Referat. 15. marts 2008.


Den 23. marts 2008.

Referat fra generalforsamlingen i Trans-Danmark
afholdt den 15. marts 2008 i Skader hos Signe Kruse.

Dagsorden
1) Valg af dirigent
2) Bestyrelsen aflægger beretning for det forløbne år
3) Bestyrelsen forelægger det reviderede regnskab
4) Fremlæggelse af budget for det kommende år
5) Fastsættelse af kontingent for det kommende år
6) Forslag til vedtægtsændringer. (Der foreligger intet forslag)
7) Behandling af indkomne forslag
8) Valg af:
a) Formand
b) 2 bestyrelsesmedlemmer
c) 2 bestyrelsessuppleanter
d) 2 revisorer
e) 1 revisorsuppleant
9) Eventuelt

Formanden Karin Astrup indledte kl. 13.00 generalforsamlingen med at byde velkommen.

1. Valg af dirigent
Første punkt var valg af dirigent. Der var ét forslag Tina Thranesen, som derfor blev valgt.
Hun takkede for valget og begyndte med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet i henhold til vedtægterne.
Desuden var bestemmelsen, om at generalforsamlingen skal afholdes i marts, overholdt.
Hun konstaterede dernæst, at der var indkommet 2 forslag, som begge var indkommet rettidigt.
Af tekniske årsager var kun det ene forslag udsendt straks til medlemmerne, hvorimod materialet til det andet forslag først var udsendt dagen før generalforsamlingen.
Generalforsamlingen vedtog, at også det for sent rundsendte forslag kunne behandles under pkt. 7 indkomne forslag.
Der var 18 stemmeberettigede medlemmer til stede.
Hun afsluttede punktet med at konstatere, at generalforsamlingen derfor på alle punkter fulgte vedtægterne.
Hun overlod herefter ordet til formanden.

2. Bestyrelsen aflægger beretning for det forløbne år
Karin Astrup aflagde bestyrelsens beretning for 2007.
Herunder gengives de væsentligste punkter af formandens beretning, idet der henvises til den skriftloige udgave af beretningen.
Formanden indledte med at konstatere, at Trans-Danmark har haft et underskud i 2007, hvilket skyldes det højere aktivitetsniveau.
Herefter orienterede hun om en udskiftning i bestyrelsen i oktober 2007. Jane Johansen blev her afløst af suppleanten Pernille Knudsen. Formanden takkede Jane Johansen for hendes indsats.
Tina Vyum har desuden i juni haft foretræde for Sundhedsudvalget i forbindelse med Beslutningsforslag nr. 142 fremsat af Enhedslisten.
Forslaget nåede på grund af folketingsvalget ikke at blive færdigbehandlet, men er genfremsat i indeværende folketingssamling. Trans-Danmark vurderer dog ikke, at forslaget har store chancer for vedtagelse. Derfor forsøger foreningen at påvirke regeringen via Karin Jespersen til selv at fremlægge et forslag.
Trans-Danmark foretog i 2006 politianmeldelse mod B&O forhandleren i Viborg, idet han ikke ville sælge til Kjole-Ole. Det førte i 2007 til en bøde på 3.000 kr., hvilket vurderes som tilfredsstillende.
Den 30. maj 2007 var der Spring ud dag for transvestitter og transseksuelle arrangeret af Katja Tordrup, der er TiD‘s formand. Et par af Trans-Danmark‘s medlemmer deltog i uddelingen af blomster i Ã…rhus.
I juli 2009 afholdes der i forbindelse med World Outgames en konference om bøsser og lesbiske samt transpersoners menneskerettigheder. Trans-Danmark har indvilget i at tage sige af transdelen af det pågældende arrangement.
Trans-Danmark økonomi har kunnet mærke det stigende aktivitetsniveau i foreningen. Derfor arbejdes der på at finde alternative finansieringsmuligheder, såsom fondsmidler samt indtægter fra foredragsvirksomhed.
En arbejdsgruppe i bestyrelsen har udarbejdet et udkast til visionen for Trans-Danmark frem til år 2012 bestående af 10 punkter.
Projektet omkring “HÃ¥ndbog om kønsidentitet” skrider fremad. Det har taget længere tid end forventet, men Trans-Danmark har prioriteret at lave et gennemarbejdet produkt frem for at haste tingene igennem.
Der er ligeledes introduceret en ny hjemmeside i årets løb. Den har givet en række nye muligheder, f.eks. kan man direkte bestille et foredrag. Et næste skridt vil være at lave hjemmesiden på engelsk og tysk. Formanden efterlyste medlemmer, som kan hjælpe med oversættelsen.
Foreningen har desuden afholdt en række foredrag, vi sidder i et udvalg kaldt “Det rummelige arbejdsmarked” og vi har deltaget i en række ligestillingskonferencer.
Formanden og næstformanden deltager i TGEU‘s Steering Committee og har derfor deltaget i Ã¥rets 3 møder. Der er tale om en betydelig mulighed for at pÃ¥virke den europæiske udvikling, som samtidig pÃ¥virker den danske udvikling. Foreningen fungerer som paraplyorganisation for europæiske transforeninger og strukturen er nu lagt fast.
I årets løb har TGEU blandt haft foretræde for en af Europaparlamentets Intergroups. Det medførte en gennemførelse af resolutionen om homofobi.
Desuden medførte det en afsættelse af 60.238 EUR til finansiering af en spørgeskemaundersøgelse omkring transforhold i Europa.
Året igennem har der været afholdt en række sociale arrangementer. TS-kontakt har således holdt cafe aftener både i Århus og Skader, ligesom der har været en sommerfest og en julefrokost. Endvidere har der været afholdt Randersmøde både i Randers og Vejle.

