Han hed oprindelig Sigismund Schlomo Freud, men skiftede navn omkring 1875.
Freud var grundlægger af psykoanalysen, der både rummer en teori om den menneskelige psyke og en behandlingsmetode. Som psykologisk teori er psykoanalysen uden sammenligning den mest omfattende og ærgerrige der findes. Den har endvidere haft stor indirekte indflydelse, forsåvidt som enkeltdele af Freuds hovedsynspunkter har forandret vor måde at tænke på, særlig når det gælder børnenes situation og seksualitetens betydning i vor tilværelse.
De fleste teorier indenfor den akademiske psykologi er også i større eller mindre grad influeret af psykoanalysen.
Som behandlingsform forsøger den at ophæve alle slags nervøse symptomer gennem at finde frem til de psykologiske konflikter, der ligger til grund for symptomerne.
Han døde i London den 23. september 1939.
Festlighederne i anledning af Sigmund Freud 150 års fødselsdag blev i foråretog sommeren 2006 trække masser af turister til Wien.
Dele af Freuds synspunkter forandrede det oplyste menneskes mÃ¥de at tænke pÃ¥ – især nÃ¥r det gælder børnenes situation og seksualitetens betydning.
Fødselsdags-arrangementerne er en god anledning til at gå i Freuds fodspor gennem Østrigs hovedstad.
Udstillingen “Die Couch: Vom Denken im Liegen” (Divanen: Tanker i liggende stilling) bør man have med i planerne. Den vises fra 5. maj (dagen før Freuds fødselsdag) til 29. oktober pÃ¥ http://www.freud-museum.at/ Freud-museet i Berggasse 19 , hvor Freud boede og havde sin praksis fra 1891 til han flygtede fra nazisterne i 1938.
Ved den internationale retrospektive filmserie “Freud og biografen” fra Filmarchiv Austria vises der fra april film af Woody Allen og David Lynch i de engelske originalversioner. Den traditionsrige Metro-biograf, der blev bygget som teater i 1893 er en passende ramme for programmet om Freud og psykoanalysen.
I juni bliver Sigmund Freud-parken ved Votiv-kirken start- og slutsted for udendørs-udstillingen “Wege zum Unbewussten” (Vejen til det ubevidste).
I parken og på plakatsøjler på ni vigtige Freud-steder i Wien præsenteres Freuds værker ved hjælp af fotos, citater og uddrag af breve.
Forfulgt, berømt og forfulgt
Sigmund Freud blev født 6. maj 1856 som søn af ikke-troende jødiske forældre i Freiberg i Mähren. Faderen var uldhandler, men tekstilindustrien var dengang i stærk tilbagegang, og familiens økonomiske og sociale stilling var præget af nedgang.
En stærk tjekkisk nationalisme voksede frem på egnen, og den tysktalende jødiske minoritet var en naturlig skydeskive for den nationalistiske opposition. Da Sigmund var tre år gammel, flyttede familien til Wien, hvor der var noget bedre forhold, og bosatte sig i det berømte hus i Berggasse.
I sin opvækst oplevede Freud ofte chikane mod jøder. Det motiverede ham til at blive noget betydningsfuldt og dermed få social oprejsning. Han studerede medicin og specialiserede sig i neurologi. Han var også interesseret både i naturvidenskab og filosofi.
Allerede som studerende begyndte han at arbejde med neuroanatomi. Som uddannet blev han ansat i Theodore Meynerts psykiatriske institut, og i 1884 opdagede han kokainets bedøvende virkning. Fra 1885 til 1891 offentliggjorde han to større og flere mindre neurologiske arbejder. Hans “hovedværk” er “Forelæsninger i psykoanalyse”, som han i 1932 opsummerede med “Nye indføringsforelæsninger i psykoanalyse” og i 1940 “Et omrids af psykoanalysen”.
Da nazisterne kom til magten i Tyskland i 1933, blev psykoanalysen hurtigt forbudt. Mange af tidens psykoanalytikere var jøder, og desuden blev psykoanalysen betragtet som en jødisk og dekadent videnskab. De fleste psykoanalytikere i Tyskland, Østrig og Ungarn udvandrede til England eller USA.
Freud nægtede at forlade Wien. Han havde siden 1926 lidt af kræft i mundhulen, havde gennemgået en række operationer og var syg og gammel. Først efter Hitlers indmarch i Østrig i marts 1938 fulgte han sine venners og sin families ønske og rejste til London, hvor døde den 23. september 1939.
* * *
Freud museum London.
Sigmund Freud Museum Berggasse 19, Vienna 1090, Østrig.
Artikel om Sigmund Freud i Den Store Danske.