Sophie Frederikke Schröder – Vidensbanken om kønsidentitet

Af Sophie Frederikke Schröder den 15. september 2002.
Nedenstående tekst, skal ikke opfattes som et forsøg på at finde en forklaring på hvorfor jeg er blevet transseksuel, sådan en kan ingen give, og heller ingen alligevel bruge til noget.
Det er blot en orientering til andre der måske søger et svar. Kan jeg gennem dette, hjælpe bare een ung mand der måtte gå og tumle med de samme ting og være i tvivl om sin seksualitet, er et af mine mål med denne tekst nået.

Den første tid
Jeg blev født som en dreng en vinterdag sidst i 1944. Som nummer 1 ud af en søskende flok på ialt 6.

Jeg har mange gange op igennem min barndom fået at vide, at: “Du skulle altså ha’ været en pige”
Jeg er nu ret sikker på at det intet har med min udvikling at gøre 🙂
Hvilket en del hjerneforskeres resultater jo også ret klart tyder på.

Hvornår jeg præcist opdagede at jeg på et punkt var anderledes end andre drenge, nemlig i ønsket om at være en pige, fortaber sig i det uvisse og dog, jeg har været omkring 5 år da jeg første gang spurgte min mor hvorfor jeg ikke var en pige. Ved nærmere eftertanke er det jo underligt at jeg allerede dengang spurgte hende om sådan noget og iøvrigt fik at vide, som sandt var på det tidspunkt, at det ikke kunne lade sig gøre, at ændre ved det. Er der noget at sige til at jeg dengang blev en smule forvirret, med sådanne forskellige udmeldinger?

Op igennem den tidlige barndom legede jeg almindelige børnelege, som de fleste andre på min alder, men aldrig de vilde og voldelige drengelege. Dukker fandtes ikke i vort bardomshjem på det tidspunkt, da min eneste biologiske søster endnu ikke var født. Min far drillede mig ofte, når jeg var ked af det, og kaldte mig “Sørine” eller “frøken Søren” hvilket den gang gik mig en del på. Da jeg var omkring 5-6 år, blev jeg i en sommerferie hos en nu forlængst afdød moster, af uransagelige årsager tvunget til at sove i min kusines aflagte nattøj, og have andre af hendes beklædningsdele på, ellers vankede der med bøjlen. Med til historien hører at denne kusine på dette tidspunkt var voksen, og altså ikke boede hjemme mere. Dengang protesterede jeg noget videre, jeg havde jo gentagne gange fået at vide at jeg skulle være en dreng og ikke en pige, og forstod selvfølgelig ikke meningen med denne “udklædning”. Men der hjalp ingen “kære mor”, jeg gad egentlig vide om min moster kunne “se” noget feminint i i min adfærd. Det svar får jeg aldrig nogen sinde. Selvfølgelig omtalte jeg det dengang ikke for nogen, man havde vel sin “stolthed”!

Noget senere, jeg var vel blevet omkring 8 -10 år, kan jeg huske at den før omtalte kusine var på besøg hos os. Hun havde vasket og hængt noget af sit undertøj til tørre på vores badeværelse, og pludselig for der en “dævel” i mig…… jeg fik lyst til at prøve det! Som sagt så gjort, jeg iførte mig de lækre beklædningsdele, oh la la. Jeg blev ikke erotisk opstemt, såvidt jeg da husker. Men det kan jo skyldes at jeg kun lige var i begyndelsen af puberteten. Derefter gik det rigtig stærkt, jeg benyttede lejligheden til så ofte som det var muligt at “låne” noget af min mors tøj, men kun når jeg var alene hjemme. Jeg vidste jo godt at det jeg foretog mig var “forbudt”, men jeg havde det så fantasisk dejligt. Selv senere, var det ikke de erotiske tanker der drev mig, men en fantastisk følelse af fred i sindet. Når jeg var omklædt, VAR jeg jo den pige jeg gerne ville være.