Dirigenten satte herefter formandens beretning til debat.
Freja Nordam spurgte til, hvad der vil ske, hvis der ikke bliver solgt det fornødne antal annoncer til at finansiere trykningen af den nye håndbog eller hvis der ikke bliver tildelt fondsmidler.
Pia Nielsen svarede, at så bliver bogen ikke trykt, idet trykkeomkostningerne er af en størrelse, der gør dette umuligt.
Lykkes det imidlertid at skaffe den fornødne finansiering, tilføjede Pia, at bogen vil være klar til udgivelse i sensommeren 2008.
Irene Haffner spurgte om der er en forbindelse mellem det europæiske arbejde og resultaterne i Danmark.
Formanden besvarede dette med et ja. Som eksempel nævnte hun Hammarberg rapporten, som siger, at en operation ej er nødvendig for at kunne få et juridisk kønsskifte. Hammarberg er kommissær for Menneskerettigheder i Europakommissionen. Rapporten er møntet på østrigske forhold, men da lovgivningen i Østrig er lig med den danske på dette område, bør vi kunne nå et tilsvarende resultat i Danmark.
Sheila Jane spurgte om tidshorisonten for forbedringer af Navneloven og tidshorisonten for offentliggørelse af den omtalte europæiske undersøgelse.
Formanden svarede, at Navneloven sandsynligvis skal revideres i folketingssamlingen 2008/09, og at offentliggørelsen af undersøgelsesresultatet afventer, at det først skal forelægges for EU-Kommissionen, hvilket sker i juni måned då.
Beretningen blev herefter taget til efterretning.

