Renée: The extraordinary lives of Renée Richards


Renée
Renée

Titel Renée
The extraordinary lives of Renée Richards
Selskab ESPN Films i samarbejde med
Live Star Entertainment
Instruktør Eric Drath
Medvirkende Renée Richards
Nicholas Raskind (søn)
John McEnroe
Billie Jean King
Martina Navratilova
Mary Castillo
Virginia Wade
og flere andre – alle som sig selv
Premiere 21. april 2011
Spilletid 75 minutter
Sprog Engelsk

Da Instruktøreen, Eric Draths søster var en ung pige, blev hun behandlet af den fremtrædende øjenlæge, Richard Raskind i New York.

Det gjorde, at Eric Drath var særlig opmærksom, da Richard Raskind, der samtidig var en fremtrædende tennisspiller skiftede køn og blev Renée Richards.
Eric Draths familie var ivrige tennisspillere og fulgte derfor levende med, da Renée Richards nu som kvinde fortsatte sin tenniskarriere.

Det var derfor nærliggende for Eric Drath, da han havde etableret sit produktionsselskab, at lave en dokumentarfilm om Renée Richards.
Dokumentarfilmen er ikke kun fortællingen om, hvordan Renée Richards tryllebandt alle, da hun i 1977 forsøgte at vinde US Open, men også et forsøg på at besvare spørgsmål om kønsidentitet.

Filmen viser, at Richards liv består af to vidt forskellige komponenter.
NÃ¥r Renée Richards i filmen fortæller om sit tidligere liv som Richard, omtaler hun Richard i tredje person – som en helt anden person. Hun beskriver sin forvirring ved først at identificere sig som en heteroseksuel mand og derefter som en heteroseksuel kvinde.
I filmen er der interviews med Renée Richards familiemedlemmer, venner og andre. Blandt de interviewede er ogsÃ¥ Renée Richards‘ søn, Nicholas Raskind, der stadig funderer over faderens beslutning om at skifte køn.

En af de største udfordringer for Eric Drath var, at få Renée Richards til at åbne sig og fortæller om, hvad hun har været igennem. Hun har længe været tilbageholdende med at udtale sig til medierne.

I 1983 fik Renée Richards udgivet sin selvbiografiske bog Second Serve, der i 1986 blev filmatiseret med titlen Second Serve – også kendt under titlen I Change My Life, og i 2007 udkom hendes anden selvbiografiske bog No Way Renée: The Second Half of My Notorious Life.

Filmen vistes på MIX Copenhagen filmfestival i 2011.

Omtale af filmen hos ESPN Films.
Omtale af filmen hos Tribeca Film.
Omtale af filmen hos IMDb.
Omtale af filmen hos Amazon, hvor den også kan købes.