Søndag eftermiddag fik vi så resultatet af afstemningen. Noget af de vigtige punkter var ændring af navn uden at man skal gennem et operativt indgreb, at man kan vælge læge behandler team indenfor EU dvs. at man ikke absolut skal være anvist et enkelt sted i ens eget land.
PÃ¥ sidste dagen havde man 65 krav/emner oppe til diskussion, hvorefter man ved afstemning fik prioriteret disse punkter. Ikke alle disse punkter har relevans i alle lande; dog er der en hel del punkter som har relevans i hele Europa herunder Danmark.

2.4.1 Ret til frit at vælge et kønsspecifikt fornavn
Dette punkt fik højeste prioritet og er særdeles relevant for danske forhold, da den nye navnelov, som er vedtaget i juni 2005 og træder i kraft den 1. april 2006, kun delvis har gjort det lettere for transgender. Som lovens tekst er lagt ud, gør ordlyden i navnelovsudvalgets lovudkast § 13, stk. 2, 2. pkt. , at Justitsministeren alene kan fastsætte regler om undtagelse af fornavnes kønskorrekthed for transseksuelle.

I navnelovens § 13.stk 2 får den ansvarlige minister, Lars Barfoed ret til at fastlægge, hvilket ifølge udkastet til navnelovsbekendtgørelsen betyder følgende:

§ 12. For personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets sexologiske klinik vurderes at være transseksuelle og ved en navneændring vurderes at kunne få forbedret livskvalitet, kan der gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. navnelovens § 4, stk. 4, § 7, stk. 2 og § 13 stk. 2.
Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets sexologiske klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
Stk. 3. Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. stk. 1, behandles af statsamtet.

Denne formulering vil vi gerne have ændret i forbindelse med høringen, som trans-danmark er høringsberettiget til.
Vi foreslår følgende ordlyd i stedet:

§ 12. For transseksuelle, som ikke har gennemgået et kønsskifte, kan der gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. navnelovens § 4, stk. 4, § 7, stk. 2 og § 13, stk. 2.
Stk. 2. En sagkyndig skal afgive erklæring om, at personen vurderes at være transseksuel.
Stk. 3. Hvis erklæringen giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
Stk. 4. Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. stk. 1, behandles af statsamtet.

Trans-danmark finder det uheldigt, at det alene er Rigshospitalets sexologiske klinik, som skal vurdere, om en person er transseksuel.
Rigshospitalets sexologiske klinik er tillagt landsdelsfunktion m.h.t. behandling af transseksuelle.

Dette medfører imidlertid ikke, at det alene er Sexologisk Klinik, som har de nødvendige kvalifikationer til at vurdere, om en person er transseksuel.
Der findes rundt i landet i såvel i det offentlige sundhedsvæsen som i private praksis adskillige med mindst lige så gode kvalifikationer.
Adskillige har tidligere i deres karriere virket på Sexologisk Klinik, andre har de fornødne kvalifikationer fra deres virke i udlandet og atter andre har gennem deres virke i det offentliges regi eller i privat praksis haft tæt og årelang erfaring med hensyn til transseksualitet.
Der er derfor ikke nogen saglig begrundelse for at kræve, at det alene er Sexologisk Klinik, som skal vurdere, om en person er transseksuel.

2.4.2 Frit sygehusvalg indenfor EU
På konferencen i Wien fik dette også en høj prioritet formuleret således:

Indbyggere i EU skal frit kunne vælge enhver psykolog, læge, kirurg eller andre behandlere i ethvert EU land i henhold til den frie udveksling af varer og tjenesteydelser som det er nedfældet i traktaten om det indre marked.
EU-domstolen gav Peerboms/Smits medhold i forbindelse med en sag mod flere hollandske sygekasser at sygehusbehandling er en vare i traktatens forstand.
I Danmark er de transseksuelle i forbindelse med kønsskifteoperationer ikke engang dækket af det hjemlige sygehusvalg, og med de få operationer der udføres i Danmark, er det forbundet med betydelig højere risiko at blive opereret i Danmark end i andre lande i Europa, hvor man foretager flere hundrede operationer årligt.

2.4.3 Arbejdsmarkedet og den transgender
I hele Europa oplever den transgender som vælge at leve som det modsatte køn end det fødte ofte at de mister deres job, eller ikke kan få et nyt. Dette skyldes i mange lande diskrimination.

