Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts på foranledning af Carolina Magdalene Maier (ALT) spørgsmål nr. 11 – Samling: 2015-16 – om hvor mange med diagnoserne F64.0, F64.2, F64.8 og F64.9, der årligt i perioden fra 2005 til 2015 er henvist til behandling i udlandet., til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 31. marts 2016.
Spørgsmålet
Under førstebehandlingen af beslutningsforslag B 7 blev behandling af transkønnede i udlandet nævnt. Vil ministeren i den forbindelse oplyse, hvor mange personer med henholdsvis diagnosekoderne F64.0 (Transseksualisme (Transsexualism)), F64.2 (Kønsidentitetsforstyrrelse i barndommen (Gender identity disorder of childhood)), F64.8 (Anden kønsidentitetsforstyrrelse (Other gender identity disorders)) og F64.9 (Kønsidentitetsforstyrrelse uden specifikation (Gender identity disorder, unspecified)), der årligt i perioden fra 2005 til 2015 er henvist til behandling i udlandet. Ministeren bedes desuden oplyse, hvor mange transkønnede, der årligt i perioden fra 2005 til 2015 henholdsvis har fået kønsskifteoperation i udlandet for egen regning og i Belgien betalt af det offentlige.
Svaret
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen. Sundhedsdatastyrelsen oplyser i bidraget, der er koordineret med Sundhedsstyrelsen, følgende:
”Henviste til behandling i udlandet – tal fra Landspatientregisteret
I perioden 2005-2015 er der i Landspatientregisteret (LPR) to kontakter med de angivne diagnoser, som har udskrivningsmåde =E ”Behandling i udlandet (hvor sygehus beslutter behandling i udlandet)”.
Transkønnede behandlet i udlandet
Patienter, der har modtaget behandling betalt af det offentlige i udlandet, registreres i DUSAS (Register over danske patienter behandlet på udenlandske sygehuse og aktivitet i speciallægepraksis, der ikke afregnes under sygesikringsoverenskomsten, oprettet 2002).
I det samlede register fra 2002 er ingen kontakter med diagnosen DF64, og der er heller ingen kontakter med operationskoderne =’KLEE40 Konstruktion af vagina’ eller ‘KKGH96C Konstruktion af penis’.
I forhold til registrering af diagnoser er det stadig vigtigt, at personer, der hvor de bliver behandlet, får de korrekte diagnose- og behandlingskoder, som efterfølgende vil fremgå af det udskrivningsbrev, man typisk modtager efter behandling. Dette udskrivningsbrev kan medbringes ved eventuel efterfølgende kontakt med det danske sundhedsvæsen.
At transkønnede ikke henvises til behandling betalt af den offentlige sygesikring i udlandet er desuden ikke ensbetydende med, at transkønnede ikke modtager sundhedsydelser i udlandet. Sundhedsdatastyrelsen har dog ikke mulighed for at undersøge, i hvor stort omfang dette foregår.
Fra Sundhedsstyrelsen (SST) er det desuden oplyst, at man har foretaget håndoptælling af de sager vedr. transkønnede, der er sendt til behandling i udlandet. I praksis drejer det sig kun om phallosplastikker, fordi øvrige relevante operative indgreb i kønsskiftesammenhæng foretages i Danmark.
Optællingen er sket vedr. perioden 2005-2015, og i den periode er i alt 15 patienter opereret i Gent i Belgien. Dvs. disse er betalt af det offentlige.
Derudover kan regionerne selv henvise – og betale- for behandling i udlandet. Det er nok i denne sammenhæng yderst sjældent, dette sker, og tal for dette har man ikke i SST. Det vil bero på oplysninger hos regionerne.
SST har ikke – og kan ikke få – kendskab til hvilke og hvor mange transkønnede, der lader sig operere i udlandet for egen regning. Det må antages, at der har været personer, der har modtaget behandling i udlandet som selvbetalere, og der derfor ikke er sket nogen registrering i DUSAS.
Disse personer får SST ikke kendskab til, med mindre de ønsker SST’s godkendelse af operationen, og det har de ingen grund til at bede om, da juridisk kønsskifte kan ske rent administrativt.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Jeg skal samtidig henvise til min besvarelse af spørgsmål 5 til B 7, hvoraf det fremgår, at der i Danmark i perioden 2006 til 2016 har været registreret 470 unikke CPR-numre med diagnosekoden for transseksualisme (DF64.0). Og i forlængelse heraf understrege vigtigheden af, at der er mulighed for faglig udveksling på tværs af landegrænser, da det er et begrænset antal behandlinger, der foretages i de enkelte lande.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.