Sabrina Marcus Taraboletti (ukendte fødedata) har været aktiv transaktivist siden 1989, hvor hun var med til at starte forskellige støttegrupper i det centrale Florida område.
Hun stiftede således den transorienterede Southern Comfort Conference i Atlanta i 1990 og er aktivt medlem af International Foundation for Gender Education (IFGE) og National Center for Transgender Equality.
Sabrina Marcus Taraboletti var initiativtager til den første “transgender march”, som blev afholdt i Washington i forÃ¥ret 2003.
Det første planlægningsmøde blev holdt den 4. maj 2002 fulgt op af en planlægnings-week-end den 9. til 11. august 2002 på Sheraton Midtown i Atlanta.
Sabrina blev født ind i og voksede op i en konservativ katolsk middelklassefamilie af italiensk herkomst i New York. Hun fik fornavnet Mark. Hun blev uddannet som ingeniør og fik licens til at blive officer i handelsflåden.
Kort efter sin uddannelse flyttede hun til Florida for at arbejde som rumfartsingeniør hos NASA.
Efter 20 års ansættelse blev hun i 2003 fyret, da hun fortalte, at hun ville skifte køn fra mand til kvinde. Hun var den tredje transkønnede, som blev fyret fra rumfartscentret på grund af deres kønsskifte. Hun havde derefter svært ved at finde nyt arbejde. Og trods flere hundrede ansøgninger, havde hun fire år senere ikke fået nyt arbejde.
Hun har været gift og fik to børn med sin hustru. Ægteskabet holdt i 14 år. Hun har fortsat et tæt forhold til sine børn.
Sabrina Marcus Tarabolettis MtK kønsskifteoperation blev foretaget af Marci Bowers i 2004.
I 2005 flyttede Sabrina Marcus Taraboletti til Trinidad, Colorado for sammen med Laura Ellis at åbne Morning Glow Guest House, som er et gæstehus, hvor Marci Bowers patienter kan bo i trygge omgivelser en tid før og efter deres kønsskifteoperation.
Den 26 juni 2008 afgav Sabrina Marcus Taraboletti vidneforklaring for “U.S. House of Representatives Committee on Education and Labor” om diskrimination mod transpersoner pÃ¥ arbejdspladserne i USA.
Afskrift af Sabrina Marcus Tarabolettis vidneforklaring i pdf-format. Starter på side 37.