Når vi unger, især mine 2 mindre brødre og jeg, var blevet “puttet” i hver sin etage i en treetagers køjeseng kunne vi som regel ikke sove. Derfor lå vi og snakkede længe. Denne “snak” udviklede sig til en slags “rollespil” hvor vi hver især var nogle bestemte figurer. Det er først senere i livet gået op for mig at det egentlig var påfaldende at jeg faktisk altid valgte en pigerolle i disse “lege” som vi kaldte dem. Ind i mellem kom vores forældre ind og tyssede på os, ofte fordi “legen” kunne gå hen og blive lidt højrøstet.

Puberteten og dens problemer
Senere da jeg kom i puberteten, udviklede “trangen” til at være pige sig yderligere, men det måtte jo holdes hemmeligt, sådan noget gjorde “man” jo ikke dengang i slutningen af 50’erne! Det var lidt svært at skaffe udstyr, så områdets tørresnore og lofter måtte desværre holde for 🙂
Jeg havde indrettet mig en dejlig “hule” i et forladt loftrum, hvor jeg havde sat lås på og en plade på døren, så ingen kunne se hvad der forgik derinde. Her kunne jeg klæde om i ro og mag, og nyde det uden nyfigne blikke, meeeen det var ærlig talt ret koldt om vinteren. Jeg havde ret ofte pigetøj på inden under mit drengetøj, hvilket også gav mig en indre fred, og det var rigtig dejligt at gå rundt og føle mig som pige indvendig.

Ind i mellem måtte min mors tøjbeholdning da også stadig anvendes, specielt når det var rigtig koldt om vinteren. Det var hovedsageligt på dage hvor jeg var helt sikker på at være alene hjemme og helt uforstyrret. Jeg var stadig ikke 100% sikker på min egen kønsidentitet/seksualitet, jeg havde jo ingen at snakke om problemet med. Jeg havde ganske vist en skolekammerat der havde de samme “lyster”, og vi hyggede os da nogle gange sammen, med omklædning o.s.v. I skolen blev jeg drillet en del og gik meget for mig selv. Dengang var skolegården delt op i en drengeside og en pigeside, og selv om jeg følte mig mest tiltrukket af af at være på pigesiden, fik jeg jo ikke lov til det.

De unge år
Jeg fik en uddannelse som radiomekaniker på en VHF virksomhed i Københavnsområdet og arbejdede i kort tid i faget inden jeg skulle ind for at aftjene min værnepligt. Dette foregik i 1962 hvor jeg af alle steder røg til Bornholms Værn. Mens jeg var soldat, flyttede resten af familien fra udkanten af Københavns området til Vestegnen. I den forbindelse fik jeg nogle problemer idet jeg på grund af militærtjenesten ikke nåede at få mit “udstyr” med mig ved flytningen, det var et stort savn.

Efter hjemsendelsen fra militærlivet
Da jeg blev hjemsendt før tiden, fordi man på tjenestestedet havde opdaget min lyst til at være pige, måtte jeg så i gang med at skaffe ny “garderobe”. Nu var det jo et problem at gemme sagerne, jeg havde jo ikke mit loftrum mere, men ved lidt snilde lykkedes det. Det på trods af at jeg delte værelsen med min yngre broder. Jeg måtte nu praktisere derhjemme, når jeg var alene. Det var på dét tidspunkt altid med en hvis “bæven” idét jeg ikke kunne vide om nogen fra min familie kom tidligere hjem end beregnet. I disse år havde jeg ikke nogen udpræget succes hos pigerne, jeg har ganske givet enten ikke været interesseret nok, eller måske udstrålede jeg allerede dengang at jeg var mere feminin end maskulin.