3. Bestyrelsen forelægger det reviderede regnskab
Dirigenten overlod herefter ordet til kassereren Pia Nielsen.
Pia Nielsen omdelte det reviderede årsregnskab bestående af resultatopgørelse og balance.
Omsætningen har udvist en svag stigning frem til 12.726 kr. i forhold til 2006. Baggrunden for kontingentstigningen er, at kontingentet fra starten af 2007 er hævet fra 200 kr. til 300 kr. Antallet af medlemmer har samtidig udvist et mindre fald.
Pia Nielsen kunne dog tilføje, at dette fald i starten af 2008 er blevet modvirket af en ny stigning i medlemstallet.
Udgifterne har med 24.582 kr. haft en stigning på ca. 10.000 kr. i forhold til 2006. Baggrunden herfor er en stigning i rejseomkostningerne, hvilket skyldes rejser til TGEU møderne.
Balancen udgør totalt set beskedne 1.402 kr.
Imidlertid er der en gæld på 11.922 kr. til rejsedeltagerne, idet der ikke har været tilstrækkelige midler på foreningens bankkonto. Derfor har Trans-Danmark ved udgangen af 2007 en negativ egenkapital på 10.520 kr.
Freja og Signe stillede spørgsmål om gælden til enkeltpersoner.
Pia forklarede, at gælden var til bestyrelsesmedlemmer og skyldes manglende kassebeholdning til at betale rejseomkostningerne, samt at disse var fuldt bekendt med den økonomiske risiko derved.
Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

4. Fremlæggelse af budget for det kommende år
Dirigenten overlod atter ordet til kassereren.
Pia Nielsen fremlagde budgettet for 2008 og indledte med oplysningen om, at det består af 2 elementer. Det første er sammenligneligt med 2007 regnskabet. Her er der blot indlagt beskedne stigninger både på indtægter og omkostninger.
Det næste er indtægter og omkostninger forbundet med den kommende “HÃ¥ndbog om Kønsidentitet”. Af forsigtighedshensyn er der indlagt 50 % af det oprindelige budget for bogen bÃ¥de pÃ¥ indtægter og omkostninger. Omsætningen er derfor ansat til 162.500 kr. og omkostningerne til bogprojektet er ansat til 83.596 kr.
Det betyder et samlet budgetoverskud for 2008 på 64.804 kr.
Freja kom med den kommentar, at det ikke er nogen let opgave at finde 40 annoncører til bogen. Pia var enig, men benyttede lejligheden til at efterlyse interesserede til at hjælpe med annoncesalget og andre praktiske ting.
Det er dog bestyrelsens bedste bud, at det vil kunne lade sig gøre at sælge de omtalte annoncer.
Karin Astrup tilføjede, at der i budgettet ikke er indregnet indtægt fra fondsmidler samt indtægter fra afholdelse af foredrag, hvilket kan give en pæn indtægt.
Der var herefter en generel drøftelse af realismen i bogprojektets budget.
Det mundede ud i, at budgettet for 2008 blev taget til efterretning.

Pause fra kl. 1406 til kl. 1430.

5. Fastlæggelse af kontingent for det kommende år
Der forelå et indsendt forslag fra Freja Nordam om at hæve medlemskontingentet fra 300 kr. til 650 kr. gældende fra 1. januar 2008.
Dirigenten overdrog ordet til Freja Nordam, for at hun kunne begrunde forslaget.
Freja Nordam indledte med at ændre forslaget til en stigning på 500 kr., således at kontingentet skulle udgøre 800 kr.
Baggrunden herfor var, at der skulle gives bestyrelsen mulighed for at afholde den nødvendige rejseaktivitet. Ændringen i forslaget blev begrundet med de nye oplysninger, der var fremkommet omkring fremlæggelsen af regnskabet.
Forslaget mødte generel modstand.
Freja Nordam trak forslaget tilbage.

Bestyrelsens forslag om at fortsætte med et årligt kontingent på 300 kr. blev herefter vedtaget.

6. Forslag om vedtægtsændring
Dirigenten konstaterede, at der ikke var indkommet forslag.

7. Behandling af indkomne forslag
  1. I det af Freja Nordam indsendte forslag var der indeholdt et forslag om, at generalforsamlingen skulle pÃ¥lægge “foreningens bestyrelse at udarbejde retningslinier for hvorledes omkostningsdækningen udbetales”.

    Freja begrundede sit forslag.

    Formanden oplyste, at bestyrelsen allerede har udarbejdet sådanne retningslinjer på et bestyrelsesmøde i oktober 2007.