Det er vores smertelige erfaring, at fuldtids transvestitter og transseksuelle bliver marginaliseret når de springer ud, og de nuværende arbejdsformidlinger straks kører folk ud på et sidespor, hvor man havner på evig offentlig forsørgelse, dette på trods af at denne gruppe besidder ressourcer, kompetencer samt erfaringer som samfundet efterspørger.
Det er mere reglen end undtagelsen, at vi ender på offentlig forsørgelse i en tidlig alder, alene på grund af vores fremtoning og den officielle identitet ikke stemmer overens. Når det endelig lykkes for den transseksuelle eller transvestitten at finde et job, står det ofte ikke i relation til den uddannelsesmæssige baggrund, hvilket betyder en dårligere samfundsøkonomisk ressourceallokering.
I vor kreds er stort set alle kategorier repræsenteret, herunder læger, jurister, it-specialister, programmører, civiløkonomer, kvalititetschefer, håndværkere etc.. Problemet for disse mennesker er fra det øjeblik de ønsker at leve i deres ikke biologiske køn, så har man en tendens til at sætte disse mennesker ud på et sidespor, som medfører en social deroute. Det er efter vores opfattelse uhensigtsmæssigt at en sådan vidensbank ikke udnyttes. Samfundsøkonomisk er det også en dårlig forretning, idet man for hver person der kan bringes tilbage på arbejdsmarkedet, reducerer vi ikke kun udgifterne til overførselsindkomster, vi øger også personens selvværd og samfundet får en skatteyder, der i mange tilfælde vil høre til i de højere lønningsgrupper.
Erfaringen viser at medarbejderen bliver mere produktiv og arbejdet som vedkommende laver er af højere kvalitet efter at være blevet accepteret som det “nye” køn end førhen, idet medarbejderen har fÃ¥et højnet sit selvværd og motivation. I forbindelse med den kønsmodificerende operation vil medarbejderen have behov for en kort periode til at komme sig i, men herefter vil medarbejderen ikke fÃ¥ brug for barselsorlov, da hun ikke kan føde børn. Processen med at skifte køn tager flere Ã¥r at gennemføre, med kirurgiske indgreb og hormonbehandling. Sociale ændringer vil ske i forskellige tempi ved forskellige individer. Transseksuelle
er ofte meget konservative individer og sætter høje standarder for deres fremtoning og præstationer i forbindelse med deres kønsskifte.

Trans-danmark rådgiver gerne virksomheder og offentlige institutioner hvorledes de bør tackle en situation med en transseksuel, vi har gjort det flere gange i de seneste år.

Den næste TGEU konferencer skal afholdes i Danmark i 2007 og vil blive arrangeret af trans-danmark.dk og PfT i fællesskab.
Det kommer jeg ind på om lidt.

2.5 TS-kontakts fusion med trans-danmark.dk
I efteråret 2005 besluttede foreningen TS-kontakt sig for at fusionere med trans-danmark.dk hvilket har glædet mig meget. Dette skete på TS-kontakts ekstraordinære generalforsamling i august. Vi har siden vores start for 3½ år siden haft et fortrinligt samarbejde med foreningen. TS kontakt vil fremover være trans-danmark.dk afdeling for sociale aktiviteter og et af foreningens bestyrelsesmedlemmer vil være ansvarlig for denne afdeling, hvilket vil være Erwin Jöhnk.
På et senere bestyrelses møde blev fusionen godkendt af trans-danmark.dks bestyrelse.
2.6 Samarbejde
I 2005 indgik vi en aftale om samarbejde med Transvestitforeningen i Danmark, TiD, så vore medlemmer frit kan deltage i foreningernes arrangementer, ligesom de to formænd er medlemmer hos den anden forening.
Dette er et positivt tegn, og måske lykkes det os også at få et formaliseret samarbejde op at stå med andre foreninger i det nye år; vi er inviteret til et møde med PfT, hvor vi skal diskutere TGEU 2007 i januar 2006.

1. Vi arbejder på at få lavet en undersøgelse af hvor mange transvestitter og transseksuelle der findes i Danmark i samarbejde med et universitet.
2. Kontaktnetværket
3. ID-problematikken for transvestitter og pre-op transseksuelle
4. Jobformidling for transpersoner
5. Arbejdsmarkedspolitik
6. CPR-nummeret problematikken

Disse projekter bliver ikke uddybet særlig meget , idet de ikke er nået så langt som vi gerne ville. Vi håber dog at der i forbindelse med forberedelserne til TGEU konferencen i Danmark i 2007, vil være mulighed for at komme mere i gang med disse projekter.
Der er et projekt som vi hÃ¥ber vi fÃ¥r lavet i Ã¥r og det er en “hÃ¥ndbog for transkønnede”, som vi har søgt finansiering til.

2.8 TGEU 2007:
Dette projekt er ved at blive etableret i samarbejde med PfT, og vil lægge meget beslag på bestyrelsens medlemmer, da vi blandt andet skal deltage i styregruppemøderne. Der er pt. fastlagt et møde i slutningen af marts i Geneve og et i London i juni 2006; men vi skal regne med at der kommer mindst et mere i år. Derudover vil der være udgifter til møde i den fælles arrangement gruppe med PfT; da vores bestyrelses er fra Jylland og PfTs er fra København.

Vi ser gerne, at nogle af foreningens medlemmer ville deltage i projektgrupper sammen med bestyrelsen, så arbejdsbyrden kunne fordeles lidt bedre.
Skulle der være medlemmer der har et projekt man gerne vil have taget op, så henvend jer til bestyrelsen, vi vil hellere end gerne tage jeres ønsker op.