Efter et års tid, flyttede jeg så endeligt hjemmefra og kunne nu gøre som jeg ville, og det gjorde jeg! Jeg havde en dejlig tid, boende på forskellige værelser som det var almindeligt den gang. Jeg passede mit job, indtil 1968, hvor jeg fik udlængsel og lyst til nye udfordringer. På det tidspunkt vidste jeg jo heller ikke, at der var mange andre som mig, så på en måde skammede jeg mig vel lidt 🙂

Støt står den Danske sømand!
Jeg tog ud at sejle, også for at få mine “lyster” lidt på afstand, jeg troede jo rent faktisk dengang at det var mig der fejlede noget. Sådan noget kan kun med stor vanskelighed praktiseres i så lille et samfund som et skib er, alligevel lykkedes det mig at erhverve noget pigetøj ved at gå i diverse butikker i de forskellige havne. Når mine skibskammerater ville på “grisebassen” ville de gerne have mig med, men det var jeg ikke interesseret i.
I kraft af min elektroniske baggrund fik jeg job som elektriker på et gammelt, men velfungerende passagerskib. På dette skib var jeg faktisk i hele 2 år. Mens skibet sejlede på en rute mellem København og Trelleborg i Sverige, kom jeg sammen med en pige, men så hende egentlig mere som en veninde end som kærreste. Rent seksuelt ku’ vi overhovedet ikke få det til at fungere. Der var rigeligt at se til i den periode, der strakte sig fra foråret 1968 til foråret 1970. Jeg var nu så naiv, at jeg troede at nu var jeg måske “helbredt” mest fordi arbejdet tog så meget af min tid at jeg slet ikke havde tid til at være ret meget pige!

Helbredt fra hvad? Tjae dengang troede jeg jo virkelig at det var en slags sygdom jeg led af, der var jo ikke rigtigt nogen jeg kunne eller turde snakke med. Idag er jeg da heldigvis klogere.

I 1972 fik jeg konstateret testikelkræft i højre testikel, der måtte fjernes. Allerede den gang ønskede jeg faktisk at de begge 2 “røg” med ved den lejlighed. Jeg gennemgik en ret skrap stålebehandling, og blev så erklæret rask efter nogle år. Ganske vist reddede jeg mig en såkaldt vandbrok i den tilbageværende testikel, og tænkte inderst inde: “Så nu smutter den også” Men ak nej, sådan skulle det ikke gå. Det der med sejleriet tog om sig, og jeg var raskmeldt fik jeg mig en maskinist uddannelse. Jeg farede så rundt på de 7 verdenshave indtil engang i midten af 70’erne. I mellemtiden var jeg også blevet gift, mest fordi at “Det skulle man jo”, og min daværende kone havde muligvis opdaget min transseksualitet,
idet min interesse for “almindelig” sex kunne ligge på et meget lille sted. Det endte med et brud i 1978. Jeg boede igen alene! Jeg prøvede da også “lykken” igen, og fandt en sød pige, som jeg desværre fik skræmt væk, da vi en aften hvor vi havde fået noget god mad og vin fik lyst til at vise hende, den person der senere blev Sophie…… Det var ingen udpræget succes!! Hun flyttede med alt sit habengut få dage senere.

Belært af erfaringen, holdt jeg tand for tunge næste gang jeg fandt den pige, der er min nuværende kone. Nogen kan, muligvis med rette, mene at jeg har løjet, men jeg har jo i virkeligheden “bare” ikke fortalt hele sandheden. Er man så en kryster? Det må andre bedømme, jeg er næppe selv den rette. Jeg ved selvfølgelig ikke med 100% sikkerhed om hun har haft en anelse. Vores sexliv har aldrig været nogen speciel succes, og i perioden fra 1987 til dags dato (sept. 2002) har vi slet ikke haft noget fysisk sammen, og jeg må da indrømme at jeg heller ikke har savnet det. Jeg havde i tiden omkring mit “udspring” været inde på et hav af hjemmesider, både her og i udlandet, og derigennem fundet ud af at jeg for så vidt var meget normal, men bare født som transperson.