    Freja trak herefter sit forslag tilbage.

  2. Forslag om vedtagelse af en række ord og begreber
    Derfor gik dirigenten straks til det andet indkomne forslag nemlig et forslag om at foreningen dels selv skal anvende og dels skal anbefale brugen af en række ord indenfor transområdet til relevante medier m.v.
    Listen var rundsendt kort forinden og fremgår af særskilt bilag.

    Pia Nielsen indledte med at komme med en baggrund for forslagene, som var, at der i forbindelse med bogprojektet har vist sig en række behov for på en kort og præcis måde at kunne omtale en række transrelaterede forhold.

    De enkelte ord blev herefter gennemgået af dirigenten med efterfølgende drøftelse af hvert enkelt ord.

    Det blev vedtaget, at ordene Harry Benjamin Syndrom, kønsbekræftelse, kønsmodificerende operation og translobbyist ikke anvendes.

    Den efterfølgende drøftelse var ganske lang.

    Sheila spurgte herunder til situationen i Norge og Sverige.
    Tina Thranesen svarede, at de ikke har vedtaget en tilsvarende ordliste.

    Især ordene transkønnet og transperson gav en længere drøftelse.
    Ordet transkønnet tillægges nogen forskellig betydning – dels entydigt transseksuel, som i Norge og dels en fællesbetegnelse for transvestitter og transseksuelle.

    Jane Sørensen fremsatte efter længere debat et motiveret beslutningsforslag:

    “Generalforsamlingen vedtager, at bÃ¥de ordet transkønnet og ordet transperson kan anvendes i betydningen af en fællesbetegnelse for transvestitter og transseksuelle“.

    Ved den efterfølgende afstemning blev beslutningsforslaget vedtaget med stemmerne 13 for og 3 imod.

    Ordet transvetisk transvestit var forkert anført i det fremlagte forslag. Det skulle have været fetichistisk transvestit.

    Brugen af de øvrige ord blev alle vedtaget med den tilføjelse, at ordet “trans” ikke skulle anvendes som forstavelser i ord, der i sig selv var entydige, og at første gang et givet ord anvendes, bør det afhængig af den sammenhæng ordet anvendes i følge af den forklaring, som fremgÃ¥r af det fremlagte forslag.

    Med de nævnte vedtagelser blev det samlede forslag vedtaget.

Under drøftelserne af forslaget om ord og begreber blev der holdt pause fra kl. 1537 til 1552.

8. Valg af:
  1. Formand
    Dirigenten startede med at høre, hvilke forslag der var til posten som formand for Trans-Danmark. Der var kun ét nemlig Karin Astrup.
    Karin Astrup blev derfor genvalgt.
  2. 2 bestyrelsesmedlemmer
    Dirigenten indledte med at høre, hvilke forslag der lå. Der var 3 kandidater: Ulla Rørvig, Victoria Nielsen og Erwin Jöhnk. Victoria var på grund af sygdom ikke tilstede, men havde før generalforsamlingen bekendtgjort hendes kandidatur. Ved det efterfølgende valg fik de henholdsvis 17, 12 og 7 stemmer. 1 var blank.
    Ulla og Victoria blev derfor valgt.
  3. 2 bestyrelsessuppleanter
    Her var der følgende kandidater: Erwin Jöhnk, Natasja Bosse og Signe Kruse. De fik henholdsvis 12, 9 og 15 stemmer.
    Derfor blev Signe Kruse valgt til 1. suppleant og Erwin Jöhnk til 2. suppleant.
  4. 2 revisorer
    De 2 nuværende revisorer nemlig Jytte Witt og Jan Rasmussen var begge villige til genvalg. Der var ingen yderligere kandidater.
    Jytte Witt og Jan Rasmussen blev derfor genvalgt.
  5. 1 revisorsuppleant
    Der var blot én kandidat nemlig den nuværende Anna Jonna Armannsdottir.
    Anna Jonna Armannsdottir blev derfor genvalgt.

