Specialeplan 2001 for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet. Forældet



Specialeplanlægning 2001
Specialeplanlægning 2001

Titel Specialeplanlægning og
lands- og landsdelsfunktioner
i sygehusvæsenet
Udfærdiget
og udgivet af
Sundhedsstyrelsen
Udgivet December 2001
Sprog Dansk
Antal sider 139
ISBN-10 87-91093-85-6

Forældet – afløst af Specialeplan 2010 for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet.

Sundhedsstyrelsens Vejledning vedr. specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet fastlægger lands- og landsdelsfunktionerne og deres placering på sygehuse.

Placering af funktioner i sygehusvæsenet
I sygehusvæsenet skelnes mellem to hovedtyper af funktioner: basisfunktioner og højt specialiserede funktioner. Placeringen af funktionerne i sygehusvæsenet tager udgangspunkt i to niveauer: basisniveauet og lands- og landsdelsniveauet.
På basisniveauet varetages de hyppige og almindeligt forekommende opgaver. Basisfunktioner er funktioner, der ikke er defineret som højt specialiserede. Lands- og landsdelsniveauet varetager de højt specialiserede funktioner.
Indenfor de fleste lægelige specialer og grenspecialer findes både basisfunktioner og lands- og landsdelsfunktioner. Landsdelsniveauet omfatter kun en lille del af ydelserne i det samlede sygehusvæsen. Gennem en årrække har sengedagsforbruget på landsdelsniveau udgjort i størrelsesordenen ca. 10% af det samlede sengedagsforbrug.
Lands- og landsdelsfunktionerne samles på bestemte landsdelssygehuse.
På basisniveauet bør nogle mindre hyppige funktioner, under hensyn til patientunderlaget og kompleksiteten, samles ét sted i amtet, oftest på hovedsygehusniveau. Mange funktioner vil kunne varetages på flere sygehuse.

Lands- og landsdelsniveau
På Lands- og landsdelsniveauet varetages de funktioner som er fastlagt som højt specialiserede funktioner dvs. som er lands- og landsdelsfunktioner.
Den enkelte funktion kan findes på samtlige landsdelssygehuse, eller på nogle af disse. I enkelte tilfælde varetages en funktion kun ét sted, dvs. at funktionen er en landsfunktion.
Enkelte specialer skal udelukkende varetages på landsdelsniveauet.

Landsdelsniveau med satellitfunktioner på basisniveau
I nogle tilfælde er der mulighed for, at en funktion, der i øvrigt er højt specialiseret dvs. er en landsdelsfunktion, kan varetages decentralt af en konkret basisafdeling på amtsligt hovedsygehusniveau i et tæt aftalt samarbejde med landsdelsafdelingen. Herved kan hensynet til nærhed tilgodeses. Det kan f.eks. dreje sig om enkelte faser i et langvarigt forløb eller lettere tilfælde inden for en given sygdomstilstand. Et klart og skriftligt fælles aftalt samarbejde – en satellitaftale mellem basisafdelingen og landsdelsafdelingen generelt og om de konkrete patienter er en forudsætning herfor. I nogle tilfælde forudsætter indgåelse af satellitaftale en specifik sundhedsplanændring.

Basisniveau
Basisfunktioner varetages på basisniveau af alle amter. Den enkelte funktion kan findes èt sted i amtet, typisk på hovedsygehusniveau, eller ved flere sygehuse i amtet.Dette vil afhænge af patientunderlaget, kvalitetshensyn, de teknologiske og kompetancemæssige krav, det enkelte amts sygehusstruktur m.v.
I enkelte tilfælde f.eks. geriatri og arbejdsmedicin er alle funktioner indenfor et speciale basisfunktioner, men almindeligvis vil der også være lands- og landsdelsfunktioner indenfor specialet.

Gynækologi og Obstetrik (Side 30)
Indeholder ikke noget om transpersoner.

Plastikkirurgi
Lands- og landsdelsfunktioner (Side 76)
Transseksualisme, operation efter visitation fra Sexologisk klinik: H:S (Rigshospitalet) (10).

Psykiatri
Lands- og landsdelsfunktioner (Side 127)
Svære sexologiske lidelser, herunder transseksuelle mhp. eventuel kønsskiftevurdering: H:S (Rigshospitalet, sexologisk klinik) (50).

* * *
Specialeplanlægningen i pdf-format.