Nu skal sandheden frem
Efter mere end 21 års ægteskab, besluttede jeg at nu skulle det være, sandheden skulle frem, så måtte det briste eller bære. Heldigvis “bar” det tilsyneladende. Den 10 december 2001, blev Sophie så “født”, idét jeg fortalte min kone at jeg nok var transvestit, hvilket jeg jo troede på det tidspunkt, og at der ikke er noget at gøre ved det. Hun tog det nu meget pænt, må jeg sige. Jeg fortalte hende at jeg i hele den forløbne måned havde mit dejlige pigeundertøj på hver dag, og stadig havde det. Først da opdagede hun at jeg faktisk havde lidt bryster. Hun spurgte om jeg også havde BH på, hvilket jeg bekræftede.
I sandhedens interesse skal siges at hovedbestanddelen af disse bryster nok dengang var fedt, idét jeg vejede lidt mere end jeg burde. Det har jeg så også gjort noget ved. (Jeg har til idag, siden mit “store spring” tabt ca 20 kg.)
“Så vil du vel også gerne ha’ rigtige bryster” spurgte hun. “Ja”, svarede jeg, “Det vil jeg gerne”, det ville jo bringe mit ydre mere i overensstemmelse med mit indre. Sandheden er jo at jeg slet ikke er transvestit, men transseksuel og derfor er det ønske vel egentlig også ret naturligt.
Jeg befinder mig allerbedst når jeg er omklædt 100%, så mit ydre svarer til mit indre.

Hvad nu, lille du?

Jeg må videre
Som omtalt under min biografi, spurgte min kone om jeg så også gerne ville have rigtige bryster. Det svarede jeg bekræftende på. Nu ved jeg jo bedre hvorfor.
På et tidspunkt var jeg overbevist om at jeg “bare” var almindelig transvestit. Men efterhånden er det gået op for mig at det ikke holder, jeg i virkeligheden er transseksuel.

Derfor er jeg nu med min læges hjælp, gået i gang med en østradiol behandling. Jeg måtte dog lige “forbi” en gynækolog først, da ingen af lægerne i vores lægehus før havde været ude for at møde hverken transseksuelle eller transvestitter.

I forbindelse med et af rutine besøgene hos lægen, blev jeg gjort opmærksom på at mit blodtryk var alt for højt, derfor er jeg også gået igang med en vægtreduktion, primært ved ændring af kostvaner.

Som skrevet ovenfor, er jeg begyndt på en hormon behandling. Jeg startede med at tage 1x2mg pr. dag i den første uge. Ugen efter blev dosis sat op til 2x2mg pr. dag, med een tablet morgen og een aften. I slutningen af uge 1 – 2002 blev denne dosis ændret til 3x2mg pr. dag, fordelt over døgnet med 8 timers intervaller. Denne dosis har jeg så anvendt frem til starten af uge 6 – 2002, hvor jeg nu tager 4 x 2mg med 6 timers intervaller, dette er nu ændret til 4 x 2 mg med 12 timers interval. Det skulle ifølge min læge have præcis samme virkning.

Hvad med resultaterne?
De er bestemt ikke udeblevet, i de første uger var der ikke ret meget at mærke, ud over lidt “kildren” i brysterne omkring brystvorterne. Efterhånden kan jeg kontstatere at en større del af det fedt jeg før havde siddende omkring brystet gradvist er ved at blive til fastere kirtelvæv. Det udvikler sig som nogen vil vide, også i lidt forskellige tempi. For et par dage siden, (I midten af uge 6 – 2002) opdagede jeg at den venstre areole, det er det mørkt pigmenterede område omkring brystvorten, er blevet tydeligt større end den højre. Jeg har, på nuværende tidspunkt (feb. 2002) “smidt” omkring 15 Kg siden midten af december 2001, samtidig med at noget af det resterende kropsfedt er, om jeg så må sige, flyttet andre steder hen. Det betyder at jeg kan se en tendens til lidt større aflejring på hoftepartiet, og mindre på maven, der hvor “bodega musklen” ofte er placeret.
I vinterferien skal jeg til kontrol for kolestorol, og skal samtidig haved checket mit østrogen niveau, for at se om det er den helt rigtige dosis jeg får. Men det med østrogen niveauet kunne han ikke rigtig hitte ud af, så det blev udsat, kolestorol niveauet var helt perfekt.

