Ruben Noe Coronado er født som kvinde og fik navnet Estefania Coronado, men er i gang med processen mod et kønsskifte til mand. Imidlertid ønskede han sammen med sin partner, den 43 årige Esperanza Ruiz at få et barn sammen. Esperanza Ruiz har i forvejen to børn, men kan ikke få flere.
Parret besluttede derfor, at Ruben Noe Coronado skulle stoppe med sin kønshormonbehandling, og da han ikke har fået fjernet livmoder og æggestokke, ville det være muligt for ham at blive gravid.
Med hjælp fra en anonym sæddonor blev Ruben Noe Coronado kunstigt befrugtet. Det gav resultat, og Ruben venter nu tvillinger.
Ruben Noe Coronado besluttede at fortælle offentligheden om situationen og at sælge billeder, da andre ellers nok ville tage nogele og tjene på dem. Dog vil han ikke sælge billeder af børnene, når de bliver født, da han ønsker at beskytte dem.
Coronado er fra Malaga, men forventer at fødslen skal foregå på et hospital i Barcelona, hvor han har levet de seneste måneder.
18 uger henne i graviditeten aborterede Ruben Noe Coronado efter at læger havde konstaterede, at begge fostre var døde.
Ruben Noe Coronado er imidlertid allerede gået igang med en fornyet fertilitetsbehandling for at blive gravid.
* * *
Artikel den 21. marts 2009 hos Telegraph om Ruben Noe Coronados graviditet.
Artikel den 24. marts 2009 hos Avisen.dk om Ruben Noe Coronados graviditet.
Artikel den 28. september 2009 om, at Ruben Noe Coronado havde aborteret. [24. januar 2024. Artiklen findes ikke mere. Tina Thranesen.]