Justitsministeriet udsendte fredag den 28. februar 2014 en pressemeddelelse om, at den tværministerielle arbejdsgruppe om juridisk kønsskifte har afgivet rapport til regeringen, som agter at fremsætte lovforslag om gennemførelse af den såkaldte erklæringsmodel.
Erklæringsmodellen indebærer, at transkønnede kan opnå juridisk kønsskifte, uden at der stilles krav om kirurgiske indgreb eller anden kønskorrigerende behandling. Det stilles heller ikke krav om, at diagnosen transseksualisme foreligger.
* * *
Justitsministeriests pressemeddelelse
Transkønnede får lettere adgang til juridisk kønsskifte
Fredag 28. februar 2014
Regeringen vil give transkønnede mulighed for juridisk kønsskifte uden krav om kastration
Den tværministerielle arbejdsgruppe om juridisk kønsskifte har afgivet rapport til regeringen.
Rapporten indeholder tre mulige modeller for en fremtidig ordning for juridisk kønsskifte, hvor der – i modsætning til den gældende ordning – ikke stilles krav om, at den transkønnede underkaster sig et fysisk kønsskifte i form af kastration.
Regeringen agter at fremsætte lovforslag om gennemførelse af den såkaldte erklæringsmodel. Modellen indebærer, at transkønnede kan opnå juridisk kønsskifte, uden at der stilles krav om kirurgiske indgreb eller anden kønskorrigerende behandling. Det stilles heller ikke krav om, at diagnosen transseksualisme foreligger. Juridisk kønsskifte vil således alene være betinget af, at der indgives en ansøgning, som vedlægges en erklæring om, at ansøgningen er begrundet
i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Modellen kombineres med et krav om en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet, hvorefter den pågældende skal bekræfte sin ansøgning, inden den kan imødekommes.
Et udkast til lovforslag vil – sammen med arbejdsgruppens rapport – blive sendt i høring snarest muligt.
Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen udtaler:
”Retten til at bestemme over eget liv og egen krop er en del af vores danske værdier og frisind. Det skal være muligt for alle – uanset køn, kønsidentitet og seksuel orientering – at leve det liv, vi hver især ønsker. Derfor er jeg meget glad for, at regeringen med dette forslag rækker hånden ud til de transkønnede, så det bliver lettere for dem at gennemføre et juridisk kønsskifte. Det er både en sejr for de transkønnede og for den personlige frihed i det hele taget. For selvfølgelig skal det være muligt at skifte køn rent juridisk i Danmark, uden at vi stiller et så gennemgribende krav som kastration.”
Justitsminister Karen Hækkerup udtaler:
”Der bør naturligvis ikke lægges unødige hindringer i vejen for juridisk kønsskifte for personer, som oplever et misforhold mellem deres biologiske køn og det køn, som de oplever at tilhøre og altså identificerer sig med. Nu gennemfører vi en erklæringsmodel, så vi får en enkel og lettilgængelig ordning for juridisk kønsskifte.”
Baggrund
Det fremgår af regeringsgrundlaget fra 2011, at regeringen vil ”undersøge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgisk indgreb”.
På den baggrund blev en tværministerielle arbejdsgruppe med repræsentanter for Justitsministeriet, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Økonomi- og Indenrigsministeriet nedsat i januar 2013. Arbejdsgruppen fik til opgave at opstille og vurdere modeller for, at et kønsskifte kan anerkendes juridisk, uden at der – som i dag – stilles krav om kastration.
Den gældende ordning for juridisk kønsskifte
Juridisk kønsskifte kan i dag opnås efter et fysisk kønsskifte i form af kastration.
Sundhedsstyrelsen anerkender et kønsskifte efter ansøgning fra den pågældende, hvis kastration er gennemført, og diagnosen transseksualisme foreligger. Sundhedsstyrelsen underretter herefter Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor, som udsteder et nyt cpr-nummer til den pågældende i overensstemmelse med det nye køn.
Det nye cpr-nummer giver adgang til udstedelse af nye personlige dokumenter som f.eks. pas, kørekort og fødselsattest i overensstemmelse med det nye køn. Endvidere skal den pågældendes fornavn om nødvendigt ændres, så det bliver kønskorrekt i forhold til det nye køn.
Transseksuelle, som har planlagt kastration med henblik på kønsskifte, er orienteret om de igangværende overvejelser om at ændre reglerne på området.
Arbejdsgruppens modeller for en fremtidig ordning for juridisk kønsskifte
Arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte har opstillet tre modeller for en fremtidig ordning for juridisk kønsskifte: erklæringsmodellen, vurderingsmodellen og diagnosemodellen. Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, men forkastet en fjerde model: behandlingsmodellen. Arbejdsgruppen har for samtlige modeller forudsat, at ansøgeren skal være fyldt 18 år.
Erklæringsmodellen indebærer, at personer, der oplever et misforhold mellem det biologiske køn og det køn, som den pågældende oplever sig selv som tilhørende, kan få tilladelse til juridisk kønsskifte ved at indgive ansøgning herom vedlagt en erklæring fra ansøgeren om, at ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Modellen kan kombineres med et krav om en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet, hvorefter den pågældende skal bekræfte sin ansøgning, inden den kan imødekommes. Tilladelsen meddeles af Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor.
Vurderingsmodellen indebærer, at personer, som er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, kan få tilladelse til juridisk kønsskifte. Tilladelsen meddeles af Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor på baggrund af en erklæring fra en psykiater.
Efter diagnosemodellen kan en person, der er blevet diagnosticeret som transseksuel, få tilladelse til juridisk kønsskifte. Diagnosen skal være stillet af Sexologisk Klinik. Tilladelsen meddeles af Sundhedsstyrelsen på baggrund af en erklæring fra Sexologisk Klinik.
Behandlingsmodellen indebærer, at der (kun) kan meddeles tilladelse til juridisk kønsskifte, hvis ansøgeren er diagnosticeret som transseksuel og har fået hormonbehandling i et år.
Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Som det fremgår af arbejdsgruppens rapport, er det Justitsministeriests vurdering, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil blive dømt for overtrædelse af EMRK (artikel 8 om retten til selvbestemmelse og privatliv) ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis den nuværende ordning, hvor kastration er en forudsætning for juridisk kønsskifte, fastholdes.
Justitsministeriet har endvidere vurderet, at det heller ikke kan udelukkes, at Danmark vil blive dømt for overtrædelse af EMRK, hvis der indføres en ny ordning med krav om hormonbehandling. Arbejdsgruppen har på den baggrund forkastet behandlingsmodellen som en mulig fremtidig ordning.
* * *
Den tværministerielle arbejdsgruppens rapport i pdf-format hos Justitsministeriet.
Journalister kan kontakte pressemedarbejder i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Lene Nording-Grooss, på 4185 1360 eller kommunikationschef i Justitsministeriet, Emil Melchior, på 4037 6737.
* * *
Pressemeddelelsen hos Justitsministeriet.