Tirsdag den 19/2-2002 var jeg hos lægen som beskrevet ovenfor. Jeg havde tabt 14,4 kg siden 10 december, og det var han rigtig godt tilfreds med. Samtidig var mit blodtryk også faldet betragteligt.

Ud i “samfundet”
Siden fredag den 18. januar har jeg været ude som Sophie adskillige gange!

Behøver jeg at fortælle, at det er en fantastisk følelse, først at køre rundt i trafikken og senere bevæge mig rundt og deltage i forskellige arrangementer som den pige jeg er? Nej vel 🙂

Fredag den 1/3-2002 var jeg, sammen med en kollega der kender til min transseksualitet, på natklubben Never Mind der er et pragtfuldt fristed vi har den første fredag i hver måned mellem klokken 20:00 og 22:00. Da vi havde siddet der et par timer og snakket med andre gæster, og transpersoner, tog vi videre ud i byens “pulserende” natteliv. Der var overhovedet ingen der løftede så meget som et øjenbryn over at møde mig. Enten ER folk blevet mere tolerante, eller også måske “ligeglade” over at møde en transperson. Ihvertfald er det dejligt at kunne færdes frit og have det rart sammen med andre.

Den 15/3-2002 deltog jeg i Transvestitforeningen i Danmark’s (TiD) generalforsamling. Her blev jeg valgt ind i bestyrelsen som suppleant. Det har betydet at jeg nu lige pludselig deltager i en mængde forskellige arrangementer. Så jeg ER holdt op med at tælle hvor tit jeg er “på gaden”, det er jo snart ved at blive rutine 🙂
I løbet af foråret fik jeg overdraget jobbet som Webmistress på foreningens hjemmeside. Det har ikke været nogen specielt let opgave, idet det firma vi havde webhotel hos valgtr at flytte server lige i den periode. Det medførte en forfærdelig masse bøvl, så vi måtte skifte webhotel. Men nu er det hele på plads.

I slutningen af maj 2002 gik jeg igen over til egen læge for at få taget en blodprøve, både for at få checket østrogen niveau og testosteron niveau men også levertal. Det eneste der kom resultater på, var nogle østrogen værdier som man ikke kunne fortolke korrekt lokalt. Derfor fik jeg igen en henvisning til gynækolog, men man tager ikke blodprøver dér. Det har ikke været muligt for mig at komme til at tale med ham i telefonkonsultationstiden på grund af travlhed i klinikken. En regulær tid kan jeg tidligst få en gang i september. Derfor har jeg sat et brev sammen til ham, og fax’et det til hans konsultation. Så må jeg jo se om han vælger at svare på det.

De værdier der er blevet målt er:

Estradiol, stofkoncentration. 0.57 nmol/l
Frit østrogen index 4.20
Disse værdier er ifølge gynækologen også helt normale.

Nu er der så også kommet svar på de sidste blodprøver. De er ifølge gynækologen meget fine. Værdierne er pr. 25/07-2002:

P-Follitropin 6,8 iu/l
P-Lutropin 9,3 int.enh/l
P-Testosteron 5,8 nmol/l

I dag, (sep. 2002) er jeg pige også til hverdag, og har iøvrigt også søgt et lærerjob som Sophie. Jeg går spændt og venter på et svar på min ansøgning. Jeg har det ligsom et barn før juleaften, er der nogen der kan fortænke mig i det?

Kærlig hilsen. Sophie.