2.9 Arrangementer:
Vores grillfest og julefrokost som vi arrangerede sammen med TS-kontakt var en succes, som vil agter at gentage, desværre var vores forsøg på at få lavet et arrangement på Sjælland det ikke. På trods af et stort arbejde af Tina Thranesen med at stable arrangementet på benene så svigtede tilmeldingen, hvilket var en skam. Vi vil forsøge igen i år at få lavet et arrangement på Sjælland; men det kommer vi tilbage til.

Min opfordring er at vi nu får arbejdstøjet fundet frem og vi gerne får hjælp af vores medlemmer til at få vore planlagte projekter op at køre.

Efterfølgende kom der en del spørgsmål til formandens beretning, bl. a om TGEU og navneloven, hvor formanden kom med supplerende oplysninger.

Formandens beretning blev vedtaget enstemmigt.

3. Regnskabet
Formanden fremlagde det reviderede regnskab som fremviste et driftsunderskud på 1,488.22 dkk. Dette underskud skyldtes primært en ikke budgetteret omkostning på deltagelse i konferencen i Wien. Havde denne udgift ikke været der havde man nået det budgetterede overskud på driften på 1,500.00 dkk. Dette påvirker foreningens egenkapital som nu er 3,581.73 dkk

Regnskabet blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.

4. Budget 2006
Formanden fremlagde budgettet.
2006 vil kræve mange økonomiske ressourcer såvel som personelle idet vi skal deltage i flere møder i både den nationale og internationale styregruppe for konferencen som skal afholdes i 2007, idet planlægningen påbegyndes i år.

Det betyder at der i budgettet er afsat indtægter for 78,000.00 i det kommende Ã¥r hvoraf de 70,000.00 forventes at komme fra fondsmidler idet vi har søgt Tips & lotto for 60,000.00 dkk til udgivelse af “HÃ¥ndbog for transkønnede” samt græsrodsfonden for rejseomkostninger i forbindelse med førnævnte mødeaktivitet. Desuden vil bestyrelsen søge at fÃ¥ flere midler tilført via forskellige aktiviteter, dog har vi ikke medtaget disse i budgettet. PÃ¥ omkostningssiden forventer vi en udgift pÃ¥ 75,700.00 dkk, hvilket skulle give os et forventet driftsoverskud pÃ¥ 2,300.00 dkk.

Budgettet blev godkendt af generalforsamlingen.

5. Fastsættelse af kontingent.
Det blev besluttet at fastholde kontingentet på de 200,00 dkk.

1. § 1, stk.:
   “Foreningens navn er trans-danmark.dk, Landforeningen for Transvestitter og Transseksuelle, og dens hjemsted er den til enhver tid siddende formands adresse”.
   Foreslås ændret til:
   “Foreningens navn er Trans-Danmark, Landforeningen for transvestitter og transseksuelle, og dens hjemsted er den til enhver tid siddende formands adresse”.

7. Behandling af indkomne forslag
Der var ingen forslag.

1. Valg af formand. PÃ¥ valg: Karin Astrup.
2. 2 bestyrelsesmedlemmer. PÃ¥ valg: Jane Johansen og Anja Christiansen.
3. 2 bestyrelsessuppleanter. (Nuværende: Tina Larsen og 1 ledig.
4. 2 revisorer. (Nuværende: Pia Hansen (Villig til genvalg). 1 ledig.
5. e) 1 revisorsuppleant. (Anna Jonna Armannsdottir).

Karin Astrup blev enstemmigt genvalgt som formand.
Jane Johansen og Anja Christiansen blev genvalgt.
Som suppleanter valgtes Ulla Rørvig og Tina Larsen.
Til revisorer valgtes Pia Hansen og Jytte Witt.
Revisorsuppleant er Anna Jonna Armannsdottir i Reykjavik.

9. Eventuelt
Tina Thranesen kom ind på at vi burde søge sponsormidler og kunne anvende statistikkerne fra hendes hjemmesides forretningsguide til at gøre butikkerne opmærksomme på hvor stor en trafik, der generes herfra. Det blev besluttet, at Tina, Pia og Karin går videre med ideen.

Navneloven fra flere blev der spurgt om navneloven har gjort det nemmere at fÃ¥ et juridisk kønsskifte, hvilket Karin besvarede med et “ja/nej”, da bekendtgørelsen var sendt i høring har Trans-Danmark gjort indsigelser imod RHSK‘s dominante stilling og foreslÃ¥et nogle ændringer; men vi ved ikke om de bliver accepteret.

Jane Johansen gjorde opmærksom på at foreningen planlægger at skifte webhotel til et der både er billigere og som råder over nogle flere faciliteter som Wannafind ikke har men vi har brug for.

Layla Nielsen tilbød at være behjælpelig med arrangementer på Sjælland.

Bankskifte Jane fortalte at man havde overvejet om at man skulle skifte bank fra Amagerbanken til Vivild Sparekasse; men man har besluttet at vente med dette og forsætte med vores nuværende bank.

TS-kontakt vil fremover stå for foreningens sociale aktiviteter.

Afslutning
Dirigenten takkede for god ro og orden og gav ordet til formanden til en afsluttende bemærkning.

Formanden takkede de fremmødte for en god generalforsamling.

Generalforsamlingen sluttede kl. 1438.

* * *
Referatet i pdf-format.