Formanden afsluttede punktet med at overrække en gave til de to i årets løb afgåede bestyrelsesmedlemmer nemlig Jane Johansen og Pernille Knudsen.

9) Eventuelt
Bestyrelsen havde i indkaldelsen til generalforsamlingen anført, at den ønskede en drøftelse af Vision 2012.
Dirigenten startede derfor med dette punkt og overlod ordet til formanden.
Formanden gennemgik de 10 punkter i visionen.
Chris spurgte om, hvor stor arbejdsløshedsprocenten er for transseksuelle.
Pia svarede, at den ikke opgøres af Danmarks Statistik eller andre. Den er dog meget høj og i hvert fald over 50 %.
Freja tilføjede derfor, at det vil være meget vanskeligt at opfylde visionen om, at arbejdsløshedsprocenten skal ned på det øvrige arbejdsmarkeds niveau.
Pia var enig, men som Karin havde udtalt til indledning, så er overliggeren lagt højt på nogle af punkterne. Det betyder, at også en delvis opfyldelse af en vision kan være en betydelig forbedring.
Jeanette sagde, at visioner og mål ikke er det samme.
Karin tilføjede, at der er mange indsatsmuligheder. Eksempelvis skal der udarbejdes en række informationsmateriale ligesom der vil blive afholdt foredrag på området.
Irene nævnte, at visionen også skal tage højde for transvestitters situation.
Pia svarede, at der i visionen bestemt også er tænkt på transvestitters situation. Skulle der være nogle konkrete forslag for transvestitter, som der ikke er taget højde for, ville hun dog gerne høre dem.
Tina Thranesen udtalte, at visionen om at arbejde for, at transpersoner deltager aktivt i den politiske proces, er problematisk. Trans-Danmark må ikke blive partipolitisk, hvilket kan blive vanskeligt at overholde, hvis en kandidat fra et bestemt parti støttes.
Karin svarede, at der er tale om at støtte, at der kommer kandidater frem, således som Erwin Jöhnk eksempelvis har været det, men ikke at støtte deres partipolitiske program. Hvilket parti, de støtter, er i denne sammenhæng ligegyldig.
Tina Vyum nævnte, at Trans-Danmark allerede er begyndt med en rådgivning. Victoria Nielsen, der er psykolog, tilbyder således psykologisk rådgivning. Denne rådgivning vil hen ad vejen blive udbygget.
Natasja Bosse udtalte, at forskellene mellem transvestitter og transseksuelle er små. Derfor er visionen god.
Jane Sørensen udtalte bÃ¥de pÃ¥ egne og TiD‘s vegne en stor støtte til visionen og roste bestyrelsen for udarbejdelsen af den.
Der var derfor generelt stor støtte til visionen blandt deltagerne på generalforsamlingen.

Yderligere drøftelser under punktet eventuelt
Michelle ønskede en differentieret pris til sociale arrangementer for medlemmer og ikke-medlemmer.
Signe svarede, at det giver administrative problemer at styre dette.
Karin efterlyste deltagere til Steering Committee Meeting i Berlin fra den 1. til den 4. maj. Der afholdes 24 workshops omkring forskellige transpolitiske omrÃ¥der. 2 af dem ledes af danskere – nemlig af Pia Nielsen og Karin selv. En af hovedtalerne er Thomas Hammarberg, Kommissær for Menneskerettigheder i Europakommissionen.
Irene nævnte herefter, at Sheila, Tinie og hende selv har lejet Mellerup Forsamlingshus den 10. maj. Her vil der blive afholdt et socialt arrangement.
Sheila og Irene deltager i årets Spring ud dag.

Dirigenten konstaterede, at ikke flere ønskede ordet, takkede for god ro og orden og gav ordet til formanden til en afsluttende bemærkning.

Formanden afsluttede generalforsamlingen kl. 17.30 og takkede for god ro og orden.

Tina Thranesen
Dirigent
Pia Nielsen
Referent

* * *
Referatet i pdf-format.