Sandy Clarissa Gast, kønsskifteopereret frikendt for dokumentfalsk i Kansas, USA. 12. november 2004.



Sandy Clarissa Gast (tv) og George Somers "Georgi" (th)
Sandy Clarissa Gast (tv) og George Somers “Georgi” (th)
Den 48 årige Sandy Clarissa Gast fra Kansas, USA blev født som mand og fik navnet Edward. Han blev gift og fik en datter. Da datteren blev voksen blev de skilt, og Sandy har siden levet som kvinde og gennemgik i oktober 2004 en kønsskifteoperation.
Hun lever nu sammen med George Somers kaldet Georgi, der også er transseksuel, men som ikke har gennemgået kønsskifteoperation.
I februar 2004 ønskede de at indgå ægteskab og udfyldte de nødvendige papirer. I disse anførte Sandy, at hun var kvinde.
Sandy har tidligere helt legalt fået udstedt kørekort med navnet Sandy og sit køn anført som kvinde.
To dage før brylluppet skrev Sandys datter til myndighederne, at Sandy ikke var en kvinde, og at begge – bÃ¥de Sandy og George – var mænd, som levede som kvinder.
Det resulterede i, at Sandy blev anholdt og sigtet for dokumentfalsk ved falskeligt at have skrevet i bryllypsformularen, at hun var en kvinde.
Hun blev afkrævet en bøde på 500 $.
Sagen endte for retten, hvor dommeren den 12. november 2004 frikendte Sandy.
Dommeren begrundede det med, at Sandy berettiget havde opfattet sig som kvinde.

Lovgivningen i Kansas tillader ikke transseksuelle at få ændret deres fødselsattest, men alene andre legitimationspapirer så som kørekort, hvorfor de heller ikke kan indgå ægteskab med en person af samme køn, som de var inden kønsskiftet.

* * *
Artikel den 17. november 2004 hos The Spokesman-Review om frifindelsen af Sandy Clarissa Gast.