Robert Biedroñ, Europarådets rapportør vedr. LGBT personers rettigheder, har den 13. december 2013 skrevet til Ligestillingsudvalget om sin funktion, sine intentioner og sit ønske om samarbejde.


Europarådet
Europarådet
Robert Biedroñ, Europarådets rapportør vedrørende lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT) personers rettigheder, har den 13. december 2013 skrevet til formanden for Folketingets ligestillingsudvalg (LIU), Merete Riisager (LA) om sin funktion og sine intentioner samt udtrykt ønske om samarbejde.
Ligestillingsudvalget, Alm. del 2013-14: Bilag 20. Offentliggjort den 17. december 2013.

Henvendelsen gengives herunder i min danske oversættelse.
Der tages forbehold for oversættelsens korrekthed. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelske skrivelse. Tina Thranesen.

* * *
Europarådets Parlamentariske Forsamling
Ligestillings- og ikke-forskelsbehandlingsudvalget

Strasbourg, den 13. december 2013

Kære fru Riisager
Jeg skriver for at informere Dem om funktionen som rapportør vedrørende lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT) personers rettigheder, som er etableret inden for Europarådets Parlamentariske Forsamling, og at jeg for nylig havde den ære at blive valgt til denne funktion.

Det vil være mit ansvar at gribe ind på området for beskyttelse og fremme af menneskerettigheder for alle og mod alle former for diskrimination og fjendtlighed på grund af seksuel orientering og kønsidentitet. Min vigtigste prioriteter vil omfatte øget bevidsthed om krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Europa, fremme af overholdelsen af principper stadfæstet af Den Parlamentariske Forsamling og fuldbyrdelse af domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I denne forbindelse vil lovgivning om såkaldt homoseksuel propaganda, som er i kraft eller under drøftelse i nogle af Europarådets medlemslande, være blandt mine største bekymringer. Desuden har jeg til hensigt at henlede offentlighedens opmærksomhed på situationen for særlige grupper, såsom LGB kvinder og transpersoner.

I min egenskab af rapportør, vil jeg bestræbe sig på at følge de relevante juridiske og politiske udviklinger i Europarådets medlemslande for at sikre, at der tages hensyn til de internationale menneskerettighedsstandarder. Udvikling af samarbejdsrelationer med eksterne organer og institutioner, der er aktive i bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet og fremme af lige rettigheder for LGBT-personer er derfor en prioritet.

Jeg vil være meget taknemmelig, hvis De kunne holde mig orienteret om udviklingen på dette område i Deres land. Jeg ser frem til at etablere vores samarbejde.

Tøv ikke med at kontakte Giorgio Loddo, Co-sekretær for Udvalget om ligestilling og ikke-forskelsbehandling ( tlf. + (33) 3 90 21 59 08 , fax + (33) 3 90 21 56 52, e-mail giorgio.loddo@coe.int) for yderligere information.

Med venlig hilsen

Robert Biedroñ
General Rapporteur on the rights of LGBT people
Committee on Equality and Non-Discrimination
Parliamentary Assembly of the Council of Europe

Fru Merete Riisager
Ligestillingsudvalget
Danmark
liu@ft.dk

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Originalskrivelsen på engelsk i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Interview den 2. oktober 2013 med Robert Biedroñ hos Europarådet.